Jeg er knap stået op, alligevel er jeg lysvågen og klar til eventyr foran mig ventede der to dage på K’gari (eller Fraser Island, som øen også er kendt for). Selv navnet emmer jo af eventyr. Det betyder egentlig paradis, og det var lige præcis det, som jeg skulle finde på verdens største sandø.

Et barn som guide

Jeg bliver mødt af en glad chauffør på min transferbus, som fortæller mig, at jeg skal tilbringe de næste to dage med guiden, Mark. Derudover fortæller han, at Mark i princippet er et barn i en voksen mands krop. Det lyder som den helt rette guide i mine øre, og jeg glæder mig allerede til et par dage på Fraser Island.

Sejlturen fra fastlandet er ganske kort, og vi får hurtigt nogle glimt af det smukke og klare vand ved K’garis (Fraser Island) vestkyst. Mange private både er allerede tøjret op, og man er ikke et sekund i tvivl om, at verdens største sandø ikke længere er en hemmelighed, men heldigvis er der stadig masser af plads til os andre!

bustur på Fraser Island

Vi kommer ombord på vores bus, og Mark får hurtigt lagt tonen an. Mark tager ikke folk med på tur, han tager folk med på eventyr! Det lyder som den helt rigtige guide i mine øre!

Mark inviterer mig hurtigt til at sidde på forreste række, da jeg rejser alene, så jeg får ikke kun den bedste plads i bussen, jeg bliver også underholdt af nogle af Marks mange historier undervejs. Mark er gammel militærmand som har trænet andre i at køre firhjulstrækker gennem alt muligt terræn, så vi er bestemt i trygge hænder.

lake mckenzi

Lake McKenzi – Det mest berømte sted på K’gari (Fraser Island)

Første stop er det sted, som jeg har set allermest frem til at opleve på Fraser Island – Lake McKenzi. Blandt Butchella-folket er søen kendt som Boorangoora som betyder Water of Wisdom. Søen består kun af regnvand og intet grundvand.

Det fine silica-sand, der også findes i Whitsundays, gør det enormt svært for vandet at trænge ned i sandet, og dermed er Lake McKenzi opstået.

Vi får længere tid til at bade og tage billeder ved søen. Jeg skynder mig at skifte til badetøj og hopper ned til søen, hvor jeg får noget af et chok. For enden af trappen er der en hel hær af larmende turister, og det er bestemt ikke det idylliske indtryk, som jeg har fået af søen fra venner og sociale medier.

Men hæren har også samlet sig på et punkt, så jeg skal ikke gå mange meter, før jeg finder et roligt sted med en håndfuld stille personer.

Jeg hopper i det kølige vand. Aldrig har jeg set så klart vand! Jeg kan helt tydeligt se mange meter i vandet. Vandet længere ude er også meget mørkt, næsten som en nattehimmel. Jeg vælger at svømme imod “nattehimlen”, men vandet ved mig ændrer sig ikke, uanset hvor jeg bevæger mig hen er det krystalklart, mens det mørke nattehimmel vand bare omkredser mig.

Jeg har hurtigt glemt menneskemængden, og jeg føler mig alene i vandet som “mørket” omringer mig. Det er både fascinerende og lidt skræmmende på samme tid. Jeg mister fuldstændig tidsfornemmelsen omkring søen, men en medpassager fra bussen minder mig om, at det er på tide at gå tilbage.

central station

Central Station og et indblik i K’garis (Fraser Island) historie

Normalt vælger jeg ikke guidet ture, når jeg rejser, men denne gang har jeg gjort en undtagelse, og det viser sig at være en god ting. Fraser Island er nemlig ikke kun en naturskøn ø, den er også fyldt med historie. Vores eventyr fortsætter ved Central Station, hvor arbejderne boede, da øen primært blev brugt til plantage for tømmer indtil 1991.

Wanggoolba Creek.

Mark fortæller med stor passion om de forskellige typer træer, hvad de blev brugt til og om områdets historie. Da vi går videre, indrømmer Mark overfor mig, at han mange gange har holdt samme tale, men at han i starten fortalte om træerne og pegede dem ud for folk, men at en turist en dag tog ham til side og fortalte, at han pegede på de forkerte træer. Nu har han i det mindste lært at pege de rigtige træer ud.

Vi går ned til på en gangbro gennem skoven og kom til Wanggoolba Creek. Mark fortæller os, at åen var udtørret for mange år siden. Vandet er så klart, at det stort set er umuligt at se, så vi hopper alle sammen på hans historie, indtil Mark bryder ud i en kæmpe latter.

Vandretur til Lake Wabby

Vandretur til Lake Wabby

Sidste planlagte stop på vores første dag er til Lake Wabby. Vi skal gå en mindre tur gennem skoven og sandklitterne for at komme til den smaragd-grønne sø. Jeg er en af de første som når det åbne klitlandskab, som straks for mig til at tænke på en eksotisk udgave af Råbjerg Mile.

Vandretur til Lake Wabby

Vandretur til Lake Wabby

Jeg mærker et stik af hjemve og bliver mindet om, at det er næsten syv måneder siden, at jeg forlod Danmark, og at om under to måneder skulle min familie have besøgt mig. Lake Wabby er måske ikke lige så smuk som Lake McKenzie, men gåturen dertil og den omkringliggende natur gør alligevel stedet til noget særligt.

Store, sorte skyer sniger sig tættere og tættere på os, og vinden tager til. Jeg beslutter mig derfor for at gå tilbage til bussen. En kortvarig, let regn, og træerne tager alligevel det meste.

Da jeg når tilbage til stranden, har skyerne forvandlet sig til lette, hvide skyer der fungerer perfekt som lærred for solnedgangens farver. Vandet trækker sig langsomt tilbage og fungerer i få sekunder som et spejl, når dagens sidste stråler rammer himlen.

solnedgang på fraser island

Mødet med en vild dingo

Vi kører til Eurong Beach Resort. Pludselig ser jeg noget ud af øjenkrogen. Mark har naturligvis også spottet det, og i samme sekund træder han på speederen. Det er en vild dingo som kommer ud af buskadset. Den tager sig ikke af de mange biler og vores bus.

Det er tydeligt, at den har færden af noget, for den vader over stranden, stopper få meter fra bussen og begynder at grave, hvorefter den finder et fiskehoved, som den kan tygge på, mens den holder øje med, at der ikke kommer andre og prøver at stjæle dens bytte.

dingo på K'gari (fraser island)

dingo på K'gari (fraser island)

Mark forlader dingoen og kører ind på resortet, hvor vi får udleveret vores nøgler. Jeg skynder mig at kaste mine ting på mit værelse og begiver mig ned på stranden, hvor jeg håber på, at jeg kan få et ordentligt billede af dingoen som ikke er taget ud af en beskidt rude på bussen.

dingo på K'gari (fraser island)

Jeg griber det eneste beskyttelse mod dingoer som findes på øen – en pind. Oh well, vi havde ikke andet at forsvare os med mod tigerne i Nepal, så må det vel også være fint til en dingo – tænker jeg. Heldigvis er dingoen der stadig, og der er mange mennesker omkring den, som kan hjælpe mig, hvis den skulle gå til angreb.

Jeg får taget mine dingo-billeder og går tilbage på resortet, hvor vi får noget at spise og ellers kan lytte til nogle af Marks mange røverhistorier fra hans tid som guide.

ss maheno

Flyvetur, SS Maheno og the Pinnacles

Vi starter dagen med at booke os ind på et scenic flight, hvor man kan opleve øen fra oven, men sidst jeg var i et scenic flight, blev jeg dårlig. Derfor vælger jeg at springe flyveturen over, og i stedet giver jeg mig i kast med en beach cleaning og samler på kort tid overraskende meget skrald fra stranden.

Næste stop er SS Maheno – et vrag som ligger på stranden og som langsomt bliver opløst af havet. Skibet stødte på grund under en cyklon i 1935. Man forsøgte at få det fri ad flere omgange, men uden held. Derfor har naturen nu overtaget arbejdet.

the pinnacles, fraser island

Dernæst kører vi til The Pinnacles, to helt hård sandbakker med hele 72 forskellige farver sand.  Det er svært at begribe, hvordan sand er blevet formet til et klippelignende landskab med så mange forskellige farver. Endnu engang forbløffer og overrasker naturen på K’gari (Fraser Island) mig!

indian head, fraser island

Champagne på formiddagen og en sidste omgang sjov!

Næstsidste stop er Champagne Pools, som jeg virkelig også har set frem til. Jeg havde i forvejen hørt, at det var et must see stop på Fraser Island, men at mange ture ikke inkluderer det, da der er for langt fra alting.

Vi kører langs endnu en smuk strand. Jeg kaster øjnene på det vanvittig blåt vand. Min tid i Hervey Bay er ved at rande ud, så jeg sørger for at suge lidt ekstra til mig af synet. Jeg kommer til at savne de udsigter.

champagne pools, fraser island

Vi når parkeringspladsen til Champagne Pools. En lille gangsti af træ fører os langs kysten og pludselig kan vi se Champagne Pools. Champagne Pools er nogle naturlige pools formet af sand som er komprimeret så meget, at det minder om sten. Når vandet skyller ind over “stenene” dannes der ekstra skum, hvorfra navnet.

Efter en kortere badetur sætter jeg mig på nogle “sten” og nyder blot havets brusen og udsigten. Lydene, duftene og vinden får min hjerne til at genoplade en smule. Endnu engang mister jeg tidsfornemmelsen og nyder blot naturen, indtil nogle personer fra mit selskab begynder at gå tilbage til parkeringspladsen.

fraser island

Vi sætter kursen mod Eli Creek. Vi kører endnu engang langs stranden. På lang afstand får jeg øje på noget som ligner en stor sten. Jeg mindes ikke at have set en sten på vej til Champagne Pools – tænker jeg. Efter noget tid går det op for mig, at det ikke er en sten, men en skildpadde. Jeg spørger Mark, om vi kan stoppe ved skildpadden og tage et kig.

Det er sjældent, at man ser en skildpadde på land midt på dagen, så jeg er ret begejstret. Vi skynder os alle ud af bussen for at få et billede. Jeg er en af de første som er ved skildpadden og med afstand prøver jeg at få et ordentligt billede. Der går ikke mange sekunder, før det viser sig, at det ikke er alle i gruppen som har lige stor respekt for det fine dyr.

skildpadde på fraser island

En familie på fem løber nærmest ud i vandet og forsøger at få et billede af dem som klapper skildpadden. Hvilket får andre til at komme tættere på. Jeg forsøger at få dem til at holde afstand, men desværre virker det til, at de mest af alt er interesseret i et billede end at respektere dyret som langsomt forsøger at komme væk fra flokken.

Og jeg ønsker, at jeg ikke havde spurgt Mark, om vi kunne stoppe. Heldigvis kommer skildpadden hurtigt ud på dybt vand og slipper for at skulle stille op til Instagram-billeder.

Sidste stop på turen bliver Eli Creek, hvor Mark udleverer store baderinge, så vi alle kan flyde ned af åen. Nogle mere flyder mere elegant end andre, men sammen får vi alle en masse grin langs turen.

eli creek, fraser island

Information

Alle links her er reklamelinks, bruger du dem støtter du bloggen uden, at det koster dig ekstra.

Firma

Fraser Explorer Tours

Pris

499 dollars – alt inklusiv

færgen til og fra fraser island

Information

K’gari (Fraser Island) er verdens største sandø og en af Australiens mest besøgte seværdigheder. I 2017 ændrede de navnet fra Fraser Island til K’gari for at respektere de oprindelige ejere, butchalla folket. K’gari betyder paradis, og det er lige præcis det som Fraser Island er!

Jeg vil klart anbefale, at man som minimum bruger to dage på øen, da der er så meget at se på øen.

Fraser Explorer Tours ejer færgen som sejler til og fra Fraser Island, derfor får de også de bedste tidspunkter at rejse til og fra øen, mens andre firmaer får lidt dårligere tider. Man bor på et resort, men forvent mere et motel/billigt hotel end luksus. Hvis du vil have luksus, så skal du i stedet bo på Mercure Kingfisher Bay Resort.

Man kan også tage på den klassiske backpackertur, hvor man selv kører en firhjulstrækker (dog med en bil med guide foran) og campere. Det er også en lidt billigere tur, hvis man er på budget. Tjek priser her.

Hvis man vil prøve noget helt anderledes end de fleste ture, så kan man også tage en dagtur til Fraser Islands vestkyst, hvor meget få ture går til. Det er et enormt flot natur. Tjek priser her.

Mere fra fantastiske Australien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *