Singapore har ry for at være dyrt, men det behøver det ikke at være. Singapore har heldigvis masser af gratis oplevelser, billigt street food og offentlig transport. Selvfølgelig er det dyrere end en del steder i Sydøstasien, men generelt er storbyer jo lidt dyrere. Som du kan se her behøver en rejse i Singapore heldigvis ikke være urimelig dyr!

Reklamelinks er markeret med *


Rejsebudget for Singapore


Mad/drikke: 268 kroner
Overnatninger: 319 kroner
Transport: 107 kroner
Oplevelser: 137 kroner
Andet: 34 kroner

I alt: 865 kroner
Pr. dag: 173 kroner

rejsebudget for singapore


Noter til rejsebudgettet/Priser i Singapore


  • Niveauet ligger kun lidt over mit budget for Thailand og Taipei – det var jeg selv overrasket over!
  • Priserne er regnet med en kurs på 4,85 kroner/dollar. 
  • Jeg havde fem dage i byen, hvilket var lidt for meget for mig.

Priser for overnatninger i Singapore

Jeg kan anbefale, at man bor i Little India eller Kampong Glam, da det er interessante områder, samtidig er man i gåafstand fra flere seværdigheder og spisesteder i Singapore.

Alternativt kan alt i nærheden af Boat Quay eller Clarke Quay også anbefales. Har man pengene til det, så kan man naturligvis kigge på det eksklusive Marina Bay Sands hotel. Sentosa Island er ofte populært blandt børnefamilier.

  • En seng på en sovesal koster fra cirka 75 kr og opefter. Jeg boede på Bunc hostel, men det ser desværre ud til at være lukket i dag. Så 7 Wonders hostel* kunne være et godt alternativ. Tjek priser her.
  • Et dobbeltværelse koster fra cirka 250 kr og opefter. Prøv fx Zen Rooms.
  • Den ultimative hoteloplevelse i Singapore er uden tvivl Marina Bay Sands med infinity pool over byen, og hvor man behandles som royale. Tjek priser her.

Læs min hele guide til overnatninger i Singapore her

Priser for mad og drikke i Singapore

  • Mit hostel havde gratis morgenmad og drikkevand (fra en automat). Så det sparede mig for nogle penge.
  • Generelt er street food rigtig billigt. Noget af det billigste jeg fandt var 2 dollars (cirka 10 kroner) for to samosas, men forvent at betale minimum 15-30 kroner for et mættende måltid street food. Bare rolig hygiejnen er virkelig god i Singapore.
  • Sodavand koster cirka en dollar ved street food stederne og cirka 0,5-0,7 i automater samt supermarkeder.

_MG_4942

Priser for oplevelser i Singapore

  • En drink på Cé La Vie eller på Raffles Hotel koster omkring 25-30 dollars og opefter. Man behøvede ikke at betale for en drink, da jeg var der, men i dag kan man ikke komme ind på Cé La Vie uden at have betalt for en drink i forvejen.
  • Det var gratis at besøge ION SKY, da jeg var der. I dag skal man have brugt 50 dollars (cirka 250 kr) i ION Shopping Mall, før man kan få adgang. Til gengæld får man så en gratis velkomstdrink, men desværre er det ikke længere en backpackervenlig oplevelse.
  • Adgang til drivhusene i Gardens by the Bay koster 28 dollars (cirka 137 kr). Nogle gange kan man spare penge ved at købe ens billet her (reklamelink).

Priser for transport i Singapore

  • Jeg købte et rejsekort til offentlig transport. Kortet kostede 12 dollars og havde 7 dollars til forbrug på det. Derudover tankede jeg for yderligere 10 dollars, da man ikke kan tanke for mindre. I alt betalte jeg altså 22 dollars for fem dages transport, og jeg havde endda penge tilbage på kortet, da jeg tog derfra. Kortet kan købes på enhver station, men kan også bestilles og betales for online her (reklamelink). Men jeg gik også meget rundt i byen!
  • Så for mig kunne det bedst betale sig fremfor at købe et Singapore Tourist Pass. Er man dog begrænset på tid, så ville jeg nok købe et tourist pass, da man nok bruger offentlig transport mere.
  • Metro og busser er rigtig billige og koster fra 0,89 dollars.

_MG_5108


Sparetips til Singapore


  • Drik vand fra hanen. Singapore er det eneste land i Sydøstasien, hvor du kan drikke vand fra hanen, så hav en vandflaske med og fyld den op når du får behov
  • Køb et EZ-link card fremfor et Singapore tourist pass, med mindre at du gerne vil vide hvor mange penge, som du kommer til at bruge på transport
  • Tag tog eller bus til og fra lufthavnen. Bus 36 kører og koster 2,5 dollars (12 kroner – husk lige penge), mens toget til Little India koster 1,69 dollars (8 kroner)

Her boede jeg i Singapore


I Singapore boede jeg på Bunc hostel. Et af de bedste hostels, som jeg har boet på. Det er rimelig nyt, pænt og rent. Morgenmad og drikkevandsautomater er inkluderet i prisen. Sengene er gode og badeværelserne store. Der er køkken, en tagterrasse og tv-stue. Men som tidligere nævnt er det vist lukket igen, og 7 Wonders hostel* kunne være et godt alternativ.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra Singapore

2 Comments

  • Hej Tine
    Kan se at du har været i singapore
    Vi har lige et spørgsmål til dig som du måske kan hjælpe os med
    Vi skal på en bryllups rejse til singapore i 14 dage men vi ved ikke lige hvor mange penge vi skal tage med så derfor spørger vi dig da du har været der
    Må meget regner du med at vi skal have med ??
    Er det dyrt at spise på restauranter ??
    Vi håber at høre fra dig
    Mvh Linda og preben
    P.s vi skal bo på hotel via spise rejser

    • Hej Linda og Preben

      Hvor skønt! Singapore er en dejlig by! Hvis I spiser street food (hygiejnen er god), tager offentlig transport, I holder jer til de billige oplevelser og shopper en smule, så tænker jeg, at 100 kr per mand per dag sagtens ville kunne gøre det, men skal I spise på de gode restauranter til 200-300 kr for et måltid, skal I ud at drikke drinks hver aften og opleve nogle af de dyrere oplevelser, så kan det sagtens koste 300-400 kr per mand.

      Dog er der mange steder, hvor de tager kort. Bort set fra street food stederne og lignende. Jeg ville måske tage valuta med for 2000-4000 kr i alt og betale resten med kort, men det kommer selvfølgelig an på, hvordan I vil rejse 🙂

      Jeg håber, at det gav lidt afklaring.
      Mvh
      Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *