Tre måneder er næsten gået. Jeg sidder her i Thailand, mens hjemrejsedatoen med hastig skridt nærmer sig. Jeg har ikke været så godt til at få skrevet om mine oplevelser hernede, men jeg skal nok få skrevet en masse om det, når jeg kommer hjem! Jeg vil dog lige bruge lidt tid på at reflektere over de sidste tre måneder, og hvad de har betydet for mig.
Indholdsfortegnelse
Hvorfor jeg egentlig tog afsted
Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg elsker at rejse, men det er ikke den eneste grund til, at jeg tog afsted på denne tur. Efter tre stressfulde år på universitetet kunne jeg mærke, at der måtte ske ændringer. Jeg havde ramt en depression halvvejs gennem studiet, og jeg troede egentlig, at jeg har kommet i gennem den, men indeni følte jeg mig ikke helt som den samme.
Min glæde var forsvundet, og jeg havde sjældent lyst til at lave ret meget. Hverdagen blev hurtigt den samme – morgenmad, forelæsninger, laboratorieøvelser teoretiske øvelser, timer på læsesalen, aftensmad og så nogle timer foran tv’et og evt lidt hygge med en ven.
Jeg ville gerne lave andre ting, men jeg kunne ikke helt finde overskuddet til fodbold eller mange andre ting. Jeg prøvede mange ting, men det var som om, at det ikke ændrede mit humør særlig meget. Jeg besluttede derfor, at holde en pause mellem bacheloren og kandidaten, men med nye regler kunne det ikke lade sig gøre, uden at jeg mistede mit retskrav til en kandidat.
Så det blev starten på en flere måneders lang kamp for at få lov til at tage afsted. Tiden begyndte at blive knap, for hvis jeg ikke skulle ud og rejse, så skulle jeg i hvert fald på udveksling.
Jeg tvivlede flere gange på, om det var det rigtige at gøre, men få dage før deadline fik jeg endelig mit ja. Jeg kunne tage afsted, og det var nu point of no return, og noget jeg bestemt ikke fortryder. Jeg bookede mine billetter, så jeg tog afsted dagen efter min sidste eksamen (som jeg bestod by the way) og kom hjem få dage før det nye semester begynder.
Om at rejse med sin mor
Som I nok har fundet ud af, så startede jeg min rejse sammen med min mor. Jeg frygtede virkelig, at vi ville komme op og tottes og ikke ville kunne rejse hele 3,5 uger sammen. Men jeg blev overrasket! Det hele fungerede fint.
Bort set fra et mindre skænderi, hvor jeg havde været lidt for frustreret og lod det gå ud over hende (undskyld mor), så havde vi faktisk ingen problemer! Og min mor overraskede mig faktisk! Der gik total backpacker i hende. Okay, en mere magelig en af slagsen, men alligevel.
Det var hende som insisterede på at tage en natbus fra Yangon til Inle, og hun var ofte med på at vælge nogle af de billigere værelser, på trods af at renligheden så var meget tvivlsom, for mit budgets skyld.
Hun forstuvede anklen allerede på starten af turen, men det forhindrede hende ikke i at gå lange ture rundt i byerne og områderne – hun er sgu sej! Det har været en fornøjelse at rejse med hende. Jeg er glad for at kunne dele så mange dejlige minder med hende, og jeg håber da at det bliver til endnu flere i fremtiden! Tak mor! <3
Solorejsen
Min solorejse startede ikke helt godt, som forventet. Det tog mig faktisk lang tid, før jeg helt faldt på plads i det med at rejse alene. Det er efterhånden nogle år siden, at jeg har rejst alene i længere tid, og denne gang havde jeg mere hjemve end jeg tidligere har haft eller sådan føltes det i hvert fald.
Rejseproblemerne ophørte ikke helt, desværre. Jeg var nok ikke helt over stresset fra uni. I tre år har jeg været vant til, at der konstant har hængt noget over mit hoved, at der hele tiden har været et eller andet, man lige kunne ordne, og nu havde jeg pludselig intet.
Det tog mig omkring 3-4 uger, før jeg kunne vænne mig til at være helt fri, og yderligere nogle uger før jeg kunne komme helt ned i rejstetempo. Et tempo, hvor det er helt okay, at en dag blot går med, at man går en lille tur og drikker en kop kaffe og så går lidt igen, hvorefter man pludselig skal spise. Det er det tempo, jeg har haft de sidste uger, og jeg nyder det!
Jeg er igen lykkelig og har bestemt ikke lyst til at komme hjem! Hvorfor kan man ikke leve af solskin, havvand og kærlighed? Desværre, er der lige en kandidat som skal overstås. Jeg tror desværre ikke, at den bliver mindre stressfuld, men jeg håber, at jeg husker på, at tage en pause en gang i mellem og ikke glemmer mig selv i alt stresset. Jeg er sikker på, at det nok skal blive spændende, men jeg må huske mig selv på at nyde en kop kaffe en gang i mellem.
Det kan være, at jeg før tvivlede på, om jeg overhovedet skulle afsted på denne tur, men jeg er ikke længere i tvivl om, at det var det helt rigtige at gøre.
En anden rejsende
Jeg startede mine solorejser i Asien i 2011, og jeg kan godt mærke, at jeg har ændret mig siden da. Dengang snakkede jeg med langt flere og følte mig enormt ensom, hvis jeg ikke mødte andre rejsende i flere dage. I dag vil jeg egentlig hellere være alene end at arrangere noget med andre.
Jeg har lidt for mange gange oplevet, at folk har bakket ud eller har ændret vores aftale, og det er simpelthen så irriterende! Derfor har jeg ofte gjort tingene selv. Jeg har været mindre opsøgende overfor andre rejsende. Til gengæld har jeg fundet nogle få individer, som jeg har kunne være stille sammen med, på trods af at vi måske ikke har rejst sammen så længe. Men det er de slags venskaber, som holder længere, og som jeg ikke fik nær så mange af på min første solorejse.
Om lidt lyder datoen d. 22/1, og om lidt sidder jeg på et fly på vej hjem til lille Danmark. Det har været en fantastisk rejse på så mange måder, og jeg glæder mig til den næste rejse og hvem ved, måske det hedder uden en returbillet næste gang jeg kommer forbi disse kanter. Det må tiden vise…
Observationer og lærdomme fra Asien
Asiatisk og europæisk logik er bare ikke den samme….
Som turist/rejsende så burde man jo vide hvornår man skal af bussen/båden. Godt nok har man måske aldrig været i byen før og er ankommet på et lidt andet tidspunkt end forventet….men de holder jo lige et par sekunder længere end hvad man har gjort alle de andre steder, så burde man da selv kunne regne ud at det er her man skal af – doh! Dumme turist!
Når man mangler en nøgle…
Så findes der jo kun en løsning. Man finder simpelthen den største kniv i skuffen og forsøger at lirke døren op! Det er den eneste måde at få døren op med! Jo større jo bedre! Gad vide hvor mange asiater der har mistet fingrene på låste døre…?
I Laos (og alle andre steder i sydøstasien) bliver bussen aaaldrig overbooket
En vestlinge ville måske mene, at bussen er overbooket når man sidder i gang….men der er jo masser af plastikstole, så hvad er problemet? Jeg forstår ikke hvorfor turister tror at den er overbooket….I det mindste har de en stol i Laos, i Vietnam ligger folk bare i midtergangen..
Læs også: Slow Boat til Laos – den smukkeste vej til Luang Prabang
Der kan være alt på en scooter!
Okay, det vidste jeg faktisk godt i forvejen, men jeg bliver altid overrasket over hvor meget der egentlig kan være på en scooter. I Asien kan de jo både spænde tre levende grise eller en hel butik på scooteren, også selvom man har et hav af unger foran. Hvordan de gør det, er mig stadig en gåde, men mand hvor kunne man spare meget plads på arkiver osv. hvis man lige ansatte en asiat til rydde op 
Asiater har en fantastisk tøjstil!
Det sidste nye i Asien er at matche sin 4-årig datter, rende rundt i nattøj eller kostumer. Jeg er sikker på at det bare er et spørgsmål om tid før den mode rammer Danmark!
Neonlys er det vildeste!
Hvordan hylder man bedst Buddha? Man fyrer da op for det vilde neonlysshow ved de hellige statuer og templer. Specielt i Myanmar var de glade for neonlys og der var endda butikker, som kun sælger neonlys og lyskæder – og der er mange af dem!
Busserne i byen kører rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, rundt, gennem hele byen
Du skal ikke blive overrasket over, at den bus du skal med kommer forbi det sted hvor du skal samles op, flere gange før du egentlig får lov til at gå ombord. Det oplevede jeg, da jeg skulle fra Sihanoukville til Siem Reap, hvor bussen var forbi tre gange, før jeg fik lov til at komme med….Den ene gang holdt den jo også på den anden side af vejen, hvorfor kunne jeg så være så dum at tro, at jeg kunne komme med? 
Læs også: Med lokalt tog til Siem Reap, den billigste vej til Cambodja
Er du vild med engelsk te?
Ingen grund til bekymring – Laos got you covered!
Laos har et unikt planteliv
Inkl. wifi-træet! Det synes jeg ærlig talt, at de godt kunne have delt med resten af verden…
Nogen gange er det bare bedre at lukke øjnene…
Jeg var med en minibus i Laos mod Vang Vieng. Det var for længst blevet mørkt og pludselig kom der en tyk tåge, så man ikke kunne se længere frem end 20 cm, men chaufføren satte da ikke tempoet ned af den grund. Nej, han bremsede da bare hårdt op når han kunne begynde at se ned i afgrunden fra klippekanten, sådan cirka 20 cm før…Så er det bare bedre at lukke øjnene og håbe at tågen ikke bliver tykkere…
Man behøver ikke være særlig organiseret
Da heller ikke når Ruslands premierminister kommer på besøg. Selvfølgelig ikke! Det er da meget lettere at forsøge at flytte rundt på samtlige turister og lokale samt forhindre dem i at tage billeder af hovedpersonen i Siem Reaps allermest travle område. Man behøver jo heller ikke afspærre et område, så længe at man har militærbiler og maskinegevær, så skal folk nok forstå budskabet….
Jeg tror, at tegneren her i Hanoi blev lidt forelsket i mig. Det var ikke spor akavet…
Man kan hurtigt blive den lokale attraktion
Det skete faktisk flere gange i løbet af turen som for eksempel den gang, hvor jeg skulle fra Cat Ba Island i Vietnam til Sapa. Jeg skulle skifte bus i en by med meget få turister. Vi havde lige et par timer inden vores næste bus, så vi gik ud og fik noget at spise. Jeg fandt en lille bod som solgte Banh Mì (en vietnamesisk sandwich), men ejeren af boden kunne ikke engelsk. En anden kunde kunne dog en smule engelsk, så hun oversatte lidt.
Før jeg havde set mig om var jeg omringet af 20 vietnamesere, som kiggede på at jeg bestilte og ventede på min mad – det var tydeligvis meget interessant! Og da jeg gik, så gik alle vietnameserne tilbage til deres arbejde…
Læs også: 10 fantastiske spisesteder i Nordvietnam
Vinder (fyren) og runner up af America’s Next Top Model
Når berømtheder besøger Asien….
Så blokeres hele vejen og nej, det er ikke politiet men de mange fans, som blokerer det hele for alle andre mens deres toneleje når op i helt nye højder så selv Mariah Carey ville blive misundelig!
Det er lidt morsomt i starten, men når man ikke kan komme ud af lufthavnen for bare fans af et eller andet asiatisk eller at man ikke kan gå i Hoi Ans gader for bare mennesker, som skal følge vinderen og andenpladsen af den nye sæson af America’s Next Top Model hele vejen rundt i byen – suk
Pas på med hvad du pakker i rygsækken…
Ovenstående skilt behøver vist ikke nogen forklaring…Gad vide hvad de lokale selv pakker i deres rygsække i Cambodja…
UNO er enormt interessant og ulovligt…
Min mor og jeg skulle med natbussen fra Yangon til Nyaungshwe (Inlesøen) i Myanmar. Vi havde noget tid til bussen kom og i mellemtiden besluttede vi os for at spille UNO.
Pludselig rettes alle øjne mod os i stedet for tv’et. Vi følte os lettere akavet med så mange øjne på os, men vi forsatte vores spil og efterhånden vendte flere og flere deres opmærksomhed mod tv’et igen. Bort set fra et par mænd, hvorfra at to hurtigt fik fat i spillet og fortalte hinanden når de kunne se hvem der ville vinde.
Det var først hen mod slutningen af vores rejse i Myanmar, at vi blev gjort opmærksom på at det eneste sted vi måtte spille spil var på vores værelse. Efter at vi vel og mærke havde spillet UNO i det offentlige rum tre gange – ups!
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fra Sydøstasien
Når paradiset gør rejselivet surt…
Hold da op, Tine sikke et meget personligt og rigtig godt indlæg. Det er noget af det bedste du har skrevet, godt arbejde. Det må have været svært at skrive. Jeg vidste ikke at du havde haft en depression. Øv synd for dig 🙁 Super stærkt gået, at du har kæmpet dig ovenpå igen og i dag er nået til der hvor du er. Et sted hvor du hviler i dig selv og ikke behøver andres selskab, for at blive bekræftet. Tillykke med det 🙂
Super refleksion som er medlevende og spændende at læse. Du har virkelig været på en lang rejse også forstået i overført betydning.
Ja, jeg takker for at kunne følge med i dine oplevelser, der har været spændende at du har lukket mig ind i din rejse.
Jeg vil ønske at dine sidste dage i Bangkok bliver skønne og at du får en god hjemrejse.
Held og lykke med din forsatte uddannelse, Tine.
/Annette
Tak, Annette. Det var svært, at skrive, men nogen gange, så er det bedre at få sat ord på det end at bære rundt på det. Jeg tror faktisk at det er de færreste, som ved det, man bliver god til at skjule sådan noget. Mange tak, men kampen er desværre nok ikke slut endnu, jeg bliver nødt til at lave nogle ændringer på mit liv når jeg kommer hjem, hvilet nok heller ikke bliver let. Men ja, det er skønt at kunne hvile i sig selv på den måde og at rejsen så er blevet min på en helt anden måde 🙂
Er glad for at du kunne lide det og kom hele vejen i gennem 😉
Mange tak, er glad for at du har været glad for at læse om mike oplevelser og har været god til at kommentere 🙂 Jeg skal nok dele mange flere oplevelser når jeg kommer hjem! Mange tak!
Velbekomme Tine, det har da været en fornøjelse og ser frem til at læse om flere oplevelser. Forstår godt der har været svært at skrive om men kan godt følge dig i at det er rart at få sat ord på. Enig, ændringer kan være svære men et afbræk fra hverdagen som du har haft gør det heldigvis nemmere 😉
Det lyder godt. Sådan har jeg altid haft det, at jeg får det bedre af at få skrevet det ned. Helt sikkert, det har også hjulpet mig til at se hvilke ændringer jeg har brug for. Så må jeg bare prøve, at få dem implementeret bedst muligt 🙂
Tak for de søde ord Tine. Jeg synes også, vi havde en fantastisk rejse. Og ja, klart det kan være svært at rejse med sin mor, men vi har gjort det før – endda længere tid, og vi gør det igen til sensommeren/efteråret.
Så det varer ikke længe, før du igen er på farten.
Glæder mig virkelig til du kommer hjem, men kan da godt forstå, du kommer til at savne varmen og rejselivet. 🙂
Det havde vi i hvert fald! Ja, men der har vi alligevel haft dage med Julie og Jacob. Nej, heldigvis! Jeg glæder mig allerede 🙂
Hej søde Tine
Jeg ville bare lige fortælle dig, at dette indlæg rørte mig meget. Som du allerede ved, så har jeg også været igennem en depression. Det er en utrolig hård proces, som kan være svær at komme igennem. Men det er en process som giver dig en viden om dig selv, hvilket giver dig en kæmpe styrke videre i livet. Den dag idag, ville jeg ikke have været for uden min depression, da den har gjort mig klogere på mig selv og til et stærkere menneske, end mange andre er. Ikke mindst er jeg blevet virkelig god til at sørge for min egen lykke.
Hvis du ikke allerede er der, så er jeg ret sikker på at du får det på samme måde.
Du har altid haft en styrke og et mod, som har adskildt dig for andre mennesker og gjort dig helt unik. Igennem mit arbejde kan jeg se hvor svært det kan være at skille sig ud fra mængden, SELVOM det er noget meget positivt som er årsagen. Men jeg er overbevist om at det med tiden vil blive en kæmpe ressource for dig.
Jeg synes du har karakter, er super modig og enormt sej – og det har jeg altid gjort! <3
Hej søde Julie!
Det er en hård process og jeg er sikker på, at den ikke helt er overstået. Jeg skal klart lave nogle ændringer i mit liv og min hverdag, det nytter jo ikke noget hvis tingene ikke fungerer når jeg er hjemme. Men at få det hele på afstand og komme ned i gear har klart hjulpet mig til at se hvilke ændringer jeg har brug for. Nej, jeg er ikke helt der endnu og jeg er sikker på at jeg ikke kommer der før jeg får det hele til fungere derhjemme også, men ja, jeg håber da at jeg kommer der en dag. Jeg glemte vist lidt mig selv i alt uni-racet og det må ikke ske igen.
Tusind tak søde skat! <3 det betyder meget, at du siger det! Og tak for din kommentar, det betyder meget, at se at du læser med 🙂 vi ses
Hvis du synes 2 års kandidat i udsigt lyder hårdt vil jeg klart anbefale dig at tage et semester på udveksling. Det gjorde jeg i min bachelor da jeg var ved at køre død det gav mit så meget liv og har gjort at jeg kunne starte på kandidaten uden pause, selvom jeg bestemt også overvejede at gøre ligesom dig. Det er utroligt, hvor meget det gør at man ændre omgivelserne for ens hverdag. Jeg har allerede planlagt en tur afsted på kandidaten.
Måske var det også fordi jeg hellere ville forsætte med at rejse 😉 Jeg har faktisk også planlagt at tage til udlandet. Til sommer tager jeg til Australien på study abroad og jeg glæder mig 🙂 Det er da godt, at høre at det hjalp dig. Hvor var du henne? Og hvor skal du hen?