Khanom, Thailand – lyserøde delfiner og fantastisk natur

Reklame/inviteret

Vi sidder bagi den lille jeep. Ved siden af mig står der to spande med friske mangroveskud. Vi har sat kursen mod Baan Nangkham havn, eller havn er måske så meget sagt, en flod med pæle er egentlig nok mere beskrivende. Vi skal have en dag i naturens tegn og jeg glæder mig.

Da vi kommer til Baan Nangkham, finder vi et stykke bart område ved vandkanten og Daeng rækker mig et mangroveskud. Han viser mig, hvordan vi planter hvert skud. Mine rejsefæller, Lena, Inka og Rawin vælger at holde sig i baggrunden og lade mig stå for alt beplantningen.

Den deal er jeg med på, hvor jeg ved, hvor vigtigt mangrove er for kystområder og for hvert et skud, jeg kan plante vokser mit smil, fordi jeg ved hvilken forskel det kan gøre. Mangrove beskytter kystområder mod tsumanier, de er fødesteder for mange fisk og kan beskytte små fisk fra fjender, så de har en større chance for at overleve.

På jagt efter lyserøde delfiner

Vi stiger derefter ombord på den lille longtail båd og sejler ud i landskabet. På den ene side har vi de store kalkstensklipper, en frodig skov, en kæmpe Buddha og den ene palmestrand efter den anden . Daeng fortæller, at der lever sjældne lyserøde delfiner her ved kysten.

De bliver født grå, men bliver mere og mere lyserød gennem deres liv. Vi sejler langs kysten og ud til et sted, hvor de ofte ses, når de forsøger at få en del af fiskernes fangst. Der går ikke lang tid, før den første delfin titter over vandet. Flere dukker op, men på afstand og snart forsvinder de ud af vores synpunkt.

Vi sejler derfor tilbage mod Baan Nangkham, da de til tider også ses ved færgelejet. Pludselig skærer en finne af en ung delfin i gennem havoverfladen, men delfinen forsvinder hurtigt fra overfladen igen. Den ser ud til at have retning mod færgen og straks sætter de andre longtail både kursen i samme retning, men ikke os.

“Vi venter her og ser, hvor den dukker op” siger Daeng med selvtillid i stemmen og kaptajnen slukker motoren. Pludselig dukker delfinen op få meter fra vores båd og vi er alle ved at falde bagover i begejstring! Delfinen forsvinder under vandet igen, da de andre både kommer til, men vi priser os lykkelige over, at være kommet så tæt på delfinen.

Pancake Rocks

Den hellige ø, Nui Nok Island

Vi sejler til Lak Sor Bay og Tham Island, her har kalkstensklipperne været under sådan et tryk, at de har lagt sig i flere lag og ligner pandekager. Jeg har tidligere set billeder af Pancake Rocks i New Zealand, men havde aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at de også fandtes her i Khanom!

Vi når Nui Nok Island. Ifølge legenden, så strandede nogle lokale thaier på øen og var ved at dø af tørst. Men munken Luang Pu Thuat reddede de lokale ved at dyppe sin tå i en lille pøl af vand, hvorefter at vandet forvandlede sig til ferskvand og de lokale kunne overleve. Derefter blev Luang Pu Thuat en af de mest kendte og respekteret munke i Thailand og øen er forvandlet til et alter til ære for hans minde.

Naturligt fiskespa ved Cho vandfaldet og en turisttom strand

Vi sejler forbi en tæt mangroveskov, som Daeng stolt fortæller, at han har været med til at plante sammen med turister og lokale. Daeng har studeret naturressourcer på universitet og er kommet tilbage til hans hjemegn og bruger nu sin viden til at forbedre forholdene for de lokale.

Jeg fortæller ham, at jeg har læst biologi, og så snart vi når tilbage til Baan Nangkham hiver han mig med op på en lille bro. Der får vi øje på en mudskipper, en fisk som kan bruge sine finner til at “gå” og faktisk bruger en stor del af sit liv på land. Min indre nørd går amok over at have set endnu et dyr, som jeg ellers kun har læst om, mens min ydre nørd nok også bliver lidt mere begejstret end almindelig mennesker.

Mudskipper

Efter en lækker frokost på Wang Sarai med udsigt til Nangkham Beach, forsætter vi til Cho vandfaldet. Her er mange thaier på deres søndagsudflugt. Børnene leger med hængekøjerne og grene, voksne sidder og hygger sig med en picnic og alle prøver det naturlige fiskespa. Rawin, fra det thailandske turistkontor, er den første som er modig nok til at dyppe fødderne i floden og hurtigt bryder han ud i et kæmpe skrig og hiver fødderne til sig, til stor morskab for de lokale.

En af de fine hængekøjer

Langsomt sænker vi andre vores fødder. Vi rykker alle lidt i fødderne, når de større fisk kommer forbi og tager en bid af det døde hud, men vi vænner os gradvis til det og kan nyde det mere og mere. Vi siger farvel til de mange thaier og sætter kursen mod dagens sidste mål, stranden Ao Tong Yee.

Vejen dertil er hullet og fyldt med rødder fra de mange grene, så vi hopper rundt i bilen, men det er turen værd. Vi når frem til en lille strand, som er tom for turister. Her er kun en enkelt som samler skaller og en lille gruppe lokale som er ude at bade. En af de lokale piger får øje på mit kamera og signalerer, at hun vil have, at jeg tager hendes billede. En efter en kommer de hen for at få et billede, hvorefter at de hopper ud i vandet igen for at bade.

Vi går lidt væk fra den lille flok og finder vores eget sted at gå i vandet. Det er den perfekte afslutning på en dag fyldt med skønne naturoplevelser!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

---

Min rejse til Nakhon Si Thammarat var sponsoreret af Amazing Thailand, dog har de ingen indfyldelse på hvad jeg skriver. Ej har vi heller ikke aftalt om jeg skal skrive om rejsen. Jeg skriver udelukkende, fordi jeg var vild med templet. Jeg kan kun anbefale en tur hertil, hvis du vil have en autentisk oplevelse i Thailand.

---

Mere inspiration fra fine Thailand