Jeg har fået mange komplimenter for mine billeder og har endda solgt flere af dem. Så jeg har her samlet nogle af mine bedste tips til at få bedre rejse-/feriebilleder. Det er ikke en teknisk guide, men mere en guide med generelle råd, som er værd at overveje når du rejser.

Guiden kan bruges af alle – uanset kameratype. Hvis du vil tage endnu bedre billeder, så overvej at smutte forbi siden her og lær at kende de basale kameraindstillinger at kende. God fornøjelse.

Rejseguide Filippinerne - Øhop og seværdigheder på 2 uger til 1 måned

Coron i Filippinerne

Overvej dit motiv og gør det simpelt på dine rejsebilleder

Dette er nok mit vigtigste råd. Overvej dit motiv, hvad vil du gerne sige eller vise med dit billede? Hvis du gerne vil vise et marked, så kan det måske være mere forstyrrende, hvis du tager et billede af hele markedet fremfor, hvis du vælger en eller to boder ud og taget et billede af dem.

Sydney Operahus og Sydney Harbour Bridge fra Mrs. Macquarie's Chair - det bedste udsigtspunkt over de to landmærker i Sydney

Operahuset i Sydney er altid genkendeligt!

Fokuser på detaljerne

Det hænger godt i forlængelse af råd nummer 1. Husk, at tage billeder af detaljerne. Detaljer er behageligt for øjet og kan være med at skabe lidt stemning. Vi har også alle sammen set de klassiske billeder af Eiffeltårnet, så hvorfor ikke prøve at tage et billede af detaljerne på tårnet eller kun et af benene på tårnet? (udover det klassiske billede, selvfølgelig!). Så får du pludselig nogle anderledes og måske mere interessante billeder af tårnet.

Her er billedet taget fra jorden, hvilket skaber en anden dybdetskarphed end hvis det var taget i øjenhøjde

Her er billedet taget fra jorden, hvilket skaber en anden dybdeskarphed end hvis det var taget i øjenhøjde. Billedet er taget i Vang Vieng i Laos.

Prøv forskellige vinkler og bevæg dig omkring

Vi er vel alle skyldige i at komme til at tage billeder i samme perspektiv engang i mellem, men ved at prøve forskellige vinkler kan man altså få nogle anderledes billeder, som nogen gange fungerer bedre end man lige har regnet med. Prøv at tage et billede fra vejen eller prøv at komme højere op og se hvad der sker. Bevæg dig rundt omkring. Din første position er måske ikke altid den bedste, så ved at bevæge dig, kan du måske finde en bedre position til at tage billedet fra.

brug mennesker til at vise størrelsen af noget på dine billeder

Her har jeg placeret en veninde foran et vandfald, Kuang Si Falls nær Luang Prabang, så man kan få en fornemmelse af dets størrelse

Brug mennesker eller ting til at vise størrelsen af dit motiv

Kender du det, at man kommer hjem og så er vandfaldet eller lignende bare ikke så spatrekulært som det var i virkeligheden, fordi det ser så lille ud på billederne? Prøv at placere en person i billedet eller en bil eller andet man kan forholde sig til, så man kan få en fornemmelse af størrelsen på det man nu fotograferer

brug naturlige rammer på dine billeder

Her er Empire State Building indrammet af de flotte detaljer på Top of the Rock i New York City

Nudey beach, Fitzroy Island

Her indkredser træerne og bjergene Nudey Beach på Fitzroy Island helt perfekt!

Brug “naturlige” rammer

Ved at “indramme” dine motiver får du sat hovedmotivet i fokus, men det kan også tilføje en stemning til billedet, men tager du for eksempel et billede af din værelsesudsigt hvorfor så ikke få rammen med, så du ikke blot viser en flot udsigt, men fortæller med billedet at det faktisk var din værelsesudsigt. Du kan jo også altid vælge, at tage et “indrammet” og et “uindrammet” billede, så du har begge dele 😉

Brug “Det gyldne snit”

Det gyldne snit er noget, som alle fotografer bruger. Det inddeler billedet i 9 bokse ved hjælp af fire linjer. Det behager øjet meget mere, hvis du placerer horisontlinjen samt objekter i det gyldne snit. Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor man ikke kan placere objekter i det gyldne snit, men ellers prøv så vidt muligt.

chitwan, nepal

Fantastisk lys cirka en time før solnedgangen nær Chitwan National Park

Tag gerne dine billeder tidligt om morgen eller om aftenen

Lyset er bare smukkest og mere blød om morgenen samt 1 time før solnedgang til en time efter solnedgang. Lyset er smukkest og kontrasterne er mere bløde på de tidspunkter, og kommer du tidligt nok ud af sengen, så undgår du måske også de mange turister, som ønsker samme billede som dig.

Tag gerne lidt ekstra billeder

Heldigvis koster det jo ikke ekstra at tage ekstra mange billeder i dag, med mindre at du endnu ikke er gået over til digital. Og er det ikke ærgerligt, at komme hjem og finde ud af at ens billede er ude af fokus eller er rystet eller lignende.

Så tag gerne et ekstra billede eller to, så kan du jo også prøve forskellige vinkler eller indstillinger af, det er specielt godt at prøve sig lidt frem i starten. Men pas dog på med at tage for mange, for så glemmer man at tænke over, hvad det egentlig ens hovedmotiv er…

vandregruppe sapa vietnam

Min vandregruppe i Sapa

nepalesisk familie

En sød familie, som jeg faldt i snak med i Nepal. De ville gerne have et billede og det ville jeg også, så det blev til et selfie med mobilen.

Husk også at tage billeder af dig selv og dine medrejsende

Jeg må hurtigt indrømme, at jeg ikke er den bedste til at få taget billeder af mine medrejsende og endnu værre mig selv! Men det er bare billeder, som man bliver glad for.

Så husk lige, at få taget nogle billeder af dig og dine medrejsende, også selvom det er et kikset selfie (dem tager jeg selv mange af som solorejsende), så har man da altid noget man kan grin af efterfølgende.

Hav det sjovt med at tage dine rejsebilleder og husk at lægge kameraet fra dig en gang i mellem

At tage billeder skal ikke være en sur tjans, så leg lidt med dit kamera, prøv lidt forskellige ting og hav det sjovt med at tage dine billeder! Dog så skal du da også husk at nyde din ferie/rejse, så læg kameraet fra dig en gang i mellem og nyd det. Det kan da godt være, at du går glip af et fantastisk billede, men så kan det være at du husker det endnu tydeligere af den grund.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

  Mere om billeder og kameraer

6 Comments

  • Great list for all travelers that want to get better at photography. These days even people that are not really aspiring to become great photographers, still take pics all the time and they wouldn’t mind their travel photos to look at bit better when they come back home and torture their family and friends with long sessions of photo presentations. 🙂

    • Thank you, Laura. I am glad you liked it 🙂 Exactly, thinking a little about their photos while taking them would help most people for sure! 🙂

  • Tak for de nyttige tip. Vi bliver ved med at øve os og synes det nogle gange er lidt nørdet og kompliceret. Især dine smukke billeder giver gode eksempler. Godt gået!

    • Jamen tak, er glad for at I kan bruge det 🙂 Mange guides jeg har set er ret tekniske, hvilket jeg tror taber mange som ikke er lige så nørdet, så jeg ville lave en anderledes guide 🙂 I har også mange fine billeder – bar’ bliv ved med at øve, det koster jo ikke noget 😀 I kunne evt læse min mere tekniske guide for at se om den også ville hjælpe 🙂

      • Tak Tine det tror jeg at vi vil læse. Enig, mange guides er meget tekniske så giver vi sgu lige op men glæder mig til at læse din 🙂

        • Jeg har i hvert fald prøvet at gøre den lidt kort og let overskuelig. Håber også at I synes at den er 🙂 ellers må I endelig stille spørgsmål! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *