Som barn var jeg i Aalborg en del gange, men det stoppede, og som voksen har jeg ikke tilbragt lang tid i Aalborg. Men sidste år blev jeg inviteret til et event i byen, så jeg besluttede mig for at tage derop tidligt og få oplevet nogle af seværdighederne i Aalborg. Jeg blev positivt overrasket over byen.

Byen er enormt hygge, og den havde faktisk mere at byde på, end jeg havde forestillet mig. Jeg nåede naturligvis ikke alle seværdigheder i Aalborg, men jeg holdt mig mest til centrum og til steder i gåafstand fra banegården. Derfor vil dette indlæg også omfatte seværdigheder i det område.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide* og udstyr gennem Friluftsland* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

street art i aalborg

The Pyramid af Fintan Magee. Adresse: Sankt Hans Gade 4

Street art i Aalborg

Noget af det som overraskede mig allermest i Aalborg var mængden af street art i byen! Personligt er jeg ret vild med byer som går all in på street art, og hvor man kan gå på jagt efter det ene kunstværk efter det andet. Jeg har bl.a. været på jagt efter street art i Hong Kong, Belfast, Kuala Lumpur, Perth, Bruxelles og nu i Aalborg.

Aalborgs street art er helt på højde med den street art, som jeg har set i millionbyer rundt omkring i verden, og der findes hele 67 værker rundt omkring i byen!

Så man kan helt sikkert få lang tid til at gå med at se dem alle. Selv nåede jeg kun at se en håndfuld af værkerne, men jeg ville ikke være svær at overtale til at bruge en dags tid på at se alle værkerne i Aalborg. Du kan finde et kort over alle kunstværker her.

Man kan naturligvis også taget på en guidet street art tur* i Aalborg.

Se mere her*

salling rooftop aalborg

Salling ROOFTOP

Ligesom i Aarhus findes der også en Salling ROOFTOP i Aalborg. Så jeg blev naturligvis nødt til at besøge tagterassen, selvom jeg ikke havde tid til at spise eller få noget at drikke samt var ved at blive blæst omkuld af vinden, så var det en skøn oplevelse! Aalborg er virkelig også en flot by fra oven! Stemningen er meget laidback, og det er klart et must do i Aalborg, hvis du er en sucker for en god udsigt.

Jeg er også overbevist om, at maden og drinksene er lækre og af høj kvalitet som i Aarhus.

Åbningstider: Mandag til fredag: kl 10.00-20.00, lørdag: kl 10.00-18.00, søndag: kl 10.00-18.00

Rejsetip: Lige ved siden af Salling ligger det underjordiske Gråbrødrekloster Museum. Hvor du kan lære historien om Gråbrødreklosteret som lå der i 1240, de kirker og huse som blev fjernet til fordel for klosteret. Du kan se ruiner fra klosteret, skeletter fra kirkegårdene og meget mere.
Det er jeg ret ked af, at jeg ikke nåede. Det koster 40 kr at køre med elevatoren ned, uanset hvor mange man er i elevatoren. Der er åbent tirsdag-lørdag kl. 10.00-17.00, dog til kl 16.00 om vinteren. Der er ligeledes lukket mellem jul og nytår.

gaderne i aalborg centrum

“Far vild” i de gamle gader

Jeg elsker generelt at “fare vild”, når jeg rejser rundt og oplever nye steder. Det er klart en af mine favoritaktiviteter, og de charmerende gader i Aalborg er bestemt også værd at “fare vild” i. Her ligger små huse side om side (lidt ala på Møllestien i Aarhus) med bulede bindingsværkshuse og historiske kirker.

Budolfi Kirke/aalborg domkirke

Budolfi Kirke/Aalborg Domkirke

De første dele af Budolfi Kirke blev bygget omkring år 1100 og er opkaldt efter den engelske helgen St. Botholphus. Senere er der blevet bygget til og ombygget i kirken. Kirken har siden år 1554 været Aalborgs Domkirke. Man får hurtigt øje på det fine kirketårn fra Aalborgs gader.

Jeg blev ret hurtigt forelsket i den fine kirke og tog vist liiiidt for mange billeder af den…Det er klart en af de fineste seværdigheder i Aalborg, hvis du spørger mig.

Aalborg Historiske Museum

Ved siden af Budolfi Kirke ligger Aalborg Historiske Museum. Her kan du få et indblik i byens historie helt tilbage til år 1200. I forbindelse med 30 års jubilæet for murens fald i Berlin lavede de også en udstilling om muren, dens betydning for danskerne og se souvenirs som er indsamlet af danskere omkring faldet.

Selvom det er en lille udstilling, så synes jeg stadig, at den er rigtig fin og værd at opleve, især fordi de har fået mange nuancer med, da det ikke var alle som var lige begejstret for murens fald. Har man lyst til at vide mere om Aalborgs historie, så kan man naturligvis også tage en rundtur i byen og lære om Aalborg under besættelsen*.

Se mere her*

Pris: 40 kr (30 kr for studerende og gratis for børn under 18 år).
Åbningstider
: Tirsdag-lørdag kl. 10.00-17.00

musikkens hus, aalborg

Musikkens Hus

Som navnet nok antyder, så er Musikkens Hus et samlingssted for musik i Aalborg. Her er fire koncertsale, fem scener og en restaurant som eftersigende skulle servere lækker mad. Bygningen er også hjem for Aalborg Symfoniorkester, Det Jyske Musikkonservatoriums Aalborgafdeling, Aalborg Universitets musikuddannelser og Center for Dansk Jazzhistorie.

Men selv hvis du ikke lige er taget til Aalborg for en koncert eller lignende, så er den smukke arkitektur nok til, at du burde slå vejen forbi. Derudover er placeringen ved Limfjorden bestemt heller ikke dårlig!

utzon center, aalborg

Utzon Center

Jørn Utzon er nok mest af alt kendt for Operahuset i Sydney som i øvrigt er en fantastisk smuk bygning. Sydney Operahus skulle vise sig at blive en udfordring for ingeniørerne som arbejdede på projektet, og det førte til uenigheder mellem Utzon og arbejdsministeren i New South Wales.

Utzon blev taget af projektet, og han fik desværre aldrig set den færdige bygning, men den satte ham på verdenskortet over arkitekter, og han har siden dengang designet bygninger over hele verden.

Utzon blev hans sidste design, som han tegnede i samarbejde med hans søn, og den skulle naturligvis ligge i Aalborg, hvor Utzon voksede op. Der er en permanent udstilling om Utzons liv og karriere, men derudover er der også midlertidige udstillinger om arkitektur i alle forskellige former.

Utzon ønskede ikke, at bygningen blev til et museum, men at det også blev et sted, hvor aktetikturstuderende kunne komme og dele deres idéer indenfor arkitektur. Det er klart et must do, hvis du har den mindste interesse i arkitektur og/eller Jørn Utzon.

Pris: 80 kr for en voksen (40 kr for studerende og børn mellem 4-17 år).
Åbningstider
: Mandag: Lukket, tirsdag-fredag: Kl. 11.00-17.00 (dog kl 10.00-21.00 om torsdagen), lørdag-søndag: kl 10.00-17.00.

Nordkraft

Nordkraft er Aalborgs gamle elværk og kraftvarmeværk i mere end 50 år (1947-1999) med op til 384 ansatte. I dag er Nordkraft blevet til et hus med plads til lejligheder, kultur, sport, mad og læring, men de gamle rammer er naturligvis bevaret i en rå stil som muligvis kunne lede tankerne hen på en New Yorker-stemning. Det er klart værd at slå vejen forbi, om ikke andet så bare for at mærke lidt af historien i den fine bygning.

havnen i aalborg

Oplev havnen

Du kan stort set ikke undgå at opleve Aalborg havn, når du besøger byen, da rigtig mange af Aalborgs seværdigheder ligger på havnen, men jeg synes også, at havnen i sig selv er en oplevelse værd. Limfjorden er ret smuk på en solskinsdag, og langs havnepromenaden har man etableret parker, et havnebad, en række lækre restauranter og en masse arkitektonisk smukke bygninger.

Man kan naturligvis også opleve havnen fra vandsiden i aktionpræget oplevelse med RIB-IT, der har både med to motorer med 300 hestekræfter hver eller måske ved enSUP tur.

Andre seværdigheder i Aalborg

Der var desværre et par seværdigheder i Aalborg og omegn, som jeg ikke nåede, men som helt sikkert er værd at overveje. Det er bl.a. Aalborg Zoo, Kunsten, Kunsthal Nord, Aalborghus Slot, De syngende træer, Aalborgtårnet, Springeren – Maritimt museum, Vestre Fjordpark og Lindholm Høje.

Book dit hotel via mit reklamelink neden for:

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra dejlige Danmark

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *