Wadi Rum – En tur gennem Jordans vilde ørken

Vi kører ind i vores camp (reklamelink), og det står hurtigt klart for os, at vores tur til Wadi Rum ikke bliver helt som forventet. Jeg var blevet lovet en camp i midten af Wadi Rum, men i stedet er den placeret lige op ad en vej. Godt nok er trafikken på vejen ikke eksisterende, men det var ikke lige det, jeg havde forestillet mig. En anden i gruppen er blevet lovet en jeep safari i gennem Wadi Rum på 5 timer, men der er kun sat 3 timer af til turen…

Ørkenvandring og jeep safari i gennem Wadi Rum

Vi beslutter os hurtigt for at gå en tur gennem ørkenen. Her diskuterer vi, hvad vi skal gøre. Vi beslutter os for at betale for en ekstra times jeep safari og så ellers få det bedste ud af vores Wadi Rum tur. Vi spiser frokost i vores camp (reklamelink) og tager derefter ud på vores jeep safari.

Vejen er bumlet og vi hopper op og ned af vores sæder bag på jeepens lad. Peruvinaske Chris finder hurtigt en flaske billig whiskey frem, og flasken går på runde. Vi er omringet af de høje, ru og røde klipper. Landskabet minder mere om et månelandskab eller et Mars-landskab end noget andet. Og vi er allerede ret vilde med Wadi Rum.

Første stop er ved et lille beduin telt. Vores guide, Muhammed, peger på toppen af en sanddune og fortæller os, at vi vil få en fantastisk udsigt fra toppen. Benene synker dybt ned i sandet, ved hvert et skridt vi tager, og til tider føles det som om, at vi kommer to skridt tilbage, hver gang vi tager et.

Men vi når toppen og så langt øjet rækker, kan vi se den ene plet efter den anden af de massive klipper. Så forsætter vi turen mod Alameleh Inscriptions, nogle inskriptioner i klippevæggen som skulle fortælle en lille del af den 12.000 år gamle historie for menneskernes eksistens i Wadi Rum.

Lawrence’s House og smukke udsigtspunkter

Vi forsætter dernæst til Lawrence’s house. Koreanske Lee, som har helt styr på alle attraktionerne her i Wadi Rum, fortæller at Lawrence var en britisk officer som kæmpede side om side med jordanerne med de tyrkiske styrker af Det Osmanniske Rige.

Derefter skulle han være blevet til Lawrence of Arabia. Han boede i en periode i Wadi Rum, og i dag kan man se ruinerne fra hans lille hus. Jordans ørken er altså ikke kun smukke landskaber, her er også fyldt med historie.

Ruinerne er hurtigt overstået. I stedet går vi op på det lille udsigtspunkt, hvor vi endnu engang går en fantastisk udsigt over ørkenen. Efterfølgende sætter vi os i et beduintelt og får en lidt for sød kop te. Her i Jordan bestemmer man ikke selv, hvor meget sukker man vil have i teen, og ofte er den alt for sød til min smag.

Næste stop på turen er Um Fruth Rock Bridge. Endnu engang imponerer naturen mig. En ørken er ikke bare en ørken. De mange klippeformationer er alle sammen unikke, og Wadi Rum bliver ved med at overraske os! Vi kravler hurtigt til toppen, og Muhammed tager vores billede. På vejen ned sættes min højdeskræk på prøve.

Lee, Nita, mig og Chris

Klippevæggen er meget glat, og der skal ikke meget til, før man falder ned. De værste dødscenarier popper op i hovedet på mig, men jeg skal jo ned og vil ikke begrænses af min højdeskræk. I stedet vender jeg mit fokus på hvert et skridt, og selvom jeg nok er væsentlig langsommere end gennemsnittet, så er jeg stadig stolt af at have nået bunden uden at gå i panik eller lignende.

Solnedgang og solopgang i Wadi Rum

Vi kører til andre steder i ørkenen. Jo mere jeg ser af Wadi Rum, desto bedre kan jeg lide det. Det fascinerede landskab ændrer hele tiden form. Nogle klipper er gule, andre er mere røde og en tredje er nærmest lilla.

Læg mærke til “fuglen” et stykke over bilerne på billede til venstre og de to mænd som rapeller til højre

Vi stopper flere forskellige steder bl.a. andet et sted, hvor klippen ligner en fugl, hvor et billede af Lawrence of Arabia er hugget ind i en klippe. Vi får fortalt nogle historier, men jeg glemmer hurtigt at høre efter og kigger bare fascineret på landskabet. Det sidste stop på vores tur er ved et udsigtspunkt, hvorfra vi kan se solnedgangen.

Det har været overskyet hele dagen, så vi forventer ikke det store. Der går heller ikke lang tid, før de andre turgrupper tager hjem til deres camp. Vi bliver dog stædigt hængende. Nogle lokale mænd laver te på et bål ved siden af os. Vi har næsten givet op, da skyerne farves af de røde og orange toner.

Tilfredse kører vi tilbage til vores camp, hvor kokken har lavet et vidunderligt måltid til os. Han stråler af stolthed, når vi prøver de forskellige retter og med god grund – maden er virkelig lækker! En efter en lister vi alle i seng. Jeg falder hurtigt i søvn og sover som en sten under de mange tæpper i teltet.

Tidligt næste morgen bliver jeg vækket af Nita. Solen er ved at stå op og jeg skynder mig at finde en varm trøje. Sammen nyder vi den smukke solopgang fra en lille sanddune. Så blev turen til Wadi Rum alligevel god, på trods af, at vi var blevet lovet noget andet. Og jeg forstår godt, hvorfor Wadi Rum er på UNESCOs verdensarvsliste!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere inspiration fra eventyrlige Jordan