Efter at have besøgt Sydthailands vigtigste tempel, et af Thailands bedste skyggeteatere og bruger vi lidt tid på nogle af de uberørte og lækre strande som findes her i Khanom. Strandene er kilometer lange, sandet er hvidt som det skal være og vi er omringet af smukke bjerge. Det er som taget ud af et katalog, alligevel skal vi kigge langt efter besøgende.

khanom, thailand

Det er mest af alt lokale som kommer her for at gå en tur eller lege i sandet. Bag os kommer en kvinde rullende med sin lille vogn med street food. Hun spørger lidt nysgerrigt ind til os. Rawin fra Visit Thailand fortæller, at vi på tur for at promovere området. Hun undrer sig lidt over, at rejsende fra norden vil besøge dette område, men hun vil glæde sig til at møde flere rejsende.

¨lokal thai

Den fine kvinde med den lille vogn

Lidt affald ligger i beplantningen ved stranden og jeg skynder mig at samle det op, så det ikke ender i havet. Men heldigvis er det også stort set det eneste skrald, som jeg finder i området.

khanom by

khanom

Lørdagsmarked i Khanom

Dernæst kører vi ind til Khanom “by” som mest af alt er en lille samling af træhuse. Om lørdagen forvandles “centrum” til en gågade med et fint, lokalt marked.

marked i thailand

Her sælges alt fra mad til plastiklegetøj. Her sælges ikke souvenirs, det er der alligevel ikke nok kunder til. Vores blege hud tiltrækker en del opmærksomhed fra de mange boder. Generelt er min opfattelse af thailænderne god, de fleste er nysgerrige og smilende, men i egne som Khanom er det som om, at de lokale lige er en tand mere nysgerrige og venlige.

Nogle kvinder står i en bod. En af kvinderne vender noget ud af forme, det ligner mest af alt en form for gelé. Jeg spørger Rawin hvad det er og han henvender sig til kvinderne. Det viser sig at være en form for thailandsk dessert. Straks stikker kvinden mig en af skålene!

Hun insisterer på, at jeg skal smage desserten helt gratis. Så vender hun sig til de andre i gruppen og begynder at udlevere skåle. Vi afviser dog og insisterer på at købe en pakke til hele gruppen. Hun inspicerer nøje pakkerne og udvælger den bedste til os.

thailændere

Stolte ser de på, at vi smager, og de venter spændt på vores dom. Vi godkender naturligvis desserten og deres smil vokser sig lige lidt større. De opdager vores kameraer og spørger, om vi ikke nok vil tage deres billeder. På skift stiller de op med deres smukkeste smil, når vi skyder løs med vores kameraer.

khanom market

Vi spiser os i gennem markedet og prøver thailandske specialiteter, som jeg aldrig har prøvet før. Rawin er sød til at oversætte, når vi eller thailænderne har spørgsmål. Overalt er der liv. Nogle kvinder ruller små desserter, en anden kvinde holder kyndigt øje med nogle kæmpe fisk over en olietønde som er forvandlet til en grill. Andre står og snakker med venner og bekendte. Et par andre turister kommer pludseligt gående gennem markedet, men ellers ser vi ikke andre.

street food, thailand

Morild – et fantastisk naturfænomen

Efter markedet kører vi til en restaurant lidt derfra og tilbage til vores hotel (reklamelink). Hotellets ejer, Max, har fortalt, at det er muligt at se morild på stranden ved hotellet (reklamelink), hvis vi altså er heldige.

thong ching bay, khanom, thailand

Stranden ved vores hotel

Jeg tror ikke helt på vores held, men en aften, hvor vi sidder og snakker, kommer Max op og fortæller begejstret, at de morild er her. Vi tager alle kort ned for at inspicere stranden og beslutter os hurtigt for at komme i badetøjet.

Siden jeg hørte om det for første gang, har jeg drømt om at opleve morild (eller bioluminesens, som fænomentet også kaldes). Morild er et naturfænomen, hvor planktonalger udsender et lys som et produkt af en kemisk reaktion. Man ved faktisk ikke, hvorfor algerne lyser op. Man mener dog, at det måske kan være en form for selvforsvar mod fjender. Personligt synes jeg, at nogle ting skal forblive et mysterium.

morild i thailand

Dette billede er taget og venligst udlånt af Inka

Vi hopper i det sorte vand. Men så snart vi kommer i, lyser algerne. Jeg dykker ned under havoverfladen. Overalt omkring mig lyser små prikker, som om jeg svømmer rundt blandt flere tusind stjerner. En af mine største rejsedrømme er gået i opfyldelse! Og det beviser endnu engang, hvilket paradis Khanom er.

Jeg glemmer helt tiden, i stedet bruger vi timer på denne surrealistiske, men magiske oplevelse. Først da trætheden indmelder sig, går vi op i vores hytter og falder søvn med et smil på læben.

Information

Hotel i Khanom

Vi boede på Baan Thong Ching Resort (reklamelink), som ligger i perfekte omgivelser.

Vil du bo lidt billigere, så er dette et godt alternativ (reklamelink) og stadig ved en lækker strand.

Hvor ligger Khanom?

Zoom ud for at se hele Thailand, Surat Thani er den nærmeste storby nær Khanom.

Hvordan kommer man til Khanom?

Der findes faktisk en del måder, hvorpå man kan komme til Khanom.

Fra Surat Thani kan man tage en taxa eller en bus til Khanom. Bussen koster 250 baht og kan bookes her.
Det er også muligt at booke en natbus fra Bangkok til 603 baht. Det kan bookes her.
Fra Koh Samui kan man købe en kombineret færge-/busbillet for 370 baht. Den kan bookes her.
Fra Koh Phangan kan man købe en kombineret færge-/busbillet for 450 baht. Den kan bookes her (reklamelinks).

Hvornår er det bedst at besøge Khanom?

Khanom ligger på østkysten, ud til Thailandbugten og er den perfekte destination at besøge i den danske sommer og i det tidlige efterår 🙂
Om der er en bestemt sæson for morild, det ved jeg ikke. Jeg tror mere, at det handler om held…Vi så det i starten af september…


Amazing ThailandMin rejse til Khanom var sponsoreret af Amazing Thailand, dog har de ingen indfyldelse på hvad jeg skriver. Ej har vi heller ikke aftalt om jeg skal skrive om rejsen. Jeg skriver udelukkende, fordi jeg var vild med området. Jeg kan kun anbefale en tur hertil, hvis du vil have en autentisk oplevelse i Thailand.


Mere inspiration fra fine Thailand

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *