Langt de fleste, som jeg mødte på min rundrejse i Asien sagde, at jeg skulle holde mig væk fra Sapa. Området var for længst overrandt af turister og man kan finde lige så smukke steder rundt i Vietnam. Men med min kærlighed til trekking, så kunne jeg da ikke lade vær med at tage forbi Vietnams mest berømte trekkingområde. Det blev en beslutning, som jeg ikke kom til at fortryde!

lokalt marked i Sapa

Den lokale del af Sapa, Vietnam

Dagen forinden havde vi ringet og aftalt med Su, at hun ville samle os op ved den lokale kirke hvorfra vi skulle trekke til hendes hjem og overnatte. Så dagen efter stod vi blandt kvinder fra de mange etniske minoriteter (heriblandt Hmong, Dao og Tay) og håbede på, at Su kunne finde os. Vi havde bedt hende om at holde øje med to blonde piger og vi må have stukket ud af mængden af kvinder med sort hår, for det tog ikke Su lang tid om at finde os.

Vi fik valgmuligheden mellem to ruter og valgte den hvor vi ikke allerede havde været på, selvfølgelig total uvidende om hvad den indbefattede…

lokalt marked i vietnam
Jeg sparer jer lige for døde hunde 😉

Vi gik ud af byen og kom til det lokale marked, hvor Su gik ind for at købe kylling til vores aftensmad mens vi gik lidt på opdagelse. En opdagelsestur, som hurtigt sluttede, da vi så hund på køddisken og ikke havde lyst til at vide hvilke andre lokale delikatesser vi kunne støde på. Da Su havde købt kyllingen og sendt den med hendes mand hjem begyndte trekkingturen for alvor.

trekking op ad bjerg i Sapa, Vietnam

Da vi nåede toppen….eller noget…

Trekkingturen startede egentlig stille og roligt ad asfalterede veje indtil Su pludselig stoppede ved en mindre sti, hvor det gik op for mig, at vi nu skulle til at bestige et bjerg. Jeg kiggede på Lisa og hun så lige så overrasket ud. Det havde ingen af os vist regnet med var en del af planen….

Læs også: Phong Nha National Park – på besøg i nogle af verdens største huler

sapa, Vietnam

Vores “Vi-er-nået-toppen”-billede, halvvejs oppe 😉

Men vi forsatte op af bjerget og kort tid efter var vi godt forpustet, det var måske heller ikke smart at bestige et bjerg når man er forkølet… Vi nåede et godt stykke op af bjerget og May forsikrede os om, at der kun var 15 minutter til toppen. Vi nåede til et stort udsigtspunkt med udsigt over hele byen. Vi tog de obligatoriske vi-er-nået-til-toppen-billeder, men det viste sig at vi kun var nået halvvejs op…ups, men solen skinnede og humøret var i top!

Vi trekkede yderligere op af bjerget. Tågen omsluttede sig, i perioder, bjergtoppene og skabte en eventyrlig stemning, når landskabet skiftevis forsvandt og kom til syne. Pludselig løb der en gris mellem benene på os, mens okserne stod langs vejen og græssede. Toppen af bjerget kom langsomt til synet. Vejen dertil var kort og rimelig flad.

Vietnams bjerge

Udsigten på toppen, de to små prikker til højre er mennesker!

Nye veje i Sapa

Der var gået langt mere end det kvarter, som May havde fortalt os at det ville tage, at nå toppen. Jeg spurgte hende hvor mange havde gået turen og om det var os som var utrolig langsomme eller andre der bare havde været hurtige. Dertil svarede hun:

“Jeg har aldrig gået denne rute før” 

Så følte jeg mig pludselig ikke så langsom igen… Vi satte os i græsset og nød udsigten mens vi nød en nu-har-vi-rent-faktisk-nået-toppen-oreo! Vi var os og en anden gruppe. Jeg kunne sidde i en evighed og nyde udsigten, men turen gik videre.

lokal guide i Sapa, Vietnam

“Careful, it is slippery”

På vejen ned forsatte May og Su med turens mest sagte sætning: “Careful, it is slippery”. Til tider føltes det ikke som om, at vi gik ned af bjerget. Nej, vi gled nok nærmere ned af bjerget. Mine trekkingsko er ellers ret gode til at stå fast, men jeg kunne lige så godt have haft skøjter på. Su og May havde derimod ingen problemer, det var lige før at jorden klistrede sig fast til deres badesandaler og læderssko. Så snart at vi tøvede lidt for længe (>1 sek) med vores næste skridt, så havde en af de to allerede fat i ens arm og man blev hævet med videre!

Læs også: En dag i smukke Halong Bay

okser og lokal i Sapa, Vietnam

Vi mødte også okser på vej ned af bjerget. Her er oksen i selskab med May

Vi nåede en lille shop et stykke nede af stien, hvor vi alle fik serveret frokost. Vores portion var cirka tre gange så stor som guidernes og ingen af os formåede at spise op. Tågen omgav os nu fuldstændigt og temperaturen fald drastisk. Vi pakkede os ind i alt vores tøj, sagde farvel til den anden gruppe og forsatte i den modsatte retning. Vi forsatte gennem bambusskove og langs marker inden vi nåede Sus hus lige i midten af rismarkerne.

Happy water og strong bananas

Vi satte os med familien. Su og May syede tøj, vi var jo gået ind i et nyt år, så skulle der jo syes tøj. Børnene legede og Sus mand lavede mad, i dagens særlige anledning blev der serveret kød.

homestay i Sapa, Vietnam

Sus mand laver mad

Efter et lækkert aftensmåltid blev der fundet en dunk “happy water” (aka hjemmebrygget alkohol) frem. Det ene shot efter det andet blev serveret for os, mens verdensituationen blev vendt. Da Lisa og jeg begge er singler, så lovede Su os, at hun nok skulle finde os en mand “with a strong banana” for i Vietnam har mændene åbenbart “very strong bananas” ifølge Su 😉 Efter flere liter happy water sagde vi tak for en underholdende aften!

Endnu et bjerg…

at bo hos en lokal familie i Sapa, Vietnam
Lisa ved Sus hus

Vi sov ikke meget den nat. Grisene hvinede, gæssene skrattede, hunden gøede og tæpperne var så tunge, at man skulle løfte dem hver gang man ville vende sig. Men det var ligemeget, det var en del af oplevelsen og vi glædede os til en ny dag med mere trekking. Vi skulle gå til en nærliggende landsby langs rismarkerne. Vi gik på store asfalteret veje og brede stier og var rimelig hurtigt i den første landsby og besluttede os for at vi lige så godt kunne gå til den næste – total uvidende om at der ventede endnu et bjerg på vejen.

Læs også: Scootereventyr på Cat Ba Island

hiking i Sapa, Vietnam

Centimeter dybt mudder!

Vi nåede bjerget og fandt hurtigt ud af at det ikke kun skulle blive bjerget, som skulle volde os problemer. Det havde åbenbart regnet i løbet af natten og vi skulle nu bestige et bjerg på stier hvor mudderet var flere centimeter dybt. Selv de lokale faldt! Vi gik gennem endnu en bambusskov, hvor jeg opfandt en ny vandreteknik, hvor man ikke flytter fødderne. I stedet greb jeg fat i den ene bambusgren efter den anden og gled gennem mudderet.

Udsigterne var forsvundet bag tågen, men turen var en oplevelse nok i sig selv. Vi sluttede af ved at lille fint vandfald og gik tilbage til en restaurant, hvor vi blev samlet op af Sus mand og en ven, som kørte os tilbage til Sapa by på deres motorcykler, efter en fed trekkingtur!

Informationer og tips

Pris:

25 dollars (cirka 165,5 kroner) pr person

Kontakt til Su:

(+84)01677924940

Facebook

Note: vi arrangerede selv vores tur og endte i en lille landsby, hvor der stort set ikke var andre backpackere/rejsende og i et rigtigt hjem. Vi mødte dog andre turister på vores vandrerute på anden dagen. Den anden gruppe, som vi mødte på førstedagen, endte på et homestay, som nærmest var som at bo på hotel.

Derfor anbefaler jeg, at du gør det selv, hvis du gerne vil prøve kræfter med trekking i Sapa. Derudover går ALLE pengene til Su og hendes familie, som virkelig godt kan bruge dem, og ikke et rigt firma, som kun betaler 5 dollars til deres guider.

Andet:

Vi tog bussen fra Cat Ba til Sapa, hvor vi brugte en dag på at udforske området lidt på egen hånd og ringede til Su, boede en nat på Go Sapa (reklamelink), så, som samlede os op dagen efter. Du kan evt ringe til Su fra Hanoi eller hvor du nu kommer fra, hvis du vil direkte på trekkingturen. Du kan evt også forlænge turen, hvis du ønsker det 🙂

Mere fra vidunderlige Vietnam

26 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *