Reklamelinks er markeret med * (bruger du disse støtter du bloggen med få kroner).

Byron Bay er en populær ferieby i Australien. Og det er med god grund, byen ligger i smukke omgivelser og byder på en masse spændende aktiviteter! Men Byron Bay er desværre heller ikke nogen hemmelighed længere, så man kan ikke forvente at have byen for sig selv.

Og har man en bil, så kan man godt forvente længere køer, når man skal køre ind i byen, men mange af stederne er alligevel bedst oplevet til fods, hvis man virkelig vil opleve charmen af Byron Bay. Her er mine bud på oplevelser, som du ikke må gå glip af i Byron Bay!

cape byron lighthouse

Cape Byron Lighthouse

Cape Byron Lighthouse er nok Byron Bays seværdighed nummer 1! Det er kendt som det østlgste fyrtårn i Australien og det lille hvide fyrtårn er fint i sig selv, men fra fyrtårnet er der udsigt til lange strande, dramatiske klipper og Byron Bay centrum, og det gør oplevelsen specielt.

Jeg vil stært anbefale, at man tager den 4 km vandretur fra centrum og op til fyrtårnet for at få den fulde oplevelse, hvis man naturligvis kan. Jeg var der på en gråvejrsdag, og selv der overraskede omgivelserne mig, og det blev et af mange højdepunkter i Byron Bay.

Ekstra tip: Solopgangen ved Byron Bay Lighthouse skulle være noget fantastisk, men skydækket var alt for tæt til, at man kunne opleve solopgangen, da jeg var der. Der er til og med en lille cafe på toppen med en god udsigt over Byron Bay, hvor du kan købe te, kaffe og noget at spise.

byron bay

Surf eller lær det, hvis du endnu ikke kan surfe

Byron Bay har fantastiske bølger som passer både til nybegyndere og gavet surfere! Byen var i mange år en stille surferby, og i dag har flere Hollywood-stjerner slået sig ned i byen på grund af dens charme, de flotte omgivelser og selvfølgelig bølgerne.

Så hvem ved måske du ser Zach Efron eller Chris Hemsworth, når du surfer i byen! En surferby som Byron Bay har naturligvis også flere surfskoler, som tilbyder alt fra lektioner i små grupper* til privat surfundervisning*, hvis du ikke er vant til at stå på et bræt.

Belongil beach, byron bay Belongil beach, byron bay

Nyd Byron Bays strande før det er for sent

Byron Bay har nogle fantastiske strande! Min favorit er nok Belongil beach af en eller anden årsag er den lidt overset af turisterne i byen. Jeg havde i hvert fald en stor del af stranden for mig selv, det er på trods af det hvide sand og udsigten til Cape Byron Lighthouse!

Derudover oplevede jeg også en formidabel solnedgang på stranden. En anden af mine favoritter er Little Watergoes beach som også næsten er tom for turister.

Den mest populære strand er nok Main Beach, jeg tænker umiddelbart, at det er fordi den ligger i centrum og derfor er meget lettilgængelig for de fleste, men den strand er også ved at forsvinde mere og mere p.g.a klimaforandringer, så hvem ved, hvor længe den vil være der?

Ekstra tip: Tyagarah nord for Byron Bay skulle være en god strand at se pukkelhvaler fra, når det er sæson (juli-oktober) ellers kan man naturligvis også vælge at tage på hvalsafari*, hvor man kan være heldig, at hvalerne kommer tæt på.

byron bay fra fishermen's lookout

Se vilde delfiner

Byron Bay er et fantastisk sted at se vilde delfiner. Man kan faktisk se delfiner lige fra stranden! Det bedste sted at se dem er fra Fisherman’s lookout om morgenen eller sen eftermiddag. Det er mest af alt Bottlenose dolphins man ser i området, men engang i mellem kan man også være heldig at se en sjælden Australian humpback dolphin.

Så man skal ikke være bange, hvis man ser en rygfinne i vandet, det er langt de fleste gang blot en delfin som leger eller jager i området. Man kan naturligvis også tage på en kajaktur, hvor man kan være heldig, at delfinerne kommer tæt på ens kajak*.

Dyk eller snorkel ved Julian Rocks

Julian Rocks, også kendt som Nguthungulli, er et af de bedste dykkersteder i Australien. De to sten udenfor byen er en nationalpark på grund af den høje diversitet.

Man ved aldrig helt, hvad man kan komme til at opleve, men leopardhajer, wobbegonghajer og skildpadder er ikke usædvanligt, men man kan også være heldig at opleve mantaer, pukkelhvaler, sandtigerhajer og mange andre af de 1000 arter som er registreret i området!

Er man ikke dykker, så skulle det også være fantastisk snorkelling! Man kan komme tæt på skildpadder (ufarlige) hajer m.m.! En snorkeltur kan bookes her*.

Julian Rocks er fantastisk det meste af året, dog er sigtbarheden, når vandet går fra de køligere temperature til de varmere temperaturer (det sker omkring slut november/start december), ret dårlig. Dog dykkede jeg selv i slutningen af november og var positivt overrasket over, hvor godt dykket var, selvom sigtbarheden var enormt dårlig.

the wreck byron bay

Snorkel ved The Wreck

Gider du ikke betale for at komme ud til Julian Rocks, men vil du stadig gerne snorkle i Byron Bay? Så er The Wreck en lille lokal hemmelighed ved Belongil beach. Her ligger et gammel vrag få meter fra vandkanten, hvor tit kan man lige opleve det? Jeg kender i hvert fald ikke mange steder, hvor man kan det.

Desværre var sigtbarheden utrolig dårlig, da jeg var i området, men jeg er sikker på, at det er en fed oplevelse, hvis der er god sigtbarhed, når du er i området, og så er det gratis!

street art i Byron Bay

Besøg en af de hyggelige cafeer og jag street art i Byron Bay

Byron Bay er fyldt med små hyggelige cafeer med en masse lækker mad, og selvom man kan finde cafeer overalt i verden, så vil jeg stadig anbefale, at man tager på cafe i Byron Bay, kommer ned i gear og bare suger stemningen til sig. For en af Byron Bays styrker er ikke et væld af attraktioner men stemningen!


Hvor skal man bo i Byron Bay?


Bor man centralt i Byron Bay, så kan man heldigvis gå eller cykle til de fleste attraktioner i byen. Her er det steder, som jeg vil anbefale, at man skal bo i byen!

Hostel i Byron Bay

Jeg boede selv på Backpackers Inn on the Beach*. Det er et hostel som ligger lige ned til den smukke Belongil Beach! Man skal bare lige ud fra hostellets hegn, så træder man på sandet! Hostellet har gratis lån af cykler, surfbræt, swimmingpool og volleyballbane. Derudover er det et godt sted at møde mennesker, hvis man rejser alene. Desværre er køkkenet lidt for lille til de mange mennesker på hostellet, men så må man bare komme tidligt.

Tjek priser her*

Motel/hotel i Byron Bay

Bay Beach Motel* er et af de billigere steder i byen. Det ligger tre minutters gang fra Main Beach, men motellet har også sin egen pool. Det er ikke et typisk motel med mørke, lidt usle værelser. Tværtimod er værelserne store, lyse og god indrettet med plads til hele familien (op til 6 personer), hvis det skulle være. Derudover er der egen restaurant, og placeringen er upåklagelig!

Tjek priser her*

Beach Hotel Resort* er et af de allerbedste hoteller i Byron Bay! Hotellet ligger lige ved stranden, og værelserne har udsigt til vandet, en fin have eller poolområdet. Værelserne er store og det er muligt at få tilstødende værelser, hvis man for eksempel er en stor familie.

Nogle ville måske synes, at værelserne er lidt basic, men der er, hvad man skal bruge, og man bruger alligevel det meste af dagen ude. Personalet er enormt imødekommende, og faciliteterne er gode. Man kan til og med få massage på værelset!

Tjek priser her*

Mere fra fantastiske Australien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *