Om et par dage har jeg tilbragt fem måneder i Townsville. Det har været fem måneder, hvor jeg har været hele følelsesregisteret i gennem. Det har været fem måneder som har set væsentlig anderledes ud, end jeg har forventet.

På nuværende tidspunkt havde jeg regnet med, at jeg havde rejst mere i Australien, at jeg havde fået klaret mit specific work som gør, at jeg ville kunne få et nyt working holiday visum.

Men sådan har det langt fra været. Jeg kom til Townsville få dage før, Australien gik ind i lockdown. Jeg havde heldigvis fået et værelse hos en veninde (faktisk det samme værelse som sidst jeg boede her), og de få dage som jeg skulle bo der endte med at blive tre måneder.

castle hill, townsville

Jeg søgte drømmejobbet som marine mammal observer, og selvom jeg mange gange tvivlede på om det ville starte efter at være blevet udsat tre gange gik det heldigvis i gang. Hvilket var en lettelse, da min konto på daværende tidspunkt var nede på 45 dollars. Aldrig har min konto været så langt nede, men det var det hele værd.

Det var nogle af de bedste uger af mit liv, og jeg følte mig lidt deprimeret, da det stoppede. Men efter et par dage, hvor jeg indhyldede mig i selvmedlidenhed, tog jeg mig sammen og fik sendt en masse jobansøgninger ud (+20 på fire dage), jeg fik taget bådcertifikat og et refresher kursus i dykning.

townsville

En vild mulighed….

Jeg sendte ansøgninger i øst og vest, både uopfordret og på reelle opslag. En aften havde jeg fået nok af tiden foran computeren, og jeg kunne mærke, at de negative tanker bankede på.

Så jeg cyklede til et af mine favoritsteder i Townsville, hvor jeg skulle nyde solnedgangen. Bekymringerne fløj rundt i hovedet på mig, men langsomt kunne jeg også mærke, hvordan vinden tog dem med sig, og jeg kunne langsomt nyde naturen og roen mere.

Pludselig ringede min telefon og tog mig tilbage til virkeligheden. Jeg kendte ikke nummeret, men det var australsk. Min telefon ringer stort set aldrig og i hvert fald ikke hen på aftenen, så jeg undrede mig en smule.

Det viste sig at være en af verdens førende hvalforskere som ringede og tilbød mig et (ubetalt) arbejde i Hervey Bay. Det var kun en time tidligere, at jeg havde skrevet hende en uopfordret mail og spurgt, om hun havde noget arbejde, som jeg kunne hjælpe med. Hun stod tilfældigvis og manglede en research assistent, fordi hendes assistent sidder fast i New South Wales.

magnetic island

Så hun ringede for at høre, om jeg var interesseret og for at give mig informationer om arbejdet. Jeg var fuldstændig overvældet, stolt og lykkelig på samme tid. Tårerne begyndte at trille ned af kinderne, kroppen begyndte at ryste, og jeg hørte nok ikke halvdelen af, hvad hun sagde, for min hjerne kørte på højtryk.

Vi blev dog enige om, at jeg lige skulle tænke over det økonomiske og finde ud af det praktiske.

Nogle gange bliver man nødt til at tage chancen…

Der er ikke nogen tvivl om, at det bliver en belastning for min økonomi, at jeg igen står uden arbejde i knap en måned. Jeg blev jo heller ikke ligefrem rig af at være marine mammal observer.

Men det er også denne vej, som jeg drømmer om at følge, så bliver man også nødt til at investere noget tid og nogle penge. At arbejde med en ledende forsker med et kæmpe netværk og en del projekter ville være en kæmpe mulighed! Spørgsmålet er, om jeg har råd til at lade den mulighed give forbi…

Jeg satsede på min drøm og rejste halvvejs jorden rundt for at få den til at gå i opfyldelse. Og nu virker det lidt til, at jeg muligvis er ved at få foden langsomt indenfor. Derfor tager jeg chancen. Så efter fem måneder i Townsville har jeg opsagt mit værelse, købt en busbillet til Hervey Bay (ih, jeg glæder mig til 16 timer i en bus eller…) og har booket et hostel i Hervey Bay, så må vi se, om jeg skal leve af instant nudler eller hvad det bliver til.

Men det ville være dumt at takke nej tak til denne mulighed og de døre, som den kan åbne. Min veninde har forslået mig, at jeg starter en indsamling, så jeg kan få dækket mine omkostninger. Men det bliver det ikke til, jeg kan ikke bede andre om at betale for at få mine drømme i opfyldelse. Så hellere satse på, at det nok skal gå. Der går nok også lidt tid, før jeg ser bunden af pengekassen, hvis jeg altså passer på mine penge.

Mount Stuart, Townsville

Du skal dog være mere end velkommen til at bruge mine reklamelinks, som du finder på siden “støt bloggen“, når du booker hotel, rejseudstyr, oplevelser osv, så støtter du bloggen med få kroner (typisk får jeg omkring 6% i kommission) uden at det koster dig ekstra. Er du typen som insisterer på, at du vil støtte med mere, så skal du være velkommen til at sende mig en mail på info@aworldtoexplore.dk.

Har du lyst til at støtte den organisation, som jeg skal arbejde for, så kan det gøres her. Det kommer ikke mig til gode direkte, men jeg bliver altid glad, når folk støtter arbejdet med bevarelse af dyr og natur.

Hvad der så skal ske, når det arbejde er slut. Det ved jeg ikke. Måske jeg får tilbudt et arbejde i Hervey Bay, måske jeg tager til Bundaberg og arbejder på en gård. Det må tiden vise…

Mere fra fantastiske Australien

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *