Indholdsfortegnelse
- Skal man have visum til Brunei?
- Skal man have visum til Cambodja?
- Skal man bruge visum til Filippinerne?
- Skal man have visum til Indonesien?
- Skal man have visum til Laos?
- Skal man have visum til Malaysia?
- Skal man have visum til Myanmar?
- Skal man have visum til Singapore?
- Skal man have visum til Thailand?
- Skal man have visum til Vietnam?
- Skal man have visum til Øst Timor?
Alt det der med visum kan være lidt svært, at overskue, specielt hvis man rejser til flere lande på samme tur! Jeg har flere gange rejst i Sydøstasien og har været i de fleste lande i regionen.
Jeg har her samlet en oversigt med alt, du behøver at vide om visum til lande i Sydøstasien, for at hjælpe dig til at få en lettere rejse. Jeg vil prøve, at holde listen opdateret løbende, men for nyeste information, så læs mere på udenrigsministeriets hjemmeside.
OBS: Når der står 30 dage, 15 dage osv., så inkluderer det indrejse- og afrejsedagen. Mens en måned betyder en kalendermåned, så fx d. 21. januar til d. 20. februar og inkluderer også indrejse- og afrejsedagen. Ofte står det på dit visum, hvornår det gælder til. Husk altid at tjekke om datoerne passer, når dit visum bliver udstedt. Der sker nogle gange fejl.
Skal man have visum til Brunei?
Visum til Brunei er gratis og fås ved grænsen/i lufthavnen. Du får 90 dages visum ved grænsen.
Skal man have visum til Cambodja?
Ja, man skal have visum til Cambodja. Det kan du søge om på forhånd online her eller du kan få det ved grænsen/i lufthavnen. Online koster det 36 dollars, mens det koster 30 dollars ved grænsen/i lufthavnen + evt. 2-3 dollars eller et pasbillede ved nogle grænseovergange, dog ikke i lufthavnen.
OBS: Pas på ved grænsen, hvis du krydser ind i Cambodja over grænsen, da de er notorisk kendte for at forsøge at snyde en. Så sig at du allerede har et visum, hvis du bliver spurgt, før du kommer til grænseovergangen, og betal ikke mere end de 30 dollars ved grænsen!
Få inspiration og rejsetips til din rejse til Cambodja her
Twin Falls på Bohol
Skal man bruge visum til Filippinerne?
Visum til Filippinerne er gratis og fås i lufthavnen. Du får 30 dage. Jeg er tidligere blevet bedt om at vise en udrejsebillet fra Filippinerne.
OBS: Vær dog opmærksom på, at du skal betale et lufthavnsgebyr, hvis du forlader landet fra andre lufthavne end Manila lufthavn. Jeg betalte 850 pesos (cirka 115 kr) for at forlade landet fra Cebu Lufthavn, dog kunne jeg betale med kort.
Få inspiration og rejsetips til din rejse til Filippinerne her
Vulkan udenfor Ubud
Skal man have visum til Indonesien?
Du får et gratis visum til 30 dage i Indonesien, hvis du flyver ind til Jakarta, Denpasar (Bali), Medan (Sumatra) og Mataram (Lombok) lufthavn. Det gratis visum kan ikke forlænges! Hvis du vil have mulighed for at forlænge dit visum, skal du i stedet betale. Jeg er blevet spurgt om at vise en udrejsebillet fra Indonesien.
Få inspiration og rejsetips til din rejse til Indonesien her
Nong Khiaw – nær Muang Ngoi i Laos
Skal man have visum til Laos?
Et visum til Laos kan fås ved grænsen eller online her. Jeg gav 35 dollars + pasbillede (eller 1-2 dollar) ved grænsen (men det er dog muligt at prisen er steget) eller 50 dollars online.
Få inspiration og rejsetips til din rejse til Laos her
Skal man have visum til Malaysia?
Du får 90 dages gratis visum til Malaysia, når du rejser ind i landet, dog skal du tidligst 3 dage før indrejse udfylde og indsende en MDAC-formular (et digitalt indrejsekort). Det kan du gøre her. Jeg er aldrig blevet spurgt om at vise en udrejsebillet af Malaysia.
Få inspiration og rejsetips til din rejse til Malaysia her
Skal man have visum til Myanmar?
Du skal søge visum til Myanmar, før du rejser til landet. Du kan enten søge på en ambassade, fx i Bangkok, eller online her. Online koster det 35 dollars + to pasfotos for en måned.
Få inspiration og rejsetips til din rejse til Myanmar her
Gardens by the Bay i Singapore
Skal man have visum til Singapore?
Du får 90 dages gratis visum til Singapore ved ankomst.
Få inspiration og rejsetips til din rejse til Singapore her
Skal man have visum til Thailand?
Du får 30 dage gratis visum til Thailand ved grænsen, dog kan du maksimum få det to gange per år, hvis du rejser ind i landet over landegrænsen, hvis du flyver ind i landet, så kan du få et ubegrænset antal. Skal du være i Thailand i mere end 30 dage, skal du søge visum på forhånd.
Få inspiration og rejsetips til din rejse til Thailand her
Skal man have visum til Vietnam?
Pr. 15/08 – 2023 får du automatisk 45 dages gratis visum til Vietnam ved grænsen. Dette gælder både når du rejser over land og flyver ind i landet.
Få inspiration og rejsetips til din rejse til Vietnam her
Skal man have visum til Øst Timor?
Du får 90 dages gratis visum, når du rejser ind i Øst Timor.
Billet ud af landet
Udover visum, så kræver mange lande, at dit pas er gældende 6 måneder udover din forventet hjemrejse, og mange kræver en returbillet, fx Vietnam, men de kræver sjældent at se den. Jeg har delt, om jeg er blevet spurgt om at vise en udrejsebillet til de enkelte lande, men vær opmærksom på, at du stadig godt kan blive spurgt, selvom jeg ikke er.
Ved indrejse til alle lande, så skal du kunne vise en udrejsebillet fra landet senest på sidste dag for dit visum. Du kan både blive spurgt i den lufthavn, du rejser fra (fx CPH) eller når du ankommer til din destination.
Vælger du at rejse uden en billet ud af landet, så kan du risikere at blive afvist i lufthavnen eller ved grænsen, men det er ikke altid, at de spørger. Langt de fleste steder er jeg ikke blevet spurgt.
Men det er altid en chance, som du kan tage, men du kan også vælge at købe en busbillet via 12Go (reklamelink) eller en billig flybillet med Air Asia ud af landet, så du har bevis på, at du forlader landet (man behøver jo ikke bruge den).
Populære og billige busruter er (klik på disse reklamelinks for at se priser):
- Ho Chi Minh City (Vietnam) til Phnom Penh (Cambodia) eller omvendt
- Bangkok til Siem Reap eller omvendt
- Hat Yai (Thailand) til Penang (Malaysia) eller omvendt
- Nong Khai (Thailand) til Vientiane (Laos) eller omvendt
- Vientiane til Hanoi og omvendt
- Kuala Lumpur til Singapore og omvendt
- Malacca til Singapore og omvendt
Der er desværre stadig en del ruter, som man endnu ikke kan booke online, fx Chiang Khong til Laos, hvis man nu for eksempel skulle en tur med slow boat.
Disse regler kan hele tiden ændre sig, så tjek en ekstra gang på um.dk og skriv evt hertil, hvis der er sket ændringer. Få anderledes tips til backpacking i Asien her og få inspiration samt tips til hvert af de nævnte lande, ved at klikke på landets navn.
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Flere praktiske guides til Sydøstasien
Spørgsmål,
fx. Laos:
35 dollars + pasbillede (eller 1 dollar)
Skal man betale 35 USD og give dem et passbillede
eller
give dem 35 USD og 1 USD og ikke noget passbillede?
Hvorfor denne ene dollar? (bestikkelse?)
Hvad skal de bruge passbillede til?
Olaf
Ja, det er helt rigtig forstået – et pasbillede eller 1-2 dollars + de 35 dollars. Nej, det er ikke bestikkelse, den er den afgift eller “bøde” som du skal betale for ikke at have et pasbillede med 🙂 Jeg ved ikke hvad de skal bruge det til for de tager ikke et billede af dig, hvis du ikke har et med. De sætter bare ens billede fast på ansøgningen og det er så det…ja, det giver ikke helt mening, men sådan er det bare 🙂 Jeg har skrevet 1-2 dollars fordi jeg ikke helt kan huske om det var det ene eller det andet (jeg havde pasbilleder med) 🙂 Jeg håber at det var svar nok. God rejse!
Hej Tine
Jeg tillader mig lat skrive til dig angående et spørgsmål omkring booking af bus og bestilling af visum på min kommende rejse.
Jeg skal rejse Danmark > Vietnam > Cambodia > Thailand > Danmark, og jeg skal have skal have søgt Visum på forhånd til Vietnam. Jeg tænker at booke en busbillet fra Vietnam til Cambodia hjemmefra (så jeg har en billet ud af landet og dermed kan søge visum til Vietnam).
Men hvis jeg booker sådan en bustur, skal jeg så have visum til Cambodia på forhånd også? Jeg tænker om bussen holder ved grænsen og gør det muligt for passagerer at ordne visum der?
Håber du kan hjælpe mig med svar 🙂
Hej Anne
Jamen, du skal være mere end velkommen! Jeg hjælper meget gerne. Det er blandt andet derfor at jeg har oprettet en blog, så kommer du på flere spørgsmål, så skriv endelig 🙂
Det lyder som en fin plan. Du kan booke billetter her, hvis du ikke lige har styr på bussen. Det skulle koste fra $12 🙂 Jeg går ud fra at du vil søge vietnamesisk visum online?
Du behøver ikke bestille visum i forvejen, for busserne stopper altid ved grænsen. De er jo vant til at folk skal have visum osv, så de kører først når alle er ombord igen 🙂
God tur!
Tusind tak for hjælpen! Ja, jeg vil søge visum til Vietnam online.
Jamen, det var da så lidt. God rejse!
Hej Tine!
Super fedt opslag som er nemt og overskueligt i modsætning til ambassadernes hjemmesider 🙂
Et kort spørgsmål, en veninde og jeg skal til Januar rejse rundt i sydøstasien deriblandt Thailand, hvor man modtager et visum på 30 dage ved indrejsen. Er det 30 dage fra den dag man rejser ind i landet? Vi har planlagt vores rejse således at vi rejser fra Indonesien d. 29 januar og ville rejse ud af landet og videre d. 28 februar. Hvis man tager indrejsedatoen med har vi kun visum til d. 27 som ville ændre en del på vores planer på trods at det kun gælder 1 dag. Har vi forstået det forkert eller er indrejsedatoen med i de 30 dage?
Hej Jeannette
Mange tak, jeg er glad for at du kan bruge den 🙂
Ja, det er inklusiv ankomstdagen, så I skal ud af landet d. 27.
Altså I kan søge om at forlænge jeres visum ellers koster det 500 baht i bøde pr ekstra dag I bliver i landet udover det I har visum til.
Det ville jeg dog ikke helt turde, da man bryder loven og de vist slår hårdere ned på folk som lige netop laver denne lovovertrædelse…Så jeg vil ikke anbefale det, selvom sandsynligheden for at I får mere end en bøde er meget lav 🙂
Jeg håber at I finder ud af det.
Rigtig god rejse!
Hej Tine 🙂
Min veninde og jeg rejser til her vietnam d. 26 juli og faldt over din blog da jeg søgte rundt for at se hvad folk havde gjort med visum til Vietnam.
Vi har selv kigget på efter visum on arrival, men kan se at de ikke anbefaler det på den vietnamesiske ambassade hjemmeside. Derfor er vi meget interesseret i af høre om dine erfaringer. Har du brugt visum on arrival eller fået lavet et inden afrejse?
Mange tak for en spændende og meget imponerende rejse blog!!
Hej Nikoline
Jeg fik det lavet på forhånd, da jeg ikke fløj ind i landet, men tog en bus. Derfor kunne jeg ikke få det på arrival, men skal I flyve ind i landet. Så anbefaler jeg klart at I tager et on arrival visa, det er det billigste og jeg kender flere, som har brugt det uden problemer 🙂
Tusind tak! Det betyder meget! Jeg håber at I får en rigtig god tur til Vietnam 🙂
Hej Tine 🙂
Først vil jeg takke dig for at have lavet en så god side, med så mange tips til ens Backpackertur!
Min kæreste og jeg skal på vores første tur med rygsæk og vi har planlagt at være væk 6 måneder.
Vi starter med at flyve til Nepal være der ca. 45 dage så videre til Thailand og være der i 60 dage så videre af flodvejen til Laos, Cambodja også komme ind i Vietnam af landevejen. I alle lande vil vi være der under 30 dage. Derefter flyver vi til New Zealand og er ca. 20 dage.
Så mit spørgsmål er om jeg har forstået Visum reglerne korrekt.
I Nepal skal vi søge om visum i Danmark på deres ambassade inden afrejse.
I Thailand får man 30 dage ved indrejse med fly og det kan så forlænges i Thailand mod et gebyr.
I Laos og Cambodija får man visum ved grænsen mod et gebyr. Husk pasfoto.
I Vietnam kan man søge om extra dage ud over de 15 dage, i Vietnam mod et gebyr. Husk pasfoto.
I New Zealand får man visum ved indrejse.
Har jeg fanget reglerne korrekt eller er der noget jeg har misset eller du vil råde os til at gøre anderledes?
Mvh.
Carsten
Hej Carsten
Tusind tak for de søde ord. Jeg er glad for at høre, at I kan bruge min side! 🙂
Det lyder som en fed tur!
Der er lidt at spare på visummet til Nepal, hvis I får det on arrival (omkring 80 kroner), men til gengæld, så risikerer I også at de laver en fejl, så I ikke har visum til den fulde tid I er i Nepal. Så hvis det var mig, så ville jeg få det lavet i Danmark, som du også selv skriver 🙂
Ja, det er alt sammen korrekt. I Thailand vil du få 30 dage og kan yderligere forlænge det i landet, det ved jeg ikke hvad koster…
Jep, Laos og Cambodja har du helt styr på og hvis du ikke lige har et pasfoto, så kan du også betale dig fra det. Det koster 1 eller 2 dollars, kan ikke lige huske det 🙂
Ja, i Vietnam kan du forlænge dit visum som alle andre steder, men ved I at I skal være i landet mere end 15 dage, så ville jeg søge om et visum før jeg rejste ind i landet ellers risikerer I at de ikke vil lade jer ind, fordi I ikke har bevis for at I forlader det indenfor 15 dage. Det er dog sjældent at de spørger. I kan søge visum i Vientiane, Luang Prabang, Siem Reap eller Phnom Penh, så hvis I alligevel skal tilbringe nogle dage i en af byerne. I skal dog være opmærksomme på, at I skal skrive dato på for hvornår I vil rejse ind i Vietnam og det er for den dato I har visum (I må godt rejse ind derefter, men ikke før), så jeg vil anbefale at I ansøger om visum i Cambodja, hvis det er landet I besøger inden Vietnam 🙂 De kræver også et pasfoto.
Ja, i New Zealand får I 90 dage gratis ved indrejse 🙂
Jeg håber, at I kunne bruge mine svar og I skal være mere end velkommen til at skrive, hvis I har flere spørgsmål 🙂 Ellers god rejse,
Tine
Hej
Jeg har lige et spørgsmål.
Nogen lande kræver bevis for, at du rejser ud igen. Hvordan beviser du det, hvis du ikke ved hvor du vil hen næste gang eller måske bare finder en lokal bus at krydse grænsen med, når du synes du vil videre?
Mvh Rikke
Hej Rikke
Jeg er faktisk aldrig blevet spurgt om at skulle bevise det. Hvis du har en returbillet, så er det også bevis nok. Jeg har faktisk kun hørt om nogen som skulle bevise at de havde en billet ud da de ville have det 15 dage gratis visum til Vietnam i lufthavnen, men jeg kender også mange som er kommet i gennem og har fået det uden at skulle vise noget 🙂 Jeg synes ikke, at det er noget som du behøver at bekymre dig om 🙂
Hej 🙂 jeg er pt i Phnom Pehn og har bestilt bus til ho chi mihn city i Vietnam til den 21 oktober.
Vi skal kun være i Vietnam i 14 dage og behøver dermed ikke visum? Er dette korrekt ? Og er der nogen der ved om vi kan tage med bussen uden at have visum? Får vi bare et stempel ved grænsen?
Vh
Charlotte
Hej Charlotte
Det er helt korrekt, at I får 14 dages gratis visum ved grænsen. Dog så skal I faktisk kunne bevise at I forlader landet indenfor 14 dage. Kan I det? Jeg rejste dog sammen med en tysker over grænsen sidst jeg var i Vietnam og han blev ikke spurgt om han havde en billet ud af landet. Så det kan godt være at I ikke bliver spurgt 🙂 Busserne som kører over grænsen holder og venter. De lokale skal jo også have stempel 🙂 Bare sørg for at holde øje med jeres bus, så I ved hvor den er 🙂 og ja, I får bare et stempel. Hvis de spørger om billet ud af landet og I ikke har det, så fortæl dem stille og roligt at I kun skal være i landet i 14 dage. Men som sagt, så blev vi ikke spurgt da jeg sidst rejste over grænsen til Vietnam 🙂 Rigtig god tur 🙂
Hej Tine
Tak for et dejligt informativt indlæg, som jeg pludselig fandt nu hvor jeg er igang med at undersøge visum-reglerne for Indonesien. Jeg kan se at du allerede har fået et lignende spørgsmål, men jeg tillader mig at skrive til dig alligevel
Min kæreste og jeg skal backpacke rundt i Indonesien, Malaysia, Philippinerne samt i sydøstasien. Min kæreste har været i Australien de sidste seks måneder, hvilket har gjort planlægningen en smule svær, og vi har derfor også kun fået besluttet, at vi starter den første måned i Indonesien, på Bali for at være helt præcis. Da vi ønsker at backpacke på lidt spontan vis, gør reglen om at man skal vise en billet der kan bevise afrejse fra Indonesien det lidt svært for os. Vi mødes allerede på Bali om 15 dage, så jeg er lidt i panik.
Så mit spørgsmål er: skal jeg hurtigt finde ud af hvad vi skal gøre med hensyn til videre rejse fra Bali, så jeg har noget at vise i lufthavnen, eller er det ikke noget jeg skal bekymre mig om, som du har skrevet som svar tidligere?
Jeg håber virkelig, at du har en nogenlunde idé eller forslag til, hvad der vil være fornuftigt at gøre
Hilsen Cecilie
Hej Cecilie
Det var så lidt, er glad for at du kan bruge det. Det er da helt i orden, at du skriver!
Nu var jeg på Bali i december og der oplevede jeg faktisk, at de tjekkede min billet ud af landet og det virkede til, at de tjekkede de fleste – i hvert fald dem som fik det gratis visum. Jeg tror faktisk, at det er første gang jeg har skulle vise en udrejsebillet. Men hvis I ved at I skal til Malaysia er det så ikke bare at købe en flybillet til Kuala Lumpur en måned senere? Så får I ro på. I kan jo altid vælge ikke at bruge den, hvis I ændre planer, AirAsia har ofte billige billetter til få hundrede kroner og i Malaysia tjekker de ikke op på din videre rejse, der får I bare 90 dage ved grænsen uden spørgsmål
Jeg håber at det hjalp lidt på afklaringen og du skal selvfølgelig være mere end velkommen til at skrive igen, hvis du har nogle spørgsmål
Tusind tak for svar, Tine! Vi er allerede ved at finde ud af hvad vi skal gøre, så vi kan få styr på det inden afrejse om små 14 dage. Dejligt at der er hjælp og erfaring at hente
Det var da så lidt og som sagt, så spørg endelig løs, hvis I har flere spørgsmål. Ellers rigtig god rejse
Hej Tine.
Fed Blog!
Har lige et spørgsmål mere omkring den her udrejsebillet.
Jeg har planer om og tag til Thailand i januar 2018. Derfra vil jeg nok opleve nabolandende og så tag ned til Malaysia og Singapore. Jeg vil rigtig gerne bare tag en dag ad gangen, så jeg vil nærmest bare booke en flybillet til Bangkok og så tag den derfra.
Men hvor alvorligt er det, med den udrejsebillet?
Hvad hvis man står dernede i lufthavnen og de ligepludselig vil se en udrejsebillet, kan man så bare købe en, eller er det bare ærgerligt så?
Man kan vel altid købe en billig udrejsebillet, hvis de vil se en ved en grænseovergang?
Det gælder både Thailand og Vietnam.
Håber det er til og finde rundt i.
Hilsen Mikkel
Hej Mikkel
Tak for rosen, er glad for at du kan lide bloggen
Altså jeg er kun blevet spurgt om at vise en udrejsebillet på Bali. Jeg har fløjet til Thailand mindst fire gange og er aldrig blevet spurgt om en udrejsebillet og heller ikke på de to gange jeg har fløjet til Vietnam. Jeg tror godt, at du kan købe en udrejsebillet dernede, hvis det bliver aktuelt 🙂
Jeg er aldrig blevet spurgt om at vise en udrejsebillet ved nogen landegrænser i Sydøstasien overhovedet. Jeg har dog hørt om nogle der er blevet spurgt om at fremvise en udrejsebillet fra Vietnam, fordi de ville have de 15 dages gratis visum, men jeg vil også anbefale at du får mindst en måneds visum til Vietnam, hvis du vil se hele landet
Jeg håber at du kan bruge svaret. Tøv endelig ikke med at skrive igen, hvis du har flere spørgsmål
Hej
Tak for hurtig svar!
Jeg kan forstå på dig at man ikke skal være så bekymret for det. Vil bare ikke stå et sted og ikke kunne komme videre. Er det lufthavnen herhjemme de vil se en udrejsebillet eller er det dernede?
Hvad er den nemmeste måde og få visum i Vietnam på?
Hilsen Mikkel
Hej igen
Det var da så lidt 🙂
Jeg ville i hvert fald ikke bekymre mig om at tage afsted uden en returbillet for det meste kan man jo hurtigt løse det ved at købe en billigt billet ud af landet mens du står i lufthavnen. De kan finde på at spørge begge steder, da et flyselskab kan få en bøde, hvis de har en passager, som ikke har et visum. Er det tilfældet, så vil jeg mene at det vil være nok at sige at du rejser videre eller har købt en billet videre hos et andet selskab. Da jeg evt skulle til Taipei sidste år havde jeg en udrejse til Taipei og en hjemrejse til Singapore 6 måneder senere. Man skal have et visum til Taipei hvis man skal være der længere end 90 dage. Så de spurgte om jeg havde et visum, dertil svarede jeg nej og fortalte at jeg havde en billet videre fra Taipei 5 dage senere (det havde jeg også) og det godtog hun uden at have set min billet videre. I lufthavnen dernede kan de spørge ift dit visum, så kan du jo sige at du planlægger at være der en måned. Det er jeg dog aldrig blevet spurgt om.
Det er generelt rigtig let at få visum til Vietnam. Du tager bare ind på en vietnamesisk ambassade eller et konsulat, udfylder nogle papir, fortæller hvornår du vil have dit visum og betaler. Husk, at tjekke om datoerne på dit visum er korrekte når du får dit pas tilbage og klag, hvis de ikke er.
Hilsen Tine
Hej
Mange tak for svar! Godt lige og hører det fra en der har prøvet det.
Hilsen Mikkel
Det var da så lidt! Jeg er altid glad for at kunne hjælpe 🙂
Hav en god rejse når du kommer dertil! Og skriv endelig igen, hvis du kommer på flere spørgsmål 🙂
Hej Tine
Det lyder helt fantastisk med dine eventyr – jeg har planer om at rejse en tur rundt 10.sept-10.nov i år, og ville egentlig høre dig hvad der ville give bedst mening ift rute når man kigger på visum?
Min umiddelbare ide var DK- Hanoi, ned igennem Vietnam, Cambodia og Bangkok-DK- men det er super løst og uplanlagt (og turen kan derved godt vendes om)
Men hvad er nemmest ift visum og hvad jeg jeg være obs på her?
(og har du nogle tips til ting jeg skal se på min vej?? 🙂 .. Jeg vil gerne kombinere kultur, trekking og bountystrande 🙂
Hej Charlotte
Tusind tak, de har også været helt fantastiske 😉 Du kan lige så godt tage den ene vej som den anden vej. Tager du til Vietnam først kan du jo søge et evisum eller søge et visum på den vietnamesiske ambassade i KBH (hvis du altså bor tæt på), hvis du tager til Bangkok først, så skal du søge visum til Vietnam i Thailand eller Cambodja, vil nok anbefale at du søger i Cambodja når du ved cirka hvornår du vil til Vietnam. Uanset hvad du gør er det rimelig let – søger du på en ambassade så udfylder du bare en række dokumenter, fortæller hvornår du vil have dit pas, betaler og henter dit pas når det er færdig. Husk at tjekke om datoerne passer når du får dit pas tilbage. Søger du et evisum skal du finde visumkontoret i lufthavnen udfylde papirene, betale og vente, det kan dog godt tage lidt tid. Jeg tænker at det kommer lidt an på dit temperament 🙂
Uh, der er jo masser at se på den rute. Jeg vil anbefale at du læser mine indlæg – Sapa er et rigtig godt sted at trekke i Vietnam, Cat Ba island, Be Be nationalpark er også gode. Jeg kan klart anbefale Hoi An, det er lidt turistet, men en skøn by. Phu Quoc har nogle af de bedste strande i Vietnam (Hoi An, Danang, Cat Ba island har også fine strande). I Cambodja er Koh Rong-øerne fantastiske (og billige), Otres Beach er også dejlig. Ban Lung har noget af det bedste trekking i Cambodja. Så skal du selvfølgelig også opleve Angkor Wat. I Bangkok kan jeg anbefale Wat Pho og en sejltur på floden 🙂 Rigtig god tur!
Hej Tine
Måske har du svaret på det i tidligere indlæg men jeg er ved at planlægge en 5 ugers rejse hvor jeg håber at komme igennem flere lande i Sydøst Asien. Jeg vil nødig have forlænget/ udsat rejseplaner pga manglende visum så kan du give mig et godt råd til hvordan jeg søger visum bedst og nemmest?
Min rejse kommer til at se nogenlunde således ud: ( uden jeg har bestilt andet end returbillet til Bangkok og indenrigsfly fra Bangkok til Chian Mai)
Ankomst til Bangkok- fly videre samme dag til Chian Mai.
Slowboat ad Mekong til Laos
Videre fra Laos til Hanoi ( højst sandsynligt med fly)
Gennem Vietnam med tog ( ca 14 dage)
Gennem Cambodja med bus/ tog? ophold der ca en uges tid.
Fra Cambodja til Bangkok og hjem.
Jeg bliver usikker på om mit visum jeg får ved indrejse i Thailand gælder når jeg er ude og inde i landet over en periode på 5 uger? Og hvad skal søges hjemmefra og hvad gør jeg bedst i landet?
Og så vil jeg også gerne vide lidt om hvilke vacciner du har fået når du har rejst i de 4 lande?
Håber ikke det virker alt for forvirrende at svare på.
BH Mette
Hej Mette
De fleste visumspørgsmål jeg har fået er her, så synes du ikke lige at det passer til din situation, så er det jo helt fint at du spørger
Du kan søge alle dine visums ved grænsen. Ved Laos og Cambodja får du en måned ved grænsen mens du får 15 dage ved grænsen til Vietnam. Når du flyver ind til Thailand får du 30 dages visum og så får du et nyt visum på 14 dage når du rejser over grænsen igen Så det kunne vist ikke være nemmere.
Jeg må ikke rådgive om vacciner ifølge loven, fordi jeg ikke er medicinsk uddannet. Men jeg har også fået mine vacciner i forbindelse med rejser til andre lande. Så er faktisk ikke sikker på hvilke jeg har fået til Sydøstasien og hvilke jeg har fået til Sydafrika og Sydamerika. Der findes mange hjemmesider til rejseklinikker, som kan give dig et overblik, men jeg ville helt klart tage kontakt til en klinik/en læge med speciale i rejsemedicin
Mange tak Tine Din hjemmeside er min yndlings beskæftigelse i øjeblikket . Meget informativt og inspirerende .
Det var så lidt, Mette Det er jeg glad for at høre! Tak for det. Du må endelig sige til, hvis der er noget information du mangler/hvis du kommer i tanke om flere spørgsmål
Hej
Dejlig læsning.
Jeg vil lige sikre mig mht visum . Vi rejser til sommer 2018 til Siem Rieap Cambodia og rejser over land til Vietnam . Hvad med visum ? Vi har 3 uger ialt med hjem rejse fra Ho Chi Minh.
Mvh Charlotte
Hej Charlotte
Mange tak. Visum til Cambodja køber I bare ved grænsen, så får I automatisk en måned og skal I være i Vietnam i under 15 dage, så får I bare et stempel ved grænsen. Så det bliver vist ikke lettere 🙂
Mvh Tine
Hej
Dejlig læsning.
Jeg vil lige sikre mig mht visum . Vi rejser til sommer 2018 til Siem Rieap Cambodia og rejser over land til Vietnam . Hvad med visum ? Vi har 3 uger ialt med hjem rejse fra Ho Chi Minh.
Mvh Charlotte
Hej Charlotte
Mange tak. Visum til Cambodja køber I bare ved grænsen, så får I automatisk en måned og skal I være i Vietnam i under 15 dage, så får I bare et stempel ved grænsen. Så det bliver vist ikke lettere
Mvh Tine
Hej Tine
Jeg håber du kan gøre mig lidt klogere på følgende spørgsmål, da jeg har haft svært ved at finde svar på forskellige hjemmesider.
Jeg har planer om at rejse i 4 måneder til næste år.
Jeg ønsker at starte på Bali i en måned og derefter rejse videre til Australien, Singapore og måske Hong Kong.
Derefter ønsker jeg at slutte på Bali igen en måned inden jeg rejser retur til Danmark.
Kan jeg nøjes med et almindelig turistvisum til Bali på en måned og så få et nyt visum på en måned når jeg kommer retur til Bali igen ?
Eller skal jeg søge visum for 4 mdr inden afrejse selvom jeg kun er på Bali en måned af gangen ?
På forhånd tak for en super god hjemmeside
Venlig hilsen
Anne
Hej Anne
Det er korrekt, at du bare får et nyt visum når du kommer tilbage til Bali, for du forlader jo rent faktisk landet
Tak for rosen, er glad for at du kunne bruge hjemmesiden
Mvh
Tine
Hej Tine.
Jeg har et par spørgsmål vdr. visum 🙂
Min kæreste og jeg skal backpacke i Thailand, Malaysia, Singapore og Vietnam.
Vi har købt flybilletter til Bangkok.
Vi havde tænkt at tage fra Thailand – Malaysia – Singapore og så flyve fra Singapore til Hanoi.
Jeg forstår udfra tideligere spørgsmål og svar at Malaysia og Singapore ikke burde være det store problem, da vi kan få visum ved grænsen.
Men hva med Thailand og Vietnam?
Vi kender jo ikke en udrejsedag fra Thailand så vi forstår ikke helt hvor og hvordan visum hertil skal søges.
Og hvis vi booker en hjemflyvning fra f.eks. Ho Chi Minh City inden vi ankommer til Hanoi, kan vi så godt bare ha ansøgt om visum til Vietnam hjemmefra? Og gøres dette også bare gennem den vietnamesiske ambassade?
Det skal lige nævnes at vi regner med at være ca. 1 månder i henholdsvis Thailand, Malaysia og Vietnam og bare et par dage i Singapore.
Synes generelt at ambassaderenes hjemmesider er overskeulige.
Håber du kan hjælpe os, for det der med visum forvirre os en del. 🙂
Rikke
Hej Rikke
I Thailand, Malaysia og Singapore får I visum ved grænsen. I får automatisk 30 dages visum når I flyver ind i Thailand officielt skal I have en udrejsebillet fra Thailand, men jeg har aldrig oplevet at de spørger. Hvis de spørger kan I enten forklare dem, at I regner med at tage en bus derfra til Malaysia. Hvis det ikke er godt nok, så kan I købe en billet videre mens I står i lufthavnen. Men som sagt er det aldrig noget jeg har oplevet og jeg har været ind og ud af Thailand mange gange.
Til Vietnam skal I have på forhånd. I kan enten gå til en ambassade/konsulat i Singapore eller Malaysia når I finder ud af hvornår I skal til Vietnam. I kan også vælge at søge et evisum fordi I flyver til landet, det kan I gøre via linket i tabellen 🙂 Det egentlig visum vil I så gå udstedt i Hanoi lufthavn.
Det håber jeg hjalp lidt på forvirringen 🙂
Hej.
Jeg skal til foråret til Thailand, Malaysia, Singapore og Indonesien. Er dog i tvivl hvorvidt jeg skal søge visum hjemmefra til landene, da jeg skal opholde mig cirka 40 dage i Thailand, 30 dage i Malaysia og Singapore og 21 dage i Indonesien(Bali). De lande under 30 dage kræver vel ikke visum hjemmefra? Men hvad skal jeg gøre angående Thailand?
Håber du kan hjælpe.
Mvh Niels
Hej Niels
Det er helt korrekt, at du ikke skal søge visum på forhånd til de lande, hvor du skal være i 30 dage eller mindre. Til Thailand kan du søge et visum på forhånd eller vælge, at forlænge dit 30 dages visum, som du får, når du lander dernede
Det håber jeg hjalp på afklaringen
Mvh Tine
Hej Tine
Tak for det fine og meget behjælpelige indlæg.
Jeg skal lige forstå det rigtigt – hvis vi flyver ind i Thailand og ikke skal være der længere end 30 dage, behøver vi ikke søge visum hjemme fra?
Udover det hvordan er det bedste at søge visum til Vietnam, når man kommer med bus fra Laos?
Hej Anna
Det var så lidt, er glad for at du kan bruge det
Jep, det er helt korrekt. Ift Vietnam, så ville jeg bare søge visum i Laos, det kan gøres på ambassaden i Vientiane eller på konsulatet i Luang Prabang. Jeg anbefaler, at I selv står for det, da de nogen gange laver fejl i ens visum, så kan I få det rettet med det samme på ambassaden ellers kan det være, at I skal betale for et nyt visum….Det er rimelig let, I skal bare have pasbilleder med samt udfylde et rimelig simpelt dokument
Hej Tine,
En veninde og jeg har i vores sabbatår (fra august) planer om at tage afsted og rejse i 10-11 måneder. De første 5-6 måneder har vi planer om at blive boende i Hanoi og arbejde på en restaurant (fået jobbet gennem kontakter i Hanoi), og dernæst ønsker vi at backpacke de resterende måneder. Vi ønsker hverken at planlægge destinationen eller længden af destinationerne så langt forude, men umiddelbart så har vi planer om at være ca. en måned ved hvert destination/land og udover Vietnam er Thailand, Indien og et land i Afrika indtil videre de eneste lande, der er 100% er en del af planen.
Vi har nogle spørgsmål, som vi håber, du har tid til og mulighed for at besvare:
Visum: Hvis man skal have visum til de forskellige lande, skal man så have en flybillet eller lignende, der viser at man at rejser ud af landet? Skal vi dermed på forhånd have bestilt flybilletter til de forskellige destinationer for at få visum?
Arbejdsvisum/ “working holiday”: Dette spørgsmål har intet med backpacking, men ved du tilfældigvis om det er et arbejdsvisum vi skal have, for at arbejde som ufaglært i Hanoi i nogle få måneder? (Ud fra de informationer på nettet, så skal man have en videregående uddannelse/ universitetsuddannelse for at kunne få et arbejdsvisum i Hanoi) Er det ikke muligt at få et visum, der svarer til et working holiday visa, eller er det ikke muligt for os at arbejde i Hanoi?
Destination: Vi har overvejet nogle lande i Asien heriblandt Laos, Cambodia, Myanmar – og vil høre hvad du mener, der er de største forskelle på de tre destinationer samt om du havde nogle anbefalinger i forhold til lande i Asien og Afrika?
Budget: Vi har sparet 65.000 kr hver til selve turen på ca. 10 måneder (de første 5-6 måneder bor vi hos en vietnamesisk
familie i Hanoi, og vi skal derfor ikke betale for logi/bolig) Det er selvfølgelig meget forskelligt hvor meget rejsende bruger på en tur, men vil du mene at 65.000*2 er nok for 2 personer der rejser til Asien og Afrika i sammenlagt 10 måneder?
Tusind tak på forhånd,
Mvh. Sara
Hej Sara (og veninde)
De fleste lande kræver officielt, at man har en billet ud af landet, men jeg er sjældent blevet spurgt om en billet ud af landet og man kan altid købe en i lufthavnen, hvis det er. Til Indien SKAL I have visum på forhånd. Det kan I søge om her: https://indianvisaonline.gov.in/visa/index.html
Jeg tror måske bare, at I skal have et 6 måneders visum til Vietnam, men jeg tør ikke rådgive om det. Så der ville jeg kontakte den vietnamesiske ambassade i København. Det gjorde jeg selv, da jeg skulle flytte til Vietnam og de svarede hurtigt. Får I et 6 måneders visum så skal I ud af landet hver 3. måned
Det er meget forskellige lande. Den nordlige del af Laos og af Cambodja er ret uberørte. Laos har utrolig smukke landskaber (og ingen strande) med bjerge, rismarker og selvfølgelig Mekongdeltaet. Det er nok det land, som jeg finder mest roligt og det er et landbrugsland. Myanmar er meget kultur – især er der meget fokus på templer, men der er stadig en del lukket steder selvfølgelig (I skal også have visum til Myanmar, det kan søges online eller i Bangkok). Cambodja har selvfølgelig Angkor Wat, jungle og nogle af de bedste strande, som jeg nogensinde har besøgt! Anbefalinger kommer meget an på hvad I er til….I Afrika har jeg kun været i Sydafrika og Lesotho – fantastiske lande og backpackervenlige priser! Alle jeg kender, som har været i Tanzania har elsket det, men jeg har også hørt at Tanzania hurtigt kan blive en dyr destination….
Budget er meget individuelt, som I selv siger, men det hjælper selvfølgelig på det at I bor gratis i Hanoi og tjener penge ved siden af. Jeg tror godt, at det kan lade sig gøre, men I skal selvfølgelig sætte et budget pr dag, for at se om det kan lade sig gøre. Omkring 150-250 kr om dagen når I rejser rundt i Asien plejer at være passende alt efter hvor meget I drikker og hvor dyre aktiviteter I vil prøve…Afrika er meget afhængig af destinationen. Jeg brugte vist omkring 350-400 kr om dagen i Sydafrika, hvor valutakursen var væsentlig dårligere! Husk, I skal også have flybilletter, vacciner og evt. lidt udstyr.
Jeg håber, at det hjælper lidt med en afklaring 🙂
Mvh
Tine
Tusind tak for hurtigt svar, råd og for at bruge tid på at svare på alle spørgsmål. Det har bestemt gjort det hele lidt nemmere. Vi vil næste uge forsøge at tage kontakt til den vietnamesiske ambassade. Lige et sidste spørgsmål, hvorfor er det, at man skal ud af landet efter 3. måned, hvis det er et 6. måneders visum? Er det så 2 * 3 måneders visum, hvilket er årsagen til at man ikke kan forblive 6 måneder samlet i Vietnam?
– Mvh. Sara
et var så lidt. Ja, så vidt jeg ved, så er det sådan det hænger sammen, men det kan selvfølgelig have ændret sig siden, at jeg sidst var i Vietnam. Jeg ved ikke hvorfor det hænger sådan sammen…Men i Asien giver tingene ikke altid mening
Hej Tine
Jeg har læst din blog fra ende til anden. Der er så mange brugbare og gode ting.
Skriver i håb om du måske kunne hjælpe mig omkring visum. Vi er netop gået i gang med at planlægge vores første “lange” rejse med rygsæk.
Vi er en familie på 5 med tre børn på 3, 5, 10.
Plan er at rejse i børnene tempo, så vi backpacker på den måde at vi kan flytte fra hotel den ene dag til den anden. Alt eller hvad vi har overskud og lyst til.
Lige lidt fakta.
Rejse: 14/15 uger. (sep.-dec.)
destination: thailand, Malaysia, indonesien.
Planen er vi rejser til Thailand, tager et par overnatninger der og så ellers finder overnatningsmuligheder i løbet af ferien.
Spørgsmålet gå på:
Hvordan vi gøre vedr. visum når vi krydser flere lande og egentlig ikke har planlagte overnatninger mm. ?
Skal vi have planlagt nogle faste datoer for afrejse ved hvert land?
Helt lavpraktisk: Når vi bestiller flybilletter søger man automatisk turistvisum til thailand, men hvordan med de to andre lande? – hvordan søger vi visum til dem, via ambassaden?
På din så fine visum oversigt; er det således at vi kan være i:
Thailand: 30 dage. (vi flyver der til)
malaysia: 90 dage.
indonesien: 30 dage. (Men vi kan forlænge visumet, ved grænsen når vi står der nede??)
Så hvis vi planlægger max at være i thailand 20 dage, malaysia 30, indonesien 50 dage, så er det kun indonesien vi aktivt skal ind og søge visum via ambassaden på?
Når jeg slår op på udenrigsministeret’s hjemmeside synes jeg ikke rigtigt jeg får svar på hvor jeg søger det visum?
Krydser fingre for du har tid og lyst til måske at dele dine erfaringer.
De bedste hilsner
Den rejsespændte familie
-Siv
Hej Siv
Er glad for at du kunne bruge min blog. Jeg kom til at tænke på hvorfor I starter i Thailand og ikke i Indonesien? Det er regntid i Indonesien i de danske vintermåneder og regntid i Thailand i de danske sommermåneder og nogen gange ind i starten af efteråret (dog afhænger det lidt af hvilken side I vælger i Thailand), men jeg ville måske bytte rundt, hvis det var mig, men er der grund til rækkefølgen, så er det også okay og heldigvis ikke så slemt med regntid 🙂
I får automatisk visum til alle tre lande. Rejser I over land til Thailand får I 15 dages visum gratis, flyver I ind får I 30 dage. I Malaysia får I 90 dage ved grænsen uanset hvordan I kommer ind i landet og ved Indonesien får I 30 dage, det kan man få gratis eller betale for, får man det gratis visum kan det ikke forlænges, men har I en flybillet ud af landet som er efter de 50 dage, så kan I risikere at blive afvist i lufthavnen. Derfor vil jeg anbefale, at I får lavet det på forhånd på ambassaden i Kuala Lumpur, Bangkok eller i Danmark. I behøver ikke have booket nogen overnatninger på forhånd for at få visum. Jeg vil dog anbefale, at I booker de første tre nætter det sted, hvor I nu lander, så I har tid til at “lande” mentalt og tage den med ro uden at skulle tænke over meget over hvor I skal bo 🙂
Officielt kan landene spørge efter en flybillet ud af det pågældende land indenfor visumperioden, men jeg har indtil videre kun oplevet det i Indonesien
Mvh
Tine
Tusind tak for din mail.
Dit svar har givet en helt ny form for ro. Tusind tak.
Vi har undersøgt nærmere og ændret retning da vi læste lidt mere om monsum mm.
Så nu er billetterne booket og vi flyver til Bali (det var billigst).
Vi tænker at booke nogle overnatninger nogenlunde tæt på lufthavnen så vi ikke skal til at køre mange timer når vi lander lidt over midnat med 3 børn.
Har du noget du kan anbefale – i forhold til hvilken retning?
Vi er har som sådan ikke planlagt alt muligt endnu. Vores store dreng vil gerne se komodo-varaner og turtle island . Men vi overvejede at rejse vest af indonesien og så til borneo og hen mod øst hen til malaysia og op af thailand. Vi skal hjem fra phuket lufthavn.
Vi har flere overvejelser i forhold til transport. kan det betale sig at flyve til forskellige øer, eller man kan lige såvel tag både/bus el.lign.?
Hilsen Siv
Det var så lidt 🙂 Nu er det heller ikke værre, at regnen starter omkring kl 16 og slutter omkring kl 19, sådan var det i hvert fald da jeg var på Bali i regnsæsonen, så det er ikke så slemt igen 🙂
Jeg ville nok kigge på Sanur, det ligger cirka 30 minutter fra lufthavnen. Ubud er også rigtig skøn og ligger en time fra lufthavnen. Hold jer fra Kuta, det er et turisthelvede uden lige, forstil jer en masse fulde unge mennesker…Seminyak er lidt mere stille, men jeg kunne klart bedst lide Sanur ved den sydlige del af kysten 🙂
I kan booke ture fra Bali til Komodo eller flyve til Flores for at besøge Komodo. Meget af det som I kan opleve på Borneo kan I godt opleve på Sumatra og resten af Indonesien og Malaysia. Malaysia og Sumatra har tæt regnskov/jungle og Sumatra har orangutanger. På Bali kan I se skildpadder og på Gili er der gode muligheder for at snorkle med dem 🙂 I Malaysia findes der skildpadder ved Perhentians, Palau Redang, Cherating og Penarik, de har grønne havskildpadder ligesom Turtle Island. Turtle Island ved Borneo er faktisk lidt af en turistfælde, hvis I spørger mig, jeg synes det er overbetalt…Nu skal jeg ikke tale jer fra Borneo, hvis det er jeres store drøm, men det kan være en god idé at overveje om det giver noget ekstra til jeres tur eller om I kan opleve de samme ting andre steder.
I kan sagtens flyve, priserne kan være rimelig billige, men lokal transport er altid det billigste og tit en oplevelse i sig selv 🙂 Længere ture, som fx fra Bali til Flores ville jeg nok flyve, når I har små børn. Jeg plejer at bruge Rome2Rio til at tjekke afstande og priser. Så kan man hurtigt få et overblik over om man skal med fire forskellige busser eller et fly på ens pågældende rute og så cirka priser 🙂
Hilsen Tine
Hold op hvor har du mange gode guldkorn. Vi suger til os Tak for tippet med skildpadderne. For os er det ikke Turtle Island som trækker, men at se en “ægte fri skildpadde” . Måske lidt babyskildpadder hvis man spørger vores datter på 5.
Jeg har siddet og kigget på hoteller og hostels mm. Vi tænker vi formentlig kan få priserne lidt billigere dernede hvis vi kommer ind fra gaden? Men fra tid til anden kan det formentlig godt betale sig at booke lidt hist og her?
Hvordan har du rejst ? Er der store forskel på hotel og hostels priserne. De få hostels jeg har kigget på synes jeg næste løb op i det sammen som hoteller, det var et par hundrede kroner til eller fra?
Har du nogle gode sites at bruge i løbet af turen, ligesom din rome2rio side. Er der nogle steder der er bedre at book overnatninger end andre?
og sidst men ikke mindst har du nogle gode ideer til must see ? Indonesien, malaysia og thailand. Vi har ingen præferencer eller kendskab til noget der ned, andet end vi gerne skal ende ved phuket lufthavn 17 dec.
Vi vil rigtigt gerne opleve kulturen og naturen. At kunne være på en strand der ikke er overbefolket af turister. Se lokalbefolkningen o.lign.
Nu vi har så god tid håber vi at kunne opleve nogle af de små perler der formentlig er et hav af.
Men vigtigst af alt er det lidt på børnenes præmisser. Med 3 unger på 3,5, 9 år er det nok ikke at bestige bjerge o.lign. som er det denne ferie har fokus på.
Mange taknemmelige hilsner
Siv & co.
Babyskildpadder kan I måske se på Bali eller et andet af de steder som jeg har nævnt, men det kommer vist lidt an på sæsonen og den kan jeg ikke lige huske på de kanter. Hvis I ser vilde skildpadder, så dæmp jeres lommelygte så meget som muligt, vær stille og lad den gerne være til den er begyndt at grave. Jeg har lidt tips i bunden af dette indlæg: https://aworldofbackpacking.com/cape-range-national-park/
I kan være heldige, at finde direkte fra gaden og få pruttet jer til en lavere pris, men nogen gange har bookingsiderne også så gode tilbud, at I ikke kan få den samme pris online. Jeg har skrevet lidt tips til at få billige overnatninger her: https://aworldofbackpacking.com/billige-overnatninger-paa-rejsen/ – vil I finde noget på destinationen, så kan jeg anbefale, at I på forhånd har styr på området, hvor I vil bo og evt har et par alternativer på hånden, men alt efter hvor utålmodige jeres børn bliver, så ville det nok være fint at booke nogen overnatninger på forhånd (bare dagen før I skal til en ny destination).
Jeg booker altid på forhånd, hvis jeg kommer meget tidligt eller sent til et nyt sted, når jeg skal til storbyer og ved festivaller og andre begivenheder hvor der kan være mange turister på et sted, hvad jeg så gør derimellem er lidt forskelligt. Jeg booker gerne på hotels.com eller booking.com – bruger I dette link, så får I 100 kr retur efter jeres første ophold https://www.booking.com/s/35_6/dbf73770 og det vil jeg også gøre. Hvis I vil støtte bloggen, så må I meget gerne bruge mine links til booking.com https://www.booking.com/index.html?aid=1322918 og hotels.com https://aworldofbackpacking.com/hotels.com 🙂 Hostels er sjældent meget billigere, når man rejser mange sammen. Jeg bor på hostels, fordi jeg rejser alene, når jeg rejser med familie, så booker vi ofte et billigt hotel eller bungalows, som kan koste fra 70 kr og opefter 🙂
Jeg ved ikke lige om der er andre sider, som I skal bruge. I burde nok tilmelde jer Udenrigsministeriets danskerliste 🙂 Men jeg har lavet en guide over apps, som jeg bruger, når jeg rejser måske I skulle overveje nogen af dem? https://aworldofbackpacking.com/gode-apps-til-rejsen/ 🙂
I Indonesien skal I helt sikkert ud og snorkle, til Komodo, besøge nogle af templerne på Java, trekke i regnskoven på Sumatra og besøge lækre strande ved Gili (undgå Trawangan, det er partyøen), Nusa Lembongan eller Penida. I Malaysia skulle Malacca være en superhyggelig by, Taman Negara er en af verdens ældste regnskove (man kan endda campere her!) med masser af trekkingstier, Cameron Highlands har smukke teplantager, verdens største blomst, sommerfuglefarme og jungle, Penang har fedt street art og god mad, Perhentian er paradisøer, men jeg er ikke helt sikker på hvad tid på året de lukker…I Thailand skal I besøge Khao Sok, en fed nationalpark, hvor man bor på både i søen, Koh Lanta er også en fin ø og rigtig børnevenlig, Koh Rawi, Libong, Koh Yao Noi og Adang skulle være paradisøer. Undgå Phi Phi og Phuket, de er overrandt af turister. Alle øer har bådture til andre smukke steder, som helt sikkert kan anbefales
Mvh Tine
Hej Tine
Jeg har læst din blog, og jeg er vild med den. Tak for dejlig inspiration.
Jeg er i gang med at søge visum til vietnam.
Jeg benytter mig af det link, som du har på din blog, og som også er på UM’s hjemmeside. Nu er jeg havnet i et dilemma, da jeg skal oplyse hvilken midlertidig adresse jeg regner med at bo på i landet.
Det ved jeg ikke? Jeg backpacker fra syd til nord, og er ikke et sted fast.
Har du nogle ideer til, hvad jeg lige gør nu? Og betyder det så, at hvis jeg skriver HCMC, som by, at jeg så også skal forlade landet hvor jeg kom fra?
Håber du kan hjælpe mig.
Mange rejse hilsner fra en kommende solorejsende kvinde, Anne-Sofie 🙂
Hej Anne-Sofie
Tak for de søde ord!
Uh, det er efterhånden et godt stykke tid siden, at jeg har søgt visum til Vietnam, men ville nok umiddelbart tro, at det var nok bare at skrive adressen på det første hostel/hotel. Nej, du skal ikke forlade landet fra HCMC, fordi adressen er der alle rejser jo rundt i landet også lokale
Jeg håber det var hjælp nok
Mvh
Tine
Hej Tine 🙂
Ved du, om det er korrekt, at hvis man bestiller e-visum til Vietnam, fx via linket på UM’s hjemmeside (25 dollars pr. mand), at man så OGSÅ skal betale for stempel i lufthavnen på 30 dollars på mand. Det virker til, at der er delte meninger om det med, at man skal have og betale for et stempel. Vi skal være i Vietnam i tre uger og flyver ud og ind via Hanoi.
Hej Kari
Nej, visum koster 25 dollars pr. mand. Jeg tror forvirringen kommer af, at der findes mange sider som ser officielle ud. Der betaler man et beløb for at de søger for ansøgningen og så skal man selv betale for visummet i lufthavnen 🙂 Men generelt er det ikke dårligt også at have dollars med til Vietnam. Vietnameserne er glade for dollars og generelt betales hoteller og ture i dollars 🙂
Hej igen
Ja, sådan forstår jeg det nemlig også, altså 25 dollars i alt. Også ud fra anden research. Jeg har også ambassaden mistænkt for at svare på noget andet, selv om jeg udtrykkeligt sagde e-visum og det link, der var på det danske udenrigsministeriums side – som du også henviser til – og at jeg ikke forstod ud fra det, at der skulle betales yderligere ved ankomst. Jeg vil ikke just påstå, at de var super serviceminded og imødekommende på ambassaden, så… Jo, vi skal alligevel have taget billeder, der passer, så vi ruster os med amerikanske dollars og billeder og krydser fingre for, at vi slipper for 5 x 25 dollars (vi er 5) og ikke 5 x 30 dollars oveni ved ankomst. De penge vil vi heller bruge på noget andet Du skal nok få en opdatering, hvis det ikke holder med de 25 dollars. 1000 tak for hjælpen
Hej Kari
Det var da så lidt. Okay, jeg havde forstået det som om, at man kun skulle betale 25 dollars i alt, når man brugte denne side. Jeg har dog ikke selv prøvet at bruge den, da jeg var en af dem som hoppede på en side, som lignende en officiel side 😛 På den side, som jeg brugte betalte man 17 dollars på forhånd og 25 i lufthavnen, så hvis I skal betale 2×25 dollars, så skal jeg da lige linke til en anden side. Den vietnamesiske ambassade linker til en side som kræver betaling for deres service og i lufthavnen, så måske det er den de hentyder til? Den jeg linker til er den officielle side og der står at det koster 25 dollars, så det er jeg ret sikker på, at det er det samlede beløb for jer 😀 Du må dog godt lige skrive endnu en kommentar, hvis I ender med at skulle betale mere end de 25 dollars 😀
I skal som minimum uploade et pasfoto i vietnamesiske mål (4×6 cm), så mon ikke at I ville skulle have taget nogle alligevel? 🙂
Hej igen
Ja, sådan forstår jeg det nemlig også, altså 25 dollars i alt. Også ud fra anden research. Jeg har også ambassaden mistænkt for at svare på noget andet, selv om jeg udtrykkeligt sagde e-visum og det link, der var på det danske udenrigsministeriums side – som du også henviser til – og at jeg ikke forstod ud fra det, at der skulle betales yderligere ved ankomst. Jeg vil ikke just påstå, at de var super serviceminded og imødekommende på ambassaden, så… 😉 Jo, vi skal alligevel have taget billeder, der passer, så vi ruster os med amerikanske dollars og billeder og krydser fingre for, at vi slipper for 5 x 25 dollars (vi er 5) og ikke 5 x 30 dollars oveni ved ankomst. De penge vil vi heller bruge på noget andet 🙂 Du skal nok få en opdatering, hvis det ikke holder med de 25 dollars. 1000 tak for hjælpen 🙂
Hej igen
Jeg krydser fingre for, at det kun er 25 dollars i alt! Det er desværre lidt hvad jeg har hørt om den vietnamesiske ambassade. Jeg er i en Facebook gruppe for danskere i Vietnam (fra dengang jeg boede dernede) og der hører vi desværre en del historier om ambassaden, som forsøger at kræve ekstra for visum ift. den pris man burde betale 🙁 Tak, Kari og god rejse! Det var da så lidt 🙂
Det fungerede fint med e-visum fra linket fra Udenrigsministeriets hjemmeside 🙂 Vi skulle ikke betale mere i lufthavnen i Hanoi eller bruge flere pasfotos. Vi gik bare igennem ved ‘All Passengers’ og fik vores stempel i passet, efter vi havde fremvist vores udprintede e-visum, vi havde fået på mail. Det gik nemt og hurtigt 🙂
Mvh Kari
Hej Kari
Tak for opdatering. Det er jeg glad for at høre! Det er jo altid rart at spare penge på den slags Jeg håber at I havde/har en god tur til Vietnam
Hej endnu en gang Tine
Da det er min aller første solo rejse til Asien, er jeg ret spændt og nervøs på samme tid. Jeg lander i Cambodia i Siem Reap, og skal fra lufthavnen til mig hostel.
Har du nogen gode ideer til, hvordan jeg kommer nemmest og sikrest frem? Jeg er med på alt med rigtige taxa chauffører og taxameter, men alligevel er jeg super bange for at blive rullet eller snydt.
Faktisk er jeg ret naiv anlagt, hvilket også er derfor jeg er mere nervøs for at blive snydt.
Håber du har nogle gode råd.
Og tak for rådet omkring visum til Vietnam, jeg glemte helt at svare dig.
God dag
Kh Anne-Sofie
Hej igen Anne-Sofie
Det kender jeg godt. Jeg havde det på præcis samme måde første gang jeg skulle afsted 🙂
Den billigste måde skulle være, at gå ud af lufthavnen og tage en tuk tuk, som er ved at sætte andre rejsende af. Det burde koste omkring 6-7 dollars. Husk altid at aftale prisen for tuk tuk osv. på forhånd. Chaufføren vil helt sikkert tilbyde dig en billig eller gratis tur til Angkor Wat, men pas på, det er oftest her at turister bliver snydt. Jeg ville altid booke min tuk tuk til Angkor Wat gennem mit hostel, så bliver man ikke snydt. Du kan også skrive til dit hostel om de kan tilbyde airport-pickup, så betaler du måske omkring 7-15 dollars, men du bliver i hvert fald ikke snydt 🙂 Og ellers ville jeg tage en officiel tuk tuk eller lignende i lufthavnen. I ankomsthallen er der en officiel disk, hvor man kan booke transport, det koster vist omkring 9 dollars 🙂
Det var da så lidt! Jeg vil altid gerne hjælpe, men det er selvfølgelig lidt sjovere, når man også får et svar tilbage 😉 Jeg vil dog lige gøre dig opmærksom på, at du skal flyve ind i Vietnam, hvis du har et evisum 🙂
Kh
Tine
Hej Tine
Mange tak for svar. Jeg kontaktede mit hostel i Cambodia, og de hjælper med transfer.
Da jeg søgte visum til Vietnam, skulle jeg vælge hvilken border jeg krydser, og der valgte jeg en, hvor bussen fra Phom Phen kører hen. Jeg har mit visum printet, så tror du ikke det går?
Kh AS
Hej Anne-Sofie
Det var da så lidt. Dejligt at dit hostel hjælper
Nå, kan se at de har ændret betingelserne, så man godt kan bruge det over landegrænser. Hvor fedt! Det havde jeg slet ikke opdaget og det vil jeg da lige tilføje i mit indlæg Så kan du jo sagtens!
Rigtig godt tur, jeg er sikker på at den nok skal blive fantastisk!
Kh
Hej
Jeg har lige været inde på udenrigsministeriets hjemmesiden angående Thailand. http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/thailand-pas-og-visum/
Her har jeg ikke kunne finde det med at rejser over land kun for et visa på 15 dage, eller er det mig der har misforstået det? 🙂
Jeg kan se, at de har ændret deres hjemmeside for et par måneder siden. Så det kan sagtens være, at reglerne har ændret sig. Det ser det i hvert fald ud til. Så skal jeg da vist lige have opdateret min guide 🙂 Tak for at gøre mig opmærksom på det!
Jeg skal mødes med venner i vietnam, vi satse på vi er der en måned. Jeg søger e, visum viaden anbefalet hjemmeside, men min venner har ikke søgte de satse på de få en via on arrival, men som jeg læser din blog, så kan man kun få det til 15 dage, derefter skal man har forsøgt hjemmefra, kan det pas? Vi skal yderligere rejse til bali, og der skal vi også være ca. 3 – 4 uger, men ved læsning af visum regler, stå der at man skal have en billet som viser a man rejser igen ude af landet igen!!, Når vi ikke vide hvor længe vi skal være der har vi ikke købt en hjemmerejse billet, kan vi kom ind i landet så???
Tak for en fantastisk og informative hjemmeside.
Hej Thomas
Det er helt korrekt, at man kun får til 15 dage, hvis man ikke søger på forhånd og man kan risikere, at de afviser en, hvis man har en billet ud af landet som er senere end de 15 dage (jeg tror dog, at det er ekstremt sjældent, at det sker). Derudover skal man jo forlænge, hvis man får de 15 dage og der har jeg hørt lidt delte meninger om hvor let det er. Så jeg vil klart anbefale, at I søger et evisum på forhånd. Ja, altså jeg blev spurgt, om jeg kunne vise en billet ud af landet, da jeg besøgte Bali i 2016 og ville have et gratis visum. De virkede til at spørge alle, så jeg tror godt, at I kan regne med at blive spurgt. Umiddelbart ville jeg bare købe en billig flybillet til Kuala Lumpur eller Singapore fra Bali en måned efter jeres ankomst. De kan oftest fås for få hundrede kroner, så gør det jo ikke så meget, hvis man misser det fly 🙂 Husk dog, at det gratis visum til Indonesien ikke kan forlænges, så jeg vil anbefale, at I betaler for et visum, hvis I overvejer at være der længere end en måned 🙂
Det var så lidt, er glad for at høre, at du kan bruge den 🙂
Mvh
Tine
Hej Tine
Ved du om man jeg kan rejse til Malaysia, videre til Vietnam og så tilbage til Malaysia i forhold til visumreglerne?
Så vidt jeg har forstået får man 90 dages visum til Malaysia, men ved du om jeg kan rejse ind i landet 2 gange? 🙂
Ja, fordi du forlader landet, så får du visummet igen, når du kommer tilbage til Malaysia
Hej Tine!
Vi er to, der skal afsted på en 3 måneders rejse rundt i Asien, og er under planlægning af turen kommet i tvivl omkring visum, når vi skal fra Vietnam til Cambodja. Vi tænker måske at flyve til Cambodja, men ved du så hvordan man skal forholde sig til visum?
Håber du kan hjælpe, og tak for en helt vildt inspirerende blog!!
Mvh.
Sofie
Hej Sofie
Flyver I til Cambodja får I bare et visum i lufthavnen eller I kan søge online på forhånd 🙂
Det var så lidt. Jeg er glad for at I kan lide den 🙂
Tine
Hejsa. Super lækker side, har brugt den en del i planlægningen
Hvis man vil til Myanmar og skal have et E-visum, skal det så printes ud eller hvorledes?
Mange tak, det er jeg glad for at høre
Man behøver ikke for så er man registeret i deres IT-system, men vi havde nu alligevel printet den ud for en sikkerheds skyld, men fik ikke brug for den
Hej Tine
Jeg skal rejse til Myanmar og vil søge et evisum og vil lige høre om man skal printe visummet ud eller hvad gør man med det?
Vi havde printet det ud (just in case), men skulle ikke vise det 🙂
Hej Tine.
Jeg har lige været inde og finde lidt informationer på din gode hjemmeside omkring visa regler for henholdsvis Thailand, Vietnam, Filipinerne og Indonesien.
Jeg rejser til Thailand her på søndag, men vi er pludseligt kommet i tvivl omkring alle reglerne for visa, og om man skal have bestilt udrejse billet til alle stederne på forhånd.
Vi har valgt at kun bestille hostel samt fly til Bangkok, men ikke nogle andre destinationer, da vi gerne vil gøre det hen af vejen.
Så, kan du måske hjælpe med, om vi skal have bestilt fly osv. til alle steder hjemmefra, eller om vi kan gøre det på vores rejse?
På forhånd tak.
Mvh Emma
Hej Emma
Officielt skal I have ud af alle landene, men jeg er kun selv blevet spurgt om at vise en billet ud af landet i Indonesien og i Filippinerne. I Filippinerne var de ret strikse med det, så der tror jeg ikke, at I slipper udenom at købe en billet. I Indonesien virkede de ikke nær så strikse med det, men jeg blev stadig spurgt.
I kan sagtens tage destinationerne undervejs, men når I beslutter jer for en dato at tage til Filippinerne på, så køb også gerne en billet ud af landet (evt. en som kan ændres for billige penge) og det samme med Indonesien.
Jeg har fløjet mange gange til Thailand og er aldrig blevet spurgt, men skulle I blive spurgt, så kan I altid købe en billig busbillet ud af landet og så vælge ikke at bruge den 🙂
Mvh
Tine
I forhold til visa til Vietnam, hvor søger man om det henne? Og hvad koster det
I langt de fleste tilfælde kan du søge her https://evisa.xuatnhapcanh.gov.vn/en_US/web/guest/khai-thi-thuc-dien-tu/cap-thi-thuc-dien-tu men det kommer an på hvilken grænseovergang, du bruger. Det koster 25 dollars
Hej Tine.
Min kæreste og jeg skal rejse til Asien fra juli til sep.
Planen er vi skal lidt rundt i forskellige lande.
Men jeg faldt over visum reglerne i Thailand. Planen er at vi rejser til og fra Bangkok. Men imellemtiden skal vi rundt til lidt af hvert.
Spørgsmålet er om vi burde søge visum til Thailan? Ændre det vores situation, hvis vi har ud og hjem rejse fra Bangkok? Er det billigst for os at flyve til Bangkok og derfra videre eller vil foreslå andet?
Forresten er det en super rejseblok du har.
Hilsen Jakob og Louise.
Hej Jakob og Louise
Jeg er aldrig blevet spurgt om at vise returbillet ud af Thailand, når jeg har fået de 30 dages gratis visum til landet 🙂
Hvis I bliver spurgt, så ville jeg bare sige, at I forventer at rejse til Cambodja indenfor 30 dage og hvis ikke det er nok, så kan I altid købe en billig flybillet ud af landet, når I står i lufthavnen, men som sagt, så er jeg aldrig blevet spurgt, selvom jeg efterhånden er fløjet til og fra Bangkok lufthavn en del gange 🙂
Bangkok, Kuala Lumpur og Singapore plejer at være nogle af de billigste destinationer at flyve til i Sydøstasien, så dem ville jeg nok kigge på.
Mange tak for rosen
Mvh
Tine
Hej Tine.
Jeg sidder i Indonesien og læser din spændende blog om dine rejser, bla om Cambodia. Når der står at det koster 30 dollars for visum er det så kontant eller kan man betale med kort? Jeg har ikke dollars på mig og hvis jeg kan være fri for at veksle vil jeg helst det.
Mvh Klara
Hej Klara,
Tak for at læse med. Jeg er glad for at høre, at du kan lide bloggen. Rejser du over land, så skal du betale kontant og jeg ved ikke hvordan det er i lufthavnen, da jeg faktisk aldrig har fløjet ind til Cambodja. Men dollars er alligevel den valuta som man bruger mest i Cambodja, så måske du skulle velske nogle penge eller hæve i lufthavnen? Ellers kan du søge et evisum her https://www.evisa.gov.kh/ det kan du betale for med kort 🙂
Mvh Tine
Hej.
Vi skal ud og rejse for første gang i Asien. Hvis vi rejser fra Danmark til Bangkok og flyver derfra til Vietnam og kun bliver i Vietnam i 15 dage og rejser retur til Bangkok behøver vi så et visum til Vietnam?
Hej Cindy
I behøver ikke et visum til Vietnam, fordi I maks er der i 15 dage. I skal bare have booket jeres flybillet ud af landet inden I rejser dertil 🙂
Mvh Tine