Hvordan er det at rejse alene i Vestaustralien?

Vestaustralien er stadig rimelig uberørt. Der er ikke de store og kendte seværdigheder, så som Australia zoo, Whitsunday Islands, Great Barrier Reef, Fraser Island osv, som der er på østkysten. Men vestkysten har stadig masser, at byde på! Det er faktisk den stat, som jeg altid har drømt om at besøge. Så nu skulle det være! Men hvordan er det så egentlig, at rejse alene derovre?

Lift gennem Vestaustralien

Der er ingen tvivl om at vestkysten er sværere, at rejse langs når man rejser alene end østkysten. Bevares, der er en hop on – hop off bus langs kysten. Den kører dog ikke særlig regelmæssigt. Den bliver også hurtigt lidt dyr, da mange stop kræver en shuttlebus, som selvfølgelig koster flere penge…Så jeg følte ikke at det var det rette for mig.

Der er også mulighed for at køre bil. Hvilket helt klart er at foretrække, men hvem gider lige, at køre flere tusind kilometer alene? I hvert fald ikke mig. Det ville blive alt for hårdt!

Læs også: 15 billeder der giver dig lyst til at rejse til Vestaustralien

Så jeg rejste til kysten og regnede med at finde nogle backpackere, som jeg kunne leje en bil sammen med. Derudover ledte jeg efter rejsemakkere på gumtree (australiens svar på den blå avis). Jeg var rimelig heldig og fik allerede tilbudt et lift, da jeg sad i flyet mod Perth.

Turen afgik mod den sydlige del af Vestaustralien, nærmere bestemt Cape Le Grand National Park, allerede efter en dag i Perth. For mig var det lidt tidligt, at skulle afsted, men jeg blev nødt til at være lidt fleksibel og takkede derfor ja.

Søde Stephanie laver pandekager til morgenmad, en kold morgen i Albany

En fremmede er en ven, som du endnu ikke har mødt

En tidlig morgen blev jeg hentet af Stephanie og Raffe. Jeg var lidt nervøs. Jeg havde endnu ikke set et billede af dem og alle mulige negative tanker poppede op i mit hoved. Men da de trillede ind på parkeringspladsen og vinkede utrolig ivrig blev jeg fuldstændig afslappet igen.

De skulle vise sig, at være nogen af de sødeste mennesker, som jeg nogensinde har mødt! De er den slags mennesker, som kommer op og skændes om hvem af dem der skulle have lov til at give is og frokost.

Raffe tilbød endda at jeg kunne overnatte hos ham, da jeg kom tilbage til byen efter mit road trip nordpå! Jeg endte med at have et fantastisk road trip med dem og vi delte både tanker, historier og en helt masse grin! Stephanie og Raffe var virkelig bare to fremmede, som skulle vise sig at være to gode venner!

Den flinke Neil og jeg 🙂

En optur…

Efter nogle dage i Perth, fik jeg endnu et lift. Denne gang nordpå mod Port Headland, tæt på Exmouth og Cape Range National Park. I fire dage skulle jeg køre med australieren Neil. Neil skulle også vise sig, at være en ven som jeg endnu ikke havde mødt. Han var superflink og sørgede for at stoppe alle de steder, som jeg gerne ville se. Vi faldt let i snak om alt fra musik til natur og regeringer.

Vi havde nogle fede dage sammen. Det er jo rimelig let, at have en fed tid, når man er sammen med en, som er lige så opsat på eventyr som en selv!

Neil ordner bilen til endnu en dag på vejen 🙂

Vi nåede til Port Hedland, hvor jeg tjekkede ind på en campingplads. Jeg skulle egentlig have boet hos Neil, men hans arbejde fandt ud af det, efter at han havde prøvet at skaffe mig et lift et lift sydpå. De tillod ikke, at jeg boede sammen med ham i et af deres huse, så måtte jeg jo overnatte på en (dyr) campingplads

Læs også: En dag med cykling, snorkeling og paradisstrande på Rottnest Island

Og en nedtur…

Heldigvis fik jeg allerede dagen efter et lift af Mark, en kineser bosat i Australien. En rigtig flink fyr, men som jeg desværre ikke kunne så godt med. Ærlig talt fandt jeg ham virkelig irriterende.

Han var typen, som satte en cd på med film/spil soundtrack and dernæst forklarede mig plottene til samtlige film. Så bliver det pludselig en meget lang cd….

Han snakkede blot for snakkens skyld (så bliver det hurtigt en lang uge…). Han prøvede at lære mig om biologi, men havde alle fakta forkerte – bl.a. påstod han, at wombats var lette at se i Townsville, når de fløj fra træ til træ (en wombat vejer cirka +30 kg og er vingeløs)…lidt belastende at høre på, som biologistuderende.

Ja, det var blot nogle af irritationsmomenterne, det kunne have blevet et helt indlæg, hvis jeg skulle have fortalt dem alle….Jeg kunne have taget bussen, men så var der flere steder som jeg ikke ville få set. Så jeg blev nødt til at suck it up og rejse med Mark ned langs kysten eller droppe alt for mange steder, som jeg gerne ville se.

Det blev til tider nogle lange og lidt hårde dage med Mark. Jeg sendte flere frustreret beskeder til en veninde og prøvede ellers at få det bedste ud af det og ikke blive alt for irriteret på ham.

Men heldigvis overskyggede mange af de fantastiske oplevelser i Vestaustralien de mange irriterende momenter. Jeg er sikker på, at jeg nok hurtigt vil glemme, hvor irriterende han var. og vil med tiden kunne grine af det – You win some, you lose some. Jeg kunne vel ikke være så fantastisk heldig hele turen i gennem, som jeg havde været med de første to lift…?

Vestaustralien har helt sikkert levet op til mine forventninger og mere! Det har været helt fantastisk. og de vilde naturoplevelser har stået i kø for at imponere mig!

Jo, min rejse har ikke været perfekt, men hvornår er rejser egentlig helt perfekte? Jeg tror ikke, at jeg kunne have fået en bedre rejse gennem Vestaustralien under omstændighederne. og jeg ville til enhver tid tage tilbage – solorejsende eller ej!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra fantastiske Australien