Det er et spørgsmål jeg har hørt fra mange rejsende! Er det virkelig nødvendigt, at tage malaria medicin? Dette blog indlæg vil ikke svare præcis på dette spørgsmål, men vil give dig alt hvad du skal vide for at tage beslutningen om du vil tage malaria medicin eller ej.


Skal jeg tage malaria medicin?


Livscyklen for en malaria parasit


Hvad er malaria?


Malaria er faktisk en parasit, som på latin hedder Plasmodium og lever i Anopheline myggen.

Parasitten kommer ind i myggen når den suger inficeret blod fra en vertebrat (fx et menneske eller en ko). Hernæst udvikler myggen sporozoiter i spytkirtlen.

Sporozoiter er egentlig en masse små parasitter. Disse bliver så overført til et nyt menneske eller dyr, som så bliver inficeret med malaria. Herfra vil sporozoiterne rejse via blodet til leveren og inficere levercellerne, hvor de vil formere sig selv til flere tusind merozoiter.

Disse merozoiter ødelægger levercellerne og inficere få de røde blodlegmer. Det er her, hvor de fleste mennesker får de første symptomer. Merozoiterne vil så kopiere sig selv og inficere flere og flere røde blodlegmer, som bliver ødelagte ved inficering, hvilket kan føre til blodmangel. Disse røde blodlegmer opsamles så med det blod som myggene suger ud af kroppen. I myggen vil de udvikle sig yderligere, så de kan inficere nye mennesker og dyr.

Typer af malaria parasitter

Der findes fire typer parasitter, som kan give mennesker malaria:

  • Plasmodium falciparum
  • Plasmodium vivax
  • Plasmodium malariae
  • Plasmodium ovale

Plasmodium falciparum og Plasmodium vivax er de mest almindelige, og Plasmodium falciparum er den mest dødelige. I de seneste år har man også fundet mennesker inficeret med parasitten Plasmodium knowlesi – en type, som ellers kun tidligere har været skyld i malaria blandt aber. En type, som man finder i skovområder i Sydøstasien. Amerikanske læger har lavet en side, hvor man kan tjekke sandsynligheden for at få malaria i alverdens lande og hvilken medicin/chemoprophlaxis man burde bruge i de pågældende områder


Hvad er symptomerne på malaria?


I de tidlige stadier ligner malaria symptomerne meget andre infektioner som skyldes bakterier, virus og andre parasitter. Så det kan være svært, at diagnosticere tidligt. Symptomer kan inkludere:

  •  Feber
  • Kuldegysninger
  • Hovedpine
  • Koldsved
  • Kvalme og opkast
  • Udmattelse
  • Smerter i muskler og/eller ryg
  • Blodmangel

Disse symptomer kommer måske indenfor 7-40 dage efter infektionen og er ofte fordi at leverceller og røde blodlegmer ødelægges af parasitten. skal jeg tage malaria medicin?

Behandling:

Malaria bliver ofte behandlet med malaria medicin, som den du får på recept fra lægen, men det kan være svært at behandle når symptomerne kommer eller når symptomerne er for stærke. For eksempel når for mange røde blodlegmer er blevet ødelagt og personen har blodmangel eller ved nyreskade fordi den ikke kan klare alt hæmoglobinen, som kommer ud med urinen når for blodlegmerne ødelægges.

Negative konsekvenser af malaria medicin

Malaria medicin er dog ikke kun godt. Der kan være komplikationer ved, at tage medicinen. Så det må være op til dig selv og en læge at vurdere om den er nødvendig. Her er nogle af de negative konsekvenser ved at tage malaria medicin:

  • Malaria medicin er virkelig stærk medicin og det kan måske betyde, at din krop ikke nødvendigvis kan tåle det og du kan få nogle bivirkninger ved at tage det, så som kvalme og mere alvorlige så som psykose, hvilket dog er ekstremt sjældent at det sker
  • Det dækker ikke 100 %
  • Det kan måske holde malaria’en nede, så symptomerne først kommer efter at du stopper på medicinen
  • Det er dyrt og du kan ikke tage det over lange perioder
  • Der er ikke et prædikat, som kan bruges over hele verden, da det kommer an på typen af malaria i området (selvom malarone virker de fleste steder!)

Når alt det er sagt, så ville jeg ikke selv tage chancen med malaria, så jeg tager malaria medicin når det er nødvendigt. Jeg har dog heller ikke haft nogle bivirkninger endnu. Tjek eventuelt statens serum institut for at se hvilken medicin der skal bruges der hvor du skal hen og tjek evt. risikoen i dit område på den amerikanske side. Men du burde altid kontakte en læge før du beslutter dig! Gerne med ekspertise i rejsemedicin fx sikkerrejse eller rejsemedicin. Jeg håber, at dette hjalp dig nærmere en beslutning! God rejse!

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Flere praktiske guides

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *