Delvis reklame (jeg har primært selv betalt for mine overnatninger, men mine nætter på Rambrandt var på en tur, som jeg var inviteret på af Amazing Thailand)

Jeg har besøgt Bangkok maaange gange og har efterhånden ikke styr på, hvor mange gange jeg har besøgt byen, og hvor mange dage jeg har brugt der i alt. Men jeg gætter på, at det er mere end 3 uger fordelt på mere end 10 gange. Så jeg kender efterhånden Bangkok rigtig godt!

Jeg har boet på mange forskellige hoteller og hostels i byen på mange forskellige lokationer. Så jeg ved også, hvilke områder der er spændende for hvilke rejsende. Så leder du efter de bedste steder at bo i Bangkok? Så er du kommet til det helt rigtige sted!

Reklamelinks er markeret med *

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Bangkok er kæmpestor med omkring 10 millioner indbyggere. Den kan være hektisk, kaotisk, lidt beskidt, uoverskueligt, men også enormt interessant med masser af kontraster mellem traditionelle og moderne Asien. Heldigvis er der et fantastisk og billigt transportsystem som gør det let at komme rundt, og mange seværdigheder i Bangkok ligger forholdsvis tæt på hinanden, så bor man de “rigtige” steder i Bangkok, er det let at rundt til det, som du sikkert gerne vil se i byen!

trafik i bangkok

Hvor skal man bo i Bangkok? Hvilke områder er de bedste?


Hvilket område der er bedst at bo i Bangkok i afhænger nok af, hvem du er som rejsende. Herunder har jeg givet tip samt fordele og ulemper til de bedste steder at bo i Bangkok, så du forhåbentlig kan blive lidt klogere på, hvilket område du skal vælge i Bangkok. Længere nede gennemgår jeg kort nogle mulige hoteller, som du kan bo på i Bangkok!

Riverside

Riverside dækker egentlig over alle hoteller langs Chao Phraya-floden, så det er måske misvisende at kalde det for et område. Måske betegnelse er et bedre udtryk. Riverside er nok kendt for at have de dyre hoteller og ja, her ligger mange af de store, dyre hotelkæder, såsom Hilton. Men riverside behøver ikke nødvendigvis være dyrt. Jeg har boet på Ibis Bangkok Riverside*, et budgethotel med pool lige ved floden. Der var masser af gode lokale spisesteder i nærheden, og hvad man ellers skulle bruge. Det kan kun anbefales! Læs hele min anmeldelse her eller book her*.

tempel i bangkok

Silom Road

Første gang jeg besøgte Bangkok boede jeg nær Silom Road og forelskede mig i området. Her er flere templer, street food, en masse lokale som sælger frugt fra vogne, massagesteder, 7/11, men det bedste af alt, så var der både skytrain og de lokale færger i området. Personligt synes jeg, at noget af det mest charmerende ved Bangkok er de lokale færger. Jeg har boet en del gange ved Silom Road og bliver nok ved med at vende tilbage til området. Jeg har tidligere boet på HQ Silom* hostel og hotellet Icheck Inn* – begge kan anbefales.

Sukhumvit

Sukhumvit er et af de mest populære steder at bo i Bangkok, og mange sværger til området, når de først har boet her. Her ligger mange barer, restauranter og butikker. Mange elsker Sukhumvit, men personligt så er det ikke mit favoritområde, selvom jeg var ret vild med Rembrandt Hotel Suites and Tower* og det var meget let at komme rundt til nogle af Bangkoks seværdigheder derfra. Hotellet boede jeg meget gerne på igen, men området syntes jeg var lidt kedeligt. Sukhumvit ligger også midt inde i Bangkok, så man skal altså rejse et stykke for at komme til en færge.

lumbini park, bangkok

Chinatown

Chinatown er et populært valg for budgetrejsende og madelskere! Yaowarat Road har masser af lækkert streetfood og ligeså har mange sidegader. Så det kan anbefales, hvis du har planer om at spise dig gennem Bangkok! Det ligger dog ikke super godt ift. offentlig transport, men heldigvis er taxaer billige i Bangkok.

Khao San Road

Khao San Road er muligvis den mest berømte gade i Bangkok eller måske endda hele Sydøstasien! Engang var det hippie backpackernes paradis, i dag er det fortsat “backpackergaden”, men det er blevet til et partyområde med billige buckets (spande med alkohol), marked med insekter til at spise, gadesælgere osv.

Personligt ville jeg ikke selv bo ved Khao San Road, da jeg godt kan lide at have afstand fra daglige interaktioner med fulde backpackere og hellere vil vælge en aften i byen til engang imellem. Men vil du bare have nogle festlige dage/nætter i Bangkok, så er Khao San Road måske svaret for dig.

hostels i bangkok. hvor skal man bo i bangkok?


Hvilke hostels i Bangkok skal man bo på?


HQ Silom

HQ Silom* er det bedste hostel, jeg har boet på i Bangkok, og der er gode muligheder for at møde andre, hvis du rejser alene. Sengene er lidt hårde (men det er de ofte i Sydøstasien), men det ligger tæt på offentlig transport. Morgenmaden er ok med æg, toast, pølser, frugt, småkager, cornflakes, te, kaffe og juice. Badeværelserne er gode, brusehovederne er kæmpestore og generelt er der meget rent. Dog er værelserne lidt små, så overvej at vælge et af de værelser med lidt færre senge.

Tjek priser her*

I-Sleep Silom

I-sleep* er lidt billigere end HQ Silom, men til gengæld er der heller ikke vinduer på værelserne. Toilet og håndvask er ikke altid på samme etage, men det er klart et af de bedre hostels jeg har fundet i Bangkok. Morgenmaden er egentlig ikke noget at råbe hurra for (toast og syltetøj), men personalet er rigtig søde og har masser af gode tips til Bangkok. Så er der rigtig rent og det ligger et godt sted.

Tjek priser her*

billigt hotel i Bangkok


Billige hoteller i Bangkok


ICheck Inn Bangkok

Jeg boede på Icheck Inn* med min mor. Værelset var stort og flot. Sengen var god og der var endda en sofa samt skrivebord og stole. Der var gratis vand inkluderet i prisen. Hotellet ligger rigtig godt og centralt på Silom Road (ikke langt fra Silom Soi 20 😉 ). Bruseren var kold, men det var perfekt efter en varm dag i Bangkok. Vi betalte faktisk kun 80 kroner pr. person, på tilbud, så med hostels priser på 45-70 kroner (hvis du skal have noget ordentligt), så var det bestemt de ekstra kroner værd for et privat værelse på dette lækre hotel!

Tjek priser her*

ibis Bangkok riverside

Ibis Bangkok Riverside

Jeg har boet på Ibis Bangkok Riverside* som er et rigtig godt bud på et budgethotel i Bangkok med swimmingpool! Hotellet ligger helt ned til floden og i nærheden er der en masse lækre street food restauranter, massører, vaskerier m.m. Jeg kan kun anbefale at bo på Ibis Bangkok Riverside* og bor der gerne igen. Læs min anmeldelse af Ibis Bangkok Riverside her.

Tjek priser her*

lækkert hotel i Bangkok

hostels i bangkok. hvor skal man bo i bangkok?


Luksuriøst hotel i Bangkok


Rembrand Hotel Suites and Tower**

Skal du have et mere luksuriøst hotel i Bangkok? Men som rent faktisk også er til at betale? Så kan jeg anbefale Rembrandt Hotel Suites and Tower*. Her er værelserne virkelig store!

Jeg boede på exclusive floor og kan ikke udtale mig om det er ens på alle værelser. Men jeg havde en ringeklokke, et stort badeværelse (med karbad og badekåber), tv, minibar og et kæmpe vindue. Her morgen blev der skubbet en international avis under min dør og jeg spiste min morgenmad i exclusive lounge som er dejlig stille og en eftermiddagsdrink var inkluderet i værelset (den nåede jeg dog aldrig at prøve). Hotellet har en lille, men rolig pool, fitnessrum og flere restauranter.

Hotellet ligger tæt på et shoppingcenter, flere street food steder samt metro og skytrain.

Tjek priser her*

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra fine Thailand

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *