D. 15. februar 2011 kl 11.10 satte jeg mig ombord på et fly til Doha i Qatar på min første solorejse. Cirka et halvt år senere var jeg blevet student, og jeg glædede mig mest af alt til at være fri til at opleve verden og have friheden til at gøre, hvad jeg havde lyst til!

Jeg glædede mig som et lille barn til juleaften for nu gik mine drømme i opfyldelse, men på den anden side var jeg også nervøs for at blive ensom. Det var også en voldsom tur at tage på som helt grøn rejsende. I løbet af seks måneder rejste jeg i Asien, Sydafrika, Sydamerika og Cuba.

Jeg havde mildest talt en del bump undervejs, men også ufattelig mange oplevelser og møder med mennesker, som jeg aldrig nogensinde vil glemme. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at rejsen har været med til at forme den person, som jeg er i dag. Men jeg er også ufattelig taknemmelig for og stolt af, at den bange 20 årig turde se hendes frygt i øjnene og springe ud i en helt ukendt verden.

Jeg tror, at det er den tur som har lært mig mest om mig selv end nogen anden tur. Her er 10 ting (ud af mange), som jeg har lært på mine solorejser:

Rejseblog: Update på rejselivet fra rejseproblemer til rejseglæde

Rejseproblemer i Bagan, Myanmar

1. Der findes altid en løsning!

Efter mange års rejser har jeg lært, at der altid findes en løsning på problemerne. Nogle gange kræver løsningerne, at man skal betale lidt ekstra eller at man skal være lidt fleksibel og måske vælge et alternativ, men der findes altid en løsning.

Jeg har fx stået i Kina og har fået at vide, at der ikke var flere pladser tilbage på mit tog videre i de næste mange dage. Efter at have spurgt og snakket med flere personer på stationen fandt jeg en billet til en ståplads på toget samme aften. Det var ikke optimalt, da jeg skulle stå op det meste af natten, men jeg kom videre til min næste destination!

Jeg har endnu ikke stået i et rejseproblem, hvor jeg ikke har kunne finde en løsning. Derfor er jeg også blevet meget mere løsningsorienteret med tiden. Opstår der et problem på rejser såvel som herhjemme, så er jeg hurtigt i gang med at danne en handlingsplan oppe i hovedet, og så får jeg ordnet problemet.

de bedste steder at paraglide

Paragliding i Pokhara, Nepal

2. Jeg kan mere end jeg troede

De mange problemer har også vist mig, at jeg kan klare mere end jeg troede, jeg kunne!

Jeg har faret vild et utal af gange (farer rejsende egentlig vild eller er de bare på opdagelse?). Jeg har samlet mig selv op ovenpå flere dages rejseproblemer i Cambodia, hvor jeg blev ramt af væggelus, blev bidt af en slange og fik ødelagt mit tøj i vask. Jeg har været syg et utal af gange og har fået slæbt mig til lægen eller til det nærmeste supermarked efter forsyninger. Jeg har stået en sen aften eller tidlig morgen uden at have booket et hotel og har skulle finde et sted at sove.

sidder fast lidt udenfor saltørkenen i Bolivia

Da vi sad fast i sneen på vej til Salar de Uyuni

Flere gang har jeg tænkt tilbage på situationer og har tænkt: “Hvordan kom jeg lige ud af den situation?”. Men tingene skal bare lykkes, når man rejser! Nogle gange er løsningerne simple, så som at spørge om hjælp, tage en taxa eller lignende, men ikke altid.

En ting er dog sikkert, man finder helt sikkert en løsning af den simple grund, at man skal finde en løsning! For man kan ikke lige ringe til en ven eller et familiemedlem som kommer og hjælper en. Det har også gjort mig mere handlekraftig, for mange gange bliver man selv nødt til at gå i front for at finde en løsning.

Og det er da egentlig en lidt sej egenskab at kunne stå et ukendt sted og finde en løsning på et problem, hvad end det måtte være! Det er noget som giver bonus på voksenpoint!

Rejseblog: Canyoning i Dalat, Vietnam - den vildeste adventureoplevelse

Derudover har jeg også tendens til at udfordre mig selv. Man skal ikke have været fast læser på bloggen i mange år for at vide, at jeg har højdeskræk, og det har jeg altid været. Jeg var fx en af de børn som ikke syntes, at det var sjovt at sidde på skuldrene af en voksen, fordi der jo var så langt ned….

Men alligevel har jeg altid drømt om at bungyjumpe, springe i faldskærm osv, fordi jeg synes, at folk er virkelig seje, at de bare kan give sig i kast med den slags uden at tænke det fjerneste over det. Og jeg kan da også stolt sige, at jeg har bungy jumpet i Sydafrika, paraglidet i Nepal, sprunget ud fra klipper i Wales og rapellet i Vietnam!

Selvom jeg ikke er sluppet af med min højdeskræk, så har jeg alligevel formået at holde den tilpas i skak til at prøve nogle af de ting, som jeg altid har ønsket at prøve! Og jeg er enormt stolt af, at jeg ikke lader min højdeskræk styre mit liv, og jeg er ikke sikker på, at det ville være sket, hvis ikke jeg havde valgt at udfordre mine grænser på min første rejse.

vandre i kina

I Tiger Leaping Gorge havde jeg brug for at vandre selv, så jeg takkede pænt nej tak til at følges med andre

3. Det er okay at være selvisk

Jeg var i mange år nok det, som man ville definere som en pleaser. Jeg tænker, at det måske skyldes, at jeg blev mobbet som barn og bare gerne ville have, at folk kunne lide mig. Ikke at der er noget i vejen med at gøre andre glade overhovedet! Jeg elsker at gøre andre glade og få dem til at smile!

Men engang gik jeg nok også lidt for meget på kompromis med mine egne værdier og/eller behov for at gøre andre glade, og det er jo kun en loose-loose situation for en selv.

Flere gange har jeg oplevet at rejse sammen med en anden rejsende, som jeg har mødt, og det har fungeret utrolig godt, men på et tidspunkt rammer man for det meste et punkt, hvor man vil noget forskelligt. Og så er det helt okay at vælge det, som man selv har lyst til eller behov for.

hotel muang ngoi

Muang Ngoi, Laos

Vi er alle forskellige, og vi har alle forskellige behov. Og vi kan ikke forvente at have overskud til andre, hvis ikke man får opfyldt sine egne behov. Derfor er det også helt i orden at tage på vandretur eller stene Netflix en hel dag, hvis det er det, som man har brug for.

På mine solorejser har jeg virkelig lært at lytte efter mine behov, både fysisk og mentalt, og det er enormt vigtigt at kunne. Jeg er ikke bange for at sige nej til et arrangement, hvis jeg kan føle, at mit behov er noget andet, og det er helt okay.

Nogle gange kræver det dog også, at man siger farvel eller på gensyn til dem, som man rejser med, hvis begge vil noget forskelligt. Nogle gange kan man naturligvis gå på kompromis og gøre begge dele, men andre gange er det bedre at splittes op. Nogle mennesker ser man igen senere, og nogle mennesker ser man nok aldrig i ens liv igen.

Low Camp, Mardi Himal, Nepal

Da jeg vandrede i Nepal var der en nat, hvor jeg havde svært ved at finde et sted at sove, men jeg kæmpede videre og fandt til sidst et sted!

4. Det er dumt at slå sig selv oveni hovedet

Jeg kan ikke tælle alle de gange, hvor jeg har lavet fejl! Jeg har misset fly og busser, jeg har mistet ufattelig mange ting på mine rejser, jeg har fået madforgiftning, jeg har fået stjålet ting, jeg er kørt galt på scooter og meget meget mere.

I starten af min første rejse var jeg enormt god til at slå mig selv oveni hovedet, når tingene gik galt. Og hold nu kæft, hvor er det en dårlig egenskab! Man lærer jo ikke noget af at kalde sig selv dum eller lignende for at lave fejl. I stedet får man det bare dårligt med mig selv. Og hvad gør det godt for?

Bevares, når jeg laver fejl, så kigger jeg da også tilbage på situationen og ser, om jeg kunne have gjort noget anderledes, så jeg forhåbentlig ikke kommer til at lave samme fejl igen. Så jeg lærer af dem i stedet for at få det dårligt over de fejl, som jeg laver.

Kayangan Lake

Coron, Filippinerne

5. Der er mange gode ting ved fejl og svære tider!

Det lyder måske mærkeligt, men der er vitterlig mange gode ting ved fejl og svære tider. Laver man fejl, så har man mulighed for at lære noget og udvikle sig.

Da jeg kun kunne få en ståplads på det kinesiske tog, lærte jeg, at det kan være en god idé at booke ens togbillet i god tid, når man rejser i Kina under højsæsonen.

Bevares, det var ikke den sjoveste oplevelse at være vågen det meste af natten, mens ALLE kineserne kiggede på mig hele natten, jeg fik røg i hovedet fra folks cigaretter, og en stor del af natten sad jeg på min sovepose (til stor morskab for kineserne) på det mest beskidte gulv, som jeg har oplevet i Kina.

Men undervejs kom jeg alligevel til at grine af det hele. På det tidspunkt tænkte de fleste kinesere sikkert, at jeg var blevet rablende skør! Men jeg kom til at tænke på, hvor absurd hele situationen var, og at det hele nok skulle blive en sjov historie en dag. Så var det pludselig meget nemmere at håndtere hele situationen!

castle hill, townsville

Men mange gange bliver de gode tider jo også bare tusind gange bedre, fordi man er gået gennem hårde tider, når man kommer til dem! Fx da jeg arbejdede med bevarelse af delfiner i Townsville. Så var jeg så lykkelig, at jeg kunne græde!

Arbejdet var fantastisk i sig selv, men forinden havde vi også været i en hård lockdown, og jeg var tæt på at løbe tør for penge. Så min glæde blev kun forstærket af, at jeg kunne komme ud og arbejde med et drømmejob efter lockdown samt at jeg ikke længere behøvede at bekymre mig om penge nær så meget mere.

trekking i Sri Lanka, Little Adam's Peak i ella, sri lanka

Ella, Sri Lanka

6. Jeg er perfekt, som jeg er

Okay, det kan måske lyde lidt selvfedt, men det er jeg ikke. Jeg ved udmærket, at jeg laver fejl. Derudover er jeg enormt klodset, jeg kan hurtigt blive distraheret og jeg tager elendige beslutninger, når jeg er træt.

Men jeg er også meget mere end det. Jeg er modig, stort set altid smilende og positiv, og så er jeg en kæmpe nørd! (Det ville nogle nok tage negativt, men jeg elsker nørder!).

på jagt efter sort sol

Biologen på jagt efter sort sol udenfor Ribe

Jeg kunne skrive en lang liste med styrker og svagheder. Dem har vi alle sammen. Men i mange år brugte jeg alt for meget tid på at kritisere mig selv, men som jeg overraskede mig selv gang på gang, når jeg lavede fejl eller klarede mig ud af en svær situation. Der lærte jeg også langsomt at acceptere og omfavne alle sider af min personlighed.

For det er muligt, at jeg har lavet nogle dumme fejl, fordi jeg har prøvet at tage en beslutning, da jeg var træt, men jeg har også klaret mig ud af situationerne igen. Det fortjener jeg også et klap på skulderen for.

Accept af en selv er naturligvis også noget som kommer med alderen, men jeg er overbevist om, at rejserne har sat ekstra skub i den proces.

camping i jasper national park

Den campingplads, som vi havde udset os i Jasper National Park, var desværre fuldt booket. Så fandt vi et alternativ!

 7. At acceptere det som jeg ikke kan ændre

De fleste rejsende kan nok skrive under på, at livet som rejsende ikke altid er let. Så mister ens hotel ens reservation. Den fire timer lange bustur bliver pludselig til syv timer.

Det kan alt sammen være frustrerende, og jeg bliver da også frustreret nogle gange, selvom jeg efterhånden er en erfaren rejsende. Men jeg prøver også at lade den følelse gå forbi, for der er ikke grund til at holde fast i den, da det ikke er min energi værd, eller skælde ud på noget personale som ikke kan gøre noget, for det er jo heller ikke deres skyld.

Jeg prøver i stedet at minde mig selv om, at det er en sjov historie i fremtiden eller i det mindste få det bedste ud af situationen…

Casino peak, cebu

Alene i Cebu, Filippinerne

8. Der er forskel på at være ensom og alene

Min største frygt, da jeg skulle rejse alene for første gang, var at jeg ikke ville møde nogen, og at jeg ville blive ensom. Så hver gang jeg var alene blev jeg bange for at det ville være længe, og at jeg derfor ville blive ensom.

Det forstærkede bare mine følelser, og jeg blev ensom. Jeg prøvede at gøre alt muligt for at distrahere mig fra det faktum, at jeg var alene og ensom. Det gik dog op for mig, at jeg var ensom, fordi jeg valgte at alene var lig med ensom.

Langsomt vænnede jeg mig til at være alene med mine tanker. Så jeg nyder at vandre alene, at gå en tur alene, at spise mad alene osv. Jeg holder bestemt også af at dele oplevelser med andre, men så er det en anden måde at opleve det på, og hver ting til sin tid.

Og jo, jeg bliver da også engang i mellem ensom i dag, men jeg ved også, at den følelse forsvinder igen, især hvis jeg kommer ud og møder flinke lokale og får nogle nye oplevelser.

små landsbyer i sri lanka

9. Ens intuition er det bedste redskab

Hvis man ikke stoler på ens egen mavefornemmelse, hvad stoler man så egentlig på? Mine største fejl har nok skyldtes, at jeg overhørte min egen mavefornemmelse. Jeg har fået stjålet en kamera, mit pas m.m. i Peru, fordi jeg ikke lyttede til min intuition.

Det kan jeg ikke ærgre mig over længere, for sket er sket. Men efterfølgende har jeg lyttet til min mavefornemmelse stort set hver gang, og der har været eksempler på, hvor det har vist sig at være godt!

Fx da jeg var på en lokal bus i Sri Lanka, oplevede jeg, at buschaufføren og hans hjælper virkede lidt mere interesseret i mine vandresko end normalt, så jeg fornemmede, at jeg måske lige skulle have et ekstra øje på dem. Da vi skulle af bussen tjekkede jeg min taske igen og ganske rigtigt var skoene væk. De havde “tilfældigvis” lige gemt sig et sted, hvor de ikke var særlig synlige for passagererne.

Havde jeg ikke lyttet til min mavefornemmelse, så er jeg ikke sikker på, at jeg havde haft skoene i dag….

coasteering i wales15

Jeg vil hellere lytte til min intuition og potentielt fornærme en lokal (selvom jeg selvfølgelig nødigt vil fornærme nogle) end at tage imod hjælp fra nogen, som jeg ikke er tryg ved. Selvfølgelig skal man naturligvis også lytte efter, så det ikke nødvendigvis er ens fordomme som får en til at være utryg ved en fremmede og ikke ens intuition.

Jeg er da også fået røde øre, fordi jeg lavede en forkert antagelse om en person, og så har jeg lært af den fejl. Heldigvis sker det mindre og mindre…

nepalesisk familie

10. Verden er ikke et farligt sted

Jeg har egentlig aldrig været bekymret for at blive voldtaget, kidnappet eller lignende på mine rejser. Det er klart, at der er nogle steder som er mere farlige end Danmark, og hvor man ikke skal gå alene om natten. Ærlig talt, så findes der også steder i Danmark, hvor jeg ikke har lyst til at gå alene om natten…

Men igen er det ofte en lille gruppe som skaber problemer i et land, og holder man sig fra stoffer, tager sine forholdsregler og gør som de fleste lokale, så er det sjældent, at der sker en noget.

99,9% af de lokale, som jeg har mødt, har været enormt søde, imødekommende og har været beskyttende overfor mig. Selvfølgelig skal man også være varsom overfor nogle “søde” lokale som bare gerne vil “hjælpe”, men som i stedet ender med at snyde en, men i langt de fleste tilfælde har de lokale kun gode intentioner.

Og jeg synes ikke, at vi skal lade snydepelsene ødelægge vores rejser og stå i vejen for vores drømme.

Mere om at rejse alene

2 Comments

  • Hej Tine
    Tak for dine, som altid, gode beskrivelser. Du har gjort dig nogle rigtigt gode og relevante overvejelser. Jeg har i flere år selv overvejet at rejse alene, for at få den oplevelse med. Dit indlæg giver mig bestemt mere blod på tanden, jeg har selv gjort mig mange af de overvejelser du beskriver.

    Tak 🙂

    • Hej Lars
      Tusind tak for de søde ord! De betyder meget ❤️

      Jeg kan naturligvis kun anbefale, at man prøver at rejse alene. Det kan godt være svært og hårdt i starten, men man vokser simpelthen så meget med opgaven, og det kan give så ufattelig meget tilbage til en!

      Jeg hjælper gerne med noget sparring, hvis du skulle blive udfordret undervejs

      Mvh
      Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *