Mange mennesker har efterhånden fortalt mig, hvor modig de synes at jeg er for at rejse alene og så endda til lidt atypiske destinationer, som Qatar, Taiwan og Vestaustralien. Der er ikke nogen tvivl om at jeg elsker at rejse og jeg elsker at rejse alene. Jeg har faktisk rejst alene siden min første store rejse i 2011. Der tog jeg seks måneder rundt i verden alene. Men det var ikke let fra starten af…

040411-IMG_0454
Det var smukke udsigter som denne jeg gerne ville opleve

Jeg havde altid drømt om at besøge fjerne egne, men var overbevist om at jeg skulle gøre det sammen med en anden. Men problemet var bare, at ingen af mine venner havde den samme lyst til at komme ud og rejse, som jeg havde. Jeg prøvede så at finde nogen at rejse med online, men det lykkedes heller ikke.

Jeg gad ikke på en gruppetur. Så jeg havde enten muligheden for at rejse alene eller blive hjemme. Det var for mig ikke et valg. Jeg skulle afsted.

_MG_6336

Men da jeg stod der i lufthavnen og skulle begive mig ud på det store eventyr følte jeg mig voldsom lille. Jeg følte mig overhovedet ikke klar til at rejse og alle mulige negative tanker dukkede op i mit hovedet. Hvad nu hvis jeg ikke møder nogen? Hvad nu hvis der sker mig noget? Hvad nu hvis der sker min familie noget mens jeg er væk? Osv.

Jeg sad og stortudede ved gaten. Dette var ikke min drøm. Jeg havde ikke lyst til at rejse alene. Jeg skrev en besked til min mor og fortalte, at jeg havde fortrudt og jeg slet ikke ville afsted alligevel. Så jeg bad hende om at vende rundt. Heldigvis har jeg den bedste mor i verden, som ved hvad der er godt for mig, så hun ignorerede blot min besked og skrev tilbage: “Rigtig god flyvetur. Vi ses om seks måneder”, så på den måde endte jeg alligevel med at tage afsted.

det er ikke altid let at rejse alene
Jeg er ofte blevet fortalt, at jeg er rigtig modig fordi jeg rejser alene, men tilbage i lufthavnen følte jeg mig bestemt ikke modig. Jeg følte mig i stedet bange, nervøs, men også spændt. I virkeligheden er det vel netop modig, at gøre noget som skræmmer en også selvom man ikke føler sig modig i øjeblikket….

Jeg havde en hård start på min solorejse. I løbet af den første 1-1,5 måned blev jeg forfulgt af mænd i Qatar og Kuala Lumpur (i KL var jeg i det mindste sammen med en anden), blev antastet af en mand på Borneo. Jeg blev indlagt på et malaysisk hospital – syg og dehydreret. Jeg havde hjemve. Jeg følte mig ensom i en hytte på Koh Samui. Jeg druknede min mobil og mit backup kamera i havvand på Koh Phi Phi. Jeg fik stjålet penge i Bangkok.

Til sidst blev det for meget. Jeg var træt og synes slet ikke, at det var så fantastisk at rejse, på trods af mange gode oplevelser, og jeg ville bare gerne hjem igen. Heldigvis mødte jeg en kvinde på min sovesal, som tog mig i hånden og slæbte mig med ned i 7/11 for at få en øl, som vi kunne drikke på hostellet. Der vendte det hele.

Læs også: Tips til at blive en mere sikker solorejsende samt er det sikkert at rejse alene?

kuala lumpur

Kuala Lumpur husker jeg ikke som en fantastisk oplevelse

De mange negative oplevelser havde været lidt overvældende for en førstegangsbackpacker, som ovenikøbet rejste alene. Men en enkelt øl og en del grin senere mindede mig om, at jeg jo alligevel havde haft gode oplevelser.

På lidt over en måned havde jeg rejst rundt på Borneo, som havde været en mangeårig drøm. Jeg havde trekket i jungle, set sjældne dyr, hilst på en orangutan. Jeg havde dykket på et af verdens top ti dykkersteder. Jeg havde holdt en fantastisk fødselsdag på Koh Phi Phi, hvor jeg havde snorklet med skildpadder og hajer, hoppet fra klipper og holdt fest med en masse fremmede. Jeg havde set teplantager. Jeg havde fået et lift af et sødt ægtepar, da jeg ramte et voldsomt regnvejr i Cameron Highlands.

rejs alene i Thailand

At rejse alene faldt mig ikke let i starten. Jeg har aldrig været den person, som har trådt ind i et lokale og en time senere har fået 30 nye venner – i stedet har jeg knyttet tætte venskaber med en håndfuld mennesker. Jeg var engang den stille, eftertænksomme og generte person.

Jeg skulle pludselig lære, at være meget mere udadvendt end jeg i forvejen var. Samtidig skulle jeg også “lære” at rejse – jeg skulle lære hvilke rutiner der passer bedst til mig, når jeg rejser. Jeg skulle lære, at mange af dem jeg mødte oftest kun kunne rejse med mig nogle få dage (alle skulle åbenbart den anden vej end jeg). Jeg skulle lære at være alene med mig selv og mine tanker. Særligt de to sidstnævnte havde jeg svært ved at forlige mig med.

Jeg besøgte for eksempel Koh Samui, efter anbefalinger fra mange backpackere, men jeg endte i en lille bungalow helt alene. Der gik ikke mange minutter, før jeg følte mig ensom og blev nødsaget til at tænde for musik, så jeg ikke kunne nå at tænke alt for mange negative tanker.

Læs også: Ulemper ved at rejse alene

rejs alene i Laos

I dag nyder jeg at være alene. Jeg nyder at have fuldstændig ro til bare at opsuge alle indtryk og bare være mig. Jeg nyder også at møde nye mennesker at rejse med og elsker når jeg finder mig en hostelfamilie, men hvor jeg engang nærmest var bange for at være alene, så nyder jeg i dag friheden ved at være alene. Selvfølgelig havde også noget at gøre med at jeg vidste, at jeg skulle rejse alene i seks måneder og jeg mest af alt frygtede, at jeg ville være alene i seks måneder. Men var jeg stoppet efter den første måned til halvanden, så havde jeg nok ikke rejst alene igen.

Læs også: Tips til at få flere venner når du rejser alene

rejs alene i Sydafrika

Jeg skulle selv lære at rejse alene og der findes helt sikkert folk, som kan springe ud i solorejser og bare være komfortabel med det fra starten. Men er du måske mere lige som jeg, så skal du måske også lære at rejse alene.

Jeg har selvfølgelig stadig dårlige rejsedage. Jeg savner stadig min familie og venner, mens jeg rejser. Jeg kan stadig blive overvældet og ked af det, når jeg rejser, men forskellen er nu, at jeg er blevet mere rejsevant. Jeg har efterhånden haft en del problemer ude i verden til at vide, at jeg nok skal klare mig i gennem det meste.

Man kan sige, at jeg efterhånden er vokset med opgaven og har lært at rejse alene. Jeg føler mig stadig ikke modig, når jeg rejser alene, for nu har jeg efterhånden gjort det så længe, men det var vel modigt , at jeg alligevel sprang ud i det i 2011 og det er den bedste beslutningen jeg nogensinde har taget! Jeg har haft så mange fantastiske oplevelser. Jeg har mødt så mange fantastiske mennesker rundt omkring i verden og i dag lever jeg det liv, som jeg altid har drømt om – et liv fyldt med rejser og oplevelser med andre og alene.

Læs også: Fordele ved at rejse alene

rejs alene i Vietnam

Godt nok havde jeg ikke lige drømt om at mine oplevelser skulle være alene, men livet går sjældent, som man planlægger det og i dag ville jeg ikke have gjort det på nogen anden måde. At rejse alene har givet mig så meget mere end jeg lige havde regnet med. Jeg vil vove at påstå, at enhver kan rejse alene, men at det selvfølgelig er noget man skal lære før man bliver helt komfortabel med det. Jeg vil yderligere påstå, at det er sundt at prøve at rejse alene og noget alle burde prøve en gang i livet.

Læs også: Mine yndlingslande at rejse alene i 

Flere indlæg om at rejse alene

18 Comments

    • Thank you Haris! I will definitely keep up the adventures, already planning the next one as usual 😉 You keep up the adventures too xx

  • Lidt af en rejse du har været på Tine. Både metalt og fysisk – men modigt at du ikke gav op – forsætter med at rejse alene trods alle udfordringer i starten.
    Nu har jeg prøvet at rejse alene og sammen med min mand eller datter og begge to. Kan godt se at der er nogle fordele ved at rejse alene men…. jeg fortrækker altså at rejse med dem, for det at have nogle at dele sine oplevelser med er guld værd. Jeg har dog, når jeg har rejst alene, fået venskaber rundt om i verden som jeg ellers ikke ville have fået – hmm det er jo også guld værd.
    Så hver ting til sin tid og begge dele har fordele 😉

    /Annette

    • Mange tak, Annette. Jeg nyder bestemt også at rejse med min familie og har rejst med dem en del steder efterhånden. Desværre kan de ikke altid få fri lige så længe som jeg kan og ingen af mine venner rejser nær så meget som jeg, så må jeg jo rejse alene. Jeg har klart mere lyst til at rejse med min familie og dele minderne med dem end jeg havde i starten, men jeg nyder også når jeg rejser alene Som du selv siger så er der fordele og helt sikkert også ulemper ved begge dele

  • For en fantastisk reise du tar. Så mange spennende steder og flotte bilder.
    Føler litt det samme som deg – mange steder jeg vil dra men ingen som vil være med til disse stedene. Kanskje jeg kan motivere meg til å reise alene 🙂

    • Mange tak, Laila 😀 Ja, det lyder måske som om at du skal rejse alene. Jeg kan i hvert fald anbefale det og sig endelig til, hvis du skal have et sidste skub 😉

  • Så fint og inspirerende å lese! Den første langreisen din fikk en rocky start virker det som, men som de fleste ting her i verden, snudde det og gjorde at du sikkkert sitter igjen med fantastiske minner du vil huske resten av livet. Det å reise alene, og det å reise i det hele tatt, er ikke alltid bare gull og glitter, men man vokser alltid på opplevelsene og kommer hjem med masse ny lærdom i bagasjen, både om seg selv og verden man har reist rundt i. Jeg har også alltid blitt beskrevet som en ganske stille og sjenert person, men jeg føler jeg forandrer meg fullstendig når jeg reiser. Jeg liker fortsatt å ha egentid, men jeg blir langt mer sosial og åpen for nye møter og bekjentskaper når jeg reiser. Det er kanskje det som er så fint med å reise alene, man får muligheten til begge. 🙂

    • Tusind tak, Renate! Nemlig og alt nyt er jo svært. Jeg er overbevist om, at jeg ville have fortrudt det resten af mit liv, hvis jeg var stoppet efter blot 1-1,5 måned. Nej, det er det nemlig ikke, men sådan kan det jo nogen gange godt virke når man ser rundt omkring i blogland, så det var egentlig også en af grundene til at jeg ville skrive dette indlæg, for at sige, at det ikke altid er sjovt, men man vokser med opgaven. Jeg er ikke længere særlig genert, men er blevet ret social efter at have rejst alene, men jeg nyder dog stadig alenetid, jeg kan stadig bedst lide at hygge med mine venner fremfor at tage i byen og jeg knytter mig stadig kun til få personer. Jeg er dog også mere åben og udadvendt når jeg rejser, lige som dig. Jeg er glad for at høre, at du finder mit indlæg inspirerende og jeg håber da også at det giver andre mod på at rejse alene, selvom de måske er lidt generte 🙂

  • Hej Tine,
    Jeg skriver til dig fordi jeg stærkt overvejer at rejse alene. Lige nu skal jeg til at starte i 3.g, og efter dette pr vil jeg holde et sabbatår, og det har altid været min drøm at komme ud og rejse. Jeg havde gået med tanken om grupperejser, men har fundet frem til, at det ikke er noget for mig. Jeg har rigtig gerne ville rejse med en veninde, da jeg gerne vil dele oplevelserne med nogen og føler en tryghed ved at være afsted to i stedet for en. Nu forholder det sig bare sådan at der ikke er så mange der vil ud og rejse, og dem som vil det, vil steder hen som ikke fanger min interesse og omvendt. De enkelte der vil afsted vil gerne på rundtur i USA (som jeg allerede har været med min familie på vestkysten rundt til fx LA, San Francisco, Grand Canyon osv), og jeg vil enormt gerne til Asien og New Zealand. At rejse alene har aldrig faldet mig ind, da jeg ærlig talt er bange for det. Jeg nyder mit eget selskab, sidde med en bog og muligheden for at gøre præcis hvad man selv vil, uden at skulle gå på kompromis med en anden tiltaler mig. Men samtidig så lurer frygten for både ensomhed, altså ikke have en at dele tingene med osv og sikkerheden. Selvfølgelig tror jeg ikke jeg bliver kidnappet, myrdet eller noget, men det skræmmer mig ærlig talt dybt at skulle være helt og aldeles på egen fod.. jeg er ellers en meget selvstændig person, men det er dog noget andet at være i fremmede lande i længere tid, og derfor tror jeg bare der er en anden tryghed ved at følges med en ven. Nu har jeg læst mange af dine indlæg (som er meget gode og hjælpsomme), og jeg har nu fået en interesse i at tage afsted alene næste år. Dog ikke på backpacker ture. Hvis jeg skal afsted vil jeg have planlagt turen hjemmefra, bo på hoteller og have bestilt overnatninger og fly hjemmefra, for jeg føler mig ikke tryg ved det hele. Jeg er ikke typen der kan tage det som det kommer, selvfølgelig i forhold til hvad man vil på dagen, men de store ting vil jeg gerne have planlagt.
    Så derfor ville jeg høre hvad dine tanker var da du tog afsted på din første tur i 2011? Jeg vil være 20 til den tid, og kunne forstå du var 19, så tænker du havde nogle af de samme tanker. Vil du anbefale at tage afsted alene? Og hvordan har du det i forhold til tryghed nu man er ene?
    Jeg ved at jeg SKAL ud og rejse, men nu jeg ikke kan finde en veninde, så kunne det meget vel ende som kun mig.
    Jeg håber du har nogle gode råd, og vil dele lidt af de tanker du havde inden du tog afsted.
    Forresten syntes jeg det er en rigtig fed side, som jeg helt sikkert vil finde inspiration fra!
    Med venlig hilsen Cecilie

    • Hej Cecilie

      Tak for din kommentar. Er glad for at du kan bruge min blog.

      Det skræmte også mig første gang jeg tog afsted. Jeg havde heller aldrig tænkt, at jeg skulle rejse alene, men mine veninder ville enten ikke rejse eller ville kun til USA og det sagde mig ikke rigtig noget. Så jeg prøvede, at finde en rejsemakker på backpackerplanet (har du overvejet det?), men der fandt jeg heller ikke nogen som ville det samme som jeg. Så blev det altså alene.

      Jeg var 20 på det tidspunkt og var også meget selvstændig. Min største frygt var, at jeg ville være helt alene i seks måneder og jeg ikke ville møde nogen som jeg kunne sammen med, men den frygt blev heldigvis gjort til skamme! At rejse alene er det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv. Det har givet mig rigtig meget socialt, men jeg har også bare lært så meget om mig selv og er bedre til at lytte til mine egne behov. Jeg havde booket flybilletter på forhånd og havde planlagt nogenlunde de tre første uger. Dog havde jeg ikke booket det hele, men blot tænkt hvad jeg ville. Jeg havde en couchsurfingaftale i Qatar, overnatninger til de første 7-10 dage i Malaysia og havde reserveret en plads på en dykkertur og en jungle tur. Resten tog jeg som det kom.

      Jeg synes helt klart, at du skal gøre det som gør dig tryg, men booker du overnatninger til hele din tur, så vil jeg i den grad anbefale, at du booker nogen som er gratis at afbestille igen! For så har du muligheden for at være lidt mere fleksibel i tilfælde af at du får lyst til at være længere tid et sted end planlagt.

      Er der en speciel grund til at du gerne vil bo på hoteller? Det er nemlig lidt sværere at møde andre rejsende, når du bor på hoteller. Selv kan jeg godt lide hostels, fordi der netop er lidt liv omkring mig, som jeg kan vælge at deltage i, hvis jeg skulle få lyst. Det er trods alt de færreste, der bor på hotel for at møde andre 🙂 Vælger du de lidt dyrere hostels, så kan de stadig være rigtig gode med gode faciliteter og høj rengøringsstandard og så er det langt fra alle, som er partyhostels. Du kan jo også bo på eneværelse, hvis du ikke lige har mod på sovesal 🙂

      Jeg har aldrig følt mig utryg på mine rejser. Ofte er de lokale jo rigtig søde til at få en til at føle sig tryg – Asien og New Zealand er jo rigtig trygge steder med mange rejsende. Jeg har oplevet mænd, som har lagt an på mig, men så kan det være en god idé at sige meget højt “No thank you. I am not interested!” så de omkringværende kan høre det eller du kunne opfinde en kæreste 😉 Jeg har rejst alene i store dele af Asien, Sydafrika, Sydamerika, USA og Australien. Hvis du føler dig utryg, så stop op og spørg dig selv hvorfor du føler dig utryg. Er det fordi der er ubehagelige mænd eller er det bare noget som forgår inde i dit hoved eller andet. Tag altid en taxa væk fra en utryg situation, pengene kan du altid tjene igen.

      Jeg håber at det hjalp lidt og du skal selvfølgelig være velkommen til at skrive igen, hvis du har brug for mere afklaring eller et venligt skub i den rigtige retning 😉

      Mvh
      Tine

      • Hej Tine,
        Tusind tak for det hurtige svar! At rejse alene har altid været noget jeg har sagt højt og tydeligt NEJ TAK til, især fordi familien blev ved med at komme med kommenterer som: “vi ville jo være tryggest ved at du tog med en gruppe med “rigtige” voksne til at passe på jer”. Men jeg kan mærke på mig selv at jeg får lysten til faktisk at tage afsted alene, jo mere jeg tænker over det. De sidste nætter har jeg gået i seng og ikke kunne sove fordi jeg allerede er spændt selvom der er et helt år endnu. Så det er jeg faktisk ved at beslutte mig for at det er det jeg skal. Og sikke en frihed man kan få når man ikke skal tage hensyn til andres ønsker for turen.
        Du spurgte mig hvorfor jeg ville bo på hotel, og grunden til dette, er at jeg er en person som har brug for alene tid, og jeg nyder at sidde med mine egne tanker, slappe af med en bog eller se en god serie. At bo på hostel vil helt sikkert give mere socialt, men jeg ved også på mig selv at efter en dag med nye indtryk, har jeg brug for ro omkring mig, og et rum med mig selv. Samtidig tror jeg at jeg vil føle mig tryggest ved et hotel.
        Igen mange tak for svar! Nu glæder jeg mig bare til at få overstået 3.g af gymnasiet og få planlagt en rejse! Det svære er jo så bare at begrænse sig – jeg vil jo gerne til både Sydamerika, Sydafrika, Asien og New Zealand. Det må blive over flere omgange..
        god rejse når du skal ud igen, jeg følger med på bloggen 🙂
        Mvh Cecilie

        • Hej Cecilie

          Jamen, så skal du da ud alene! Jeg har haft tre lidt ubehagelige episoder under mine solorejser. Så det er trygt at rejse alene. Der findes jo mange apps, så du kan have kontakt med dem derhjemme. Så de måske bliver lidt mindre bekymret

          Det er jo helt fair. Det er forskelligt, hvad folk har brug for og det lyder til at du har helt styr på hvad du har brug for. Guesthouses og homestays er også et rigtig godt valg, hvis man gerne vil have lidt socialt, men stadig gerne vil have lidt ro Men som sagt, så vil jeg anbefale, at du booker overnatninger, som du kan afbestille igen. Så mister du ikke penge, hvis du ændrer rute eller lignende Du må selvfølgelig gerne bruge links fra min blog, så tjener jeg lidt

          Ja, det er altid svært at begrænse sig. Jeg kan anbefale, at du ser hvor lang tid du vil være væk og så ser hvor du allerhelst ville hen. Regn med at brug cirka en måned pr land, selvfølgelig kan man skære lidt ned på mængden af tid i små lande, mens man sagtens kan bruge længere tid i lande som New Zealand og Sydafrika

          Tøv ikke med at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål/bekymringer eller lignende. Dejligt at høre at du følger med
          Hvis ikke jeg hører fra dig igen, så rigtig god rejse!
          Mvh Tine

  • Hej Tine

    Jeg havde planlagt en rejse med en til Thailand i maj måned, men hun er desværre sprunget fra og nu er jeg ude i om jeg tør at gør det selv – om det bliver sådan lidt forever alone, har altid rejse med min familie eller venner. Det er der bare ikke mulighed for denne gang desværre.

    Så, så jeg dit opslag og tænkte om du kunne hjælpe mig med mit dilemma

    Mvh Lisa Maria

    • Hej Lisa

      Mange tak for din mail. Jeg er ked af at høre, at din veninde er sprunget fra. Det er lige præcis den situation, som jeg stod i, dengang jeg tog ud på min første rejse. Min veninde sprang fra og jeg havde ingen at rejse med. Så det var enten at rejse alene eller at blive hjemme, men jeg VILLE ud at rejse, det var min barndomsdrøm. Så jeg gjorde det, sprang ud i det ukendte, selvom jeg var utrolig bange og aldrig havde følt mig så lille, som da jeg sad i lufthavnen.

      Men ærlig talt, så er det, det bedste jeg nogensinde har gjort for mig selv! Jeg frygtede også, at jeg ville blive ensom og jeg følte mig ensom hver gang, jeg var alene, men det var mest af alt i mit hoved. I dag har jeg lært at påskønne alenetiden. Men når det er sagt, så er det sjældent at man er alene med mindre, at man vælger det.

      Mine tips er, at du bare skal booke et mega socialt hostel på din første destination (jeg kommer gerne med nogle anbefalinger, hvis det er) og så hav en åben plan. Det er fint at vide, at du fx gerne vil Koh Chang, Chiang Mai osv, men hvis du ikke har fastsat dig på en rute, men tager det 1-2 dage af gangen, så kan du også vælge at rejse med nye venner, når de skal videre

      Jeg hjælper gerne med opbakning og gode råd undervejs, hvis du skulle få brug for det. Jeg synes ikke, at du skal lade din veninde stå i vejen for at dine drømme går i opfyldelse. Brug hellere situationen til at skabe noget bedre, få din drømmerejse til at gå i opfyldelse uden at skulle gå på kompromis med noget ❤️

      Mvh
      Tine

  • Hej igen:)

    1000 tak for dit hurtige svar ☺️ jeg er en som gerne nyder min alenetid, men frygter hvad andre siger, om at jeg rejser alene
    Jeg er også lidt stædig i at jeg vil ud, at rejse – jeg ved ikke hvor henne i Thailand, da der er så mange muligheder (vi havde planlagt Bangkok og Krabi), men jeg vil gerne hen til naturområder med en masse dyr og udsigter, med markeder og nu hvor andre/mange backpack/turister søger hen 🙂

    Jeg er lidt splittet om det skal være den nordlige del eller sydligedel, har du evt. En favorit lokalisation ift. Thailand? 🙂 og du må rigtig gerne hjælpe med at finde et socialt sted til de første dage

    Jeg værdsætter du vil støtte mig undervejs, mange tak!

    De bedste hilsner
    Lisa Maria

    • Hej igen

      Det var da så lidt 🙂 Dejligt, at du allerede nu nyder din alene tid, så tænker jeg ikke, at det bliver noget problem for dig at rejse alene. Hvad hvem siger? Dine venner og familie? Selvfølgelig kan det være, at de bliver lidt skeptiske og nogle af dem bliver lidt bange på dine vegne, men det er sikkert at rejse alene. Jeg har rejst alene i 8 år og de ubehagelige oplevelser som jeg har haft kan tælles på mindre end en hånd. Det er dit valg og jeg håber da, at dine venner og familie vil støtte op om dit valg, som de burde.

      Folk tænker ikke noget dårligt om dig, bare fordi du rejser alene, tværtimod har jeg oplevet, at folk synes man er sej for at rejse alene og at det er lettere at komme i kontakt med de lokale, da de ikke altid er vant til at kvinder rejser alene og derfor lige skal høre hvem du er 🙂

      Hvor lang tid har du? Jeg har lavet en guide til et ruteforslag her: https://aworldtoexplore.dk/ruteforslag-thailand/ hvis du ikke har læst den, så kan den måske give dig en idé om din rute? 🙂 Umiddelbart så kan jeg nok bedst lide Nordthailand, der er en lidt anden ro, smuk natur og ofte lidt flere muligheder for at se dyr. Men man kan også se dyr, markeder, smuk natur og møde andre backpackere i syd + man kan også dykke, hvis det har interesse. Mine favoritstrande og -øer er Koh Chang, Koh Lanta og Khanom. Khao Sok skulle også være et fantastisk naturområde. Khao Yai i nord skulle have et fantastisk dyreliv. Jeg kan også godt lide Kanchanaburi og Erawan vandfaldene.

      Ift. hostels så kunne det være iSanook, Good’uck Boutique Hostel at Silom eller [email protected] i Bangkok. De ligger godt og har et eller flere fællesområder, hvor det er godt at møde nye mennesker 🙂 (hvis du bruger mine links, så støtter du samtidig bloggen med et par kroner).

      Jeg håber, at det var hjælp nok. Ellers spørger du bare igen.

      Mvh

      Tine

  • Hej igen igen xD

    Jeg er bange for andre stempler mig som en som ingen venner har agtig (lidt grov sagt, men vidste ikke hvordan jeg ellers lige skulle beskrive det)

    Min mor er skeptisk, men det er fordi jeg aldrig har rejst på egen hånd før ☺️ men ellers er de støttende 🙂

    Jeg tænker 2 uger, ved du hvad det Ca. Kan komme til at koste for hotel og fly?
    Jeg tænkte lidt, at vente med at købe hjemtur billetten, da jeg så frit kan vælge. Hvis jeg ikke synes det er sjovt kan jeg bare tage hjem men også forlænge med en uge hvis jeg ikke er klar 🙂

    Ja nu har jeg læst din guide, rigtig god guide og gode forslag:) Jeg har i sin tid købt en guidebog til thailand, og ift. Den er der meget natur i nord, men nu nævner du man kan dykke i syd – så blev jeg lidt splittet for det vil jeg også gerne må lige sidde mig korte og tegne dine forslag på lokalisationer på og danne mig et overblik

    Støtter dig gerne med en masse klik:)

    Mvh Lisa Maria

    • Hej igen igen

      Hvis folk stempler dig som venneløs, så synes jeg ikke, at de er værd at samle på. Fortæl dem, at du har valgt at rejse alene (fx for at udvikle dig mere), men ærlig talt, så har jeg aldrig oplevet andre rejsende som har set ned på mig, fordi jeg har rejst alene.

      Tværtimod så siger de ting som at jeg er modig og de ville ønske, at de også turde rejse alene. Jeg har oplevet nogle lokale (meget få), som virkede som om at det syntes, at det var synd for mig, men mange har også bare været beundrende. Men det er mere og mere normalt, at folk rejser alene i Asien, så man møder færre og færre som synes, at det er synd for en 🙂

      Forvent at bruge omkring 200-300 kr om dagen alt inklusiv (mad, oplevelser, transport i Thailand, hostel og en god bytur engang i mellem) og en flybillet kan fås til cirka 3500-5500 kr (for en retur) alt efter tidspunktet for rejsen, hvor sent du booker – en one way koster cirka 1800-3500 vil jeg mene 🙂 Husk også vacciner og rejseforsikring.

      Hvis du beslutter dig for at få et dykkercertifikat, så kan du hurtigt booke en natbus eller et nattog fra Bangkok og det samme gør sig gældende, hvis du beslutter dig for, at du vil nordpå 🙂 Et dykkercertifikat tager minimum 4 dage at få og koster cirka 2000-2500 kr.

      Ud fra dine ønsker, så lyder det lidt som om, at du minimum skal bruge tre uger på din tur 🙂 Og igen så hjælper jeg gerne med anbefalinger undervejs eller sparring, hvis du skulle få brug for det.

      Tak for at ville støtte!
      Mvh

      Tine

Del gerne dine tanker eller et spørgsmål med mig