Jordan er et fantastisk land, og jeg forelskede mig lynhurtigt i landet. Det er let at rejse rundt i Jordan, maden er lækker, der er masser af kultur, skøn natur og fantastiske seværdigheder!
Man føler sig hurtigt som Indiana Jones, når man tager på opdagelse i Petra, man kan opleve et vildt ørkenlandskab i Wadi Rum, bade i det døde hav og dykke i det røde hav!
I denne rejseguide til Jordan vil jeg give mit bud på en rute, hvis turen går til Jordan, så du kan nå omkring de bedste seværdigheder og oplevelser i landet. Du kan læse om mine oplevelser med at rejse i Jordan her.