Noosa er ikke længere nogen hemmelighed i Australien. Den engang lille surferby er blevet et must see sted på Queenslands Sunshine Coast, og Noosa er måske blevet Queenslands svar på Byron Bay. Men det er med god grund, at byen er blevet populær.

Her er skønne strande, en fantastisk nationalpark, surferstrande og meget mere! Faktisk er området et af 700 UNESCO Biosphere Reserve områder i verden og et af fem i hele Australien. Så det er klart værd at overveje på din rejse i Queensland. Her er mine anbefalinger til oplevelser i Noosa!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide* og udstyr gennem Friluftsland* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Noosa national park

Devil’s kitchen


Oplevelser og seværdigheder i Noosa


Noosa National Park

Det allerførste sted, som du skal besøge i området er Noosa National Park! Du har måske set billeder af de berømte Fairy Pools på Instagram? De er rigtig fine, men spørger du mig, så er de lidt overvurderet, og Noosa National Park har så mange dele som er meget bedre end Fairy Pools.

Der findes en masse vandreruter i parken som er alt fra 1,1 km til 10,8 km. Den mest populære rute, som også er den, som jeg anbefaler er Coastal walk på 10,8 km.

coastal walk, noosa national park

Alexandria Bay fra Hell’s Gate

Jeg prøvede også Alexandria Bay walk, Palm Grove walk og en del af Tanglewood walk. På Coastal Walk kommer man forbi nogle utrolig smukke strande, udsigtspunkter og kan opleve en masse dyreliv. Det er crème de la crème af Noosa!

Jeg anbefaler, at du afsætter en hel dag på Noosa National Park. Coastal Walk kan gås på nogle timer, men det ville være en skam at skynde sig forbi hvert punkt, brug i stedet tid på at nyde de forskellige strande, de forskellige udsigtspunkter osv.

coastal walk, noosa national park

Nogle highlights på Coastal Walk inkluderer:

  • Dolphin Point, hvor du kan være heldig at se delfiner hele året rundt (du har formentlig bedst chance omkring solopgang og solnedgang) og hvaler mellem Juni og Oktober. Så heldig var jeg desværre ikke.
  • Alexandria Bay og Hell’s Gates for skildpadder, udsigtspunkt og en forholdsvis uberørt strand
  • Ørne, koala og andet spændende dyreliv
  • Strandene generelt

OBS: Der er ikke drikkevand i nationalparken, så medbring både mad og drikke til en hel dag i parken.

Rejsetip: Det er også muligt at se delfiner fra vandsiden med et delfin cruise. Se mere her*. Ligesom der også er hvalsafarier fra juni til oktober. Se mere her*.

noosa main beach

Main Beach

Bad ved Noosa Main Beach, Sunshine Beach og Sunrise Beach

Noosa er fyldt med skønne strande, og de er ikke blot i nationalparken. Noosa Main Beach er, som navnet antyder, Noosas hovedstrand, Hastings Street. Den ligger lige i nærheden af butikker, restauranter og caféer, mens Sunshine Beach samt Sunrise Beach er lidt mere stille.

Alle tre strande har livreddere, så det anbefales, at man primært bader her. Strandenes placeringer betyder, at man som oftest kan finde en strand uden alt for meget vind.

Vil man lidt længere væk fra hovedområdet, så kan man tage til Noosa Spit Recreation Reserve samt North Shore.

noosa evergaldes

Besøg Noosa Everglades

Noosa Everglades er et af to Everglades områder i verden. Et Everglade-område er et sump-græsland. Noosa Everglades er i den grad også noget helt særligt!

Her er en kæmpe biodiversitet – især når det kommer til fugle, da 44% af australiens fuglearter findes her, men man kan også finde koalaer, echidnas (ligner pindsvin), wallabies og kænguruer her. Området er generelt utrolig smukt, og modsat Everglades i Florida, så kan man bade her, da der ikke er nogen alligatorer eller krokodiller.

Der er flere måder hvorpå, man kan opleve Noosa Everglades på – til fods, via et flodcruise eller en kajaktur. Selvom man kan opleve en del på gåben, så er det noget helt særligt at glide på floden gennem det smukke landskab.

surfer ved sunshine beach, noosa

Sunshine Beach

Lær at surfe

Noosa er fantastisk for surfere – uanset niveauet. Har du dit eget surfboard er det bare at springe i bølgen blå, men er du lige, som jeg stadig begynder, så kan det anbefales at tage et surferkursus. På Noosa Main Beach er bølgerne ofte forholdsvis små, så det er perfekt for begyndere, hvorimod bølgerne er lidt større ved Sunshine Beach og Sunrise Beach.  Tjek priser for et surferkursus her*.

Besøg byens Farmers Market

Byens Farmers Market er åbent hver søndag kl 6-12. Her kan du købe lokalt produceret varer – lige fra frugt og grønt til tasker, hatte m.m. Markedet er ikke kæmpe stort, men der er en hyggelig stemning og gode muligheder for at købe lidt at spise. Det er absolut værd at bruge lidt tid på en sløv søndag morgen.

Rejsetip: Ønsker du at besøge et lidt større marked, så ligger det berømte Eumundi Market med over 100 boder ikke langt fra Noosa. Markedet har åbent onsdag og lørdag kl. 7.30-14.00.

Weyba Creek Mangrove walk, noosa

Gå på Weyba Creek Mangrove walk

Weyba Creek Mangrove walk finder man ikke i mange guidebøger over Australien, og gåturen tager ikke mange minutter. Men det er en fin lille gåtur gennem mangroveskoven, hvor man kan se hele fem arter af mangrove. Området er 20 gange mere fertilt end det åbne hav. Her svømmer små fisk blandt mangroverødderne, og her bor en lille familie af fiskeørne i en af pælene i starten af stien.

Rejsetip: Stien kan i øvrigt kombineres med søndagsmarkedet og Noosa Everglades.

The J Noosa

The J Noosa er stedet, hvis du leder efter noget underholdning, en øl og god stemning. Det er det største entertainment center i området med plads til over 300 personer, og en ting er sikkert, der er altid et eller andet god på programmet – om det er dans, musik eller noget andet. The J Noosa ligger lige ved the junction, hvor der også er flere steder at spise, så du kan fint kombinere det med at spise ude.

hastings street, noosa

Hastings Street

Shop, spis og lær om områdets traditionelle ejere ved Hastings Street

Hastings Street er, som tidligere nævnt, hovedgaden. Her findes der flere boutique butikker, lækre caféer og meget mere. Men som noget helt særligt, så fortæller de traditionelle ejere af landet ved Noosa, Kabi Kabi-folket, om deres lokale viden og historier om aboriginals ved byens turistinformation kl 19.00.

Tag en yoga-klasse ved skoven

Hver morgen kl. 9.30 er der yoga-klasser i Noosa Woods ved hovedstranden. Man mødes med yoga-læreren udenfor Hastings Street 6, og sammen går hele holdet til lokationen. Det koster 20 dollars per voksen (børn er gratis). Du kan booke ved at sende en sms eller ringe til Claudia på 0422552569, sende hende en besked via Facebook eller hendes hjemmeside her.

Gallery image of this property


Hvor skal man bo i Noosa?


Hostel

Jeg boede på Flashpackers*, da jeg besøgte byen. Det er et roligt hostel i Sunshine Beach med svimmingpool samt mulighed for at låne surfbrætter gratis, der er gratis shuttle til/fra hovedstranden, og her er rent og pænt. Det er ikke et party-hostel. Nogle ville dog mene, at stedet ligger lidt langt fra de fleste ting i Noosa, i så fald ville YHA Noosa* være et bedre valg eller Nomads*, hvis man ønsker et mere party-hostel.

Billigt hotel/motel

Først og fremmest er der ikke noget som er billigt i byen. Priserne er generelt over niveauet for det meste af Queensland. Men et af de billigere valg er Chez Noosa Resort Motel* som ligger ved Sunshine Beach. Motellet har en god standard og her er pool. Hvert værelse har eget køkken og en lille balkon. Værelserne er forholdvis nyrenoveret og er meget rene.

Se priser her*

Udendørsareal

Middel hotel

South Pacific Resort & Spa Noosa* er et 4 stjernet lejlighedshotel. Lejlighederne er store og har naturligvis alt, hvad du har brug for fra køkken til stue og store badeværelser. Her er udendørs fællesgrill, café og som navnet antyder også et spa, hvor du kan blive forkælet – med andre ord alt, hvad du har brug for på en afslappende rejse.

Se priser her*

Superior-værelse - 1 kingsize-seng - havudsigt - Terrasse/patio

Sofitel Noosa Pacific Resort

Luksushotel

Leder du efter den ultimative luksusoplevelse, så skal du enten booke Sofitel Noosa Pacific Resort* eller Culgoa Point Beach Resort*! Begge hoteller ligger forholdsvis uforstyrret, men i kort afstand fra Hastings Street og hovedstranden. Der er naturligvis restaurant, bar og swimmingpool på hvert hotel. Dog har Culgoa Point Beach Resort* også adgang til en mere eller mindre privat strand. Begge er det perfekte valg til en skøn ferie.

Se priser for Sofitel her*

Se priser for Culgoa her*

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra fantastiske Australien

2 Comments

  • Hej Tine,

    Jeg har endnu ikke haft fornøjelsen af at besøge Noosa, men det lyder da fuldstændig fantastisk – og især for en som mig, der også gør sig i surfing. Nogle gange bliver det lidt lange dage på arbejde, og så kan man godt sidde og drømme sig væk til Australien, surfing og ferieparadis, som jeg kan læse du har oplevet – fedt!

    Tak for et virkelig godt indlæg. Jeg håber, at der kommer mere fra din side.

    Mvh
    Christian fra SURFMORE

    • Hej Christian

      Ja, Noosa er fedt. Hvis du kan lide at surfe, så kan jeg også anbefale North Stradbroke Island ud fra Brisbane 🙂

      Mvh Tine

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *