Noget af det dyreste på rejsen kan være flybilletter, så hvorfor ikke gøre hvad du kan for at spare penge? Så har jeg her samlet nogle af mine bedste tips og tricks til at spare mange tusinde kroner på flybilletter!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!


Book dine flybilletter på det rigtige tidspunkt


Der er ingen som kan fortælle dig hvornår det helt rigtige tidspunkt er. Eksperter mener at det er 54 dage før afrejse, men min erfaring er at der både kan være gode tilbud lang tid før, men også i sidste øjeblik. Så det er bare om at holde lidt øje med priserne og slå til når der kommer et godt tilbud. Du kan evt. skrive dig op til nyhedsbreve hos forskellige flyselskaber og så slå til når de har et godt tilbud 🙂

google flybilletter - find de billigste fly


Vær fleksibel med dine rejsedatoer


Det er selvfølgelig ikke altid at du kan være fleksibel med dine rejsedatoer, men hvis du kan. Så kan du måske spare mange penge! Skyscanner (reklamelink) har en funktion hvor du kan søge på hele måneden (som på billedet foroven), så kan du se hvilken dag der er billigst at rejse på 🙂

tricks til at finde billige flybilletter


Kan du ikke være fleksibel, så opret en prisagent


På mange sider kan du oprette en prisagent, så du får en mail hver uge med prisen, så kan det være op til dig at beslutte hvornår du vil købe 🙂 Fx Momondo og Skyscanner (begge er reklamelinks), som er mine fortrukne søgemaskiner.

at flyve fra Manila lufthavn


Vær fleksibel med lufthavne 


Momondo (reklamelink) har en funktion, hvor du kan krydse af og se hvilken lufthavn i samme område er billigst, så hvis du fx skal til London, så kan den fortælle dig hvilket ville være billigst. Man kan nogen gange spare mange penge på den måde.

Derudover har både momondo og skyscanner en funktion hvor du kan søge på hele lande og kontinenter, endda også hele verden og så se hvad der er billigst 🙂

Læs også: Det skal du have styr på inden afrejse

kuala lumpur lufthavn


Skal du langt, så undersøg om det kan svare sig at dele billetten op


Da jeg købte en billet til Australien og sparede jeg 3000 kroner på at købe en billet som hed CPH-Taipei, Singapore-CPH og så to enkeltbilletter med lavprisflyselskaber til og fra Australien.

Det er selvfølgelig altid et spørgsmål om hvor mange penge man kan spare og hvor god komfort man ønsker. Havde jeg kun kunne spare 500 kroner, så er jeg ikke sikker på at jeg havde delt det op på den måde. Husk på, at man også skal lægge gebyr for indchecket bagage hos lavprisflyselskaber, så i sidste ende kan det ikke altid betale sig.

Men på min billet til Australien havde jeg, som sagt, en besparelse på 3000 kroner ved at købe strækninger individuelt. Derudover fik jeg også muligheden for at opleve to byer, som jeg endnu ikke har oplevet, så synes jeg bestemt at det kunne betale sig!

overvej et stopover på din flyrejse

Stopover i Taipei på vej til Australien

Vær dog opmærksom på at du skal have nok tid mellem dine fly, hvis du deler din billet op, da du skal have din bagage med dig og skal tjekke ind på det nye fly, hvis du deler dem op.

Jeg ville minimum vælge fire timers transit, hvis jeg deler mine flybilletter op på den måde, da man jo både skal gennem security, hente bagage, i gennem immigration, checke ind igen og i gennem security igen. Men opdeler jeg min billet, så foretrækker jeg faktisk at have et par dages stopover på min mellemdestination.

Tip:

  • Skal du til Oceanien, så kig på fly til Asien og lavpris videre til Oceanien
  • Skal du til Mellem– eller Sydamerika, så kig på fly til USA og lavpris videre
  • Skal du til Asien eller Afrika, så kan det måske betale sig med et stop i Mellemøsten eller i Tyrkiet

Ved du ikke hvor det er billigt at have et stopover, så undersøg hvad der er billigst at flyve til fra din endestation, og se hvad det koster at flyve dertil fra Danmark.

Husk dog, at billigst ikke altid er bedst. Nogen lavprisflyselskaber kan ende med at blive dyre i sidste ende, hvis du skal have mad og bagage med flyet. Undersøg hvad der er inkluderet i din billet og find den billet der passer dig bedst.

Fx kunne jeg flyve fra Cambodja til Chiang Mai i Thailand med enten Air Asia eller Thai Smile. På papiret så Air Asia billigst ud, men fordi Thai Smile inkluderede bagage, så endte den med at blive billigst.

Se en liste over lavprisflyselskaber her

tjek flere steder for flybilletter

Den samme billet tre forskellige sider og tre forskellige priser. Svært valg, hva? 😉


Brug flere søgemaskiner


Da jeg bookede mine billetter til Australien, så søgte jeg på mange forskellige sider og her var skyscanner 1000 kroner billigere på flyet fra Taiwan til Australien end momondo, mens flyene til og fra Asien var billigst på momondo. Så brug flere forskellige søgemaskiner, det kan godt betale sig! Jeg søger ofte på:


Er du ung eller studerende? Så prøv Kilroy


Da jeg skulle til Asien i efteråret/vinteren 2015-2016. Mange billetter med ordentlig flyvetider var ret dyre, så jeg smuttede forbi Kilroys hjemmeside. De har nogen gange gode tilbud til studerende og unge. Der fandt jeg en flybillet med Emirates til Bangkok, som var 2000 kroner billigere end på andre hjemmesider, fordi det var en særlig studiebillet. Det er jo en besparelse der kan mærkes!

Det kræver dog lige at du køber et ungdomskort eller et internationalt studiekort til 150 kroner, men det er da alligevel en del at spare 🙂

flybilletter


Tjek flyselskabernes egen hjemmeside og internettet for rabatkoder


Jeg tjekker også nogen gange flyselskabernes egen hjemmeside, der kan du nogen gange være heldig, at få en billigere billet eller få mere inkluderet i den billet end det du kan se på søgemaskinerne. Jeg skulle fx booke en billet fra Townsville til Perth i Australien. Jeg søgte først på Skyscanner og fandt ud af at Virgin Airlines var billigst på det tidspunkt jeg skulle rejse.

Så gik jeg ind på deres hjemmeside, der var billetten omkring 50 kroner dyrere, men så inkluderede billetten indchecket bagage, hvorimod at hjemmesiden som Skyscanner havde sendt mig videre til krævede ekstra 400 kroner for indchecket bagage (og så var det endda med færre kilo).

Så googlede jeg Virgin Australia promotion code og fandt en rabatkode, som gav mig 35 dollars (cirka 175 kroner) i rabat.

Læs også: Den ultimative guide til at finde billige overnatninger på rejsen


Tilmeld dig nyhedsbreve


Nogen gange har flyselskaberne vanvittige tilbud, så her kan det nogen gange svare sig, at holde lidt øje med de gode tilbud. Hvem ved måske du får det fantastiske tilbud til New York eller et helt andet sted, som du har drømt om 🙂


Ekstra tip: Bliv medlem i miles-klubber


Tjek altid om du ikke vil kunne blive medlem af en miles-klub hos dem du skal flyve med. Nogen samarbejder også med hinanden og så man kan samle alle point et sted. Jeg fløj i 2014 med Qantas til New Zealand og med Emirates til Asien i 2015. De hører under samme klub, så jeg kunne samle mine point. Nu har jeg point nok til at bestille en returbillet til et sted i Europa og pointene holder i op til 5 år, så jeg kan jo nå at samle flere og komme endnu længere væk 😉

Udklip


Ekstra ekstra tip: Er du ligeglad med destinationen?


Er du ligeglad med din destination? Så prøv at søg på “Hvor som helst” på momondo eller “Overalt” på Skyscanner (reklamelinks). Så finder du pludselig de billigste flybilletter fra hvilken som helst lufthavn i verden. Således fandt jeg fx billige flybilletter til Budapest fra Billund til kun 250 kroner for en forlænget weekend! Så bliver det næsten ikke billigere


Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Flere praktiske tips


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *