Jeg har pakket min rygsæk utrolig mange gange, så jeg tænkte, at jeg lige så godt dele min råd med dig, så du kan pakke din rygsæk bedre. Selvom din rygsæk måske ikke ligner min, kan du stadig bruge disse råd 😉 Hvordan du pakker en rygsæk afhænger måske også af om du tager et fly/bus eller hvis du bare gå rundt med det.

Lad vær med at have nogen værdigenstande i tasken, med mindre at du har den med dig ombord, når du tager et fly eller en bus eller andre steder, for du kan aldrig vide hvad der sker når du ikke kan se den.


Hvor skal man lægge tingene i sin backpacker rygsæk?


Dette afhænger af hvad du har med, men generelt så hav:

  • De tunge ting langs ryggen – ellers kan man hurtigt føles lidt som en skildpadde, hvor rygsækken hiver i en…
  • De mellemtunge ting omkring de tunge og i toppen
  • De lette ting (fx tøj) nederst

Hvis alt vejer det samme, så er det jo ligegyldigt, hvor du lægger tingene 😉 Husk også, at der ikke skal være kanter osv. på det, som du lægger langs ryggen, da det ellers kan gøre ret ondt 😉

Læs også: Pakkeliste og rejseudstyr til backpackere


Rul dit tøj


At rulle dit tøj er en fantastisk måde at spare plads i  rygsækken. Og du vil være i stand til at lægge alle dine t-shirts osv. ved siden af hinanden i stedet på toppen af hinanden. Dette kan også hjælpe hjælpe dig med at få et bedre overblik over dine ting og det skulle også eftersigende hjælpe mod rynket tøj.

En vandretur med en god dagsrygsæk

Ja, du kan have meget med selvom din rygsæk er lille 🙂


Undgå at pakke for meget


Jeg har en 50 L rygsæk*, som er lidt for stor til mine behov, men ellers skulle jeg gå på kompromis med forskellige funktioner, som jeg ønskede at have i min rygsæk. Jeg plejer fylde den op 1/3, når jeg rejser til at varme destinationer og cirka 1/2, når jeg rejser til kolde destinationer. Det kommer dog an på, hvor kolde destinationerne er. Nogle gange pakker jeg også lidt mere.

Men ved at fylde lidt i rygsækken, så kan jeg have plads til souvenirs og nyt tøj, uden at rygsækken bliver for tung. Det ville jo være ærgerligt, hvis man skulle til at bruge en masse penge på at sende nye køb hjem 😉 Jeg tager derudover også ofte tøj med, som jeg ikke nødvendigvis gider have med hjem igen, på den måde give mit gamle tøj til fattige lokale, når jeg køber noget nyt. Jeg får ny plads i rygsækken og de får “nyt” tøj.

pakkeposer til backpackerrejsen


Brug pakkeposer


I mange år brugte jeg ikke pakkeposer, men efter at have mødt så mange rejsende, som bare plaprede løs om pakkeposer, så besluttede jeg mig for at prøve dem af. Jeg burde helt seriøst have brugt dem noget før! De hjælper en med at holde struktur på ens bagage.

Min taske havde det lidt med at eksplodere hver gang, jeg kom til et nyt hostel og det tog derfor lang tid at pakke mine ting igen! Alt mit indhold har det stadig med at forlade min rygsæk, når jeg kommer til et nyt hostel, men fordi jeg bare skal finde den rigtige pakkepose, for at finde det jeg nu skal bruge, så tager det væsentlig kortere tid at pakke mine ting igen 😉

Du kan finde pakkeposer her*, selv har jeg denne* og en i halv størrelse*, en lignende denne* til opladere og ledninger samt en pose til vasketøj. Dog kan man også  få en dobbeltsidet pakkepose*, så man kan holde rent og beskidt tøj adskilt. Jeg er vild med, at de kan åbnes helt op og man derfor kan tage, hvad man skal bruge, uden at tømme hele posen for indhold. De har ligeledes et net foran, så man kan se, hvad de indeholder. Jeg har prøvet dem, hvor man ikke kan se i gennem, men jeg glemmer altid, hvad de indeholder, derfor er jeg glad for dem med net.

Herunder fortæller jeg lidt om forskellige pakkeposer (jeg fortæller lidt om fordele ved pakkeposer og fra 2:46 gennemgår jeg modellerne):


Hav de ting, du skal bruge ofte, tæt på åbningerne i din rygsæk


Forstil dig, at det pludselig begynder at øse ned, når du går til busstationen i Thailand, men dit regnslag ligger i midten af din rygsæk og væk fra lynlåsen. Pludselig skal du til at hive en masse tøj ud, før du kan få dit regnslag. Du er selv plaskvåd og det samme er dit tøj i rygsækken. Bussen har fyret godt op på airconditionen, så du må fryse i bussen. Ikke smart vel? Trust me, jeg har været drivvåd i en bus i Vietnam, fordi jeg havde glemt min regnjakke på mit hostel. Det var ikke sjovt!

Overvej, hvad der er vigtigt at komme til når du pakker din rygsæk. Måske det er en varm trøje, en regnjakke, medicin eller toiletsager. I hvert fald sørg for at det ligger tæt på åbningerne i din rygsæk!

Jeg har fx undertøj i låget af min rygsæk, da jeg skal bruge det hver dag og derfor gerne vil have det let tilgængeligt. Mit regnslag er i rum i bunden og min regnjakke ligger i toppen af rygsækken. Så er det hele let at komme til.  Har du brug for inspiration til en pakkeliste så har jeg lavet en her.


Hav sokker og undertøj i øverste låg eller en sidelomme


Du ved aldrig hvornår du skal bruge et par sokker og undertøj skal du jo bruge ret ofte. Derudover er sokker og trusser nogle drilske sataner, som hurtigt kan blive væk blandt ens tøj.

Derfor pakker jeg altid undertøj og sokker i det øverste låg (en sidelomme kan også være fin), så undgår jeg at de på magisk vis forsvinder i rygsækken og så kan det også være lettere at overskue hvornår du skal vaske igen 😉

Husk, flystrømperne*, når du skal flyve! De sikrer sig, at dine fødder og ben ikke hæver op og at du dermed ikke risikere at få en blodprop i nær så høj grad, som hvis du ikke havde haft sokkerne. Og alle kan få blodpropper i benene under en flyvetur. Jeg kunne aldrig drømme om at rejse uden.

shampoo og solcreme


Hold shampoo, lotion mm i en plastikpose


Det er måske ikke så vigtigt, når du bare gå rundt med din rygsæk. Men når du rejser med en bus eller fly vil din taske blive kaste rundt med. Det kan gøre at låget på din shampoo/cremer falder af og tro mig, det er ikke sjovt at have creme ud over alt dit tøj! Så skal du til at bruge tid og penge på at vaske dit tøj igen… Jep, jeg har været der!


Hold dine opladere, ledninger m.m. i en pose


De fleste af os rejser med elektronik og elektronik kræver jo en oplader og diverse ledninger. Så hold dem i en lille pose, så du kan holde det hele sammen og spare tid på at lede efter en oplader, når du har brug for en. Jeg har selv denne* til ledninger og opladere. Derudover kan jeg anbefale, at du skaffer dig en universal adapter*. Så skal du kun bruge en adapter til hele din rejse og har du den med fra starten af, så er du fri for at lede efter en, når du kommer til et nyt land.

pakketips


Hold smykker og andre små ting i en lille pose


…. Og hav dem med dig i håndbagagen, når du rejser! Men når du holder den i en lille pose, vil det forhindre dig i at miste dine ting. Medmindre du mister posen selvfølgelig 😉 Generelt rejser jeg ikke med smykker udover et par øreringe, da det simpelthen ville være ærgerligt, hvis jeg fik stjålet eller tabte en halskæde eller lignende, som jeg faktisk var glad for…Men jeg har da til tider købt lidt billige smykker på mine rejser.


Rul dine cardigans og jakker ind i hatten


Når du ruller dine cardigans og jakker de måske stadig tage en masse plads, men ved at rulle dem ind i hatten kan du måske reducere dem yderligere. Vil du gerne have en jakke med, så kan det derudover anbefales at investere i en ordentlig jakke, som ikke fylder eller vejer særlig meget!

pose til vasketøj


Hav en pose til din beskidte tøj


Jeg elsker, at have min vaskepose, som min søster har syet. Det hjælper mig med at holde det rene og beskidte tøj adskilt – som er ekstra rart, hvis det beskidte tøj lugter. Så har jeg også noget at bære min snavset tøj i, når jeg vil vaske mit tøj. Du kan bruge en plastikpose, men det er mere miljøvenligt at have en pose, som du kan vaske 😉 Eagle Creek har også lavet en pakkepose med to rum* – et til rent tøj og et til beskidt tøj, det er altså også smart!


Har man brug for en flight bag?


Umiddelbart synes jeg, at en flight bag er en smagssag. Jeg har selv en combibag*, som er et regnslag og flight bag i en. Det er lidt tykkere end et almindeligt regnslag og har lynlås.

Jeg havde et lignende regnslag til min første rygsæk, men tabte det desværre et sted på Borneo, så jeg ville gerne have et som mindede om. Jeg føler, at det giver lidt ekstra sikkerhed når jeg skal flyve og har endda oplevet at det har reddet min rygsæk fra en kæmpe flænge! Men det er nu de færreste som oplever tyveri eller lignende 🙂

Opdateret juni 2019

Flere praktiske tips

4 Comments

  • Rigtig gode tips! Jeg skal snart afsted på min første tur og synes at det hele er så svært. Kan slet ikke finde ud af hvor meget man skal have med og hvor stor ens rygsæk skal være….Hvad synes du?

    • Hej Maria. Det lyder godt, er glad for at du kunne bruge dem 🙂 Det gjorde jeg godt nok også første gang. Jeg har lavet en pakkeliste her: https://aworldtoexplore.dk/pakkeliste/ det er for det meste også den jeg selv bruger, men det kommer også an på hvor jeg skal hen 🙂 Jeg vil sige maks 50 L. Det kan du altså sagtens nøjes med 🙂 Rigtig god rejse!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *