Jeg har boet i Australien i over tre år, og jeg bliver ofte spurgt om en rejseguide til Australien, hvor man kommer til at opleve de bedste seværdigheder i Australien på en måned. Australien er dog kæmpe stort. Man kan køre i flere dage uden at skifte stat. Landet fylder det samme som hele Europa og en del af Nordafrika, så på en måned kan du umuligt nå det hele! Derfor skal du vælge omhyggeligt, hvad du vil på din tur i Australien! Her er mit forslag til en rute på en måned i Australien.
Indholdsfortegnelse
- Rejseguide til Australien
Reklamelinks er markeret med *
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas*. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Rejseguide til Australien
Denne rejseguide tager udgangspunkt i en måned på Østkysten i Australien, da det er den mest populære del af Australien. Her får man en masse skønne oplevelser og oplever nogle af de største seværdigheder i Australien! Så det er en rigtig god start til din første tur til Australien.
Den største fejl folk begår på deres rejse til Australien er at klemme for meget ind på for kort tid! Du kan ikke nå at få sjælen med og brænder formentlig ud, hvis du prøver at klemme østkysten, midten og sydkysten ind på en måned.
Man kan sagtens bruge 6-12 uger på denne tur og stadig kun ridse overfladen af Australiens seværdigheder. Hvis du også vil have Melbourne og Great Ocean Road med i din rute, så vil jeg anbefale minimum 6 uger. Uluru og Red Centre ville kræve en uge mere (hvis du flyver ind til midten). Du ville også sagtens kunne bruge 1-3 måneder i Vestaustralien, og jeg ville som minimum anbefale 14 dage til Tasmanien.
Så vælg omhyggeligt din tur! I denne rejseguide har jeg tilføjet flere steder, som du også kan overveje, hvis du har tiden.
Dag 1-3: Sydney
Du flyver muligvis ind til Sydney eller måske Cairns eller Melbourne, men denne rejseguide til Australien tager udgangspunkt i en rejse som starter i Sydney. Sydney er Australiens mest ikonisk by. Her kan man hurtigt bruge mange dage – selv har jeg besøgt byen fire gange og har brugt knap 3 uger der.
Her bruger du tiden på at udforske Sydneys seværdigheder, herunder Sydney Harbour Bridge og Sydney Opera House. Tag en gåtur langs Bondi Beach, besøg Royal Botanic Gardens og udforsk de mange restauranter og barer i byens forskellige bydele. Læs min rejseguide til Sydney her. Du kan også overveje Blue Mountains for natur og vandreruter.
Rejsetip: Du kan også overveje Port Macquire og Yamba på vejen.
Hvor skal man bo i Sydney?
Af hostels kan jeg anbefale BIG Hostel* nær Central Station og Surry Hills-området. Det har rene og moderne fællesområder og en tagterasse med en skøn udsigt. Eller er Base hostel* nær Darling Harbour også et godt valg, især hvis du gerne vil feste samt være tættere på seværdigheder. Ellers har YHA in the Rocks den bedste hosteludsigt i hele Sydney med udsigt til operahuset.
Hotel i Sydney
Jeg har tidligere boet på Vibe Hotel* og kan give mine anbefaling til hotellet. Det er et moderne og stilfuldt hotel beliggende i hjertet af Sydney CBD. Hotellet har en ideel beliggenhed, tæt på mange af byens største seværdigheder og shoppingområder, og her er alt, hvad du skal bruge fra swimmingpool til et lille fitnessrum.
Park Hyatt Sydney* må være den ultimative hoteloplevelse i Sydney. Det ligger midt i skønne The Rocks og har naturligvis swimmingpool til Sydney Operahus, så bliver udsigten vist ikke vildere i Sydney! Her er naturligvis også restaurant, fitness, spa og meget mere! Det må være den ultimative hoteloplevelse i Sydney.
Dag 4-6: Byron Bay
På dag 4 kører du eller tager du bussen til Byron Bay. Her er masser af hyggelig stemning, backpackere, hippe caféer og Hollywood-stjerner. Her kan du tage en gåtur langs Cape Byron Walking Track til det østligeste punkt på det australske fastland, Cape Byron Fyrtårn, nyd en dag på lækre strande, surf. Besøg også lokale butikker og restauranter i byens centrum og meget mere. Læs min guide til Byron Bay her.
Rejsetip: Tag evt også en dagstur til Hippie-byen Nimbin i højlandet eller køre en tur rundt i højlandet. Hvis du vil undgå de store turistmængder, så kan du også bosætte dig i Lenox Head i stedet for Byron.
Hvor skal man bo i Byron Bay?
Jeg boede selv på Backpackers Inn on the Beach*. Det er et hostel som ligger lige ned til den smukke Belongil Beach! Man skal bare lige ud fra hostellets hegn, så træder man på sandet! Hostellet har gratis lån af cykler, surfbræt, swimmingpool og volleyballbane. Derudover er det et godt sted at møde mennesker, hvis man rejser alene.
Bay Beach Motel* er et af de billigere steder i byen. Det ligger tre minutters gang fra Main Beach, men motellet har også sin egen pool. Det er ikke et typisk motel med mørke, lidt usle værelser. Tværtimod er værelserne store, lyse og god indrettet med plads til hele familien.
Beach Hotel Resort* er et af de allerbedste hoteller i Byron Bay! Hotellet ligger lige ved stranden, og værelserne har udsigt til vandet, en fin have eller poolområdet. Værelserne er store og det er muligt at få tilstødende værelser, hvis man for eksempel er en stor familie.
Hvis du har bil, så overvej evt. at tage til Springbrook National Park og/eller Lamington National Park på vejen til Brisbane. Har du tiden og vil du gerne opleve nogle af de mange forlystelsesparker i Gold Coast, så kunne du også bruge noget tid der på vejen, men personligt er Gold Coast ikke en favorit hos mig, og jeg ville meget hellere prioritere andre steder.
Dag 7-8: Brisbane
På dag 7 tager du bussen til Brisbane, Queensland’s hovedstad. Her bruger du to dage på at udforske byens seværdigheder, herunder South Bank Parklands, Lone Pine Koala Sanctuary og Queen Street Mall. Gå ikke glip af udsigten fra Mt Coot-tha Lookout og oplev Brisbane River med en sightseeingbådtur! Man kan sagtens bruge længere tid i Australiens byer, men personligt ville jeg hellere bruge tiden i Australiens vilde natur.
Det kan også anbefales at tage et par dage på Minjerribah (North Stradebroke Island) i et par dage, hvis du har tiden.
Hvor skal man bo i Brisbane?’
Selina* (i Spring Hills) er nok det mest luksuriøse hostel i Brisbane, stærkt efterfulgt af YHA Brisbane City*. Leder du efter et socialt hostel, så skal du kigge på City Backpackers HQ*. Her er der også gode fællesområder, et skønt socialt liv og mange langtidsbackpackere.
Leder du efter et billigt hotel i nærheden af centrum i Brisbane, men hvor kvaliteten stadig er høj? Så er George Williams Hotel Brisbane* et rigtig godt valg. Indretningen er måske lidt kedelig, men her er hvad du skal bruge. Det har en rigtig god placering i gåafstand fra mange seværdigheder.
Emporium Hotel South Bank* er uden tvivl et af de allerbedste hoteller i Brisbane. Hotellet ligger i hjertet af South Bank, blot et stenkast fra the man-made beach, men hotellet har naturligvis også en swimmingpool, hvis du ønsker at bade i mere rolige omgivelser, og et spa, så du kan blive forkælet.
Er du i bil, så kan du også stoppe i Glasshouse Mountains på vejen til Noosa, hvor der er smukke bjerge og hvor Steve Irwins Australia zoo ligger. Har du ikke bil, så kan du også booke en tur til Australia zoo fra Brisbane* eller Noosa.
Dag 9-11: Noosa/Sunshine Coast
Tag en bus eller bil til Noosa, en af Australiens smukkeste badebyer og kendt for sin nationalpark og surfscene. Besøg de mange smukke strande, herunder Noosa Main Beach og Sunshine Beach, tag på vandretur gennem Noosa National Park, besøg et af verdens to everglades, tag til Eumundi Markets med over 600 boder, surf og meget mere. Læs også min guide til Noosa her.
Hvor skal man bo i Noosa?
Først og fremmest er der ikke noget som er billigt i byen. Noget af det billigste er naturligvis et hostel Flashpackers* nær Sunshine Beach, det var et skønt hostel.
Et af de billigere valg for hotel/motel er Chez Noosa Resort Motel* som ligger ved Sunshine Beach. Motellet har en god standard og her er pool. Hvert værelse har eget køkken og en lille balkon. Værelserne er forholdvis nyrenoveret og er meget rene.
South Pacific Resort & Spa Noosa* er et 4 stjernet lejlighedshotel. Lejlighederne er store og har naturligvis alt, hvad du har brug for fra køkken til stue og store badeværelser. Her er udendørs fællesgrill, café og som navnet antyder også et spa, hvor du kan blive forkælet – med andre ord alt, hvad du har brug for på en afslappende rejse.
Leder du efter den ultimative luksusoplevelse, så skal du enten booke Sofitel Noosa Pacific Resort* eller Culgoa Point Beach Resort*! Begge hoteller ligger forholdsvis uforstyrret, men i kort afstand fra Hastings Street og hovedstranden. Der er naturligvis restaurant, bar og swimmingpool på hvert hotel.
Noosa er det mest populære sted på Sunshine Coast og de andre byer, som Caloundra, Moolooba og Coolum har også nogle flotte strande.
På vejen til Hervey Bay kan du overveje at stoppe i Rainbow Beach. Der er en fin sandstrand og der er flere ture til K’gari (Fraser Island) derfra, men Hervey Bay har mere at byde på. Så derfor anbefaler jeg, at du tager til Hervey Bay.
Dag 12- 15: Hervey Bay og K’gari (Fraser Island)
Hervey Bay var engang en populær backpackerdestination, men da turene til K’gari (Fraser Island) blev dyrere og færre forsvandt flere backpackerne til fordel for Rainbow Beach. Men Hervey Bay har stadig masser at byde på, og byen har også en særlig plads i mit hjerte, da jeg har boet der to gange.
Hovedformålet med at tage til Hervey Bay er naturligvis K’gari (Fraser Island) som er på UNESCOs verdensarvsliste – jeg vil anbefale, at du tager minimum to dage på øen med K’gari Explorer, da de også ejer færgen og dermed får de bedste færgetider og har mest tid på øen. Se ture her*.
Men Hervey Bay er også verdens første Whale Heritage Site, og her er en kæmpe kærlighed til pukkelhvalerne som kommer mellem juni og oktober – august/september er uden tvivl de bedste måneder for hvalsafari, da der er så mange hvaler på det tidspunkt. Derudover kan man også se flyvende hunde (en art af flagermus) og meget mere i Hervey Bay. Læs min guide til Hervey Bay her.
Hvor skal man bo i Hervey Bay?
Mantra Hervey Bay* har en fantastisk udsigt over Whale Bay marina, havet, Big Woody Island og Fraser Island. Du kan vade direkte ned til hvalbådene eller café Balena. Urangan Pier ligger også i gåafstand fra hotellet. Der er en stor swimmingpool og værelserne har et køleskab samt balkon med havudsigt.
Oaks Hervey Bay Resort and Spa* har store lejligheder med udsigt til vandet. Komplekset har sin egen restaurant og café. Stedet oser af luksus, men til en fair pris. Det er den ultimative hoteloplevelse i Hervey Bay.
Hvis du har bil, så overvej at stoppe ved Eungella National Park for at kigge efter næbdyr samt ved Cape Hillsborough for at opleve kænguruer på stranden i solopgang (stederne kan ikke nås med offentlig transport) på vejen til Airlie Beach.
Hvis du har mere tid på din tur, så kan det også anbefales at tage til Agnes Water, Lady Musgrave Island, Yeppoon samt Great Keppel Island på vejen (de fleste kan nås med offentlig transport, Lady Musgrave kræver dog en tur).
Dag 16-18: Airlie Beach og Whitsundays
Natten til dag 16 tager du en natbus til Airlie Beach ellers bruger du dag 16 på at køre til Airlie Beach.
Hovedformålet med at besøge Airlie Beach er naturligvis at komme til Whitsundays. Her kan man tage på en dagtur eller flere dage. Er man presset på tid, så når man rigtig meget på en dagtur! Og skal man vælge mellem at bruge et par dage på Fraser Island eller i Whitsundays samt en dagstur det andet sted. Så ville jeg klart bruge et par dage på Fraser og kun en dag i Whitsundays, da oplevelserne på Fraser er mere forskellige end oplevelserne i Whitsundays!
Man kan også besøge Conway National Park og Cedar Creek Falls samt prøve en masse vandsport i Airlie Beach. Er man presset på tid, så kunne man muligvis også tage en dag fra programmet i Airlie Beach og bruge den andre stedet.
Hvor skal man bo i Whitsundays?
Det er faktisk også muligt at bo på et resort på en af de mange øer i Whitsundays. Der findes resorts på Hayman Island, Hamilton Island og Daydream island. Dog har Daydream island ikke det bedste ry, så jeg ville nok vælge en af de to andre. Hamilton Island er større end Hayman og har endda flere butikker, barer, pools og endda sin egen lufthavn! Så der er flere muligheder for overnatninger (se dem her) og flere muligheder end på Hayman Island.
Dag 19-21: Magnetic Island
På dag 19 rejser du til Townsville. Har du tiden, så kan du godt bruge en dag eller to i Townsville, men jeg har boet her i flere omgange og ville ikke lave det til en prioritet. Jo, The Strand er et fint område og Castle Hill har en skøn udsigt, men jeg ville hellere bruge tiden på Magnetic Island. Her er fine strande, hyggelig ø-stemning, vandreruter inkl. Forts Walk som er det bedste sted i Australien at spotte koalaer!
Kommer du ind til Townsville med bussen, så stopper den lige ved færgeterminalen, så du kan hoppe på den første færge over til øen. Har du bil, så findes der flere parkingspladser ved færgeterminalen. Husk kontanter til den lokale bus!
Er du presset på tid, så kan du skippe en dag på Magnetic Island og bare have en nat på øen. Læs min rejseguide til Magnetic Island her.
Hvor skal man bo på Magnetic Island?
Bungalow Bay Koala Village* er stedet, hvor jeg altid bor på Magnetic Island. Modsat Base Backpackers, så er Bungalow Bay mere stille. Jeg har i hvert fald været glad for at bo her. Det ligger i gåafstand fra det livlige Horseshoe Bay, der er pool, køkken og pæne badeværelser. Om aftenen kan man se på stjernerne og se på de vilde dyr i området, vi så fx en pungrotte. Det er øens eneste autoriseret campingplads.
Dag 22: Great Barrier Reef
En tur til Queensland er nærmest ikke fuldendt, før du har prøvet at snorkle eller dykke på Great Barrier Reef – verdens største koralrev! Du kommer selvfølgelig til at opleve Great Barrier Reef, hvis du snorkler eller dykker i Whitsundays, Lady Elliot Island, Lady Musgrave Island eller endda Magnetic Island eller Great Keppel Island (snorkelling nær Great Keppel og Magnetic Island er dog ikke nær så godt som det ydre rev).
Men hvis du vil tilbringe en hel dag på revet, så vil jeg anbefaler John Brewer Reef eller længere sydpå over revene nær Cairns, da revene er flottere og sigtbarheden ofte er bedre, fordi vandet er koldere, men der er også færre mennesker end ved revene nær Cairns. Synes du dog, at du har set rigelig med rev, så kan du springe denne dag over og bruge den på noget andet.
Har du bil, så vil jeg anbefale, at du stopper ved Wallaman Falls, det højeste vandfald i Australien, på vejen mod Cairns. Du kan også overveje Etty Beach for Cassowaries, Babinda Boulders for at bade og Atherton Tablelands. Du kan også overveje nogle dage i Mission Beach, hvis du har nogle dage i overskud.
Det populære Milla Milla Falls i Atherton Tablelands
Dag 23-25: Cairns
På dag 23 tager du til Cairns. Cairns i sig selv er muligvis ikke den mest interessante by, men der er mange gode oplevelser nær Cairns, som jeg anbefaler, at du bruger tiden på.
I Cairns kan du svømme ved Cairns Lagoon, spise på aftenmarkedet, besøge botanisk have, bade ved nogle af strandene nord for Cairns (strandene i Cairns by er strengt forbudt at bade ved, da det er krokodille territorie!) og ellers tage på ture til Atherton Tablelands, Fitzroy Island eller Green Island, Kuranda m.m. Læs min guide til Cairns her.
Du kan naturligvis også vælge den mindre turistet Port Douglas eller tage direkte op til Daintree National Park.
Hostel i Cairns
Gilligan’s backpacker hostel and resort* er legendarisk i Cairns og er, uden tvivl, byens party-hostel nummer 1! Ønsker du dog et mere fredeligt hostel, så er Freedom Cairns*, hvor jeg selv har boet flere gange, eller Cairns Central YHA*. Begge ligger ret centralt og nærmest klods op af spisesteder, barer og seværdigheder. Freedom Cairns ligger dog lidt tættere på Esplanaden, men har dog ikke egen pool som Cairns Central YHA. Begge er dog rolige og meget rene hostels.
Hytter/hotel i Cairns
NRMA Cairns Holiday Park* muligvis svaret. Det er egentlig en campingplads lige ved Cairns hospital, men campingpladsen har også små hygge hytter – enten med delt bad og toilet eller eget bad og toilet. Sengene er store og komfortable.
Leder du efter noget som er i den billige ende til middel af prisskalaen, så er Heritage Cairns* et rigtig godt valg. Her kan man få værelser med plads til alt fra 2 til 6 personer. Værelserne er meget rene, og mange er nyrenoveret. Her er også en lille swimmingpool. Så alt i alt, hvad du skal bruge til rimelige penge.
Crystalbrook Riley* er uden tvivl topvalget for et luksushotel i Cairns. Hotellet har det hele inklusiv udsigt til vandet fra de fleste værelser, restaurant, bar og swimmingpool!
Dag 26-28: Daintree National Park
Et af højdepunkterne i Queensland er uden tvivl Daintree National Park, verdens ældste regnskov! Og hjemsted for nogle af landets mest unikke dyreliv. Besøg den smukke Cape Tribulation strand og vilde strande, hvor man desværre ikke må svømme p.g.a krokodiller, gå ture gennem regnskoven, gå på jagt efter Cassowaries, tag en bådtur og se krokodiller på Daintree River og lær om aboriginal kultur i Mossman Gorge. Jeg er ikke i tvivl om, at Daintree bliver et højdepunkt på din tur! Læs om mine oplevelser i Daintree National Park her.
Hvor skal man bo i Daintree National Park?
Camping koster fra 6,85 dollars (33 kr) per person eller 27,4 dollars (130 kr) for en familie (to voksne og op til seks børn). Det anbefales at booke camping i god tid, især hvis man skal være der i højsæsonen. Det kan gøres her.
Er man ikke lige til camping, så findes der også flere hoteller i Daintree! Se mere her*. Cow Bay er det sydligste sted i en øvre del af Daintree, dernæst kommer Thornton Beach, Noah Beach (camping), Myall Beach og til sidst Cape Tribulation. Alle steder ville være gode til overnatning.
Dag 29-30: Cairns igen
Efter Daintree tager du tilbage til Cairns, hvorfra du flyver hjem eller videre til din næste destination i verden.
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas*. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fra fantastiske Australien