Mit 2020 – et år med frustrationer, held og oplevelser for livet

Endnu et år er gået. 2020. Jeg tror, at mange havde planlagt noget særligt for 2020, og overalt på sociale medier ser jeg, at folk er lettet over, at 2020 endelig er slut. Hvis du er en af dem som er lettet over, at 2020 endelig er slut, så ved jeg præcis, hvordan du har det.

Jeg havde det præcis på samme måde, da 2019 sluttede. Mit 2020 har også været udfordrende, men jeg har også meget at være taknemmelig over i 2020.

Noosa National Park

Min beslutning om at flytte til Australien

I 2019 mistede jeg et familiemedlem og en gammel ven indenfor en uge. Jeg var nødt til at “slå op” med nogle venner (selvom det var det bedste, så var det stadig hårdt). Jeg fik en øreoperation og var efterfølgende nødt til at holde mig i ro i længere tid end forventet. Og værst af alt, så var jeg arbejdsløs hele året – det var hårdt konstant at blive afvist og føle sig nytteløs og tilstrækkelig.

Derfor besluttede mig for, at tingene skulle ændre sig i 2020. Jeg var ikke sikker på, hvordan jeg skulle ændre min situation, men jeg var fast besluttet på, at den skulle ændres!

Pludselig dukkede der et job op på Færøerne. Det lød enormt spændende og lå lige til højrebenet ift. mit speciale (syntes jeg i hvert fald selv). Jeg søgte derfor jobbet.

Samtidig begyndte tanken om Australien at dukke op i mit hoved. Mine venner virkede til at have lettere ved at finde arbejde som biolog i Australien. Jeg elsker landet og havde faktisk troet, at min rejse til Asien i 2018 ville ende på et working holiday visum i Australien, men da min trommehinde sprang i Filippinerne, valgte jeg at tage hjem til Danmark.

Derfor besluttede jeg mig for, at jeg ville tage til Australien, hvis jeg ikke fik arbejdet i Færøerne. I midten af februar fik jeg at vide, at stillingen var gået til en anden. Kort forinden var jeg til sidste kontrol ovenpå min øreoperation, og der fik jeg ok fra lægen til at rejse til Australien og dykke.

Jeg søgte derfor om mit visum, som jeg fik en uge senere, og et par uger efter det sad jeg på et fly mod Melbourne.

Ferie i Melbourne og en verden som lukkede ned

Melbourne er den første destination, som jeg har oplevet i Australien. Tilbage i 2012 fløj jeg til Melbourne og havde knap to dage der, før jeg roadtrippede gennem midten til Darwin. Jeg forelskede mig i byen med det samme og var spændt på, om jeg stadig kunne lide byen.

Det var underligt at være i Københavns lufthavn, når lufthavnen var så tom for mennesker. Kort forinden var corona kommet til Danmark, men landet var endnu ikke lukket ned. Alligevel var lufthavnen ret tom. Jeg stod på intet tidspunkt i kø, og på flyet havde jeg en hel række for mig selv. Det var nok den bedste flyveture, som jeg nogensinde har haft. Ingen stress i lufthavnen og masser af plads til mig selv.

• Jeg ankom til Australien d. 11/3-2020.
• To dage senere opfordrede udenrigsministeriet danske rejsende til at tage hjem.
• To dage efter indførte Australien 14 dages tvungen isolation for alle indkommende rejsende.
• To dage efter det lukker staten ned for at australiere kan rejse ud, og dagen efter det bliver de kaldt hjem.
• To dage efter det lukker Australien for alle udlændinge som ikke har permanent opholdstilladelse.
• Dagen efter det lukker de første strande og to dage efter det går landet i lockdown. Jeg stod uden job, uden en fast bopæl (dog fik jeg lov til at bo hos nogle venner som havde et ledigt værelse) og stort set uden et netværk, og jeg blev mere i tvivl om min beslutning var den rigtige som månederne skred frem….

Jeg oprettede webnørden.dk og prøvede at bruge mine kompetencer indenfor hjemmesider, SEO og webdesign på at forsøge mig selv under lockdown. Jeg fik selvfølgelig ikke en hel masse kunder i hus med det samme, men jeg fik tjent lidt som kunne holde mig kørende i en kortere periode.

Gennem lockdown var regeringen og befolkningen flere gange efter udlændinge og især backpackere (læs: folk på working holiday visum). De bad os om at skride hjem. Australiere hamstrede i månedsvis, de kom op at sloges om toiletpapir, så politiet blev nødt til at komme og sørge for, at folk kun fik en pakke toiletpapir med hjem.

Folks adfærd endte med at gøre mig meget utryg. I længere tid overvejede jeg faktisk at tage hjem. Alting var lukket, min opsparing blev langsomt mindre og mindre.

Hvad der fik mig til at blive i Australien…

En dag sad jeg dog på Facebook, hvor jeg opdagede et gammelt opslag i en facebook-gruppe for biologistuderende ved James Cook University, hvor personen ledte efter frivillige. Det var ikke lige det felt, som jeg er vild med, så jeg besluttede mig for at se gruppen i gennem for andre opslag, som jeg måske havde misset.

Der var det. Et opslag med en drømmestilling som marine mammal observer. Det lød som et drømmejob for mig, men desværre var ansøgningsfristen overskredet. Jeg valgte derfor at tage chancen og spurgte, om de stadig manglede folk.

Nogle dage senere skrev de, at de stadig ville tage mig i betragtning, hvis jeg sendte min ansøgning indenfor 1,5 dag. Jeg sendte derfor en ansøgning mindre end en dag senere, så de kunne se, at jeg ikke er typen som afleverer arbejde i sidste øjeblik 😉

D. 2/4 (mindre end en uge efter, at jeg sendte min ansøgning) fik jeg at vide, at jeg havde fået jobbet. Der var bare en hage. Vi kunne først starte, når corona-restriktionerne tillod det…De håbede, at vi kunne starte i slutningen af maj, men der var ingen som kunne vide det.

Jobbet fik mig dog til at blive i Australien. For mig var det et drømmejob, som jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at jeg kunne få!

Startdatoen blev rykket tre gange. Da vi startede, var jeg nede på 46 dollars (cirka 200 kr). Men jobbet var alle frustrationer og bekymringer værd. Jeg elskede hvert sekund, og jeg var helt i gennem lykkelig. Jeg mødte utrolig søde og inspirerende mennesker, og jeg fandt endelig det arbejde, som fik mig til at føle mig hjemme.

Jo, det var frustrerende, når vi ikke kunne arbejde. Jo, det var vildt koldt at sejle hurtigt i en åben båd, når temperaturen kun sagde 4 grader. Og jo, det var hårdt at arbejde 11-12 dage i streg i op til 13 timer om dagen. Men hold nu op, hvor var jeg lykkelig, og jeg tog gerne seks uger mere.

Endnu et drømmejob

Da arbejdet, som marine mammal observer, var overstået, følte jeg mig tom og trist igen. Det føltes som en kamp at få lov til at arbejde, det var nogle af de bedste uger i mit liv, og pludselig var det slut. Det blev til mange tårer, før jeg samlede mig op og fik sendt nye ansøgninger ud.

Jeg skrev til en masse forskere for at høre, om de manglede en forskningsassistent. De fleste arbejdede hjemme og kunne derfor ikke bruge en ansat eller en frivillig. En aften var jeg ved at give op, og jeg tænkte, at jeg måske lige så godt kunne rejse hjem. Lettere nedtrykt tog jeg ned til vandet, da det er et af mine yndlingssteder i naturen.

Jeg sad og tog billeder af solnedgangen og Townsville, da min mobil begyndte at ringe. Min mobil ringede ellers aldrig i Australien. Det var en forsker som hedder Kate.

Jeg havde mailet hende en time tidligere. Hun tilbød mig et ubetalt arbejde som forskningsassistent i Hervey Bay. Så hørte jeg ikke meget mere af samtalen, da min hjerne allerede var begyndt at tænke på alt det praktiske og glemte Kate fuldstændigt. Kate tog heldigvis stilheden som en meget dansk ting.

Da vi afsluttede samtalen, begyndte jeg at græde af glæde. Jeg vidste, at jeg blev nødt til at takke ja til stillingen, så måtte jeg bruge pengene, som jeg lige havde tjent ved delfin-jobbet til at få tingene til at hænge sammen.

Jeg skulle kun være frivillig i 3 uger, men jeg elskede det så meget, at jeg blev der i 5 uger fuldtid og efterfølgende i 3 uger på deltid.

Og Kate har fortalt mig, at min begejstring for hvalerne og oplevelserne, mindede hende om, hvorfor hun startede som forsker i hvaler og delfiner i første omgang.

Efterfølgende arbejdede jeg på et gartneri udenfor Hervey Bay. Da det gik op for mig, at min eneste ferie havde været fire dage i Melbourne, før hele verden lukkede ned, besluttede jeg mig for at rejse til Fraser Island og dernæst Gold Coast og Byron Bay, hvorefter jeg rejste langsomt nordpå og besøgte Brisbane, Agnes Water, Great Keppel Island, Townsville og til sidst Cairns.

Det var rart at opleve lidt af Australien og ikke bekymre mig for meget om arbejde, løn og corona.

Jul og nytår i Australien

Langsomt kom julen nærmere, og det mindede mig om, at min familie skulle have været på besøg i Australien. Det gør i forvejen ondt ikke at vide, hvornår jeg kan rejse til Danmark eller se min familie eller venner igen, da jeg pt ikke ville kunne komme tilbage til Australien.

Jeg opdagede, at et lokalt dykkerfirma i Cairns havde et kursus som rescue diver over julen. Det lød perfekt! Jeg kunne komme væk fra fastlandet og have en jul fyldt med oplevelser, og få et certifikat som åbner endnu flere jobmuligheder for mig. Derfor blev julen tilbragt på Great Barrier Reef.

Jeg dykkede 10 gange, fik min rescue diver og havde en skøn tid! Så blev det nytårsaften, og jeg vidste faktisk ikke helt, hvad jeg skulle den aften. Heldigvis mødte jeg nogle australske fyre på mit hostel, som jeg drak mig fuld med, dansede gennem Cairns, så fyrværkerishow og skålede mig ind i det nye år med!

Var det meant to be?

Det var alt i alt en fantastisk sjov aften, nok også fordi alting var spontant. Nu sidder jeg og kigger tilbage på 2020 og kan ikke lade vær med at tænke, om noget af alt dette var meant to be?

Havde jeg rejst til Australien i 2018, så havde jeg ikke fået jobbet.

Jeg havde overvejet at købe en flybillet til Australien med afgang cirka en uge efter den, som jeg endte med, da den var billigere. Men jeg besluttede mig for, at jeg lige så godt kunne komme afsted så hurtigt som muligt. Havde jeg købt den anden billet, så var jeg aldrig kommet ind i Australien før grænsen lukkede.

Havde jeg ikke valgt at tage til Townsville efter et par dage i Melbourne, så var jeg endt i lockdown på et hostel i Melbourne, og så havde jeg hverken havde haft penge nok til at blive i landet i de tre måneder, og jeg havde ikke fået delfin-jobbet.

Havde jeg ikke kigget i den Facebook-gruppe eller havde spurgt, om de stadig manglede folk, så havde jeg heller ikke fået delfin-jobbet. Og havde min teamleder ikke fortalt mig om Kate og senere havde delt et interview med, hvori de sagde, at Kate var i Queensland for at forske, så havde jeg aldrig skrevet til hende.

Normalt har Pacific Whale Foundation også forskere som flyver ind fra Hawaii, men de kunne ikke komme ind i år p.g.a. corona, derfor spurgte de Kate, om hun ville overtage forskningen i år. Hun boede på daværende tidspunkt i Aarhus og nåede heldigvis tilbage, før regeringen satte kvoter på, hvor mange der kunne rejse ind i landet om dagen.

De første par uger måtte Kate arbejde med at indsamle data alene p.g.a corona-restriktionerne. Et par dage før jeg sendte en email, fik hun at vide, at hun godt måtte have en forskningsassistent, og hun havde faktisk en anden som stod klar, men desværre var den person i New South Wales, og Queensland havde lukket sine grænser for New South Wales.

Så Kate stod til at skulle klare det hele selv, da min mail tikkede ind. For hende var det en velsignelse, at hun ikke længere skulle lave to personers arbejde. Kate har senere sat mig i kontakt med andre forskere, og hun har lært mig meget. Vi er blevet tætte venner, og jeg er så glad for, at jeg tog chancen!

Jeg er så lykkelig for, at jeg tog chancen og flyttede til Australien! Og endnu mere at jeg valgte at være stædig og blive, selvom det måske så sort ud flere gange. Jeg ved endnu ikke, hvad 2021 vil bringe, men mit nytårsforsæt er, at jeg vil tilbringe endnu mere tid med at arbejde med havpattedyr, og at jeg vil tage endnu flere chancer!

Mit 2020 har ikke været perfekt. Jeg ved endnu ikke, hvornår jeg kan se venner og familie i Danmark, og året har også været turbulent. Men mine jobs, de mennesker, som jeg har mødt, og de oplevelser, som jeg har fået, kan få mig til at græde af glæde! Og jeg er sikker på, at jeg nok skal få revanche, når det kommer til kys og krammere fra venner og familie! <3

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra fantastiske Australien