Solen titter ind mellem sprækkerne på mit vindues skodder og vækker mig. Jeg befinder mig i den lille by Pothana lidt udenfor Pokhara og skal for alvor begynde min vandretur til Mardi Himal. Jeg spiser morgenmad og begiver mig mod bjergene med højt humør fuldstændig uvidende om de udfordringer, som jeg kommer til at stå overfor i dag.
Jeg går fra mit hotel (reklamelink) mod Boudhanath Stupaen. Jeg føler efterhånden, at jeg har set nok stupaer, og de ligner også hinanden, men jeg har fået at vide, at Boudhanath Stupaen skulle være noget helt særligt, så jeg tvinger mig selv til at gå derhen. Vejen dertil er støvet, bumplet og kaotisk trafik ligesom i resten af Kathmandu. Jeg har forlængst forelsket mig i byen og fundet ro midt i kaosset, så jeg kan ikke andet end at smile.
Solens stråler rammer mit ansigt gennem gardinerne på mit værelse og vækker mig. Jeg bestiller en omgang morgenmad. Lumbini er allerede vågen, men byen er stadig stille og står i stor kontrast til Kathmandus virvar.
Pokhara er en Nepals næststørste by og jeg startede med at hade den. Formentlig fordi mine forventninger ikke stemte i overens med virkeligheden. Jeg havde forstillet mig en fredelig by i bjergene og selvom den er mere fredelig end Kathmandu, så er den lidt mere party (omkring Lakeside Pokhara) end jeg havde forstillet mig.
Da jeg kom tilbage fra min vandretur i Annapurna, så blev jeg dog glad for byen. Den havde det, som jeg havde brug for (civilisation, lækker mad og skønne/rolige oplevelser). Så her er mine bedste tips til byen.
Kathmandu er en by, som man enten elsker eller hader, tror jeg. Jeg havde hørt rigtig meget dårligt om Kathmandu. Mange havde fortalt mig, at Kathmandu var kaotisk, beskidt, støvet og fuld af folk, som forsøger at snyde en.
De havde fuldstændig ret, men Kathmandu er også farverig, utrolig spændende, fyldt med søde lokale og så er den knap så kaotisk som Ho Chi Minh City og Colombo. Rejser man til Nepal, så synes jeg ikke, at man skal snyde sig selv fra at opleve Kathmandu, men prøv at se væk fra de dårlige sider af byen, så du kan opleve, hvor magisk byen kan være.
Langsomt glider vi gennem vandet. Solens stråler farver floden orange og rød. Lidt morgendis ligger let over floden. Lyden, af åren som skærer sig i gennem vandet, er det eneste der bryder stilheden. Kanten af kanoen er kun få centimeter over vandoverfladen, men heldigvis spiser krokodillerne, her i Chitwan, kun fisk, fortæller vores guider.
“Når jeg siger til, så løber du bare ud over kanten” – Surya er ved at briefe mig til dagens paraglidingtur. Jeg stirrer ud mod afgrunden med udspilede øjne, imens hans ord gentages i mit hoved gang på gang, som en gammel plade, der er gået i hak. Løbe ud over kanten. Løbe ud over kanten? Han må være blevet vanvittig! – Min tankestrøm bliver afbrudt af lidt tumult.
Jeg faldt for Nepal fra første minut. Der er altså noget helt særligt ved Himalaya og farverne i Nepal. Det er fantastisk for en vandrer, men også for kulturinteresserede, og så er det billigt! Se hvad det kostede mig at rejse til Nepal i en måned. (mere…)