Klokken er 2 om natten, jeg er netop ankommet fra Agnes Water/1770 og sidder på en benzintank i Rockhampton, hvor jeg forsøger at holde mig vågen. Jeg skal videre med en bus kl 5.30, men kan desværre ikke tjekke ind på et hostel eller et hotel i de timer. Så nu må jeg holde mig vågen.
Et ældre ægtepar sidder ved bordet ved siden af mig. De gør blot et kort stop, inden de skal videre nordpå. Vi falder i snak, og konen i forholdet virker en anelse bekymret for mig og spørger mig gentagende gange, om jeg nu er sikker på, at jeg er okay.
Men her er personale, lys osv. Jeg er sikker på, at jeg nok skal forblive sikker her på tankstationen. Jeg har trods alt også backpacket mere farlige steder end Australien.
Indholdsfortegnelse
Reklamelinks er markeret med *. Bruger du dem støtter du bloggen med få kroner, uden at det koster dig ekstra.
Afgang til Wop-pa (Great Keppel Island) fra Yeppoon havn
Da dagens første lys viser sig på himlen, tager jeg rygsækken på og begiver mig mod stoppestedet. For 25 kr bliver jeg kørt i en hel time gennem et utrolig smukt landskab. Men jeg er alt alt for træt til at gribe mit kamera og kan næsten ikke holde mig vågen længere. Så i stedet må jeg gemme det som et mentalt billede.
Vi når havnen i Yeppoon. Jeg kæmper mod søvnen og står forrest i køen til en kop kaffe, når den lille restaurant ved havnen endelig åbner.
Jeg har spurgt en lokal mand, hvor færgen til Wop-pa (Great Keppel Island) er, og da han opdager, at jeg har købt en kop kaffe, skynder han sig over og advarer om, at jeg hurtigt kan blive søsyg med de høje bølger og mælken i kaffen.
Jeg forsikrer ham om, at jeg er ok, og fortæller, at jeg har arbejdet på en båd i hhv. Townsville og Hervey Bay de sidste tre måneder. Han nikker anerkendende og siger: “Ah, good on ya’. You’ll be alright, mate!” – mere australsk udtalelse skal man lede længe efter.
Jeg træder ombord på færgen og når knap at sætte mig, før jeg falder i søvn. Jeg vågner først, da båden rammer sandet på Wop-pa (Great Keppel Island). En lille bro sænkes, så vi ikke skal gå gennem vandet med vores bagage. En lille dune buggie fra Great Keppel Island Holiday Village* står klar til at køre mig og min bagage til hytterne.
Jeg har fået et lille værelse for mig selv, og kollapser på den ene seng, så snart jeg har tjekket ind.
Vandring på Wop-pa (Great Keppel Island)
Jeg går ned på main beach og nyder stranden samt det langsomme øliv, inden jeg fortsætter på en af øens mange vandrestier. Det er kun mig og et par geder på stien. På vejen får man den ene smukke udsigt efter den anden til Fisherman Beach og de omkringliggende øer.
Sommeren er tydeligvis kommet til Queensland – både temperaturen og luftfugtigheden er høj, men jeg føler mig stadig privilegeret over at kunne have denne smukke ø næsten for mig selv!
Planen er at gå over til en strand på den anden side af øen, men det tager længere tid end forventet at gå til toppen af Mount Wyndhamt. Så i stedet beslutter jeg mig for at se det meste af solnedgangen og gå tilbage til Fisherman Beach inden alt lyset forsvinder.
Snorkelling ved Wop-pa (Great Keppel Island)
Næste dag starter helt fantastisk. Iklædt min våddragt og snorkeludstyr* springer jeg i vandet fra stranden og svømmer få meter fra Fisherman Beach hen til det nærmeste koralrev. Korallerne ser generelt sunde ud, og det er en fornøjelse at se et koralrev der er så sundt, selvom det er lige ved land!
Ud af øjenkrogen fornemmer jeg pludselig en bevægelse. Det er ikke en fisk som bevæger sig. Jeg vender mig og lægger mærke til en lille skildpadde få meter fra mig. Den virker ikke påvirket af min tilstedeværelse og lader mig observere den i lang tid, før den igen forsvinder længere ud i havet, muligvis på jagt efter mere mad.
Min snorkeltur slutter ved Shelving Beach, som virker til at være populær blandt andre besøgende på øen. Jeg køber en lille is ved den lokale kiosk, pakker min taske og gør klar til den næste aktivitet – endnu et forsøg på at vandre til den anden side af øen!
Et dronebillede fra en succesfuld flyvning
Droneflyvningen som går galt
Jeg vandrer igen op gennem skoven og har god tid. Så jeg beslutter mig for at flyve med min DJI mini drone for at øve mig og få nogle lækre billeder og video fra øen. Jeg flyver ud mellem et stort hul i trækronerne og flyver elegant dronen over den smukke ø. Pludselig tager vinden til, og dronen advarer mig om den stærke vind og anbefaler, at jeg flyver tilbage.
Jeg mindsker flyvehøjden og får dronen stille og roligt i gennem hullet i trækronerne, så skal jeg bare flyve det lille stykke fra træerne tilbage til mig. Det virker egentlig lige til. Men som den uerfarne dronepilot, jeg er, formår jeg alligevel at ramme en gren på tilbagevejen, og propellerne får viklet sig ind i nogle af de helt tynde og unge grene.
Skoven er tæt på Great Keppel Island
Jeg får hurtigt identificeret træet, hvor dronen* sidder, men at se den mellem bladene og grenene er straks værre. 10-15 meter oppe sidder dronen fast.
Træet står på en skråning og har ikke lavthængende grene, så det bliver umuligt at klatre op til det. Jeg prøver at finde nogle grene, som kan nå så langt op, men uden held. Jeg prøver at kaste nogle sten mod dronen, men heller ikke det lykkes. Batteriet bliver lavere og lavere, så jeg beslutter mig for, at overføre så meget af billederne og videoerne til min telefon, mens jeg stadig kan. Det går langsomt, men langt de fleste når at blive downloadet.
Før jeg når at se mig omkring, begynder solen at gå ned. Der er ikke andet for end at indstille redningsaktionen. Jeg markerer dronen på google maps og går tilbage til mit hotel*. Netop som jeg kommer tilbage, åbner himlen sig og giver os et kæmpe regnskyl. Jeg frygter, at dronen ikke overlever den mængde regn, og det bliver en urolig nat.
Shelving Beach, Great Keppel Island
Redningsaktion nummer 2
Dagen efter får jeg sat personalet i gang med at finde noget, som kan hjælpe mig med at få dronen ned. Det bliver til et teleskop kosteskaft samt en grensav til palmetræer som også er på et teleskopskaft. Personalet tvivler på, at det vil lade sig gøre, men jeg kan simpelthen ikke efterlade min drone* uden at give det et forsøg!
Ved hjælp af strips binder jeg de to teleskopskafter sammen. Sammen er de ustabile og svære at styre. Jeg finder en sten, som jeg kan stille mig bag, så jeg ikke mister balancen på skråningen. Men jeg føler mig absolut ikke 100% i kontrol, og min højdeskræk bliver sat på prøve.
Jeg tager den lange stang og svinger den frem. Jeg rammer langt under grenen. Mit hjerte pumper afsted. Benene ryster under mig. Jeg må prøve igen og må samtidig holde på de sidste centimeter af stangen, hvor min kontrol er endnu mindre. Så det bliver sværere at styre stangen, og endnu lettere at miste balancen.
Jeg tager endnu et sving. Endnu en forbier, men denne gang rammer jeg lige grenen. Jeg er ikke i tvivl om, at det kan lykkes nu, hvis jeg formår at ramme den lille bagende af dronen.
Jeg bliver dog nødt til at sidde lidt og trække vejret en smule, da benene ryster for meget.
Jeg rejser mig igen og gør mig mentalt klar med stangen i hånden. Jeg svinger den endnu engang og rammer!
Dronen falder til jorden med et bump. Om den har klaret det, ved jeg endnu ikke.
Jeg går tilbage til mit hotel og sætter den til opladning. Så må jeg tjekke senere, om den er i live.
Fisherman Beach
Den sidste tid på Wop-pa (Great Keppel Island) og flere udfordringer
Mens dronen oplader, sætter jeg kursen mod nogle af de andre steder, som Wop-pa (Great Keppel Island) kan byde på! Først går jeg forbi Putney Beach, som uden tvivl virker til at være øens mest populære strand. Næste strand er Leekes Beach og flere udsigtspunkter i nærheden.
Men desværre er det min sidste dag på Wop-pa (Great Keppel Island), så jeg må tilbage til mit hotel og få alting klar til færgeturen. Heldigvis, kan jeg konstatere, at min drone kan flyve igen, og jeg er ovenud lykkelig, selvom det gik ud over noget af min tid på øen.
Jeg bliver igen kørt ned til stranden af personet, men færgen dukker ikke op til tiden. Og så går det op for mig, at jeg har kigget på tidsplanen for bussen mellem Yeppoon og Rockhampton for hverdage i stedet for den for lørdage.
Så den seneste bus kører meget tidligere, og med færgens forsinkelse, kommer jeg til at misse bussen til Rockhampton og dermed skal jeg enten med taxa 38km eller finde et lift. Pis! Tænker jeg.
På færgen begynder jeg at spørge, om der er nogen som skal tilbage til Rockhampton. Jeg når kun at spørge to, før et vennepar henvender sig til mig og tilbyder mig et lift tilbage! Endnu engang er jeg blevet hjulpet af søde fremmede på min af mine mange solorejser.
Wop-pa (Great Keppel Island) er en ret primitiv ø – her er ingen veje (en enkelt kort sti af fliser), ingen luksushoteller eller lignende (der er dog et gammelt forladt resort ved Fisherman Beach, og der er snak, om resortet skal genoplives).
Så det er mere for dig som kan lide at have naturen tæt på, gå i bare tæer i sandet og som vil nyde, at der ikke er meget at lave på øen udover at vandre, snorkle/dykke og besøge lækre strande (hvorfra nogle er på højde med dem, som man finder i Whitsundays) end for dig som leder efter en eksklusiv ø-oplevelse, hvor du virkelig bliver forkælet.
Leder du efter en ø-oplevelse med et luksushotel, så skal du nok nærmere kigge på Lizard Island, Fitzroy Island, vandhotellet nær Lady Musgrave Island, Heron Island eller Lady Elliot Island.
Great Keppel Island Hideaway* er nok det mest populære sted at bo. Mens Great Keppel Island Holiday Village* er mere stille, men book gerne i god tid, især hvis du rejser i højsæsonen (december/januar)! Det er også muligt at besøge øen på en dagtur*.
Færge kan bookes med Keppel Konnections – husk at dobbelttjekke, at du kan nå bussen til Rockhampton, hvis du bruger offentlig transport og læg en buffer ind for at være sikker.
Der er også en bar ved Hideaway, hvor man kan købe mad m.m. – det er det eneste sted på øen, hvor du kan købe aftensmad, eller er den lille kiosk også åbent til frokost. Så overvej at tage mad og/eller snacks med over.
Man kan også dykke og snorkle nær de andre Keppel øer med det lokale dykkercenter. Derudover kan man leje en kajak og komme rundt (især Leeke Creek kan anbefales i kajak).
Woppaburra-folket er de traditionelle ejere af Wop-pa (Great Keppel Island)
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fra fantastiske Australien
