Det er stadig mørkt, når jeg lister ud af hostellets (reklamelink) hoveddør. Gaderne står tomme og kulden bider i kinderne. Med hastige skridt sætter jeg kursen mod et af verdens syv vidundere – Petra!

Vejen gennem The Siq

Jeg snupper hurtigt et kort på spansk, da de endnu ikke har nået at fylde op med de engelske. Med hastige skridt forsætter jeg mod indgangen og videre mod Al-Khazneh. Jeg overhaler hurtigt en lille turgruppe og begiver mig mod the Siq.

En lokal mand kommer ridende i et højt tempo og spørger om jeg ikke skal leje en hest til at tage mig ned til The Treasury, men jeg takker pænt nej tak og forsætter langs vejen.

Petra - en af verdens syv vidundere

Overalt omkring mig er der klipper som nærmest minder om et månelandskab. Jeg bliver nærmest helt opslugt af landskabet og må minde mig om, at jeg er på en mission om at se The Treasury før de fleste turister ankommer.

I The Siq bliver jeg omgivet af klipper som er op mod 80 meter høje. Mit hjerte begynder at banke hårdere og hele min krop begynder at dirre af spænding. Ind i klipperne er der skåret billeder af guder samt kanaler som kan føre regnvand fra Wadi Musa og ind til Petra. Jeg bliver straks fascineret af arbejdet og det går op for mig civilisationen ved Petra er langt højere end hvad jeg forventede.

Mødet med Al-Khazneh aka The Treasury

Pludselig ser jeg de første glimt af Al-Khazneh i gennem en lille sprække mellem klipperne. Jeg kan mærke et sug i maven og holder vejret det meste af vejen. Kort føler jeg, at jeg er den første som opdager Petra, hvilket jo er langt fra sandheden. Jeg bliver dog så overvældet, at jeg tænker: “Er det det?”.

Et par andre rejsende er også ankommet og er i gang med at tage deres billeder. En lokal mand kommer ridende på med et par kameler. Efter at have taget de obligatoriske billeder forsætter jeg videre ind i Petra.

Te med en beduin

Jeg går forbi en lille bod og en mand spørger, om jeg vil have en top te. Jeg spørger ham, om jeg har hørt rigtigt. Hvortil han nikker og svarer: “Hvis du altså har tid”. Jeg har mødt flere rejsende som er blevet inviteret på te og mad i Jordan, og jeg tænker, at det er en oplagt mulighed for at stille alle mine nysgerrige spørgsmål, så jeg takker pænt ja tak.

Han tænder straks for bålet og begynder at varme vandet. Jeg sætter mig på tæppet og kigger op mod himlen og de høje klipper. Jeg trækker vejret dybt og minder mig om at være ekstra til stede i dette øjeblik. Det er den slags oplevelser, som man ikke kan planlægge, men som man som oftest husker bedst.

Han spørger ind, til hvem jeg er. Så fortæller han om sit eget liv og om Petra generelt. Han bor i en hule lidt væk fra turistattraktionerne. Vi ender med at snakke sammen længe og han forslår, at jeg kommer tilbage senere, så vil han vise mig nogle udsigtspunkter og få mig ind til Petra by Night, helt gratis. Det er et tilbud, som jeg ikke kan takke nej til!

Jeg takker for teen og hans gæstfrihed og begiver mig atter ud i Petra for at udforske området endnu mere.

The Street of Facades, Petra

The Monastery/Ad Deir

Jeg sætter mig lidt og kigger målløst på The Street of Facades. Det er ikke til at begribe, hvordan de har fået bygget de mange facader og jeg tør slet ikke tænke på, hvor lang tid det har taget.

Jeg sidder og observerer de mange facader og de mange turister som nu er i området, da den første af mange mænd spørger, om jeg ikke skal fragtes til The Monastery på et æsel. Jeg takker pænt nej tak. Det er ikke det samme som at opleve det på gåben og så ser æsel ærlig talt også slidt ud.

Petra

Jeg går ned af den støvet vej, solen banker fra oven og mens den ene mand efter den anden spørger, om jeg vil leje et æsel eller en kamel. De sidste 800 trin til The Monastery virker næsten som en umulig opgave i middagsheden, så jeg holder en lille frokostpause i skyggen med en hundehvalp og kæmper mig de sidste trin op ad bakken.

The Monastery, Petra

Her bliver jeg mødt af synet til The Monastery, der er det største monument i Petra – 47 meter bred og 48,3 meter høj. Jeg bliver helt forbløffet over størrelsen! Og med ét er det som om at jeg endelig fatter, at jeg står midt i Petra og får en barndomsdrøm opfyldt.

Petra

The best view in the world!

Jeg finder et lille udsigtspunkt, hvorfra jeg kan nyde synet, men jeg sidder der ikke længe, før et par larmende argentinere sætter sig ved siden af mig. Jeg beslutter mig derfor at gå videre. Jeg lægger mærke til, at folk forsætter endnu længere væk og jeg vælger at følge efter dem.

Ad Deir

Jeg opdager et skilt som reklamerer med at have verdens bedste udsigt. Den mulighed kan jeg ikke lade gå mig forbi, heller ikke selvom det betyder endnu flere trapper i middagsheden. Heldigvis er turen ikke lang. Jeg bliver belønnet med den smukkeste udsigt over bjergene og The Monastery og i nogle få minutter har jeg den helt for mig selv.

Jeg går dernæst tilbage mod The Treasury og undervejs opdager jeg små passager og “hemmelige” seværdigheder og jeg føler mig som en ægte eventyrer.

Petra

Solnedgang i Petra

Jeg når tilbage til The Treasury, men der er stadig noget tid til, at jeg skal mødes med min nye ven. Så jeg sætter mig på en bænk og observerer livet ved The Treasury. Jeg er kommet over den overvældende følelse, som jeg først oplevede og jeg sidder helt tryllebundet og kigger på The Treasury.

Samtidig springer folk rundt for at få det perfekte billede. En lille dreng kommer over og spørge den ældre herre ved siden af mig, om han vil købe en stak postkort. Manden takker pænt nej tak, hvortil drengen spørger: “To your wife?” – svaret er igen nej, men drengen giver ikke op: “To your second wife?” – til stor morskab for os på bænken.

Han forsætter samme rutine hos mig og jeg fortæller ham, at jeg nok skal koncentrere mig om at finde ægtemand nummer 1, før jeg begynder at lede efter nummer 2.

udsigtspunkt, Petra

Jeg går derefter hen til min nye ven og han tager mig straks op til et af Petras mange udsigtspunker, her får vi en fantastisk udsigt over The Treasury og en kop te, inden vi forsætter til et næste udsigtspunkt, hvorfra vi ser solnedgangen.

Vi snakker lidt om Jordan og Danmark. Jeg bliver selvfølgelig spurgt om det uundgåelige spørgsmål, om jeg har en kæreste. Jeg fortæller ham, at jeg er single, men at jeg overhovedet ikke er interesseret i ham. Han trækker lidt på skuldrene, acceptere det og behandler lige så pænt som før.

Solnedgang i Petra

Vi går ned fra udsigtspunktet og går ind i en af de lukkede butikker, hvor hans fætter serverer en traditionel jordansk middag for os.

Petra by Night

Dernæst går vi turen mod et nyt udsigtspunkt. Min gode ven kender arrangørerne af Petra by Night og har lovet mig, at tage mig med derhen, så jeg kan opleve det gratis.

solnedgang i Petra

Jeg sniger mig hen til udsigtspunktet, i mens at han snakker med arrangørerne, så de ikke skal opdage mig. En for en bliver hver lille lampe tændt og The Treasury bliver gradvis oplyst. Nogle vagter går rundt til de forskellige udsigtspunkter, for at tjekke efter rejsende, som skulle have forsøgt at snige sig ind. De lyser ned på vores punkt. Jeg dukker mig, mens min ven rejser sig op og fortæller dem, at det bare er ham og en anden beduin.

Han klatrer ned og efterlader mig på udsigtspunktet. Turister begynder at myldre ind fra The Siq. De finder deres pladser og showet begynder. En lokal mand begynder at spille traditionel musik. Akustikken er fantastisk og det er næsten som at være i en ægte koncertsal. Over os kan man se tusindvis af stjerner. Min oplevelse ved Petra blev lige endnu mere magisk.

Jeg betaler min nye ven nogle drikkepenge for hans hjælp og går udmattet og mættet på oplevelser tilbage til mit hostel. Heldigvis har jeg en dag mere, som jeg bruger på at udforske nogle af de mindre besøgte stier.

vandring i Petra

Vlog fra Petra

Information

Pris for at besøge Petra

50 JD for en dag, 55 JD for to dage, 60 JD for tre dage (hhv. 470, 517 og 564 kr).

Bemærk: Petra by Night koster 17 JD og man skal bruge en dags pas til Petra på det.

Sparetip: For nogle kan det betale sig at købe et Jordan Pass – læs mere her.

Hvor skal man bo ved Petra?

Nogle personer tager på tur fra Aqaba til Petra, men jeg vil helt klart anbefale, at du bor i Wadi Musa, som ligger lige udenfor Petra. Selv boede jeg på Rafiki Hostel, det var ok, men tagterrassen var desværre nedlagt, da jeg var der, det var en af grundene til at jeg havde booket der. Vil du bo tættere på indgangen til Petra, så er ligger Petra Holiday hostel virkelig godt.

Er man ikke lige til hostels eller de helt dyre hoteller, så kunne Esperanza Petra være et rigtig godt bud! Det ligger et stenkast fra indgangen, er rent og pænt samt skulle have en fantastisk udsigt fra værelserne. Der ville jeg klart bo en anden gang!

(Alle tre links er reklamelinks, bruger du dem støtter du bloggen, uden at det koster dig ekstra).

Hvad skal man medbringe til Petra?

Varmt og køligt tøj inklusiv en hat – Det kan være køligt om morgen og rigtig varmt i løbet af dagen. Snacks og vand – Det koster meget mere i Petra end i Wadi Musa – 0,5L koster 1 JD i Petra og 1,5L koster cirka 0,7 JD i Wadi Musa. solcreme, kamera og nogle kontanter.

Tips til Petra

Jeg vil anbefale, at du bruger minimum to dage i området, så du kan komme forbi de mange udsigtspunkter!

Hvis en beduin tilbyder at vise dig vej eller tag dig til et udsigtspunkt, så forvent at det koster penge.

Gør dig den tjeneste at komme, når de åbner, minimum en gang!

Overvej at hyre en guide, det kan du gøre i indgangen, hvor du også køber billetter.


Kort over Petra


Den lilla sti markerer “hovedvejen” mens de andre er nogle af stierne til udsigtspunkterne.

Mere inspiration fra eventyrlige Jordan

8 Comments

  • Flott og utfyllende innlegg om Petra, Tine. Takk for at du tok meg tilbake. Det er flere ting her jeg ikke visste. Det er allltid en fordel å snakke med de lokale. Et av verdens underverk, det er helt sikkert. Mange fine bilder du har tatt også 🙂

    • Det var da så lidt, jeg håber da også, at mine læsere kan bruge det, så de får en fantastisk tur dertil Det er det helt sikkert og det burde stå på enhver rejsendes ønskeliste tak for de søde ord!

  • Åh hvor er det skønne billeder. Jeg havde hel glemt, hvor smukt og fascinerede Petra er.
    Jeg vil også gerne bekræfte dig i, at to dage er bedst. Jeg var der på 1-dags tur fra Aqaba og det har jeg fortrudt. Så vælg som Tine flere dage.

    • Tusind tak! Jeg kunne godt forestille mig, at en endagstur fra Aqaba ville være alt for lidt til mig, men fint at du bekræftet det

  • Det lyder som en helt fantastisk oplevelse, Tine. Petra står højt på min bucket list, men den er lige steget et par pladser efter at have læst dit indlæg!
    Jeg må ærligt indrømme, at jeg til at starte med ikke rigtig troede, at det var muligt at rejse til Jordan som enlig kvinde, men det har du modbevist. ☺️

    • Det er jeg da glad for at høre. Det er bestemt en rejse værd! Jeg vidste heller ikke om det var fedt at rejse alene kvinde i Jordan, men jeg tog chancen og er glad for at alle bekymringer blev manet til jorden Jeg følte mig i hvert fald meget velkommen!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *