A World of Backpacking fylder to år og meget er sket siden jeg skrev om det første år med bloggen. Endnu flere er begyndt at læse med og i år har jeg fået endnu flere mails og kommentarer fra jer. Tusind tak for det! Det er skønt at vide, at I læser med samt at I også kan bruge mine indlæg og bliver inspireret 🙂
Det sidste år har gået stærkt for bloggen. Jeg har vundet flere priser bl.a. en fjerdeplads i en stor international fotokonkurrence. Jeg har været på tur med Visit Townsville p.g.a. min instagram-profil og har vundet flere priser og anerkendelser med bloggen (jeg vil ikke kede jer med dem alle, men I kan se dem her hvis I er interesseret 😉 ).
De mange priser har I en del af æren for. Jeres mange spørgsmål, mails og kommentarer hjælper mig til at blive endnu skarpere og finde ud af hvad I er interesseret i at læse om, så tusind tak for at I læser med og for alle de kommentarer og spørgsmål I har! 🙂
I år er det blevet til lidt færre indlæg end sidste år, men jeg synes at kvaliteten er blevet lidt højere. Jeg har taget et tilbagekig på de indlæg, som har været de mest populære blandt jer. Så her er de mest læste indlæg i år:
25 fun facts you might not know about Denmark
10 gode råd til at pakke din rygsæk
Hvilket kamera skal du vælge til rejsen?
Dit pas er stjålet eller mistet – hvad gør du så?
25 fun facts about Denmark lå også i toppen sidste år, men i år blev den delt af en Facebookside for danskere i USA og så gik den lidt viral. Men det er da lidt tydeligt, at I er ret vilde med mine praktiske guides. Det havde jeg godt på fornemmelsen, men jeg blev alligevel lidt overrasket over at der lå så mange i top 10! Jeg må vist få skrevet nogle flere så 😉
Af ikke praktiske indlæg (og ikke 25 fun facts about Denmark), ligger disse i toppen:
Når paradiset gør rejselivet surt
Er det sikkert at rejse alene?
Hvordan er det så at flytte til Australien? – Den spæde start
Reflektioner over de tre sidste måneders rejse
15 billeder som giver dig lyst til at rejse til Laos
Cruise i Halong Bay: Blandt flydende landsbyer og klipper
Mine yndlingslande at rejse alene i
Storslået trekking i Sapa, Vietnam
Læs også: Rejsebloggen fylder et år
Indholdsfortegnelse
Rejser i løbet af rejsebloggens andet år
1. Sydøstasien
I starten af januar kom jeg tilbage til Danmark efter tre måneder helt fantastiske i Sydøstasien! Det var en helt fantastisk tur og jeg fortryder ikke et sekund, at jeg tog en pause fra studiet (den måtte faktisk gerne have været endnu længere 😉 )
3. Asien og Australien
Efter fem måneder hjemme hoppede jeg igen ombord på en flyver. Denne gang gik turen til Asien og Australien. Jeg startede i Taipei, en by som virkelig overraskede mig! Dernæst satte jeg turen mod Australien og fik lige 24 timer i Manila da mit fly blev forsinket. Jeg havde en forlænget weekend i Sydney før jeg startede på mit studieophold i Townsville. Dernæst gik turen til den fantastiske vestkyst inden jeg tog til Bali og Singapore. Alt i alt en helt i gennem fantastisk rejse!
4. Budapest
Jeg nåede ikke at være hjemme mange uger, før turen gik til Budapest. Vi fandt simpelthen nogle vildt billige billetter, som vi bare ikke kunne ignorere! 😉 Hver gang jeg besøger et nyt sted i Europa, så bliver jeg mindet om hvor skønt her er! Bare rolig, jeg skal nok få skrevet nogle tips til byen 🙂
Dette års rejseplaner
Vietnam
I år skal jeg tilbage til Vietnam. Jeg skal faktisk allerede afsted i næste måned! Jeg skal være væk i tre måneder, men skal desværre ikke rejse rundt i landet. Jeg skal derimod bo i byen Can Tho (nær Mekong i det sydlige Vietnam), hvor jeg skal foretage undersøgelser til mit speciale og jeg glæder mig! Og mon ikke, at det bliver til et par weekendture og et par indlæg mere om Vietnam så?
Grundet speciale har jeg heller ikke planlagt flere rejser (endnu), men okay, man skal vist heller ikke klage over tre måneders ophold i Vietnam. Jeg håber dog også at der bliver tid til en lille storbysferie eller to i Europa 🙂 Hvad har du af rejseplaner i år?
Så vil jeg gerne slutte af med at høre om der er noget, som du synes mangler på bloggen eller som du gerne vil se mere af? Tusind tak for at læse med! 🙂
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere “behind the scenes”
Gleder meg til å lese og følge deg i Vietnam, på tre måneder får du nok oppleve mye – selv om det “bare” er på ett sted.
Få planer her så langt, men tror det blir et tur til Latvia (Lettland) før sommeren.
Det tror jeg også, Ann-Mari 🙂 Det bliver også sjovt, at få en hverdag i et land, som er så anderledes fra Danmark 🙂 Lettland lyder også dejligt! Det vil jeg glæde mig til at se mere om. Rigtig god tur 🙂
Tillykke med fødselsdagen og de to år. Dejligt for dig, at det går godt med din blog. Det bliver spændende at følge dig i Vietnam senere på året.
Held og lykke fremover.
/Annette
Mange tak, Annette 🙂 Ja, det er rigtig dejligt og kan jo også takke dig for noget af hjælpen 😉 Jeg er sikker på, at det nok også skal blive en spændende tur! Mange tak og i lige måde 🙂
Så spennende med opphold i Vietnam! Det blir vel sikkert tid til noen småturer til andre steder enn Can Tho, og uansett blir det nok en opplevelsesrik erfaring.
Jeg er i gang med reiseplanlegging, men har ikke bestilt noe særlig enda, så jeg skal vente med å annonsere planene til det er litt mer avklart. Men det som i hvert fall er nesten sikkert, er at det blir en uke på Island i juni. Ja, og så skal jeg vel til Danmark igjen litt lenger utpå sommeren 😀 Før den tid er planen å komme meg utenfor Europa en gang eller to – vi får se hva det blir til 🙂
Stort tillykke med fødselsdagen! Sikke et spændende år, det har været for dig og bloggen. Jeg nyder virkelig at følge med både herinde og på Instagram, og jeg ville ærligt talt ikke lavet om på det mindste! (:
Camilla | http://cammi.dk
Mange tak, Camilla! Ja, det har været et rigtig spændende år og jeg håber at 2017 bliver mindst lige så spændende! Åh, hvor er du sød! Tak for de fine ord, jeg nyder også at følge med hos dig 🙂
Supersejt gået, Tine – og stort tillykke med fødselsdagen! Vietnam og opholdet ved Can Tho lyder jo fantastisk. Vi havde selv fornøjelsen af at besøge byen over nytår og elskede virkelig at hænge ud her. Vi glæder os til at læse om dine oplevelser (Gid vi havde været noget klogere, da vi valgte fag og speciale på uni, hihi…) Kh Mette
Tusind tak Mette! Jeg er også lidt spændt på det hernede. Fedt, så har I måske nogle tips til byen? Jeg glæder mig til at fortælle om dem 🙂 Jeg valgte blot ud fra interesse, da jeg valgte studie og det er lidt tilfældigt, at jeg er endt hos den specialevejleder som jeg har nu og dermed har kunne tage til Vietnam, men jeg fortryder bestemt ikke, hihi 😉
Vi elskede Vietnam, og angående Can Tho, så nød vi blot at hænge ud i området omkring det lokale marked nede ved floden. Vi nåede desværre ikke så langt omkring, som vi gerne ville (damn you, madforgiftning!) – men jeg er ikke i tvivl om, at der gemmer sig mange fede oplevelser her!
Nyyyyyd det! Vi er vildt misundelige!
Kh Mette