Ubud er min favoritby på Bali. Her er masser af kultur, skøn natur, lækre restauranter og jeg tror at det er de færreste, som ikke er vilde med Ubud når de først har besøgt byen. Den af masser at byde på til enhver smag, så her kommer mine favoritoplevelser i Ubud, Bali!

Reklamelinks er markeret med*, bruger du dem, støtter du bloggen med få kroner, uden at det koster dig ekstra.

rismarker i Ubud

Campuhan ridge walk

Den ekstremt populære Campuhan Ridge walk

Vandring i rismarkerne

Ubud er fyldt med smukke og frodige rismarker. Det er enormt afslappende at gå en tur i rismarkerne. I rismarkerne er der ingen der dytter, ingen der råber og ingen maskiner. Her er ikke andet end smuk natur og ro, så det kan hurtigt blive helt terapeutisk at gå i rismarkerne! De ligger tæt på centrum og turene er lette så alle kan være med!

De fleste besøger den meget populære Campuhan Ridge Walk, som bestemt også er flot! Kom dog gerne tidligt eller sent, så du undgår de fleste crowds. Når du så har gået Campuhan Ridge Walk, så anbefaler jeg, at du også går Subak Juwuk Manis, der er langt færre turister og en mere lokal feeling, men det betyder bestemt ikke, at der ikke er smukt!

Rejsetip: Det er også muligt at leje en mountainbike (med eller uden guide) og cykle i rismarkerne, hvis du har brug for lidt mere aktion eller cykle fra Kintamani til Ubud. Tjek priser her*.

monkey forest, Ubud, Bali

Monkey Forest

Monkey Forest er efterhånden ret berømt. Det er, som navnet antyder, en skov fyldt med aber. Skoven alene kunne dog være taget ud af Indiana Jones eller Tomb Raider. Man føler lidt, at man går på opdagelse og finder et forladt tempel midt ude i junglen, bort set fra, at man faktisk er i en større by og man sjældent er den eneste turist i junglen. Jeg ville egentlig gerne have været der igen, her anden gang, jeg var på Bali, men nåede det desværre ikke…

Pris for indgang: 50.000 rupiah (∼25 kr) for voksne og 40.000 (∼20 kr) for børn
Åbent: 8.30-18.00

Rejsetip: Kom sent om eftermiddagen, så er aberne nemlig blevet stopfodret af turister og er mindre aggressive, men der er også færre turister på den tid. Vær dog opmærksom på, at aberne kan være frække at tage ting fra turister på alle tidspunkter af dagen, så hold godt fast i dine ting og lad vær med at slæbe for mange ting med ind i skoven.

Ubud market

Ubud market

Jeg elsker generelt markeder og Ubud market er bestemt ikke en undtagelse! Her kan du finde alt fra frisk vanilje og krydderier til smukke saronger, smykker, flotte kurve, men der er selvfølgelig også det sædvanlige souvenirsskrammel. Men jeg synes bestemt, at markedet er et besøg værd!

Stemningen er god, selvom nogle sælgere godt kan være lidt for meget, altså lidt for aggressive. Jeg nød at gå rundt på markedet med lidt koldt at drikke og kigge på de mange smukke ting. Jeg fik selvfølgelig også købt lidt – husk, at prutte godt om prisen!

Rejsetip: Kommer du tidligt eller sent, så kan sælgerne være særlig desperate, så du kan ofte få en lidt bedre pris, men du vil også opleve at nogen af sælgerne bliver lidt for ivrige…

tempel i Ubud

Oplev den balinesiske kultur helt tæt på

Ubud er Balis kulturelle centrum. Du kan opleve alt fra træudskæring, atelier, templer og traditionel dans. Er du til kultur, så er der helt sikkert en kulturform som passer dig! Af templer i byen kan jeg anbefale Pura Taman Saraswati, også kendt som lotustemplet, der ligger lige bag ved Cafe Lotus og Starbucks, templet i Monkey Forest selvfølgelig, men ellers er der også masser af andre særpræget templer lidt udenfor byen. Tjek priser på en tur til de forskellige steder i og omkring Ubud her*

biah biah i ubud, bali

Spis dig gennem Ubud

Ubud (og Indonesien generelt) har en fantastisk køkken, som jeg synes er lidt overset ift. det thailandske og det vietnamesiske køkken. Jeg fik ikke en eneste dårlig ret i Ubud. Øen har virkelig mange friske grøntsager og frugter, og jeg kan i allerhøjeste grad anbefale, at du giver dig i kast med nogle forskellige retter og ikke kun smoothiebowls.

I gaden Jalan Goutama er der især mange lækre steder at spise, og jeg har da også givet mine bud på nogle lækre spisesteder i Ubud her. Men vil du virkelig gerne komme tæt på kulturen, så burde du overveje et madlavningskursus i Ubud!

Få en balinesisk massage

Okay, det er måske ikke helt unikt for Ubud, men let’s face it, det er skønt med noget forkælelse! Så forkæl dig selv med en ægte balinesisk massage. Du kan vælge en af de billige massager til kun 30 kroner (så kan enhver backpacker altså have råd til lidt forkælelse!), dog vil jeg anbefale, at man vælger et af de lidt dyrere steder, så er oplevelsen en helt anden.

Det behøver ikke være voldsomt dyrt, det kunne fx være hos Jaens Spa* eller gå all in og tage ud til et spa i rismarkerne fx ved Forest Spa*, her bliver der kælet for alle sanser, og det skulle eftersigende være alle penge værd. Tjek priser her*.

Tip: Vælg gerne en lidt ældre massør, da de trods alt har lidt mere erfaring og derfor har lidt bedre styr på tingene 😉

Pura Tirta Empul templet

Bonus: Besøg nogle af områderne udenfor Ubud

Ubud ligger rimelig centralt på Bali, så det er også en oplagt mulighed, at leje en chauffør eller en scooter for en dag og tage ud i de fantastiske landskaber på Bali. Tag til Kintamani og se den smukke udsigt over Mount Batur eller bestig Mount Batur* eller man kan vandre op ad den mindre kendte og mindre besøgte Mount Abang*, besøg Tvillingesøerne (Lake Buyan og Lake Tamblingan), se Muduk Waterfall, Tegenungan vandfaldet og meget mere! Riverrafte på Ayung River*. Se flere muligheder her*.

Wenara Bali Bungalows, ubud, bali

Wenara Bali Bungalows*


Hvor skal man bo i Ubud?


Jeg har besøgt Ubud to gange. Den ene gang var på en familieferie og den anden gang var på en backpackerrejse. Derfor har jeg også boet forskellige steder i Ubud.

På min backpackerrejse til Ubud boede jeg på hostel, så jeg kunne møde en masse rejsende. Jeg boede på In Da Lodge, men de spillede desværre konstant høj musik, og jeg kom til Ubud for at finde ro. Derfor vil jeg ikke anbefale In Da Lodge. Hostellet i sig selv var egentlig virkelig godt med pool og gode fællesområder, men den høje musik ødelagde for mig. Til gengæld har jeg hørt virkelig godt om WW Backpackers* og Puri Garden* i Ubud, så dem ville jeg vælge en anden gang, jeg skulle til Ubud som backpacker.

På familieferien i Ubud boede vi på Wenara Bali Bungalows*. Hotellet var dengang væsentlig mindre end det er i dag, men dengang var der også færre turister på Bali. Wenara Bali Bungalows* ligger lige ved Monkey Forest og tæt på restauranter, butikker m.m., men det ligger alligevel placeret lidt nede, så man ikke rigtig får larm fra vejen. Hotellets medarbejdere er virkelig søde og morgenmaden er lækker. Jeg vil gerne bo her igen. Tjek priser her*.

Derudover har læsere anbefalet Tegal Sari Ubud* (tjek priser her*) og Viceroy Bali*, hvor Viceroy skulle være det ultimative hoteloplevelse (tjek priser her*).

 

Flere indlæg fra betagende Bali

6 Comments

  • Hej Tine

    Dejligt at læse om de forskellige lande så man kan få lidt mere indsigt i hvordan det er.

    Kunne godt tænke mig at rejse til lande som Sri Lanka, Vietnam, Cambodia, Bali på min rejse, men tænker på om det man oplever er meget det samme så det ikke kan betale sig at rejse til så mange lande, eller om det er meget forskellige i lige disse lande og man oplever diverse ting hvert sted

    Hilsen Rikke

    • Hej Rikke

      Det kan jeg godt forstå! Selvom de lande umiddelbart minder om hinanden, så synes jeg de er meget forskellige (jeg har dog ikke været i Sri Lanka endnu). Fx er Cambodja meget fattigt og er stadig meget præget af sin historie. Landet Har rimelig uberørte paradisstrande, en fed jungle og selvfølgelig masser af kultur. Vietnam er ekstrem divers her kan du bestige bjerge, sejle på Mekongfloden (det kan du også i Cambodja), du kan jagte smukke vandfald, udforske smukke Hoi An og selvfølgelig se Halong Bay. Bali har de mange templer, den frodige regnskov, river rafting, surfing, gode dykkeemuligheder, vulkaner og selvfølgelig rismarkerne i Ubud. Har du tid, så vil jeg forslå at du også ser mere end Bali. Af de tre lande er Vietnam min favorit, men jeg har også haft nogle fantastiske oplevelser og har flere vietnamesiske venner, men Cambodja og Bali er også fantastiske steder!

      Hilsen
      Tine

  • Hej Tine
    Jeg har læst din blog om Bali og du skriver at hvis man har spørgsmål skal man endelig skrive, så det gør jeg derfor. Vi er netop ved at planlægge en rejse til Bali og vi skal afsted 10 dage ca og jeg tænker vi måske vil tage 2 overnatninger i Ubud. Jeg har kigget på et hotel der ligger i Jalan Bisma ca 15 min gang fra både abeskoven, Campuhan Ridge Vandretur og the royal palace. Vil det være et godt udgangspunkt i forhold til at vi også gerne vil bo lidt jungleagtigt, men tæt på by og kan vi let komme til Tegallalang rismarkerne her også ?
    Med venlig hilsen
    Christina

    • Hej Christina

      Selvfølgelig hjælper jeg gerne Der kan være meget stor forskel på hotellerne og hvordan de føles, selvom de ligger i samme gade. Personligt ville jeg nok vælge et hotel som lå længere ude i rismarkerne, altså måske ude ved Campuhan eller lidt længere ude, for at få junglefølelsen Men som sagt, så kan der også være forskel på de individuelle hoteller

      Det er let at komme til Tegallalang. I kan bare hyre en chauffør eller en taxa til at tage jer derud. Jeg vil forslå, at I kombinerer jeres besøg til Tegallalang med et besøg til nogle vandfald eller lignende 🙂 Jeg kan også anbefale Subak Juwuk Manis rismarker!

      Mvh Tine

  • Hej Tina.
    Vi skal 7 uger til Lombok/Bali med vores børn på 2 og 5 år. Men det med mange myg inde i eks. Ubud bekymrer mig. Har du/I været meget generet af myg? Og fået vaccine for japansk hjernebetændelse ?
    Dit indlæg om Bali og Ubud frister, men tanken om fugtige landområder med mange myg bekymrer mig.
    På forhånd tak.
    Mvh Christina

    • Hej Christina,

      Jeg mindes ikke lige umiddelbart, at jeg rigtig fik nogle myggestik på Bali. Jeg har både været der i den tørre og den våde sæson og generelt er myg ret glade for mig
      Jeg har fået japansk hjernehindebetændelse, men generelt vil jeg anbefale, at du kontakter en læge med speciale i rejsemedicin ift vacciner.
      Ubud og Bali er virkelig også dejlige! Og jeg tænker, at det også må være et dejligt sted at have børn med til.
      Mvh
      Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *