Byron Bay

Alt det der med visum kan være lidt svært, at overskue, specielt hvis man rejser til flere lande på samme tur! Jeg har efterhånden rejst i mange lande, også nogle stykker i Oceanien. Så jeg har prøvet at søge visum og det er faktisk ikke så svært.

Jeg har her samlet en oversigt med alt du behøver at vide om at søge visum til lande i Oceanien, for at hjælpe dig til at få en lettere rejse. Jeg vil prøve, at holde listen opdateret løbende, men for nyeste information, så læs mere på udenrigsministeriets hjemmeside.

OBS: Udover visum, så kræver mange lande, at dit pas er gældende 6 måneder udover din forventet hjemrejse og mange kræver en returbillet. Disse regler kan hele tiden ændre sig, så tjek en ekstra gang på um.dk og skriv evt. hertil, hvis der er sket ændringer.

God rejse!

lady elliot island

Lady Elliot Island i Australien

Visum til Australien

Skal man bruge visum til Australien?

Ja, danskere skal søge visum til Australien på forhånd.

Turistvisum til Australien

Hvis du “blot” skal rejse i Australien, så kan du søge om et evisitor (subclass 651). Det er gratis, hvis du søger det online her ellers kan du betale 20 dollars ved at søge gennem appen (findes både i appstore og google play). Det giver dig tilladelse til at rejse ind og ud af Australien så mange gange du vil indenfor 12 måneder, men hvert ophold må maksimalt vare 3 måneder.

Skal du bruge mere end 3 måneder i Australien, så skal du søge et Visitor Visa (subclass 600). Det koster 150 dollars og giver dig mulighed for at opholde dig i Australien i op til 12 måneder.

hoiser lane, Melbourne

Street art i Melbourne

Vil du arbejde i Australien?

Det er ulovligt at arbejde på et turistvisum, og du kan komme i store problemer, hvis du overskrider betingelserne for dit visum. Så lad vær med det. Hvis du vil arbejde i Australien og er under 35 år, så kan du søge om et Working Holiday visum (subclass 417). Det koster 510 dollars og giver dig muligheden for at arbejde i Australien i op til 12 måneder.

Hvis du er ældre end 35 år, så kan du muligvis søge om et skilled visa, men det er ikke let at få et arbejdsvisum til Australien, udover et working holiday visum, og det er ikke noget, som man lige gør!

Få inspiration til Australien her

Visum til Fiji

Danskere får 4 måneder gratis visum ved grænsen til Fiji.

Visum til Kiribati

Danskere får 120 dages visum ved grænsen til Kiribati.

indian head, fraser island

K’gari (Fraser Island)

Visum til Marshalløerne

Danskere får 90 dage gratis visum ved grænsen.

Visum til Mikronesien

Danskere får 90 dage gratis visum ved grænsen.

Visum til Nauru

Du skal søge et visum til Nauru på forhånd ved at skrive til visa@naurugov.nr. Jeg kender ikke prisen eller længden for et visum.

coromandel, New zealand

Coromandel i New Zealand

Visum til New Zealand

Skal man have visum til New Zealand?

Man skal ikke søge om et decideret visum til New Zealand som turist, men man skal søge om en NZeTA (New Zealand Electronic Travel Authority), så en rejsetilladelse der fungerer lidt på samme måde som et visum.

En NZeTA gælder i op til 2 år og giver dig tilladelse til at rejse ind og ud af landet så meget, som du vil, men du må maksimalt at være i landet i tre måneder af gangen.

Det koster 23 dollars, hvis du søger via hjemmesiden her, og 17 dollars, hvis du bruger deres app (til iPhone og til andriod). Derudover skal alle turister betale 35 dollars i afgift (IVL) til at bevare naturen og forskellige faciliteter. Det betaler man i samme omgang som ens NZeTA.

Hvad hvis man gerne vil arbejde i New Zealand?

New Zealand har også working holiday visums, ligesom Australien. Det kan søges af unge op til 30 år. Er du ældre, skal du have et skilled visum, og det er ikke let at få!

Få inspiration til New Zealand her

Inferno Lake, Waimangu Volcanic Vally, New Zealand

Waimangu Volcanic Vally, New Zealand

Visum til Palau

Danskere får 90 dage gratis visum ved grænsen.

Visum til Papua New Guinea

Du skal søge visum på forhånd. Det koster 150 dollars (amerikanske). Du kan søge her.

Visum til Salomonøerne

Danskere får 90 dage gratis visum ved grænsen.

Visum til Samoa

Danskere får 90 dage gratis visum ved grænsen.

wai-o-tapu national park

Wai-O-Tapu National Park

Visum til Tonga

Danskere får 90 dage gratis visum ved grænsen.

Visum til Tuvalu

Danskere får 30 dage gratis visum ved grænsen.

Visum til Vanuatu

Danskere får 30 dage gratis visum ved grænsen.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere information og inspiration fra Oceanien

2 Comments

  • Hej Tine

    Jeg står og skal til Australien og skal derfor søge visum. Ved du hvor lang tid der går før man har sit turist, hvis man søger det online?

    På forhånd tak! Du har virkelig en god og flot side! 🙂

    • Hej Amalie.
      Det tager ikke lang tid. Normalt er det godkendt indenfor få timer, men nogle gange tager det nogle uger 🙂 god tur!
      Tusind tak for de søde ord!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *