Reklame/inviteret
Reklamelinks er markeret med *
Det er tidligt morgen, da jeg ankommer med flyet fra Kuala Lumpur til Belfast i Nordirland. Jeg tog en taxa fra lufthavnen og havde en meget snakkesalig chauffør som fortalte mig en masse om Belfast og kom med hans bedste tips til byen. Han satte mig af ved mit hotel og ønskede mig ellers en god start på rejsen.
Gode værelser på et godt hotel i Belfast centrum
Klokken var kun lidt over 8, da jeg ankom til The Bullitt Hotel*, så jeg gjorde mig ingen forventninger om at tjekke ind så tidligt. Men jeg blev positivt overrasket. Mit værelse var klar med det samme. Det var virkelig skønt ovenpå en længere flyrejse!
Jeg fik tildelt et dinky-værelse, som er hotellets mindste værelse, men det var rent luksus at have 12-14kvm helt for mig selv efter nogle måneders backpacking i Asien. Og jeg ville ikke have haft noget imod at have en ekstra person på værelset et par dage, men skulle man være to på værelset i længere tid, så ville jeg nok gå en størrelse op.
Jeg havde udsigt til byens gågade, men vinduerne må have været lydisoleret, for jeg kunne ikke høre noget som helst derfra. Jeg havde en stor dobbeltseng (king size bed) som havde den perfekte hårdhed og med dejlig blødt sengetøj – jeg sov som en drøm!
Derudover havde jeg et skrivebord, tv, køleskab, bøjler, elkedel og et stort badeværelse. Jeg kunne måske godt have brugt lidt mere skabsplads, men jeg brugte lidt af skrivebordet i stedet, og for et par nætter gjorde det mig ikke spor.
Værelset var tydeligvis indrettet af en designer – lidt i stil med de danske Hay. Det var meget moderne og stilrent, men samtidig føltes det hjemmeligt og varmt.
Badeværelset var fyldt med hvide fliser, som mindede mig lidt om en badeanstalt. Her var naturligvis shampoo, sæbe og bodyshampoo til fri afbenyttelse. Produkterne er økologiske samt uden skrappe og unødvendige kemikalier, derudover er de i store beholdere, så der spares på plastikken, hvilket kun gør mig glad! Brusekabinen var stor og bruseren var en regnvandsbruser.
Faciliteterne på hotellet
Hotellet er i en gammel fabriksbygning, og jeg glædede mig at se, hvordan de havde bevaret de gamle gamle rør og den rå stil, men havde indrettet den i et moderne touch!
Morgenmad kan tilkøbes. Så hver aften kunne jeg hænge en morgenmadspose på døren, så lagde de et stykke frugt, yoghurt, hjemmelavet müsli og en juice i og hang posen tilbage på døren til det tidspunkt, som jeg havde ønsket. Det er perfekt, hvis man er på farten en hel dag eller skal tidligt ud af døren.
Skal man virkelig forkæle sig selv, så kan jeg i den grad anbefale at spise morgenmad i deres restaurant! En morgen fik jeg deres eggs benedict, og de var lavet til perfektion!
Babel Rooftop bar
På øverste etage er der en bar med en flot udsigt over Belfast centrum – baren har siddepladser både inde og ude, på en lun aften i september kunne vi sidde og danse ude. Deres cocktails er virkelig lækre! Og det er ikke usædvanligt, at de har særlige arrangementer så som bottomless (en ubegrænset mængde) pizza og en cocktail for 15 pund.
Bullitt Hotel* har også en perfekt placering ift gågaden, de fleste attraktioner og de hyggelige pubs i Belfast, så du behøver ikke bekymre dig om at finde en taxa.
Personalet var helt fantastisk og gik above and beyond! Jeg havde fx brug for at komme til lægen og få tjekket mit øre efter at min trommehinde sprang et par uger forinden i Filippinerne. Så jeg spurgte personalet om råd, og receptionisten ringede til alle hospitaler for at sikre sig, at jeg kunne få den hjælp, som jeg havde brug for uden at skulle vente i timevis. Det er service!
Jeg ville med glæde bo på The Bullitt igen, også hvis jeg selv skulle betale for det!
Er The Bullitt Hotel fuldt booket? Så kan man overveje at booke The Flint* eller Malmaison Belfast* som et alternativ.
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!