Reklame/inviteret
Vi sidder bagi den lille jeep. Ved siden af mig står der to spande med friske mangroveskud. Vi har sat kursen mod Baan Nangkham havn, eller havn er måske så meget sagt, en flod med pæle er egentlig nok mere beskrivende. Vi skal have en dag i naturens tegn og jeg glæder mig.
På en parkeringsplads i Holyhead bliver vi mødt af Sam som skal være vores guide på dagens coasteeringtur. “Det er den perfekte dag til coasteering! Solen skinner, vandet er nogenlunde roligt og vandet er hele 14-15 grader varmt” siger Sam med et kæmpe smil på læben.
Solen er knap stået op. Jeg står på en vej i Lijiang, Yunnan, og venter på min bus. Hostellet har givet mig et busnummer og et cirka tidspunkt for bussens ankomst, men jeg har ingen billet.
Jeg aner ikke, om jeg skal kigge efter en stor bus eller en minibus, eller om jeg overhovedet står på den rigtige side af vejen. Klokken har for længst passeret mødetidspunktet, og jeg begynder at stresse lidt, selvom forsinkede busser ikke er usædvanligt i Kina.
En af de helt store attraktioner i Chengdu er Chengdu Research Base of Giant Panda Breeding, hvor man kan se de søde pandaer. Det var en af de ting, som jeg havde glædet mig til i forvejen, men samtidig var jeg bange for stedet ville være overrandt.
Mit vækkeur ringer tidligt og jeg kommer hurtigt i tøjet. Jeg har virkelig set frem til denne dag, hvor jeg skal ud at se Kinas pandaer.
Efter at have besøgt Hobbiton og overnattet i Mclaren Falls Park sætter vi kursen mod Coromandel halvøen, som ender med at blive endnu et højdepunkt på vores tur på Nordøen i New Zealand. (mere…)
Dalat er fyldt med smukke vandfald og efter en dag med canyoning ved det smukke og lidt kommercielle Datanla fall, beslutter jeg mig for at udforske flere af byens mange vandfald.
Vi træder et skidt ud fra vores hotel (reklamelink) og bliver straks budt på en taxa. For engang skyld skal vi faktisk bruge en taxa. Vi skal til U Bein Bridge lidt udenfor Mandalay. Taxachaufføren tilbyder en billigere pris end vores hotel (reklamelink) for at køre os derud. Så vi beslutter os for, at lade det komme ham til gode og prutter ikke yderligere om prisen.
Jeg sidder bag på en scooter med vinden i håret på vej mod Can Tho lufthavn. Lufthavnen synes at være umanerlig langt fra centrum og min chauffør virker ikke til at spilde tiden. Med høj fart kører vi gennem rismarkerne med et mål: Lufthavnen og et lille weekendeventyr aka Con Dao Islands, som eftersigende skulle være Vietnams “ukendte” paradisøer.
Jeg glæder mig til at komme væk fra storbyens støj og ud på the off beaten track i Vietnam. Men først skal jeg lige overleve motorcykelturen, hvor jeg letter et par centimeter fra sædet, hver gang vi ramte et humpel i vejen, hvilket sker, ikke så få gange.
Vi havde ikke kørt mere end et minut før en dingo krydsede vejen lige foran vores bil. Kort tid efter fløj to ørne over bilen, mens en kænguru hoppede længere ind i buskadset – Cape Range National Park leverede fra første minut.
Min rejsemakker sov på sædet ved siden af mig og gik glip af hele showet. Jeg følte mig alene i naturen og nød hvert sekund! Vi stoppede ved den første strand og gik på opdagelse på den ellers øde strand. (mere…)