Perth, hovedstaden i Vestaustralien, er en af verdens mest isolerede storbyer, som faktisk ligger tættere på Singapore og Bali end Australiens hovedstad, Canberra! Byen er derfor også væsentlig mindre besøgt end byer som Sydney, Melbourne og Brisbane, men heldigvis har Perth en masse oplevelser og seværdigheder at byde på!

De traditionelle ejere af Perth er Whadjuk Nyoongar-folket. Denne blog anerkender naturligvis Whadjuk Nyoongar-folket, som de rette ejere af landet, og respekterer de ældre i fortiden, nutiden og fremtiden.

Reklamelinks er markeret med *


Seværdigheder og oplevelser i Perth


Perth har måske ikke nær så mange seværdigheder som Sydney, men det skal du ikke lade dig gå på af. Noget af det bedste ved Perth er nemlig de naturseværdigheder som ligger udenfor byen. Men her er også seværdigheder til den shoppeglade, den kulturinteresseret og andre typer rejsende.

gågade i Perth

Perths gågader

Perth har to gågader, Hay Street Mall og Murray Street Mall, her er det ikke blot muligt at shoppe amok, der er også masser af muligheder for at nyde solen på en bænk, få lidt billigt og lækkert at spise samt opleve en masse gadeartister – lige fra fantastiske musikere og dygtige tryllekunstnere! En ting er sikkert, der sker altid noget i området! I nærheden ligger også Sankt Mary’s church, som også er et besøg værd!

Rejsetip: Hay Street Mall, Murray Street Mall og 840 Wellington Street har mange fede outdoorbutikker. Og i bunden af de fleste malls kan du finde en food court, hvis sulten skulle melde sig.

Elizabeth Quay, Perth

First Contact statuen

Elizabeth Quay

Sydney har Circular Quay og Perth har Elizabeth Quay. Det er herfra alle både fra Perth sejler fra, og det er endnu et hyggeligt område i Perth! Her er den dejligste udsigt over vandet, basketball baner, BHP Water Park og flere skulpturer, så som “First Contact” der forestiller en fugl i en båd.

Skulpturen symboliserer det første møde mellem europæerne og Noongarfolket (aboriginals fra Sydvestaustralien og de oprigtige ejere af landet, hvor Perth ligger). Noongar-folket troede først, at de mange både var deres forfædre, som vendte tilbage fra havet.

Så drik en kop kaffe på en bænk blandt de rolige områder i Elizabeth Quay eller drik måske en cocktail eller spis god mad på en af restauranterne i området.

Perth Cultural Centre

Er du vild med kulturoplevelser og -seværdigheder, så skal du til Perth Cultural Centre! Her ligger Perth kunstmuseum, Perth bibliotek, Western Australia Museum, men er du ikke til museer? Så er stedet alligevel værd at besøge! For der er ofte gratis arrangementer, koncerter, et lille vådområder og pop up caféer!

Rejsetip: Mangler du et gratis toilet eller gratis, koldt drikkevand, så kan det fås på det lokale bibliotek.

Perths arkader og Laneways

Arkader og Laneways

Perth har en masse små arkader, en masse små sidegader, som er værd at udforske! De er alle sammen charmerende og vidt forskellige. Det kan næsten føles som om man har fundet en skjult skat, når man besøger de forskellige arkader. Jeg kan i hvert fald anbefale London Court, Piccadilly Arcade og Trinity Arcade. Du kan se en fuld liste over arkader og laneways her.

Du kan naturligvis også tage med en lokal rundt til byens laneways og arkader*. De kender naturligvis alle de gode steder!

Se priser her*

street art i Perth

Street art i Perth

Noget af det som overraskede mig mest i Perth var mængden af street art i byen! Overalt i Perth er det muligt at se fantastisk street art! For mig gik der hurtigt skattejagt i den og jeg kan anbefale at besøge laneway’en bag Mary Street Bakery i Highgate, Wolf Lane og Grand Lane!

Du kan naturligvis også tage på en guidet tur*, hvor du lærer om historierne bag gadekunsten og flere skulpturer i byen.

Se priser her*

swan river, perth Det lille blå hus på swan river, perth

På tur langs Swan River

Du kan ikke undgå Swan River i Perth! Den er bogstavelig talt midt i byen, og der er flere fine områder omkring. Fra King’s Park kan du også se Swan River og Elizabeth Quay ligger også lige ved floden. Men brug alligevel noget tid til at gå, cykle langs floden* eller tag måske på et flodcruise* eller en kajaktur*.

Så kommer du forbi flere seværdigheder i Perth og det lille blå hus, som du måske har set på instagram, men du kommer også bare til at opleve en rolig side af Perth, og hvis du er heldig, så kan du måske endda se delfiner (øresvin) i floden. Jeg var så heldig, at jeg så delfiner to meter fra flodbredden tæt på Elizabeth Quay. Du øger dog dine chancer ved at tage et flodcruise.

Se priser her*

Cottesloe Beach i Perth

Cottesloe Beach i Perth

Strande i Perth

Enhver storby i Australien har selvfølgelig en masse fantastiske strande. Cottesloe Beach og Scarborough Beach er blandt nogle af de mest populære strande i byen.

Det var desværre lidt for koldt til at tage på stranden, da jeg var i Perth, men jeg besøgte alligevel Sorrento Beach med min lokale veninde, da det var hendes yndlingsstrand. Jeg kan godt forstå, at det er hendes yndlings for den er virkelig smuk! Men strandene er generelt et besøg værd også selvom det er koldt.

 

 
 
 
 
 
Vis dette opslag på Instagram
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

 

Et opslag delt af Rooftop Movies (@rooftopmovies)

Open air cinemas

Open air cinemas er noget af det hyggeligste! Så sidder man i sækkestole, på et tæppe eller en strandstol og ser film under stjernerne. Jeg har tidligere prøvet det i Darwin, hvis bare jeg havde vidst, at der også var mange open air cinemas i Perth, mens jeg var der!

Jeg er egentlig lidt ligeglad med filmen der bliver spillet, men stemningen er bare perfekt og alle pengene værd. Perth har en del open air cinemas, hvorfra at de fleste har åbent november til april, men få har åbent hele året rundt. Jeg skal klart i en open air cinema næste gang, jeg skal til byen! Du kan se en komplet liste over biograferne her.

hvaler i Hervey Bay

Hvalsafari i Perth

Perth er faktisk også et overraskende godt sted at tage på hvalsafari* (ovenstående billede er dog ikke fra Perth, men fra Hervey Bay). Pukkelhvaler svømmer nemlig forbi Perth, når de rejser fra Antarktis til Exmouth og igen senere, når de skal tilbage til Antarktis. Alt sammen i den australske vinter. Men udover pukkelhvaler, så kan man måske også være heldig at se andre arter, som fx delfiner.

Se priser her*

Kings Park i Perth


Parker i Perth


Perth har ikke umiddelbart nær så mange seværdigheder, som mange af de andre australske storbyer, men byen har alligevel nogle flotte seværdigheder og ikke mindst en masse dejlige parker! Måske er det de mange parker, som giver byen dens low key stemning, uanset hvad så virkede Perth bare til at være en anelse mere afslappet end de byer, som jeg har besøgt på østkysten. Mine favoritparker var:

udsigten fra King's Park i Perth
udsigtspunkter i Perth

Kings Park and Botanic Gardens

Man kan ikke tage til Perth uden at besøge Kings Park, der er en grund til at den står i alle guidebøger, og at alle de lokale anbefaler et smut forbi parken! Det er den fineste park, hvor mange brudepar får taget billeder. Her er fyldt med en masse australske blomster, smukke træer, et monument for de faldende i 2. Verdenskrig og ikke mindst udsigt over Perth og vandet!

Det er også et af de allerbedste steder at tage billeder af solnedgangen, hvis du vil have det gode rejsebillede.

Rejsetip: Parken byder også på gratis guidede ture hver dag, kl 10 og 14

Parlamentet i PerthStirling Gardens

Stirling Gardens

Stirling Gardens er byens ældste park, som åbnede i 1845. Dengang var det byens botanisk have og nogle af de oprindelige træer står der stadig den dag i dag. Stirling Gardens er også den park, som jeg tilbragte mest tid i. Den ligger lige midt i centrum og er et dejligt pusterum fra trafik og den livlige gågade!

Her sidder mange lokale og spiser frokost, læser avis eller nyder solen. I parken kan man også Perths ældste bygning som i dag hedder The Old Court House Law Museum samt byens retsbygning. I forlængelse af parken ligger også Supreme Court Gardens, som dog ikke er nær så fin.

Lake Monger

Lake Monger

Lake Monger er lidt fra den sædvanlige “turistrute” i Perth og her er nærmest ingen mennesker. Til gengæld kan du møde sorte svaner, få en flot udsigt over Perth skyline og nyde roen rundt i parken. Tag gerne turen hele vejen rundt om søen og nyd udsigten.


Dagsture ud af Perth


Perth byder ikke kun på seværdigheder i byen, men det er også oplagt at tage på endagsture ud af byen! Her er nemlig fantastiske oplevelser og seværdigheder, ikke så langt fra byen!

fremantle fremantle weekend marketFremantle Market

Fremantle

Fremantle er den hyggeligste forstad til Perth! Fremantle er lidt mere afslappet end Perth, det er blandt andet her de lokale selv tager på weekend, hvis de skal lidt væk fra byens larm. Jeg var vild med Fremantle med det samme!

Det er som en lille provinsby og så alligevel ikke helt. Byen er fyldt med små søde bygninger, endnu en lækker strand og i weekenden er der marked med en masse lækkert mad samt en masse frisk frugt og grønt.

Markedet tiltrækker mange turister og lokale, så selvfølgelig er der også en masse gadeunderholdning. Det er klart et besøg værd, men forvent en del mennesker.

Rejsetip: Tag gerne færgen til Fremantle, det er en flot sejltur.

rottnest island

Rottnest Island

Rottnest Island er et must do nær Perth! Forstil dig en dag med paradisstrande, god snorkling, cykling med en fantastisk udsigt og så kun 45 minutter fra Perth! Man kan ikke tage til Perth uden at besøge Rottnest Island! Læs om mine oplevelser på Rottnest Island her og se alle billetmuligheder her*. Har du dog tiden, så vil jeg anbefale minimum en overnatning på Rottnest Island.

Rottnest Island kaldes Wadjemup på Noongar-sproget. Det betyder “Stedet over vandet, hvor sjælene er”.

Sparetip: Det er billigere, at tage toget til Fremantle og dernæst færgen til Rottnest Island, fremfor at tage færgen til Rottnest fra Perth Centrum.

Se priser her*

swan valley

Bells Rapids

Bells Rapids i den tørre sæson

Swan Valley

Australien er efterhånden ret berømt for deres vin. I Swan Valley er det muligt, at besøge en vingård. Det er egentlig gratis at besøge vingården, og det er egentlig muligt at smage lidt gratis ost, mens man skal betale for vinen. Er man på et budget, så kan det lade sig gøre, at købe sangria til tre personer for rimelig penge. Du kan også booke en tur*, hvis du ikke har bil eller vil undgå at køre.

Rejsetip: Kombinér eventuelt turen med et stop ved Bells Rapids.

Se priser her*

Pinnacles National Park i Vestaustralien

The Pinnacles Desert

Denne seværdighed ligger cirka 2,5 timer fra centrum ligger en af verdens mest særprægede ørkener – The Pinnacles Desert*. Her tårner kalkstensformationer sig op af sandet og skaber et fantastisk landskab. Det er et must see på ethvert roadtrip op ad vestkysten, men er du ikke så heldig, at du skal roadtrippe op ad kysten, så kan det også fint ses på en dagstur fra Perth.

Se priser her*

Wave Rock i Vestaustralien

Wave Rock

Wave Rock er et af de mest unikke landskaber, som jeg har oplevet, og det skal helt klart på din liste, hvis du skal roadtrippe i det sydvestlige Australien! Men igen hvis du ikke er så heldig, at du skal roadtrippe i den del af landet, så overvej om du skal på en dagstur dertil*! Det er simpelthen unikt, men området er heller ikke så voldsomt stort, så står valget mellem Wave Rock og The Pinnacles, så ville jeg vælge The Pinnacles.

Se priser her*

Premier-suite - 2 soveværelser - balkon | Balkon


Hvor skal man bo i Perth?


Hvor man skal bo kommer lidt an på ens præferencer. Personligt synes jeg, at det kunne være hyggeligt at bo i Fremantle, men der sker ikke så voldsomt meget, vil man gerne bo i nærheden af lidt mere liv, så skal man klart bo i Perth. Personligt ville jeg nok bo i nærheden af Elizabeth Quay. De fleste hostels ligger dog nær Northbridge området, der ligger i gåafstand fra centrum. Northbridge har også en del barer, hvis man gerne vil feste, det er dog let at undgå barerne.

Hostel i Perth/Fremantle

Ønsker man et lækkert hotel, så er Fremantle Prison YHA* og Hostel G* uden tvivl de to hostels som står mest ud, især Hostel G, hvor du uden tvivl får den mest luksuriøse hosteloplevelse. Men leder du måske efter et lidt mere socialt hostel, så er Spinners Hostel* eller Billabong Backpackers Resort* måske et bedre valg. Billabong har i øvrigt en pool.

Billigt hotel i Perth

Leder du efter et billigt hotel, så er Riverview on Mount Street* et rigtig godt valg. Det ligger kun et stenkast fra King’s Park og Elizabeth Quay, og er derfor også ret tæt på centrum. Værelserne er store og lyse. De har alle et lille køkken, så man også kan spare penge på at lave lidt mad selv! Men ellers er der også tilknyttet en restaurant, hvor der kan købes morgenmad, frokost og aftensmad. Det er et fund til pengene! Vær dog opmærksom på, at wifi desværre koster ekstra.

Se priser her*

Middel hotel i Perth

Leder man efter den ultimative hoteloplevelse, så skal man klart bo på COMO The Treasury*. Her får man en eminent placering i gåafstand fra det meste i byen. Der er naturligvis indendørs pool, barer/lounger, fire restauranter, roomservice, kunstgalleri, butikker, motionscenter, spa og meget mere. Med en score på 9,8 ud af 10, så ville jeg blive overrasket, hvis alting ikke er perfekt.

Se priser her*

gratis transport i perth


Praktiske informationer


Sådan kommer du til/fra Perth lufthavn

Den billigste måde at komme til og fra lufthavnen er med tog og bus. Skal du til terminal T1/T2 er nummer 37 (rute) bedst – den tager dig til Oats St Station, hvor du kan hoppe ombord på et og, mens nummer 292  (rute) er bedst til terminal T3/T4 – som kører dig til Redcliff Station. Der er dog en gratis bus som kører mellem terminalerne og lufthavnen er meget lille. Så det er ikke så vigtigt hvilken terminal du kommer til. Prisen for bussen er 4,7 dollars (cirka 22,5 kr).

Gratis busser i Perth og Fremantle

Der er flere gratis busser i Perth og Fremantle, de såkaldte CAT busser. De har forskellige farvekoder alt efter deres rute:

  • Blå CAT bus: Kører mellem Perth Busport og Kings Park via Perth Station og Elizabeth Quay Bus Station
  • Grøn CAT bus: Kører mellem Elizabeth Quay Bus Station og Leederville Station via City West Station
  • Lilla CAT bus: Kører mellem Elizabeth Quay Bus Station, QEII Medical Centre og UWA via Kings Park og Thomas St.
  • Rød CAT bus: Kører mellem øst og vest mellem Matagarup Bridge (øst og vest del) via Perth Station og Perth Underground Station.
  • Gul CAT Bus: Kører mellem Claisebrook Station (øst og vest del) via Perth Station

Derudover er det gratis at køre med busser og tog i den “Free Transit Zone”, hvis du starter og slutter din rejse indenfor zonen! Og heldigvis ligger langt de fleste seværdigheder indenfor zonen. Du kan se et kort over zonen her.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Flere indlæg fra Vestaustralien

2 Comments

  • Jeg tager ud og besøger min søn i Australien til Januar og vi planlægger selv vores rejse.
    Super inspirerende læsning

    • Hej Eva
      Tusind tak for de søde ord ❤️ Jeg er rigtig glad for, at du finder det inspirerende. Rigtig god tur!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *