Ruteforslag – Sri Lanka: To uger til en måned – hvad kan man nå?

By TineSri Lanka

Sri Lanka kaldes også Asiens perle. Selvom vi havde nogle uheldige oplevelser og dermed ikke forelskede os i landet, så har landet stadig en masse at byde på lige fra smuk natur til gamle templer. Man kan hurtigt nå at opleve meget på en rejse i Sri Lanka. Vil du se vilde leoparder? Surfe? Ligge på lækre strande? Se templer som er på UNESCOs Verdensarvsliste? Drikke en masse te? Spise lækker mad og opleve et land fyldt med farver, kaos og larm, så er Sri Lanka helt sikkert noget for dig. Her er mit bedste bud på en rute gennem landet. (mere…)

Ella – En rejseguide til den hyggeligste by i Sri Lanka

By TineSri Lanka

Ella er en fantastisk lille bjergby i Sri Lanka, som jeg forelskede mig i fra første minut. I Ella findes der en helt anden ro end i de fleste andre byer, som jeg besøgte i Sri Lanka. Derudover er området også fyldt med en masse skønne landskaber og oplevelser. Det betyder naturligvis også, at Ella ikke er uopdaget, men faktisk er en af de mest besøgte byer i landet, men det skal du ikke lade dig skræmme af! Her er mine bedste tips til Ella.

(mere…)

“Seværdigheder” i Sri Lanka, som du skal undgå, hvis du elsker dyr

By TineSri Lanka

Hvis du ikke allerede har opdaget det, så elsker jeg dyr! Der er ikke mange oplevelser som slår en nærkontakt med dyr, men som biolog (og dyreelsker), så går jeg utrolig meget op i, at et møde med dyrene foregår så meget på deres præmisser som muligt! Men det kan også være en jungle at finde rundt i, særligt i lande, hvor dyrevelfærd ikke tages så højtideligt som i Danmark. Derfor guider jeg dig her til “seværdigheder” i Sri Lanka, som du bør undgå, hvis du kan lide dyr. (mere…)

Yala National Park – Det bedste sted i verden at se leoparder

By TineSri Lanka

elefant, sri lanka

Elefant i Yala National Park

Yala National Park venter i dag. Uret ringer alt for tidligt og udenfor er det stadig bælgravende mørkt. Vi har mest af alt lyst til at slukke for uret og lægge os under tæppet igen, men vi ved godt, at det ikke nytter noget. I stedet får vi langsomt kravlet ud af sengen og finder vores tøj. Vi sikrer os, at vi har alt hvad vi skal bruge og så går vi udenfor i receptionen på vores hotel (reklamelink). Klokken er kun 4 om morgen og kulden får os til at lyne vores sweatshirts ekstra op.

(mere…)

Oplevelser i Colombo, Sri Lanka – Mine anbefalinger til byen

By TineSri Lanka

Da vi (min mor og jeg) rejste til Sri Lanka, var der mange som advarede os mod Colombo. De fleste fortalte os, at byen var alt for hektisk og at der ikke var noget at lave. Så de foreslog, at vi kom ud af Colombo så hurtigt som muligt. Vi besluttede os for at opleve byen alligevel, for at danne vores eget indtryk af byen og fordi jeg har venner som bor i byen. Selvom Colombo ikke er mit favoritsted i Sri Lanka, så er jeg alligevel glad for at have set Colombo, for byen var alligevel ikke så slem som de fleste havde fortalt os.

(mere…)