Indholdsfortegnelse
Nu har jeg snart været i Vietnam i to måneder, og jeg har kun en måned tilbage! Lidt vildt at tænke på! Mit sidste indlæg var vist præget af negativitet og dette indlæg bliver også lidt negativt, men heldigvis bliver det også mere positivt end sidst 😉
Besøg fra Danmark
Kort tid efter mit sidste indlæg her fra Vietnam, fik jeg besøg af min danske vejleder og en anden professor fra AU. Det var lidt sjovt, at se mine professorer væsentlig mere afslappet end normalt. Men det var også sjovt at se de vietnamesiske studerende, og hvor stor forskel det gør for deres arbejdsmoral og venlighed, at mine professorer var hernede.
De var primært hernede for at vejlede de vietnamesiske studerende, og aldrig har jeg set de studerende arbejde så hårdt. Der var ikke tid til deres sædvanlige (lange) kaffepause og middagslur. Pludselig blev jeg også inviteret med til kaffe m.m., som jeg normalt ikke bliver inviteret med på…
Studiemæssige finurligheder og nedture
Vi formåede endelig at holde fiskene i live og mand, hvor var det en sejr! Men jeg er også i Vietnam, og det er lidt som om, at jeg tager et museskridt og klask, så rammer jeg en ny mur! Så havde vi problemer med at holde ens temperatur i alle tanke og blev nødt til at skifte cirka en milliard varmelegemer (nej, jeg overdriver overhovedet ikke…eller noget), så var der nogen studerende som slukkede for den maskine, som styrer CO2, så er flere af mine fisk forsvundet, hvorhen aner jeg virkelig ikke!
Men det hele begyndte heldigvis at se lidt lysere ud. Jeg havde fået sat det hele op og var klar til at tage målinger, da halvdelen af mit udstyr ikke fungerede. Så måtte vi skille det hele ad og undersøge alt udstyret, men vi kunne ikke finde fejlen.
Så måtte jeg pænt vente til min vejleder var stået op i Danmark, så han kunne forhøre sig ad og eventuelt komme med idéer som måske kunne hjælpe på problemet. Det lykkedes desværre heller ikke. Så nu må jeg i gang med målinger, men kan kun få halvt så mange, som jeg burde. Jeg er i forvejen efterhånden tidspresset, så det er ikke lige optimalt kun at kunne tage halvt så mange målinger…
Læs også: Hvordan er det så at flytte til Vietnam?
Men sådan er det jo desværre nogle gange indenfor science….Men alt er bare lidt mere besværligt hernede. Vietnameserne er meget ufleksible og kan kun gøre tingene på en måde (jeg siger ikke, at mine metoder nødvendigvis er bedst), man ved aldrig helt om de gør det, som man beder dem om, og jeg skal derfor ofte triple tjekke om det nu er gjort ordentligt. Og så kan jeg ikke altid få hjælp med det samme, da der lige er seks timers tidsforskel mellem mig og min vejleder – og nej, vietnameserne ved sjældent meget mere end jeg….
Men jeg lærer også meget mere hernede, fordi jeg netop står med alting selv og ikke altid lige kan få hjælp. Heldigvis er vi nu i gang med målinger, og får jeg problemer med vietnameserne, så kan jeg altid kontakte min vejleder, så fortæller han dem lige en ting eller to 😉
Læs også: De flydende markeder i Can Tho, Vietnam
Jeg har fået venner!
Ja, egentlig en sjov overskrift, men ja, jeg har følt mig enormt ensom her i Vietnam, men det er heldigvis slut nu. Jeg har nemlig efterhånden fået opbygget mig en lille vennekreds. Den er godt nok ikke stor, som jeg havde regnet med at den ville være, og nej, den består heller ikke udelukket af vietnamesere, men det er en blanding af europæere og vietnamesere.
Læs også: Trekking i Sapa – uden turisterne
Hvor er det skønt at have en stimulerende samtale samt at have nogen at spise og hygge med! Jeg havde for nylig fødselsdag og besluttede mig for at tage til Dalat, så jeg kunne lave noget lidt særligt på min fødselsdag, når jeg nu havde fødselsdag hernede.
Men mine venner mente bestemt ikke, at jeg kunne have fødselsdag, uden at de fejrede mig. Derfor sørgede de for, at jeg var på mit hotel nogle dage efter min fødselsdag, så overraskede de mig med kage, frugt, is og blomster inden vi alle tog i biografen og se “Skønheden og udyret” – kunne man ønske sig bedre venner? Det tror jeg ikke 😀
Alt i alt, så går det egentlig meget godt her i Vietnam. Jeg har gode venner, SU’en rækker lidt længere end normalt, og solen skinner hver dag! Her er dog ved at være godt varmt, så sig til hvis I vil have lidt af den.
Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!
Mere fra vidunderlige Vietnam
Man skal visst gjennom en rekke ulike utfordringer når man velger å bosette seg i et annet land, men jeg kan tenke meg at du lærer mye av det også. Det er godt å høre om positiv utvikling siden forrige oppdatering. Lykke til med den siste tiden i Vietnam, jeg håper du kommer i mål med alt og at det blir noen riktig gode uker!
Ja, det tror jeg også særligt, hvis det er et land som Vietnam, hvor der ikke altid er lige godt styr på tingene. Mange tak, det håber jeg også
Så tøff du er som bosetter deg i en annen del av verden:-) Det blir mange fine opplevelser å se tilbake på. Også veldig bra at du har fått deg venner. Ha en god dag 🙂
Mange tak, Laila. Jeg er også glad for at jeg tog beslutningen 🙂 Ja, det er rigtig skønt! Tak og i lige måde!