Skal du på vinterferie i Østrig? Måske du ikke har lyst til at lave de samme klassiske vinteraktiviteter, såsom at stå på ski eller kælke, så er der heldigvis gode nyheder, for Østrig har så meget andet at byde på! Her er mine bedste tips til anderledes vinteroplevelser i Vorarlberg i Østrig, udover at stå på ski.

Reklame

 


Oplevelser om vinteren i Østrig udover ski


kuliinarisk vintervandringvandring i østrig

Tag på kulinarisk vintervandring

Det er nok ikke gået nogens næse forbi, at jeg elsker at vandre, spise god mad og nyde en god udsigt. Så det var en no brainer, at jeg selvfølgelig skulle på en kulinarisk vintervandring i Østrig! Jeg tog turen i Damüls i Bregenzerwald og blev ikke skuffet! Eller jeg missede morgenmadsbuffeten det første stop, da min bus af en eller anden årsag ikke dukkede op til tiden – det var første gang og eneste gang, at jeg oplevede det i Vorarlberg.

Men maden var god, udsigterne storslået og vandreturen god – her kan de fleste være med. Og det er en klar anbefaling herfra! Du kan læse mere om mine oplevelser med kulinarisk vintervandring her og booke din tur her. Det er naturligvis også muligt at tage på kulinarisk vandring om sommeren.

Generelt var kvaliteten af maden i Vorarlberg rigtig højt og jeg kan anbefale at spise på the Deli i Hotel Bären -især hvis de har deres aften med den vegetariske tasting menu! Frööd restaurant i Brand og Gasthaus Löwen i Au.

Kør på segway i sneen

Jeg var blevet booket ind på en segway tur i sneen og havde virkelig glædet mig, men da jeg kom frem, var dalen stort set tom for sne. Min guide fandt cirka 4 meter tøsne, som jeg kunne få lov til at køre på. Så jeg kan ikke sige så meget om, hvordan det egentlig er at køre segway i sneen, men det var alligevel en sjov oplevelse at køre på segway og udsigterne kan man ikke klage over. 

sportshotel Østrig

Bo på et sportshotel

Er du måske typen som af afskrækket af tanken om at dyrke en masse sport på din ferie? Så fortvivl ikke, Østrig har masser af såkaldte sportshoteller som også byder på opvarmet pools, sauna, spa og andet forkælelse! Man kunne i princippet tage til Østrig og have en hel selvforkælelsesrejse med udsigt til bjergene. Det kalder jeg win win!

Jeg boede selv på Hotel Sarotla (reklamelink) i Brandnertal og det kan i allerhøjeste grad anbefales! Værelserne var super lækre, moderne indrettet, bade- og soveværelset var begge rigtig store. Der er nespresso-maskine på hvert værelse, fantastisk bjergudsigt. Derudover er der indendørs pool og en virkelig lækker restaurant (selv fik jeg en virkelig lækker treretters menu på restauranten. Det kan anbefales!). Jeg bor her i hvert fald meget gerne her igen. Tjek priser her (reklamelink).

I Mellau boede jeg på Hotel Bären. Det kan virkelig også anbefales. Her havde jeg en hel lejlighed med køkken. Her er et yogastudie, en fantastisk morgenmadsbuffet og restaurant – jeg fik en vegetarisk tasting menu og det er noget af det bedste mad, som jeg nogensinde har smagt!

sneskovandring i østrig

Tag på sneskovandring

Sneskovandring er nok noget af det sjoveste, som jeg har prøvet ift. at vandre. Det kræver lidt at lære teknikken, men det er supersjovt, når man først har styr på det – det tager heldigvis ikke lang tid. Flere steder, fx på turistinformationen, kan man låne snesko gratis og så er det bare om at komme afsted. Har du ikke prøvet det før, så vil jeg anbefale, at du booker en guide. Du kan læse om mine oplevelser her.

Tag på hundeslæde

Jeg har i mange år haft en drøm om at køre i hundeslæde og har altid troet, at man skulle til Finland, Norge eller Grønland for at køre i hundeslæde, men jeg fandt ud af, at man også kan gøre det i Østrig. Desværre var turene helt udsolgte, da jeg bookede, men jeg tror heller ikke at sneforholdene var gode nok, da jeg var i Østrig. Hvis du er ude i god tid, kan det måske blive dig som kører med en hundeslæde. Læs mere her.

rejseblog østrig

Paraglide 

Jeg har paraglidet en gang før, i Nepal og det var en vild oplevelse. Lidt grænseoverskridende, når man har højdeskræk, men noget som jeg er virkelig glad for at have oplevet. Derfor bookede jeg også en paragliding tur i Vorarlberg, da jeg var i regionen, men desværre blev den aflyst pga. vejrforholdene. Men sådan er det jo, sikkerhed kommer først. Men er vejret med dig, så vil jeg helt sikkert anbefale dig at booke en paraglidingtur!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide* og udstyr gennem Friluftsland*. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!


Vorarlberg TourismusMin rejse til Brandnertal og Bregenzerwald er betalt af Visit Vorarlberg. Derfor er indlægget markeret som reklame. De har dog ikke indflydelse, hvad jeg skriver og hvordan. Oplevelserne, højdeskrækken og mine anbefalinger er som sædvanligt min hel egen 😉  


  Mere fra smukke Europa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *