Hvor skal man bo i Bangkok? Mine anbefalinger til områder og hoteller

By TineAsien, Overnatninger, Sydøstasien, Thailand

Delvis reklame (jeg har primært selv betalt for mine overnatninger, men mine nætter på Rambrandt var på en tur, som jeg var inviteret på af Amazing Thailand)

Jeg har besøgt Bangkok maaange gange og har efterhånden ikke styr på, hvor mange gange jeg har besøgt byen, og hvor mange dage jeg har brugt der i alt. Men jeg gætter på, at det er mere end 3 uger fordelt på mere end 10 gange. Så jeg kender efterhånden Bangkok rigtig godt!

Jeg har boet på mange forskellige hoteller og hostels i byen på mange forskellige lokationer. Så jeg ved også, hvilke områder der er spændende for hvilke rejsende. Så leder du efter de bedste steder at bo i Bangkok? Så er du kommet til det helt rigtige sted!

(mere…)

Milano – Rejseguide: Seværdigheder og oplevelser i byen

By TineEuropa, Italien

Milano var en by, som jeg ikke havde hørt meget godt om. Kedelig, overvurderet og dyr var nogle af de ord, som jeg hørte om Milano. Men byen var et rigtig godt udgangspunkt for et roadtrip til Dolomitterne, hvor det rent faktisk var til at betale for en flybillet, da jeg bookede et par uger, før min sommerferie begyndte.

Bort set fra at være utrolig varm i august (i det mindste det bedre end det voldsomme haglvejr, som ramte ugen før min tur), så nød jeg virkelig min tid i Milano. Om det er fordi det var for lang tid siden, at jeg sidst havde været i Italien, stemningen eller andet som gjorde, at jeg virkelig godt kunne lide Milano, det ved jeg ikke.

Bliver det min nye yndlingsby? Nej, men jeg synes stadig ikke, at den fortjener alt det dårlige ry, og jeg synes, at det er anbefalelsesværdigt at bruge et par dage i byen! Her er mine anbefalinger til seværdigheder og oplevelser i Milano.

(mere…)

Hvor skal man spise i Milano? Anbefalinger til gode restauranter og spisesteder

By TineEuropa, Italien

Det er vist ikke nogen hemmelig, at jeg ELSKER god mad. Man skal i hvert fald ikke rode lang tid her på bloggen for at finde anbefalinger til gode spisesteder og restauranter i Gdansk, Bangkok, Kuala Lumpur, Amman, Hamborg og mange andre steder. Jeg glædede mig naturligvis også til at spise mig i gennem Italien, og ikke mindst Milano. Jeg var dog også nervøs for at ryge i turistfælderne.

Men heldigvis fandt jeg nogle rigtig gode restauranter, caféer m.m. med noget virkelig lækkert mad! Så her er mine anbefalinger til gode spisesteder og restauranter i Milano!

(mere…)

Ljubljana – Seværdigheder og oplevelser i Sloveniens hovedstad

By TineEuropa, Slovenien

Ljubljana flod er normalt ikke så brun, men voldsom regn fik floden til at skifte farve

Ljubljana er en utrolig hyggelig, charmerende og romantisk by. Selvom Ljubljana er Sloveniens hovedstad, så er centrum forholdsvis lille og der er ikke et hav af seværdigheder og oplevelser i Ljubljana, men det er også dens styrke! I Ljubljana behøver man ikke stresse rundt for at se det hele og man kan gå til de fleste seværdigheder indenfor få minutter, men det betyder, at der er god tid til bare at mærke stemningen. Her er mine anbefalinger til seværdigheder og oplevelser i Ljubljana!

(mere…)

Edinburgh rejseguide: Hvilke seværdigheder skal du opleve i Edinburgh?

By TineEuropa, Skotland

Jeg har i mange år drømt om at besøge Skotland, og da jeg fandt nogle billige billetter til hovedstaden, Edinburgh, slog jeg til. Da jeg spurgte i min omgangskreds, hørte jeg kun positive ting om Edinburgh. Jeg forsøgte at holde mine forventninger nede, da det sjældent er en god idé at have høje forventninger, men det var svært, da jeg ikke hørte noget negativt om byen.

Heldigvis kan jeg stemme i og klart anbefale Edinburgh – det er en smuk by med masser af spændende oplevelser og seværdigheder. Og så er byen heldigvis ikke større end at man kan opleve det meste på en forlænget weekend eller selvfølgelig bruge den som springbræt til et roadtrip gennem det skotske højland. Her er de bedste seværdigheder i Edinburgh, hvis du spørger mig!

(mere…)

Vientiane – Seværdigheder, oplevelser m.m. i Laos’ hovedstad

By TineAsien, Laos, Sydøstasien

Vientiane er Laos‘ hovedstad. Byen har et ry for at være kedeligt og spild af tid, men det synes jeg er ærgerligt! Jo, Vientiane har ikke så mange oplevelser og seværdigheder som fx Hanoi og Bangkok, hvis du altså er i Sydøstasien, men er også Vientianes styrke. Ligesom resten af Laos er Vientiane forholdsvis stille og rolig, så der er gode muligheder for at komme godt ned i tempo (som det stort set også er i resten af landet).

Jeg havde selv et par dage i Laos’ hovedstad, Vientiane, mens jeg ventede på at få et visum til Vietnam. Det var før, at man kunne rejse over landegrænsen til Vietnam med et evisum… Og jeg havde udelukkende gode oplevelser, så selvom jeg ikke vil anbefale, at man bruger vildt mange dage i Vientiane, og det ikke ville være min topprioritet for en rejse i Laos, hvis man er begrænset på tid, så jeg var rigtig glad for byen. Her er mine anbefalinger til de bedste oplevelser og seværdigheder i Vientiane.

(mere…)

Melbourne rejseguide: Seværdigheder og oplevelser i Victorias hovedstad

By TineAustralien, Oceanien, Victoria

Melbourne er en af de fedeste byer i Australien. Mange siger, at Sydney er den flotte by, og Melbourne er den fede by med en god vibe, og jeg vil give dem ret! Jeg faldt med det samme for Melbourne og dens vibe. Men det var også det første sted, som jeg besøgte i Australien og Oceanien, da jeg var i landet for første gang i 2012, så den vil nok altid være noget særligt for mig.

Melbourne har en masse at byde på fra lækker mad og fede barer, street art og strande. Så her er noget for de fleste. I denne rejseguide får du alle mine bedste tips til oplevelser, seværdigheder osv i Melbourne. Så du forhåbentlig også kommer til at elske byen, hvis turen går til Melbourne.

Melbourne centrum ligger i øvrigt på Wurundjeri Woi Wurrung land, mens de sydlige dele af byen ligger i Bunurong land.

(mere…)

Perth Rejseguide: Seværdigheder, oplevelser, hotel og mere

By TineAustralien, Oceanien, Western Australia

Perth, hovedstaden i Vestaustralien, er en af verdens mest isolerede storbyer, som faktisk ligger tættere på Singapore og Bali end Australiens hovedstad, Canberra! Byen er derfor også væsentlig mindre besøgt end byer som Sydney, Melbourne og Brisbane, men heldigvis har Perth en masse oplevelser og seværdigheder at byde på!

De traditionelle ejere af Perth er Whadjuk Nyoongar-folket. Denne blog anerkender naturligvis Whadjuk Nyoongar-folket, som de rette ejere af landet, og respekterer de ældre i fortiden, nutiden og fremtiden.

(mere…)

Sydney rejseguide: +16 seværdigheder og oplevelser

By TineAustralien, Oceanien, UNESCOs Verdensarvsliste

Jeg har efterhånden besøgt Sydney en del gang. Det er faktisk blevet til fire besøg i byen, hvilket betyder, at jeg har været flere gange i Sydney end jeg har været i London. Lidt vildt at tænke på, når Sydney ligger på den anden side af jorden, og London trods alt kun er fem kvarters flyvetur fra Aarhus!

Her kommer nogle af mine anbefalinger til seværdigheder, oplevelser, spisesteder og mere i Sydney.

(mere…)