Har du hørt om Tatrabjergene? Det har du formentlig, hvis du har fundet frem til denne side via Google, men det er ikke sikkert, at du har hørt om bjergkæden, hvis du er kommet hertil via min rejseblog. Tatrabjergene er en bjergkæde som ligger i Slovakiet og Polen. Jeg først blev opmærksom på området, da jeg planlagde en tur til Gdansk og dermed opdagede, at der var mange smukke vandreruter i bjergene.

Men på trods af at bjergene også ligger i Slovakiet, så havde jeg svært ved at finde meget information om vandreturene der. Så der var ikke andet valg end at jeg måtte tage dertil og finde ud af det dernede! Jeg var dog lidt nervøs og var i tvivl, om det overhovedet kunne lade sig gøre at vandre i bjergene i midt/slut oktober.

Reklamelinks er markeret med *

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas*. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

vandring i slovakiet

På vej til Popradské Pleso

Jeg tog toget fra Wien (det er nemmest og billigst at købe en billet fra Wien til Bratislava og købe en ny togbillet til Tatrabjergene i Bratislava), bookede et hyggeligt guesthouse i Poprad og tog hver dag bussen eller toget til bjergene. Det er billigt – jeg gav mellem 3-4 euros for en returbillet eller en heldagsbillet til toget fra Poprad til bjergene.

Jeg fandt hurtigt ud af, at der er rigtig mange vandreruter i Tatrabjergene, og der er heldigvis noget for alle! Jeg fokuserede på at nå mindst en vandretur i hver del af Tatrabjergene, så vest, øst og i midten, hvor det altså var muligt at komme til med offentlig transport.

Štrbské Pleso - en af mange vandreture i Tatrabjergene i Slovakiet

Štrbské Pleso


Vandreture i Tatrabjergene, Slovakiet


Štrbské Pleso

Jeg vil faktisk være lidt påpasselig med at kalde Štrbské Pleso en vandretur. Det er mere en gåtur, hvis du spørger mig, men officielt er det åbenbart en vandretur. Men uanset om du fortrækker en let eller svær vandrerute, så er det dumt at ignorere Štrbské Pleso!

Selvom udsigterne var delvis dækkede af skyer, da jeg var der, så var det, som jeg kunne se, fænomenalt! Det er virkelig en smuk sø med flotte bjergudsigter, som faktisk mindede mig lidt om Jasper National Park i Canada. Det havde jeg ikke regnet med at finde i Europa! Dertil så jeg også mange dyr her i området som søde mus og et alpemurmeldyr. Hvilket jo bare var med til at gøre turen endnu bedre for mig!

Sværhedsgrad: Meget let
Tid: 2 timer og opefter alt efter hvor meget tid du sætter af til at suge til dig af udsigten

Popradské Pleso - en smuk sø i Slovakiet

Popradské Pleso

Popradské Pleso

Fra Štrbské Pleso kan man fortsætte på en længere vandrerute til søen Popradské Pleso. Dette var nok min favoritvandretur i Tatrabjergene! Her er fantastiske udsigter ned til Štrbské Pleso samt over flere bjergtoppe. Du går gennem en smuk skov af grantræer og kommer til en sø, hvor bjergene spejler sig i vandet.

Igen blev jeg mindede om Canada! Godt nok er søerne ikke lige så blå som Moraine Lake og Lake Louise i Banff eller Emerald Lake i Yoho, måske det var nærmere noget ala Maligne Lake i Jasper. Uanset hvad så slog de omkransende bjerge, den spejlblanke sø og manglen på turister slog benene væk under mig!

Du må ikke gå glip af denne vandretur! Der er også en hytte ved søen, hvor du kan overnatte, hvis du skulle have lyst.

vandring i slovakiet

På vej til Popradské Pleso

Rejsetip: Du kan også vandre til Vodopád Skok (Skok vandfaldet) og søen Pleso nad Skokom, hvis du har tid, når du allerede er i området. Man kan også forlænge vandreturen fra Popradské Pleso ved at gå videre op til Veľké Hincovo Pleso.

Sværhedsgrad: Let til moderat
Tid: 4 timer og opefter for en retur + tid ved søen og til pauser. Der lå både is, sne og mudder, da jeg var der i oktober, derfor tog vandreturen ekstra tid at gå.

Veľká Studená dolina - great cold valley i Slovakiet

Veľká Studená dolina

Veľká Studená dolina hedder også Great Cold Valley på engelsk. Her går man langs en flod med bjerge på begge sider. Selvfølgelig er der også flere vandfald flere steder ved floden herunder Dlhý vodopád og Obrovský vodopád. Der var virkelig ikke mange mennesker, og jeg havde Dlhý vodopád helt for mig selv i længere tid. Jeg var virkelig overrasket over området og havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi havde et område som dette i Europa.

Dlhý vodopád - Dlhý vandfald i Slovakiet

Dlhý vodopád

For at komme til dalen kan du enten starte med at gå fra Tatranská Lesná. Turen derfra til Dlhý vodopád tager cirka 1,5-2 timer og derfra kan man gå længere op i dalen. Ellers kan man også tage til Starý Smokovec og tage en kabelbane til Hrebienok så tager det kun 10-15 minutter at gå til Dlhý vodopád.

Turen gennem Veľká Studená dolina kan gøres så både kort lang og kort. Man kan vandre hele dalen rundt, forvent at bruge hele dagen, hvis du vandrer hele vejen rundt. Man kan endda også vandre hele vejen til Skalnaté Pleso derfra. Der er også flere hytter i dalen, hvor man kan overnatte, hvis man skulle have lyst.

Sværhedsgrad: Let til hårdt – alt efter hvilken rute du vælger.
Tid: Alt fra et par timer til hele dagen.

Skalnaté pleso i Tatrabjergene, Slovakiet

Skalnaté Pleso til Zelené Pleso

Skalnaté Pleso ligger i 1751 meters højde, og du kan kun komme hertil med en kabelbane fra Tatranská Lomnica eller ved at vandre fra Veľká Studená dolina. Det er en virkelig flot sø med en fantastisk udsigt! De fleste stopper dog kun her på vejen til Lomnický štít som er den anden højeste bjergtop i Tatrabjergene og den højeste man kan besøge uden en guide. Man kan dog kun komme dertil med kabelbane.

vandreruter i Tatrabjergene

Dette var et af de bedre strækninger på ruten

Personligt valgte jeg at springe Lomnický štít over, da jeg hellere ville til Zelené Pleso (Green Lake) eller som minimum til udsigtspunktet med udsigt til Zelené Pleso, som man kan vandre til fra Skalnaté Pleso. Jeg var dog ikke forbedret på, at “stien” primært var store sten, hvorfra flere var ret ustabile. Så det gik noget langsommere end jeg forventede, og jeg nåede ikke hele vejen til Zelené Pleso, da jeg var for triggeret af min højdeskræk, og fordi jeg frygtede at løbe tør for tid, da det gik væsentlig langsommere for mig end sædvanligt.

Men hvis du ikke har højdeskræk, så skal du helt sikkert vandre denne tur!

Sværhedsgrad: Moderat til svært
Tid: 6-8 timer

Information

Det kræver ikke nogen tilladelser og koster ikke noget, udover udgifter til mad og overnatninger, at vandre i Tatrabjergene i Slovakiet

Husk altid at fortælle nogen, hvor du tager hen, især hvis du vandrer alene. Læs flere tips om at vandre alene her.

Jeg boede på Restart House* i Poprad som er en rigtig god mulighed, hvis man vil bo lidt billigere, men kan lide en kro-agtig stemning og samtidig vil have mange indkøbsmuligheder, spa m.m.. Jeg havde læst, at Poprad ville være et rigtig godt udgangspunkt for vandreture, men det tilføjer også cirka 1 times rejsetid (gåtur til banegården + tog). Derfor ville jeg nok vælge en destination i bjergene en anden gang, hvis budgettet er til det. Her ville jeg måske vælge noget i nærheden af Starý Smokovec (se hoteller her*), så har man et RIGTIG godt udgangspunkt for vandreruterne!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas*. Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra smukke Europa

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *