Semuc Champey var et af de steder, som jeg havde glædet mig til at opleve, da jeg skulle til Guatemala. Men Semuc Champey ligger også langt fra de fleste ting i Guatemala. Så jeg var også i tvivl, om det var turen værd. Efter en lang nat i en natbus fra Atitlánsøen ankommer jeg til Lanquin – klar til en tur til Semuc Champey.
“Skal vi tage en dagstur til Bald Rock National Park og Girraween National Park?” spurgte min veninde fra Brisbane. Selvom parkerne ligger mindst 3 timers kørsel fra Brisbane, så havde de længe stået på min liste over steder, som jeg gerne ville besøge i Australien, og jeg havde nævnt dem for hende. Så jeg sagde straks: “Ja!”. Tidligt næste morgen sætter vi kursen mod parkerne med høje forventninger.
Klokken er 2 om natten, jeg er netop ankommet fra Agnes Water/1770 og sidder på en benzintank i Rockhampton, hvor jeg forsøger at holde mig vågen. Jeg skal videre med en bus kl 5.30, men kan desværre ikke tjekke ind på et hostel eller et hotel i de timer. Så nu må jeg holde mig vågen.
Et ældre ægtepar sidder ved bordet ved siden af mig. De gør blot et kort stop, inden de skal videre nordpå. Vi falder i snak, og konen i forholdet virker en anelse bekymret for mig og spørger mig gentagende gange, om jeg nu er sikker på, at jeg er okay.
Men her er personale, lys osv. Jeg er sikker på, at jeg nok skal forblive sikker her på tankstationen. Jeg har trods alt også backpacket mere farlige steder end Australien.
Ved Minjerribah (North Stradbroke Island eller Straddie) er en af Australiens bedst bevaret hemmeligheder, Manta Bommie. Efter flere uger med meldinger om djævlerokker (manta rays) ved Manta Bommie, var jeg ikke i tvivl. Jeg blev nødt til at tage til Minjerribah (North Stradbroke Island) endnu engang. Især fordi jeg missede djævlerokkerne tidligere på året!
Lady Elliot Island – det lyder jo næsten som en royal oplevelse og efter at have hørt den ene kollega efter den anden i Hervey Bay lovprise denne lille ø i the Great Barrier Reef, besluttede jeg mig for, at det måtte være alle pengene værd!
Blue Mountains i Sydney stod for tur. Jeg løb gennem Central station for at finde spor nr 7, og kastede mig nærmest ind i toget til Blue Mountains for at nå det, inden dørene lukkede. Blot for at finde ud af, at jeg var tidligt på den og havde næsten et kvarter til det kørte. I det mindste var der ikke mange med toget, som kunne se mit “elegante” stunt.
At svømme med hvalhajer har altid været en af mine helt store drømme. Så da timingen passede, besluttede jeg mig for at rejse til Western Australia og opfylde min drøm om at svømme med hvalhajer i Exmouth.
Jeg kører ind på parkeringspladsen i Porongurup National Park. Morgenduggen ligger stadig tungt på græsstråene. Jeg træder ud af min bil, morgenkulden bider mig lidt i kinderne. Der holder kun en anden bil på pladsen. Måske kulden er til min fordel – tænker jeg. Jeg indser dog hurtigt, at vi ikke er alene.
Halong Bay er et must do i Vietnam og et sted, som jeg altid havde drømt om at opleve. Jeg vidste bare, at jeg skulle der forbi, når jeg engang kom til Vietnam, men det kan også være lidt farligt, for vil det nu leve op til mine forventninger?
Jeg havde talt med mange og meningerne om Halong Bay var delte. Heldigvis fandt jeg Vietnams billigste endagscruise rundt i Halong Bay til kun 14 dollars (98 kroner), så om ikke andet, så havde jeg ikke mistet så mange penge.
