Salar de Uyuni er et klart must do i Bolivia og en oplevelse, som jeg virkelig havde glædet mig til. Fantastisk natur i flere dage, det kunne simpelthen ikke blive bedre! Men desværre endte turen til Salar de Uyuni med at tage en uventet drejning.

Quebrada de Palala

Quebrada de Palala

Starten på vores roadtrip til Salar de Uyuni

Det var tidligt morgen, da vi mødte op nede på gaden. Vores chauffør, Ruben og vores kok, Jeannet, stod allerede og pakkede bilen. Vi var en gruppe af fire: Alex fra Australien, Paul fra Irland, Seth fra USA og jeg – vi rejste alle normalt alene, men ikke de næste par dage. Ace of Base pumpede ud af højtalerne, da vi susede afsted ud i landskabet.

Vi kørte ikke langt, før vi så den første smukke natur – bjergkæden Quebrada de Palala, som lignede et Marslandskab. Vi kørte mod toppen af bjergene og stoppede ved et lille udsigtspunkt over El Sillar (Valley of the Moon). Vi kørte dybere ind i landskabet, og mine forventninger var på kort tid blevet væsentlig forhøjet.

Valley of the moon, Bolivia

Valley of the moon på vej til Salar de Uyuni

Landskabet blev hurtigt goldt og det virkede lidt som om, at vi havde oplevet dagens højdepunkter. Vi kørte fra den eneste spøgelsesby efter den anden. Vi stoppede i en lille landsby med kun 250 indbyggere, hvor det var meningen, at vi skulle tilbringe natten.

Ruben fortalte os, at vi lige så godt kunne køre lidt længere i mørket og sove i den næste by. Så det gjorde vi. Vi ankom til en lille by med et lille antal huse omringet af de høje bjerge. Vi kunne ikke vente med at stå op og opleve mere vildt landskab.

llama i bolivia

Alpaca på vej til Salar de Uyuni

Verdens bedst beliggende varme kilder og farverige laguner

Det havde været en kold nat. På trods af en varm sovepose og flere tæpper, havde vi stadig frosset. Jeg fortrød inderligt, at jeg ikke havde købt en ordentlig vinterjakke inden afgang. Men vi vågnede op til den smukke udsigt omringet af bjerge!

Vi boede tæt på en lagune, som vi selvfølgelig kørte ud til om morgenen, hvor vi stødte ind i det første problem på turen – et flat dæk. Heldigvis havde Ruben da lige en cykelpumpe med, så fik han lige pumpet dækket fuld af luft i løbet af nul komma fem. Vi forsatte turen mod de varme kilder i Chalviri, Laguna Polques.

varme kilder i Bolivia

De varme kilder

De må næsten være verdens bedst beliggende varme kilder og så var de omringet af bjerge! Vi hoppede i badetøjet og gik i vandet. Det tog lidt tid at vænne sig til, men det var dejligt, at blive varmet godt i gennem og det var svært at komme op igen.

En frygtelig beslutning, som satte os i livsfare

Vi kørte videre, men pludselig stoppede Ruben. Han ville ikke køre videre mod Laguna Verde. Vejene var dækket af et tykt lag sne, så det var umuligt at vide, hvor vejen var og ikke mindst hullerne, det var simpelthen for farligt at forsætte.

sidder fast lidt udenfor saltørkenen i Bolivia

Alex og Seth insisterede på, at han forsatte – de havde betalt for at se lagunen, så skulle de også se lagunen! Jeg prøvede at snakkede dem til fornuft. De vidste jo ikke, hvad de gik glip af, og Ruben kendte området bedre end nogen af os, så selvfølgelig skulle vi lytte til ham. Men de blev ved med at insistere, indtil han gav efter og forsatte på ruten.

Vi nåede ikke langt, før vi pludselig sad fast. Vi havde ikke nogen skovl eller en anden bil i nærheden. Vi brugte hænderne til at fjerne sne og slæbe sten hen til bilen, så bilen måske få bedre fat. Pludselig kom en bil fra samme firma, som os. De andre ud og hjalp lidt, men forsvandt så lidt igen. Det var frustrerende at se dem køre væk, når vi sad i saksen.

ulykke på vej til Salar de Uyuni

Efter lang tid kom de dog tilbage. De havde fundet en anden bil, som heldigvis havde en skovl med. Vi begyndte at grave bilen fri og grave en vej foran den, men det viste sig, at en stor sten havde ramt understellet og havde sat forhjulene ude af funktion. Ruben og den anden chauffør kravlede under bilen og forsøgte at fikse den.

Efter to timer fungerede bilen endelig, og vi kunne køre mod Laguna Verden igen. Stemningen var intens, og alle var stille. Vi frygtede alle, at vi skulle sidde fast igen. Det var lige ved at ske endnu engang. Mit hjerte stoppede et sekund, da det skete, men heldigvis fik Ruben reddet bilen i sidste sekund, og vi nåede lagunen.

laguna verde, bolivia

Laguna Verde nær Salar de Uyuni

Belønningen

Laguna Verde var helt fantastisk smuk! En helt grøn sø for enden af endnu et smukt bjerg. Det var utroligt smukt, men det blev bare lidt bedre af at vi næsten ikke havde klaret det.

Seth og Alex lærte i den grad, at man skal lytte til de lokale. Vi havde alle tænkt i løbet af de få timer, at ingen af os ville kunne klare os i gennem den kolde nat i en bil, så vi var alle enormt lettet!

Dali ørkenen i Bolivia

Dalí ørkenen

Vi kørte videre til Dalí ørkenen, som ligner kunstneren Dalís surrealistiske malerier. Vi forsatte dernæst til et område med geysere, inden vi satte kursen mod Huaylljara, hvor vi skulle overnatte.

Problemerne forsatte mod Salar de Uyuni…

Tredje dag, mod Salar de Uyuni, startede med endnu et highlight: Laguna Colorada. Laguna Colorada er kendt for at have en mørkerød farve og en masse flamingoer, men det havde flamingoerne vist ikke hørt den del, for der var kun to. Men endnu engang var området ubeskrivelig fantastisk! Bjerge og farverige søer kan altså bare noget…

flamingoer i Laguna Colorada, Bolivia

Laguna Colorada, Bolivia

Der gik ikke længe før problemerne startede igen, men denne gang var det ikke vores bil som havde problemer. Den anden bil, fra samme selskab, gik pludselig i stå, og en røgsky stod op fra motoren.

Vi spiste tidligt frokost i en forladt by, mens chaufførerne kiggede på bilen. Endnu engang fik de fikset bilen med få midler, men vi nåede at køre cirka 5 minutter, før vi igen så røg fra motoren. De forsøgte igen og igen at fikse problemet, men intet så ud til at virke. Så i stedet blev vi alle smidt over i samme bil.

Bolivias landskaber

Endnu en af de smukke søer, læg mærke til bilen til højre

I mens ventede chaufføren og kokken fra den anden bil i ørkenen. På en eller anden måde ville de forsøge, at få den tilbage til Tupiza. Bilen var stoppet til randen, og vi måtte sidde i lidt akavede stillinger, for at der var plads til os alle. Varmen var intens og næsten kvælende. På et tidspunkt blev det for meget for en franskmand bagerst. Han blev næsten klaustrofobisk. Han skreg højlydt, indtil vi stoppede, kom ud af bilen og stod udenfor i ti minutter.

Derefter kørte vi resten af turen i voldsom fart, og vores stop var ultrakorte. Vi havde allerede mistet fire timer, så vi havde lidt at indhente, hvis vi ikke skulle komme for sent frem til dagens hotel. Et hotel bygget af salt fra Salar de Uyuni, og det skulle vise sig at være turens varmeste hotel.

Isla Incahuasi i Salar de Uyuni

Isla Incahuasi i Salar de Uyuni

solopgang i saltørkenen Salar de Uyuni

Solopgang i Salar de Uyuni

Ankomst til Salar de Uyuni

Den næste morgen, forsatte vi turen mod Salar de Uyuni. Chaufførerne havde fået en ekstra bil frem til vores hotel, så vi igen havde to. Det var stadig mørkt, da vi kørte afsted, og vi nåede saltørkenen lige til solopgangen! Det var næsten et magisk øjeblik, og vi glemte hurtigt de mange problemer, vi havde haft.

flag i Salar de Uyuni

Vi kørte til Isla Incahuasi, hvor vi gjorde et stop og kiggede udover Salar de Uyuni. Vi kørte lidt videre rundt i saltørkenen inden vi kørte mod Uyuni-by. Det havde været et barskt roadtrip til verdens største saltørken og Bolivias vilde natur, men det havde været alle stabaserne værd!

Tips og information

Pris for en tur til Salar de Uyuni:

1300 BOB (cirka 1250 kroner)

Firma:

Tupiza tours

Jeg vil stadig anbefale Tupiza Tours, selvom vi havde problemer. Jeg mener bestemt, at amerikaneren og australieren er skylden i vores bilstop, da de tvang vores chauffør til at køre til Laguna Verde, selvom han ikke ville. Man bør, efter min mening, altid lytte til de lokale, da de kender området bedst. Jeg syntes, at firmaet klarede det godt og sørgede godt for os på trods af problemerne.

Medbring:

Solcreme, solbriller, hue/handsker/halstørklæde, en varm og vindtæt jakke/bukser, hånddisinfektion og toiletpapir (der er kun toiletter der hvor du overnatter) og almindeligt tøj.

Overnatning i Tupiza:

Jeg tilbragte en nat i Tupiza, da turene starter meget tidligt om morgen. Tupiza er også en hyggelig by som er en nat værd. Jeg overnattede på Hotel Mitru (reklamelink). Hotel Mitru (reklamelink) er Tupiza Tours eget hotel. Værelserne er fine, udsigten fra taget fantastisk og morgenmaden var den bedste, jeg fik i Sydamerika! Det kan klart anbefales.

Brug gerne mit reklamelink og støt bloggen uden at det koster dig ekstra.

Mere fra storslået Bolivia

8 Comments

  • Hej Tine 🙂

    Jeg har lige været afsted på min første rejse alene, det var så fedt! Jeg har brugt din blog til at inspiration og til at finde mod til at tage afsted. Min tur var kun på seks uger og jeg var i Thailand. Jeg ville rigtig gerne have været til Sydamerika, men det virkede alt for fremmede for mig (jeg havde været på badeferie i Thailand før)!

    Men nu vil jeg gerne afsted igen (gerne til efteråret), og næste gang skal være til Sydamerika (Peru, Bolivia, Chile og Argentina og måske et par andre lande). Men jeg er stadig usikker på min sikkerhed i Sydamerika. Jeg er ligesom dig en ung blond lille kvinde. Jeg er dog også ret ofte udsat for sexisme, både i Danmark og i andre lande (nærgående mænd, tilråb osv.), hvilket nok skyldes at jeg er ret smilende og virker som et let offer. Derfor er jeg ret usikker på Sydamerika, da jeg har den fordom at mændene kan være ret nærgående og ubehagelige.

    Så mine spørgsmål er:
    Hvordan oplevede du at sikkerheden var i forhold til: at gå på gaden (morgen/aften/nat), gå på bar/drikke alkohol og rejse rundt?

    Hvordan var det i forhold til andre backpackere, var der mange kvinder der rejste alene? og hvordan var hostellerne, følte du dig sikker? var der mange backpackere fra vestlige lande?

    Hvordan klædte du dig?

    Det blev en lang kommentar, undskyld! Tak for en fed blog, som gav mig mod på min første alene rejse som 26 årig 🙂

    Venlig hilsen Sofie

    • Hej Sofie

      Tusind tak for de søde ord. Jeg er så glad for at høre, at du kunne bruge bloggen som inspiration!

      Jeg har rejst i Argentina, Peru og Bolivia, så kan selvfølgelig kun udtale mig om de lande. Jeg er også ret smilende og som du selv siger blond og lille. Jeg er dog sjældent udsat for sexisme i Danmark…Jeg følte mig egentlig ikke utryg i Sydamerika, men blev ofte spurgt om hvor jeg var fra osv, ofte spurgte de også om jeg havde en kæreste osv. – det har jeg jo selvfølgelig, når jeg rejser alene, men han er desværre syg eller arbejder 😉 Jeg farvede dog mit hår, da jeg var i Sydamerika. Så jeg ved ikke om jeg ville have fået mere opmærksomhed, hvis jeg havde været lyshåret (mit hår endte med at se mere rødt ud end brunt, det skabte også opmærksomhed…).

      Jeg gik på gaden på alle mulige tidspunkter. Jeg var dog ikke på bar alene, men drak dog et par gange. Spørg altid om der er områder, som du skal undgå i de byer, som du kommer til. Generelt, så har jeg fornemmelsen af at det er blevet væsentlig mere sikkert end da jeg var der i 2011. Hold øje med dine ting på busstationer og ombord på bussen. Sov gerne med dine værdigenstande i armene. Skal du med sovebus, så lad vær med at vælge de billigste billetter, betaler du lidt ekstra så kan du ofte få et lækkert sæde for dig selv og der er ofte en kontrollør, som holder øje med de lidt dyrere pladser om natten, så er du mere sikret mod tyveri. Hav gerne dine værdigenstande/din lille rygsæk i skødet, når du kører med bus. Det var meget blandet hvad jeg mødte af backpackere, både mænd og kvinder rejste alene. Jeg følte mig helt sikker på mine hostels, mange hostels har sikkerhedsskabe til dine værdigenstande og jeg har aldrig oplevet nogle seksuelle tilnærmelser på mit hostel, men du kan jo evt vælge female only værelser, hvis det gør dig mere tryg 🙂 Ja, det var der. Jeg mødte flest amerikanere og israelere, men jeg mødte folk fra hele verden.

      Jeg klædte mig, som jeg gør herhjemme. Husk varmt tøj til bjergene 😉

      Sig endelig til, hvis du har flere spørgsmål 🙂

      Mvh
      Tine

  • Hej Tine.
    Vi er to piger som skal backpackke i Peru, Boliva og Brasilien. I forhold til turisvisum er det så noget man får i lufthavnen eller hvordan gør man? Vi flyver til Cuzco i Peru. Vi rejser med bus gennem Bolivia og Brasilien. Jeg håber at du kan hjælpe.
    Vh. Line og Nanna

  • Wow, det ser så vildt ud! Jeg glæder mig virkelig meget til min tur til Salar de Uyuni! Havde du sovepose og er det nødvendigt?

    • Det er virkelig også vildt! Du kan godt glæde dig 🙂 Nej, det havde jeg ikke og leje af sovepose er som oftest inkluderet i prisen ellers koster de ikke mange kroner at leje, men de er selvfølgelig ikke nær så gode som en dyr og fancy sovepose. Dog synes jeg, at de var fine 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *