Indholdsfortegnelse
Malaysia har et ry for at være et af de lidt dyrere destinationer i Asien, men sådan behøver det heldigvis ikke at være! Tænker du dig lidt om, så kan Malaysia være rørende billig! Mit rejsebudget endte i hvert fald med at overraske mig!
Rejsebudget for Malaysia
Overnatninger: 1162 kr
Mad og drikke: 792,7 kr
Transport: 595,5 kr
Oplevelser: 78 kr
Diverse: 28 kr
I alt: 2656 kr
Per dag: 126 kr
Noter til budgettet/priser i Malaysia
- Der er regnet med en valutakurs på 1 ringgit = 1,57 kr.
- Jeg havde 21 dage i Malaysia.
- Jeg besøgte kun tre destinationer på min tur i Malaysia: KL, Ipoh og Taman Negara, da jeg trængte til at tage det roligt og have nogle dage, hvor jeg ikke lavede noget. Det er bl.a. også derfor, at mit budget er lidt lavt.
- Borneo er lidt dyrere end fastlandet og en tur i junglen, som den jeg tidligere har været på, på Borneo, kan ikke arrangeres udenom et turbureau.
- Flybilletter fra Danmark til Kuala Lumpur fås fra knap 3000 kr., men 3500-4000 kr er også en fornuftig pris. Tjek priser her (begge er reklamelinks) Flybilletter er ikke medregnet i rejsebudgettet.
Overnatninger:
- En seng på en sovesal koster ofte fra 39 kr og opefter.
- Et privatværelse koster ofte fra 90 kr og op.
Transport:
- Transport kan være rørende billigt, hvis du bruger offentlig transport! Jeg gav fx 56,2 kr for en togtur på 2,5 time (fra Ipoh til KL), mens en turistvan og båd fra KL til Taman Negara kostede 132,7 kr (samme tur ville nok koste omkring 70 kr med offentlig transport, men jeg var lidt dovn).
- En bus fra Kuala Lumpur centrum til lufthavnen koster 12 RM (18,5 kr.), vær dog opmærksom på at du kommer med den rigtige. KLIA2 er ofte der lavprisselskaberne flyver til/fra, mens de fleste internationale selskaber flyver fra KLIA. Der er dog flest busser til KLIA2.
- Toget til lufthavnen koster 50 RM (76,6 kr).
- Jeg kan anbefale en Grab (Asiens svar på Uber) til privat transport.
Mad og drikke:
- Et måltid koster ofte fra 10 kr og opefter, men de kan også fås billigere. Roti er noget af det billigste man kan købe. Det koster 2-3 kr, så får man et brød og dryppelse.
- Ofte er der gratis drikkevand på hostels og hoteller.
- Alkohol er generelt lidt dyrt, da Malaysia er et muslimsk land. Derfor kan en øl sagtens koste 40 kr. En drink på Heli Lounge Bar kostede mig 47 kr.
Oplevelser:
- Indgang til Taman Negara kostede 1 RM (1,5 kr) og for at kunne tage billeder kostede det 5 RM (7,79 kr).
- En night safari kostede 30 RM (47 kr).
- Adgang til et 3D museum i Ipoh kostede 19 RM (30 kr).
Sparetips til Malaysia
- Undgå så vidt muligt at købe en pakkeløsning, jeg så for eksempel ture til Taman Negara fra cirka 700 kr for tre nætter i delt værelse (det er muligt, at det findes billigere). Jeg købte den lidt dyre turistvan og båd, 4 overnatninger (hvorfra at en var på privatværelse), adgang, en night safari, adgang til canopy walk og mad for 495 kr. Jeg kunne faktisk have gjort det endnu billigere.
- Offentlig transport er meget behageligt, så der er ingen grund til ikke at bruge det i Malaysia!
- Spis street food, det smager fantastisk og koster nærmest ingenting!
- Kuala Lumpur er dyrere end de fleste andre steder i Malaysia, så brug gerne mindre tid her (selv brugte jeg cirka halvdelen af min tid i KL. Det var ikke optimalt og det var bestemt ikke en del af den oprindelige plan).
- Overvej at campere i Taman Negara, man kan endda leje et telt til billige penge 🙂
- Undgå at drikke. Malaysia er et muslimsk land og priserne på alkohol er høje, så det er en nem måde at spare penge på.
- Gå efter de gratis attraktioner i KL. Jeg har skrevet en stor guide til Kuala Lumpurs seværdigheder og så har jeg også delt en masse sparetips til byen i min store KL guide.
Her boede jeg i Malaysia
Links til hostels er reklamelinks
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere inspiration fra magiske Malaysia