Jeg har efterhånden prøvet det meste på mine rejser. At madforgiftning i Jordan, at blive fanget i en supertyfon i Filippinerne, vælte på scooter på Bohol, at min bagage blev forsinket på vejen til Beijing og et utal af flyforsinkelser! Jeg ved ikke, om jeg er ekstra uheldig end de fleste. På de fleste rejser oplever man lidt problemer, nogle større end andre, og det er selvfølgelig klart, at man oplever lidt flere end de fleste, når man rejser lidt mere end gennemsnittet.

air asia fly

Men jeg har også i en lang periode oplevet mange flyforsinkelser og væsentlig flere end gennemsnittet. I en periode, skød jeg på, at 80% af mine fly var forsinket. Nogle gange, var det heldigvis kun få minutter, fx da jeg skulle hjem fra Gdansk og andre gange op mod 26 timer ekstra, som fx da jeg skulle hjem fra Thailand og skulle fejre, at min bror blev bachelor.

Langt de fleste gange tager jeg det selvfølgelig med et smil, for det er sjældent, at man kan gøre så meget ved det. Engang i mellem kan man være heldig, at blive overflyttet til et andet fly, så man ikke bliver så forsinket. Men så heldig var jeg ikke, da jeg skulle hjem fra Thailand.

Ikke nok med det, så fik jeg det også virkelig dårligt af at skulle holde mig vågen til flyet, så jeg følte mig halvsyg i Dubai, og så havde de glemt at ombooke mig og skaffe mig et hotel, da jeg kom til Dubai. Selvom det selvfølgelig var hurtigt løst, så gav det ikke det bedste indtryk.

Nogle gange kan man være heldig at få op mod 4500 kr i erstatning for flyforsinkelsen! Det har jeg faktisk været “heldig” at få, da jeg blev mere end 3,5 time forsinket på min rejse fra Toronto, Canada til Danmark.


Reglerne for kompensation ved flyforsinkelse


Hvad du kan få i kompensation afhænger af hvor lang flyvetur du har, hvilket selskab du flyver med og hvor lang forsinkelse du oplever. Jeg har lavet denne tabel, som forhåbentlig hjælper med at få styr på reglerne for kompensation for flyforsinkelse. Det kræver naturligvis, at der ikke er usædvanlige hændelser som fx uvejr, lockout af flypersonale eller lignende.

flyforsinkelse regler

Disse regler er gældende, hvis du rejser fra en lufthavn i EU eller hvis du rejser til en lufthavn i EU med et EU selskab. Så hvis du bliver mere end 4 timer forsinket på din hjemrejse fra fx Thailand, så er du ikke berettiget til erstatning, hvis du flyver med Emirates, men du kan få erstatning, hvis du er fløjet hjem med SAS.

Gratis mad og drikke Erstatning Hvad kan man få i erstatning?
Flyrejser under 1.500 km Efter 2 timers forsinkelse Efter 3 timers forsinkelse 250 euro per passager
Flyrejser på 1.500-3.500 km Efter 3 timers forsinkelse Efter 3 timers forsinkelse 400 euro per passager
Flyrejser over 3.500 km udenfor EU Efter 4 timers forsinkelse Efter 4 timers forsinkelse 600 euro per passager

Du har også ret til et hotelophold, hvis din forsinkelse er henover natten. Ved en forsinkelse på mindst 5 timer, kan du vælge ikke at rejse og få refunderet billetprisen. Kompensationen kan ligeledes halveres, hvis flyselskabet får ombooket dig til et andet fly.


Regler for kompensation ved flyaflysning


Ved flyaflysning har man ret til:

  • At få billetten refunderet
  • At blive ombookning til næste ledige afgang
  • At blive ombookning til et senere tidspunkt

Derudover kan man muligvis også få erstatning på samme måde, som hvis dit fly havde været forsinket (det kommer an på omstændighederne).

bagageforsinkelse regler


Regler for kompensation ved forsinket bagage


Det er faktisk også muligt, at få en kompensation, hvis ens bagage bliver forsinket. Man kan få dækket udgifterne til nødvendige køb, dog op til 10.000 kr.

Hvad der er nødvendige køb er op til det individuelle flyselskab, så det kan være svært at vide, hvad de betegner som nødvendige køb. De fleste rejseforsikringer dækker heldigvis også ved bagageforsinkelse. For at få kompensation skal du:

  • Meld bagageforsinkelsen til flyselskabet eller handling agenten i lufthavnen og få en PIR Rapport
  • Gem kvitteringer for køb af nødvendige indkøb
  • Køb kun det mest nødvendige

Men bliver din bagage forsinket på hjemvejen, så er det meget begrænset, hvad du kan få i kompensation, da flyselskaberne regner med, at du har det fornødne i dit hjem.

regler flyaflysning


Slutbemærkning


Ved bagageforsinkelse har jeg for det meste brugt mit forsikringsselskab som tager sig af de juridiske formaliteter med flyselskabet. Man kan bare kontakte flyselskaberne efter en flyforsinkelse for at søge erstatning. Det kan dog være svært at få flyselskaberne til at udbetale noget som helst.

Så vil du undgå et tovtrækkeri med flyselskaberne, så kan du kontakte et firma som ordner tingene for dig. Det kunne fx være Airhelp, Dansk Rejsehjælp eller et lignende firma (reklamelinks, du støtter bloggen, hvis du bruger et af disse links). De tager som regel 25% af din kompensation (Dansk rejsehjælp tager dog også moms oven i de 25%) til gengæld skal du nærmest ikke røre en finger.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Flere rejsetips

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *