Reklamelinks er markeret med *

Jeg forelskede mig straks i Chengdu, da jeg besøgte Kina. Byen havde meget af det, som jeg havde forestillet mig af de kinesiske storbyer, og byen overraskede mig flere gange positivt! Så her er mine tips til de bedste oplevelser og seværdigheder i Chengdu.

pandaer i kina


Seværdigheder og oplevelser i Chengdu


Besøg Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding

Hvis du var i tvivl, så lever pandaen i Kina, og Chengdu er Kinas panda-hovedstad! Man er ikke i tvivl om, at det er nær Chengdu, at de avler pandaer i håb om at redde arten. Man finder pandaer overalt i Chengdu og i lufthavnen. Man kan opleve panda tuk tuks, panda post, panda is osv.

10 km udenfor Chengdu ligger Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding, hvor man kan se levende pandaer. Det er klart et besøg værd, men jeg ville dog så vidt muligt undgå at besøge centeret i weekenden, da der kan være voldsomt mange kinesere som ikke kan finde ud af at være stille…. Men det lykkedes mig alligevel at komme lidt væk fra de kinesiske horder og få lidt alene tid med pandaerne.

Information

Læs om mine oplevelser ved pandacenteret her

For at komme derud kan du tage metrolinje nr 3 til Dong Wu Yuan Station, gå ud af Exit B og tage bus 198 eller 198a til centeret.

. Jeg anbefaler, at du køber billetter til Panda centeret i forvejen her*, så du kan springe køen over.

People's park, chengdu

Besøg People’s Park

Man kan ikke sige Chengdu uden at sige People’s Park. People’s Park er nok en af de mest berømte parker i Kina og med god grund! Her forgår altid noget, især i weekenden. Man kan hurtigt få nogle timer til at gå ved bare at observere de lokales liv i parken, men har man mod til det, så ELSKER kineserne det, hvis man deltager i en aktivitet! Og som hvid er man jo nærmest en attraktion i sig selv, så selvom man ikke er den fødte danser, så bliver man helt sikkert taget i mod med kyshånd, hvis man bare forsøger.

Jeg blev i hvert fald budt op til dans af en ældre mand som ikke kunne et ord engelsk, og blev mødt af klapsalver af de lokale, da dansen var slut, selvom det ikke gik særlig godt…

Chengdu Baihuatan Park Chengdu Baihuatan Park

Se nogle af de mindre parker i Chengdu

Noget af det som overraskede mig ved Chengdu og som gjorde, at jeg elskede byen, var alle de mange parker i byen. People’s park er uden tvivl et must, men i de andre parker i Chengdu oplever man en helt anden verden. People’s Park er utrolig populær, hvilket ikke ligefrem gør den til et roligt sted at være. Det er nogle af byens andre parker derimod.

Her kan man finde bambusskove, vandfald og meget andet! Det er tydeligt, at de fleste kinesere kommer til parkerne for at finde ro og nyde stilheden. Personligt var det virkelig noget af det, som jeg nød allermest i Chengdu.

Qintai Road, chengdu

Oplev Qintai Road

Inden jeg rejste til Kina havde jeg forestillet mig byer, hvor gammelt mødte nyt. Altså hvor man så gamle templer og bygninger ind mellem de store skyskrabere, men virkeligheden var lidt en anden. I stedet blev jeg mødt af betonblokke til beboelse og skyskrabere.

Der var naturligvis også en masse liv på gaderne med street food-boder osv, så jeg savnede det egentlig ikke, jeg fik blot noget andet end forventet. På Qintai Road fik jeg dog den oplevelse, som jeg havde forventet at få i Kina! Her kan man finde traditionel kinesisk arkitektur, dyre kinesiske vaser m.m.

For enden af vejen ligger der Chengdu Baihuatan Park som er en af de smukkeste parker, som jeg besøgte i Chengdu!

Ekstra tip: Jinli Road udenfor centrum af Chengdu skulle også være et besøg værd og skulle byde på nogle af de samme oplevelser med gammel kinesisk arkitektur.

Gå en tur langs Jinjiang floden

For enden af Qintai Road ligger også Jinjiang floden. Kineserne flokkes til floden for at fiske, dyrke motion og mødes med deres venner. Men floden har også fine udsigter over byen og gode fotomuligheder med fx Anshun broen og meget mere.

Det lyder måske ikke af meget, men nyder man at opleve lokal kultur, så skal man forbi Jinjiang floden!

hot pot i chengdu

Spis Hot Pot

Sichuan-provincen, hvor Chengdu er hovedstad, er kendt verden over for dets peber, og i Kina er byen kendt for sine hot pots! Derfor skal man naturligvis også prøve hot pot, når man er i Chengdu.

Og så kan man altid underholde kineserne, som man møder efterfølgende på ens rejse, med hvor stærkt sådan en hot pot egentlig er for en blegfis 😉 Selv den mest hærdet chili-elsker bliver udfordret af en af de famøse hot pots!

Tip: Vær opmærksom på, at nogle af stederne tager et mindre beløb per stykke grøntsag eller kød, så det kan hurtigt løbe op, hvis man ikke er opmærksom.

Der hvor vi spiste hot pot gjorde de det, så vi endte med at betale cirka 300 kr for seks øl og hot pot til tre personer, hvilket er i den dyrere ende for kinesisk street food, men stadig billigt ift. danske standarder.

leshan buddhaen

Tag en dagstur til Leshan Buddhaen

En af mine største kulturelle oplevelser i Kina var Leshan Buddhaen! Leshan Buddhaen er 71 meter høj og er verdens største siddende Buddha. Men man fatter slet ikke, hvor stor den er, før man står ved siden af den! Den skal uden tvivl opleves i virkeligheden, når man alligevel er på de kanter!

Information

Læs om mine oplevelser ved Leshan Buddhaen

For at komme derud kan du tage en bus eller toget. Jeg anbefaler, at du tager lyntoget. Det tager ikke lang tid. Jeg anbefaler, at du booker i forvejen, da der hurtigt kan blive udsolgt. Billetter kan bookes her*. Alternativt kan man tage bussen*, men den er ikke lige så hurtig som toget…

Tag på en guidet tur til Jiuzhaigou

Jiuzhaigou nationalpark* var faktisk en af de største grunde til at jeg rejste til Kina, men desværre ændrede de betingelserne for at tage til nationalparken lige, før jeg kom til Kina, så man kun kunne besøge området på en guidet tur.

Desværre lå priserne langt over mit budget, og turene dengang var meget begrænset, så jeg kunne ikke finde en tur, mens jeg var i Kina, men jeg håber, at jeg en dag kommer Jiuzhaigou nationalpark*!

hotel i chengdu


Hvor skal man bo i Chengdu?


Hostel i Chengdu

Jeg boede på Flipflop hostel*, og det var uden tvivl det bedste hostel, som jeg boede på i Kina! Hostellet ligger virkelig centralt men stadig i et roligt området. Personalet er supersøde og hjælpsomme. Ofte er der aktiviteter på hostellet, så det er let at møde nye mennesker og lære lidt om kinesisk kultur. Det er klart et anbefalelsesværdigt hostel. Det kan bookes her*.

Hotel i Chengdu

Billigt hotel
Holiday Inn Express Chengdu Gulou*er et 3,5 stjernet hotel til fornuftige priser. Hotellet ligger kun 17 minutters gang fra Tianfu-pladsen som ligger i nærheden af de fleste steder, som jeg nævner her i guiden, men ellers er der en masse metrostationer i Chengdu. Morgenmad er inkluderet ellers ligger det i nærheden af en masse spisesteder og indkøbsmuligheder. Absolut et fornuftigt valg i Chengdu. Tjek priser her*

Middel hotelpris
Sheraton Chengdu Lido Hotel* er et 4,5 stjernet hotel kun 800 meter fra centrum i Chengdu. Hotellet har en indendørs swimmingpool, to restauranter og bar/lounge samt fitness. Værelserne er store og rummelige. Det tager cirka 15 minutter at gå til Tianfu-pladsen. Alt i alt får man rigtig meget for rimelige priser. Tjek priser her*.

Luksushotel

Intercontinental Residences Chengdu City Center* er det ultimative hotel i Chengdu. Hotellet har to indendørs swimmingpools, en gratis børneklub og meget mere. Værelserne er meget store, er indrettet i moderne stil og har byudsigt. Hotellet ligger i nærheden af attraktioner. Personalet skulle være eminente, og stedet emmer af luksus! Tjek priser her*

Mere fra mystiske Kina her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *