Jeg har hørt rigtig mange spørge om de egentlig behøver en rejseforsikring. Ja, en rejseforsikring er dyr, men har du ikke råd til at betale for en forskring, så har du heller ikke råd til at rejse. Og her er hvorfor, jeg mener det.

Reklamelinks er markeret med *

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide* og rejseforsikringer gennem mine links. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Bevares, de fleste har nok råd til at betale for at komme på hospitalet med en lettere skade i Asien, men kommer man alvorligt til skade, så kan et hospitalsfly til Danmark let komme til at koste en halv million og det samme kan en ambulancekørsel i USA også komme til at koste. Det er nok de færreste som har råd til at betale den slags, heldigvis er det også de færreste som har brug for hospitalsfly eller at køre med ambulance.

Laos - sydøstasiens gemte juvel

Vandring i Muang Ngoi, Laos – vær opmærksom på om din rejseforsikring dækker vandring

Men en rejseforsikring dækker også meget mere end det! En rejseforsikring dækker, for det meste, også hvis du misser et fly, hvis din bagage er forsinket, hvis dine ting bliver stjålet, hvis du får brug for at snakke med en krisepsykolog, hvis du kommer til at lave en skade på en lejebil, evakuering og meget mere.

Der er selvfølgelig stor forskel på, hvad forsikringerne dækker, hvor meget de dækker og hvad de koster. Men som oftest koster de omkring 20-40 kr. om dagen. Det er en lille pris at betale for at vide, at man er dækket for et utal af ulykker og uheld. I dette indlæg kommer jeg til at gennemgå forskellige forsikringer og deres dækninger, så du forhåbentlig kan vælge den rigtige for dig.

hoppebillede bagan, myanmar

Rejseglæde i Bagan, Myanmar


Hvad er en afbestillingsforsikring?


En afbestillingsforsikring skal købes, når du køber din flybillet eller når du køber din rejse gennem et rejsebureau. En afbestillingsforsikring dækker, hvis du bliver nødt til at aflyse eller rykke din rejse i tilfælde af:

  • Sygdom eller tilskadekomst
  • Alvorlig sygdom eller dødsfald i din nærmeste familie
  • Indbrud eller brand i din bolig
  • Du bliver indkaldt som vidne i retssag eller til aftjening af værnepligt
  • Du er blevet gravid efter køb af rejsen, og graviditeten, ifølge lægen, gør, at du ikke kan rejse
  • Du bliver skilt/separeret
  • Der forekommer bedrageriske handlinger eller overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i din egen virksomhed
  • Du bliver opsagt og skal påbegynde nyt job

Den dækker altså hvis der sker noget uforudsigeligt før din rejse, oftest får du pengene tilbage og skal selv købe en billet, men den kan også dække, så du kan ændre din billet. Den dækker ikke, hvis du pludselig ændre mening og ikke vil rejse eller hellere vil rejse på et andet tidspunkt, ligesom den heller ikke dækker efter afrejse.

Nogle flybilletter kan dog også købes, så de kan ændres før afrejse (for et gebyr + evt forskel i prisen mellem ny og gammel billet). Så tjek altid betingelserne.

dykning på lady elliot island

Dykning er betegnet som en ekstremsport, så der kan være forskel på, hvordan din rejseforsikring dækker dykning. Billedet her er taget på Lady Elliot Island.


Husk det blå sygesikringskort i Europa!


Rejser du i EU, Storbritannien, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, så skal du altid huske det blå sygesikringskort! Din rejseforsikring dækker nemlig den egenbetaling, som du har udover det blå sygesikringskort. Det betyder, at du ikke er sikker på, at du kan få dækket dine udgifter, hvis du ikke har fremvist dit blå sygesikringskort først.

OBS: Hvis du har glemt dit blå sygesikringskort, så kig i din digitale boks på borger.dk – der burde du have en digital version


Enkeltrejseforsikring eller årsrejseforsikring – hvad skal man vælge?


Mange spørger, hvad forskellen på en årsrejseforsikring og en enkeltrejseforsikring er.

En årsrejseforsikring dækker alle dine rejser i løbet af et år, dog ikke rejser som er længere end 60 dage (i nogle tilfælde dækker den kun i op til 30 dage), ligesom forretningsrejser som oftest ikke er dækket af en årsrejseforsikring.

En enkeltrejseforsikring dækker kun én rejse til gengæld dækker den hele din rejse, så frem at du har betalt for at have forsikringen under hele din rejse. En enkeltrejseforsikring er naturligvis dyrere end en årsrejseforsikring, så er du ikke væk i længere tid end 60 dage, så burde en årsrejseforsikring som oftest være nok.

cebu, filippinerne

I Filippinerne fik jeg brug for min rejseforsikring, da min trommehinde sprang p.g.a. en øreinfektion


Rejseforsikring via indboforsikring


Langt de fleste indboforsikringer tilbyder også muligheden for at købe en rejseforsikring (bor du hjemme hos dine forældre, er du dækket af deres indboforsikring).

Den slags rejseforsikringer dækker som oftest rejser op til 60 dage, nogle kan være begrænset til rejser i Europa, men mange dækker rejser i hele verden. Som oftest kan det lade sig gøre at tilkøbe ekstra dage for en merpris. Det har jeg selv gjort flere gange, bl.a. da jeg var i Asien i 2015 og 2018.

Gennem min forsikring har jeg løbende kunne tilkøbe flere dage. Det gjorde jeg bl.a. i 2018, hvor jeg ikke havde en flybillet hjem, og derfor ikke vidste hvornår jeg ville hjem. Og kommer jeg hjem tidligere end forventet, så kan jeg afbestille de sidste dage, og få pengene for de dage retur.

Det kan være meget forskelligt, hvad forsikringen dækker og under hvilke betingelser, så jeg vil anbefale, at du ringer ind til din forsikring og forhører dig ad.

bagageforsinkelse regler

Fordele ved min forsikring har været:

  • Mit kamera og andet elektronik er 100% dækket af forsikringen, dog har jeg en selvrisiko
  • Jeg er dækket under dykning og meget andet ekstremsport
  • Den er fleksibel, hvis jeg tilkøber flere dage
  • Prisen ligger i den billige ende, fordi jeg også betaler for mine andre forsikringer ved siden af
  • Den dækker mine behov bedst (det er ikke sikkert, at den dækker dine behov bedst, så læs betingelserne)
  • Du kan få hjælp af dansktalende medarbejdere

Ulemper ved min forsikring

  • Den dækker ikke, hvis jeg vil arbejde undervejs (dog er frivillig arbejde dækket)
  • Den dækker kun de første 60 dage, men flere dage kan oftest tilkøbes

coasteering i wales

Det er vigtigt at have ekstremsport dækket som fx coasteering i Wales


Gouda


Gouda rejseforsikring er en af de mest kendte på det danske marked, og den har en af markedets mest omfattende dækninger. Derudover er der flere tilkøb, hvis man gerne vil dækkes yderligere end på standardforsikringen.

Den gode dækning er også en af grundene til, at rigtig mange rejsebureauer anbefaler, at man bruger Gouda, når man rejser. Man kan vælge en standard eller super dækning, langt de fleste rejsende burde kunne klare sig med standard, men læs betingelserne for de to dækninger for at finde ud af, hvilken der passer på dine behov.

Fordele ved Gouda er:

  • Dækker rejser, også hvor du skal arbejde og studere
  • Dækker bl.a. dykning, bungy jump, bjergbestigning m.fl. ekstremsports
  • Det er muligt at tilkøbe dækning af varig mén, hvis du ikke har en ulykkesforsikring i forvejen
  • Man kan tilkøbe forsikring af personlige ejendele, som dækker tyveri m.v. op mod 7000 eller 10.000 kr, så dyrere ting er dækket, men en enkelt genstand er maks dækket med 50% af forsikringssummen. Dvs et kamera er maks dækket for 3500 eller 5000 kr, resten skal du selv betale
  • Det er muligt at vælge selvrisiko til eller fra
  • Du kan få hjælp af dansktalende medarbejdere

Ulemper ved min forsikring

  • Den er lidt dyr
  • En computer er maks dækket med 2000 kr og et kamera med objektiv er maks dækket med 3500 eller 5000 kr – så det er ikke sikkert, at det er nok til at dække din computer og/eller kamera
  • Selvrisiko kan være høj

Rejseguide el nido: Nacpan beach

Rejs uden bekymringer

smukke landskaber i vietnam


True Traveller


True Traveller* er endnu en international rejseforsikring. Forsikringen dækker personer som har statsborgerskab eller hjemadresse i et EØS-land (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, altså EU, Norge, Island og Liechtenstein).

True Traveller* er billigere end World Nomads og Gouda. Den er mere fleksibel ift at sammensætte en forsikring som passer på dine behov. True Traveller* har tre forskellige dækninger: True Value, Traveller og Traveller Plus.

Jeg vil klart anbefale, at du vælger Traveller som minimum, da True Value ikke dækker search and rescue eller hvis du misser en flyforbindelse. Derudover kan du vælge, hvor meget du vil være dækket af ekstremsport osv. Langt de fleste burde kunne klare sig med “Adventure Pack” under ekstremport. Skal du på working holiday, så dækker Adventure Pack også ved lettere specified/farm work.

rejseforsikring

Fordele ved True Traveller

  • Dækker alle rejser, også hvor du skal arbejde og studere (dog ikke hvis du skal arbejde som dykker)
  • Dækker bl.a. dykning, bungy jump, bjergbestigning m.m.
  • Omfattende og fleksibel dækning
  • Den er fleksibel, da du kan fornye din rejseforsikring, mens du rejser
  • Den kan være billigere end Gouda og World Nomads

Ulemper

  • Elektronik er kun dækket med 250 pund (2100 kr), det er dog muligt at tilkøbe en dækning af elektronik eller andet værdifuldt op mod 450 eller 750 pund (3850 eller 6420 kr).
  • Selvrisiko på 35, 75 eller 125 pund (300, 640 eller 1070 kr). Det kan dog fravælges for en merpris.

Tjek priser her*

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Flere praktiske tips

2 Comments

  • Hej Tine
    Tak for at skrive din guide, som gjorde mig opmærksom på Truetraveller 🙂
    Jeg har lige indsendt min ansøgning til et WHV til Japan, så endte med at komme i kontakt med et par forskellige forsikringsselskaber og jeg tænkte, at jeg ville dele et par ting, jeg blev gjort opmærksom på, som måske er interessant for dine læsere:
    – Det kan være en fordel at undersøge om restpræmien af forsikringen kan betales tilbage, hvis du kommer hjem, før end du har planlagt. Dette ville Gouda og Europæiske, men ikke Truetraveller
    – Hvis man er væk i lang tid (for mit vedkommende et år), kan det være en fordel at fravælge selvrisiko, da den vil træde i kraft hver gang man skal til lægen f.eks.
    – Det kan være at forsikringsselskabet ikke vil dække dig hvis du skal arbejde, eller ikke dækker under arbejde. Så vidt jeg fik at vide dækkede Gouda og Truetraveller arbejde, mens Europæiske ikke gjorde, men jeg kunne stadig få min øvrige tur dækket hos dem. Hos mit eget forsikringsselskab, ville de slet ikke forsikre mig, da de hørte, jeg skulle arbejde.
    Hilsen Marie

    • Hej Marie

      Det var da så lidt og mange tak for at supplere med information!
      Det er absolut nogle gode pointer og helt korrekt ift. arbejde, det er lidt forskelligt hvordan man er dækket af de forskellige forsikringsselskaber, så det skal man helt klart have styr på! 🙂
      Jeg har også som oftest valgt at betale lidt ekstra for at frevælge selvrisikoen, men det tænker jeg er en smagssag.

      WHV i Japan lyder godt nok også spændende! God tur
      MVh
      Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *