Du kan ikke sige Cape Town uden at sige Table Mountain. Da jeg elsker trekking besluttede jeg mig straks for at trekke op ad Table Mountain da jeg kom til byen. En trekkingtur, som bød på en uventet overraskelse.

Det var tidlig morgen og solen var langt fra at stå op. Vi stod i hostellets køkken under en enkelt glødende pære og pakkede dagens mad og drikke. Dørklokken ringede – vores taxa var her. Vi var i alt fem der skulle på tur: Nyasha (vores guide fra Zimbabwe), Jantine fra Holland, Marvel og Ashra fra Kina og jeg. Vi kørte til Kirstenbosch Botanical Gardens, hvor Nyasha fik os ind gratis.

Solopgang i Kirstenbosh Botanical Gardens 
Solopgang i Kirstenbosch Botanical Gardens 

Trekking op ad Table Mountain kræver ordentligt fodtøj..

Solen tittede frem over horisonten netop som vi gik i gennem parken. Vi fik taget et par billeder og forsatte mod bjerget.

Jeg havde været lidt bekymret for om mit knæ nu kunne holde til at bestige et bjerg, men det skulle vise sig ikke at blive det største problem. Marve og Ashra havde besluttet at trekke op af Table Mountain i et par converse sko…som de hurtigt fandt ud ikke var det smarteste fodtøj til at bestige et bjerg i.

Vi blev gentagende gange nødt til at stoppe så de kunne holde pauser for deres ømme fødder  (og selfies…). Turen bød på træstier, hop mellem store sten og små bække samt vandfald. Temperaturen steg gradvis og vi smed flere og flere lag tøj, som dagen skred frem.

Læs også: Billig safari i Kruger Nationalpark

trekking op ad Table Mountain
Ashra, Marve og Nyasha på vej mod toppen

Udsigt fra Table Mountain

ulemper ved at være solorejsende

Den første af mange belønninger

Bjerget begyndte at flade lidt ud som vi kom tættere på toppen. Vi blev belønnet med en ubeskrivelig udsigt over Cape Town. En udsigt vi havde helt for os selv! Jeg blev ved med at tro, at nu måtte vi snart nå toppen, men turen forsatte bare. Men betyder det egentlig noget når man har en smuk udsigt på hele turen?

a world to explore

En magisk overraskelse

Vi forsatte til vi nåede en bunke småsten, men på toppen af stene stod et kors. Nyasha undrede sig lidt, der plejede ikke at stå et kors der. Vi gik lidt videre og fandt en plateau, hvor vi kunne sidde og spise frokost med udsigt over Cape Town og de omkringliggende bjerge. Det viste sig, at det var tre sydafrikanske præster, som havde slæbt korset næsten helt op til toppen af Table Mountain.

en magisk og uventet oplevelse på Table Mountain
Den syngende præst

Det viste sig, at være påskelørdag, et faktum, som vi alle havde glemt. De tre præster holdt en lille prædiken og uddelte red bull og en muffin til alle som nadver til alle som sad på plateauet.

Kort tid efter rejste en af præsterne sig op og begyndte at synge salmer. Hans stemme var kraftfuld og rørende. Pludselig slog han over i opera. Vi sad alle stille og lyttede til hans sang og nød de smukke omgivelser! Det var en hel uventet oplevelse, som rørte os alle dybt. Det er oplevelser, som disse man ikke kan planlægge og som man vil huske for altid.

Læs også: Om min mærkeligste taxatur i Cape Town

Cape Town, Sydafrika

Nyasha med udsigt over Cape Town. En udsigt som han har set mange gange 🙂

Møder med flere utrolige lokale

Vi gik tættere mod toppen, men besluttede os for ikke at gå helt op til alle de andre turister. I stedet gik vi ned af bjerget igen og nød nogle af de mange udsigtspunkter på vejen derned.

Vi forsatte af Plettenbergs Trail. Det var tydeligvis en mere populær rute. Vi var ikke længere alene, men udsigterne var stadig smukke. Trinene ned af bjerget var hårde mod knæet, så vi måtte tage lidt flere pauser end hvad jeg følte var helt godt for min værdighed. Særligt, da vi blev overhalet af en gruppe mænd på 70+ 😉

Vi mødte en anden sej lokal, som lige havde afsluttet Cape Town maraton som nummer to og besluttede sig for at bestige Table Mountain. Respekt!
sydafrikaner
En mand, som lige havde løbet et maraton og dernæst besteg et bjerg!

Vi nåede bunden af bjerget og var glade for en fantastisk tur. Vi oplevede langt mere end forventet! Det kan klart anbefales at trekke op af Table Mountain, hvis du er i byen 🙂

 

Tips og information

Firma
The Green Elephant hostel (reklamelink)

Det kan godt gøres selv, men det anbefales ikke at gå turen alene, da der sker en del tyverier på trekket

Pris
350 rand (cirka 165 kroner) inkl. transport, mad og guide

Medbring
Vand (mindst 2-3 L), mad, gode sko, hat og et par lag tøj

9 Comments

  • Super, det ser sgu skønt ud. Det må have været en ret vild oplevelse. Drømmer om en dag at besøge Table Mountain men ligefrem at gå den tur…. hmmm det bliver det aldrig til men nyder da at læse om din oplevelse. Fedt tak fordi du delte den, havde slet ikke set du havde den på dit site 🙂

    • Det var så skønt! Udsigten er formidabel!! Så er det godt, at man også kan tage en kabelvogn op 😉 så kan man jo bare gå rundt på toppen 🙂 jamen tak fordi du læste den og gad at kommentere! Jeg er glad for at du nød at læse den 🙂

  • Hej Tine.

    Min veninde og jeg vil gerne ud og rejse til januar. Vi har indtil videre booket en rejse til henholdvis Maldiverne, Sri Lanka og Thailand gennem Jysk Rejsebureau. Vores tanke var derefter at ville lave noget frivillig arbejde i et andet land. Vores første tanke var at gøre det i Sydafrika – men vi har efterfølgende fået at vide af nogle veninder, at det ikke er særlig sikkert i Sydafrika, specielt om aftenen. Det er vi lidt trætte af, at vi ikke har lyst til at være bange på forhånd for et land. Vi har derfor kigget på nogle andre lande at lave det frivillige arbejde i. Her har Indonesien, Cambodja og Laos fanget vores opmærksomhed. Jeg skriver til dig for at høre dig, hvilket land du ville anbefale os at tage til samtidig med at høre hvor usikkert Sydafrika er, når man blot er to piger afsted, som gerne vil have den frihed at kunne tage ud om aftenen og evt. få en drink.

    Mvh.
    Mille

    • Hej Mille

      Det lyder som en fed rejse I skal på!

      Jeres veninder har delvis ret. Sydafrika kan være farligt, men det kommer meget an på hvor I er. I Johannesburg er der mange område man skal holde sig fra, men generelt er det heller ikke en særlig spændende by. Jeg har været i landsbyer, hvor jeg kunne gå rundt alene om aftenen og efterlade mit kamera i flere timer uden at der skete noget, fordi alle i landsbyen kendte hinanden.

      I de større byer skal I holde jer til bestemte områder/gader om aftenen og tage en taxa, hvis I skal rundt om aftenen, men om dagen kan man bevæge sig rundt de fleste steder, men I skal selvfølgelig tænke logisk og lade værd med at flashe med værdigenstande og gøre dumme ting. Jeg rejste 1,5 måned i Sydafrika og oplevede ikke noget slemt overhovedet. Jeg oplevede endda at jeg endte i det forkerte område i Johannesburg med en anden pige og så kom der en sydafrikansk pige og hjalp os til det rigtige sted Sydafrikanerne vil gerne have turister til, så langt de fleste vil gøre rigtig meget for at I er trygge.

      Jeg har været i byen i Johannesburg, Durban og Cape Town uden problemer. Men mange hostels har også et godt socialt liv om aftenen, fordi mange bliver inde på hostellet.

      Om I skal tage til Sydafrika, Indonesien, Laos eller Cambodja kommer meget an på hvad I gerne vil. I kan evt se mulighederne for frivilligt arbejde i landene på HelpX.com, men husk at tænk jer om med hvad I vælger. Det kan måske virke som en god idé at hjælpe på et børnehjem, men det er desværre også blevet en industri i Asien, hvor børn kidnappes eller holdes under dårlige kår, så udlændinge vil betale mere til børnehjemmet, penge som går i lommen på bagmændene. Derudover skal man jo også huske på at børnene formentlig er efterladt af deres forældre (på en eller anden måde), så det kan føles som endnu et omsorgssvigt, hvis de knytter sig til jer og I så smutter igen.

      Så måske det var bedre at hjælpe i en børnehave eller lignende end et børnehjem I kan evt læse lidt mere her: https://www.gooverseas.com/blog/should-you-volunteer-at-an-orphanage-abroad

      Jeg håber at det hjalp lidt og du må sige til, hvis I har flere spørgsmål eller har noget I vil have uddybet.

      Mvh
      Tine

      p.s. husk at tjekke visumreglerne, det er ikke alle lande som tillader at man arbejder (også selvom det er frivilligt) på et turistvisum

      • Hej Tine.

        Mange tak for dit svar. Det var helt bestemt en stor hjælp.

        Jeg tænkte på, hvad du ville fremhæve som forskellene mellem Laos, Indonesien og Cambodja.

        • Hej Mille

          Det er jo alle tre meget smukke lande. Indonesien er et meget varieret land, da det jo har mange forskellige øer. Man kan jo finde alt fra frodig jungle til lækre strande og dyrelivet er fantastisk både over og under vand – dykning er verdens klasse og I kan se komodovaraner og orangutanger, men afstandene kan være lange. Derudover er der nogen som måske vil være træt af at rejse i et muslimsk land, hvor man på nogen øer skal dække skuldre og knæ, men jeg synes det er det værd. De fleste turister er på Bali og Giliøerne

          Cambodja er rigtig god til kultur – på godt og ondt. Angkor Wat er helt fantastisk! Og klart et besøg værd. Overalt hører man dog om khmer regimet, som er en lidt hård historie. Cambodja har også lækre strande nær sihanoukville og fed jungle nær Ban Lung. Afstandene er kortere og på de “normale” steder så som Siem Reap, Sihanoukville, Koh Rong og Phnom Penh kan der være mange turister, men det er også rimelig let at komme væk fra turisterne, hvis det er det man ønsker.

          Laos er virkelig et chill land og alt forgår i et ekstrem roligt tempo. Laos er et enormt smukt land naturmæssigt med masser af bjerge, floder og vandfald! Og så er det god til trekking. Mad er lidt dyrere end i Indonesien og Cambodja, men er stadig billigt og de fleste turister findes i Vang Vieng og Luang Prabang. De lokale er lidt mere tilbageholdende og lidt sværere at komme i kontakt med.

          Det håber jeg hjalp lidt
          Tine

  • Hej Tine

    Jeg er faldet over din hjemmeside, som i øvrigt ser helt igennem prof ud! Da det ser ud som om, at du har styr på det med at rejse, tænkte jeg, at jeg ville kontakte dig i håb om, at du vil hjælpe med nogle af de spørgsmål jeg har som førstegangsrejsende!

    Jeg kan se at du har været i Afrika – et land jeg også meget gerne vil besøge med min veninde (vi er begge 20 år). Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om hvordan du planlagde din tur til Afrika, og om du har erfaring med at rejse udenom rejseberauer, når det kommer til et land som Afrika? Jeg kan læse at du gennem forskellige firmaer tog på safari og besteg bjerge, men var det noget du havde bestilt hjemmefra eller planlagde du det efterhånden som du var i Afrika? Jeg vil rigtig gerne opleve en masse i Afrika – både deres kultur og natur – men synes det kunne være fedest selv at planlægge turen end at skulle have det hele skemalagt på forhånd. Måske også fordi jeg stadig er lidt i tvivl om hvad jeg vil – det meste i Afrika lyder enormt spændende og oplevelsesrigt!

    Venlig hilsen,
    Ida

    • Hej Ida (og veninde)

      Jeg var i Sydafrika og havde ikke planlagt eller bestilt noget på forhånd, udover at have booket mit hostel i Cape Town. Jeg elsker Sydafrika, det er et af mine yndlingslande! Det kan virkelig anbefales, hvis I har en drøm om at se noget af Afrika. Det er også et af de mest sikre steder i Afrika og det er meget turistventligt, fx er der bazbus, som er en backpackerbus (dog er de almindelige lige så fine)

      Mvh
      Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *