townsville

Jeg bliver ofte spurgt, hvad mit bedste rejsetip er, og det er egentlig ret simpelt: “Spørg de lokale”. De lokale ved altid, hvor de gode spisesteder er, hvilke områder er turistfælder, hvor de gode vandreture er, hvor de gode udsigtspunkter er osv.

Derfor vil jeg altid anbefale, at man spørger de lokale! En god måde at møde lokale på kan være via en free walking tour! En free walking tour kan også være en god introduktion til et land eller en by.

at rejse alene i malaysia

Med lokale i Kuala Lumpur, hvor seværdigheder og mad var temaerne i fokus

Hvad er en free walking tour?

“Free” walking tours er ture, hvor du bliver vist rundt af lokale i forskellige byer uden at betale for selve turen, dog er drikkepenge ofte forventet, så helt gratis er turen ikke. Men du kan selv bestemme prisen ud fra dit budget!

Nogle steder kan en free walking tour endda også have et tema alt efter ens guide, så det kan have fotografering, mad, arkitektur eller lignende temaer.

Med lokale venner i Colombo

Så du kan følge dine interesser og få en tur, som du synes er spændende, men måske du også kan bruge dem til at connecte med din guide mere, fordi I deler samme interesse, hvis du har lyst. Det er jo altid godt med lokale venner.

Det kan være en fantastisk introduktion til et land! Det kan også være en kæmpe hjælpe, hvis man rejser i et land, hvor man ikke kender sproget, fordi ens guide kan give et dybere indblik i kulturen. Hvis du rejser alene kan det især være værd at vide, hvordan man skal begå sig i landet, og hvad man ikke skal gøre, hvis man ikke ønsker at fornærme de lokale osv. Det er alt sammen noget, som du kan spørge din guide om.

lokale i hanoi, vietnams hovedstad

Med lokale venner i Hanoi, hvor mad var hovedtemaet!

Min erfaring med free walking tours

Jeg skiftede selv bekendtskab med free walking tours i Cuzco, Peru, i 2011. Her blev jeg sammen med en anden backpacker vist rundt i Cuzcos gader.

Vores guide kunne fortælle historisk viden om bygningerne i byen, vise os de små gader og hjalp os med anbefaler til spisesteder. Han viste os endda et lille bageri, som var gemt væk i en lille sidegade væk fra de normale turistområder. Det var så hyggeligt et bageri, og det var tydeligt, at der ikke kom mange turister her, og vi ville aldrig have fundet det selv! Derudover kunne vi også stille ham spørgsmål om Peru generelt.

kineser og dansker på den kinesiske mur

Med Fish på Den Kinesiske Mur udenfor Beijing

Jeg forelskede mig med det samme i free walking tours og har siden hen blevet vist rundt af lokale i New York City, Kuala Lumpur, Hanoi, Danang, Bangkok, Cuzco, Perth, Melbourne, Cape Town, på Den Kinesiske Mur, i København og flere andre steder. Jeg har faktisk også selv vist en græker rundt i Aarhus (dog uden at modtage betaling eller drikkepenge).

Mange gange har jeg dog fundet mine lokale guides gennem venner, som jeg har mødt på mine rejser. Men hvis man ikke har lokale kontakter, så er en free walking tour jo en oplagt!

vietnamesisk dong

Hvor meget skal man give i drikkepenge?

Det er lidt forskelligt, hvad jeg ville give i drikkepenge. Det kommer selvfølgelig an på, hvor lang tid du har brugt med guiden, hvor god guiden har været, hvor mange I har været på turen, lønnen i landet osv.

Det kan være enormt svært, især fordi vi ikke rigtig bruger drikkepenge i Danmark! Men jeg ville sikre mig, at min guide fik over mindsteløn den dag. Jeg plejer at sige, at 50-100 kroner per person er et minimum, men gerne mere, især hvis det har været en lille gruppe og en enkelt guide.

restaurant i ipoh

En meget lokal restaurant i Ipoh

Hvordan finder man free walking tours?

Mange gange har jeg fundet free walking tours gennem mit hostel eller venner, men nu er der også kommet en hjemmeside GuruWalk, hvor der har verdens største samling af free walking tours på en side!

Her kan du booke free walking tours med forskellige temaer i mere end 800 byer over hele verden samt naturligvis læse anmeldelser af guiderne. Du kan booke din walking tour dagen før via hjemmesiden, så bliver det ikke nemmere! Personligt synes jeg, at det er ret genialt at have turene samlet et sted!


guruwalk - free walking tour


Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Flere rejsetips fra en erfaren rejsende

4 Comments

  • Hej Tine
    Tak for, at du vil dele dine viden, oplevelser og erfaring . Det giver mig lyst til selv, at komme ud og opleve noget mere af verden. Når jeg kommer afsted, vil jeg helt sikkert prøve med free walking tours.

    • Hej Kari
      Jamen, det var da så lidt. Jeg er da superglad for, at det kan bruges! Jeg håber, at du ville kunne lide free walking tours 🙂
      Mvh Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *