Zhangjiajie National Forest Park – Et af verdens vildeste landskaber

Zhangjiajie National Forest Park er Kinas første nationalpark i 1982, men blev for alvor kendt fra filmen Avatar. Parken er 480 tusind kvadartmeter. Det er den del af Wulingyuan Scenic Area som består af Suoxi Valley Nature Reserve, Tianzi Mountain Nature Reserve, Yangjiajie Scenic Area og Zhangjiajie National Forest Park.

Til sammen udgår de, efter min mening, et af de smukkeste naturområder i verden. Og det skal bare opleves, når man besøger Kina. Efter at have set billeder derfra, var jeg i hvert fald ikke i tvivl. Jeg skulle forbi Zhangjiajie på min rundrejse i Kina!

Solen er knap stået op, men sveden pibler allerede ned af mig. Men jeg går alene på stien i en af Kinas vildeste nationalparker, og jeg føler mig enormt heldig, selvom reel feel temperaturen sniger sig op på +50°C i løbet af dagen. Skoven er tæt, men ind i mellem får jeg et lille glimt af landskaberne i Zhangjiajie National Forest Park, og det giver mig energi til at fortsætte vandreturen.

Kinesiske horder og McDonalds

Jeg møder en lille gruppe af kinesere som sidder og samler energi til vandreturen. En kvinde spørger: “Where are you from?”, hvortil jeg svarer: “Denmark”. Det svar bliver mødt med lidt mumlen, så jeg svarer i stedet “Danmai” (Danmark på kinesisk), og de bryder alle sammen ud i jubel. Pludselig er jeg godt nok, og de vil alle have billeder med den svedige blegfis.

Inden toppen finder jeg en lille trappe som vækker min nysgerrighed. For enden af trappen er der en lille platform med udsigt over et fantastisk landskab. Ligesom stien har jeg platformen helt for mig selv.

Da jeg når toppen er situationen en helt anden. Her er der horder af kinesere på jagt efter det næste selfie de samme steder som alle andre og en McDonalds og en KFC. Men kineserne er også søde til at give plads til, at jeg kan tage et par billeder.

På flugt fra kineserne i Zhangjiajie

Som så mange andre steder i Kina, så kræver det ikke meget at slippe for horderne af kinesere. Jo længere jeg kommer væk fra busstoppestederne, jo færre kinesere møder jeg. Jeg føler mig nærmest kriminel, når jeg har den ene storslået udsigt efter den anden. Jeg møder en guide og hans lille gruppe.

Avatar Hallelujah Mountain

Han giver mig et tip om en lille sti, som jeg ikke havde opdaget, hvis det ikke var for ham. For enden af stien bliver jeg med et syn over Southern Pillar of Heaven eller Avatar Hallelujah Mountain som det også kaldes efter at filmen Avatar udkom. Men til forskel fra det andet udsigtspunkt, så har jeg dette sted helt for mig selv.

Jeg bliver helt overvældet over den smukke natur, og jeg har svært ved at fatte, at dette er et sted på jorden og ikke et sted i det ydre rum. Endnu engang bliver jeg blæst over af oplevelserne i Kina! Mit tøj klæber sig til kroppen og mit hår klistrer af sved, men det er det hele værd!

Efter at have besøgt flere udsigtspunkter finder jeg en anden vandrerute ned fra bjerget og tager turen tilbage til mit hostel.

Golden Whip Stream

Næste morgen tager jeg endnu en bus ind i Zhangjiajie og står af ved Golden Whip Stream. Med et føler jeg mig ekstra lille blandt de ekstremt høje “pæle” af sten. Endnu engang kan min hjerne ikke fatte landskabet, som jeg står midt i. Min hjerne kører på højtryk for at fatte landskabet.

Hurtigt bliver jeg dog taget ud af min tankestrøm af hvinende kinesere. En makakabe har vovet sig ned mellem menneskemængden på stien. Den er hurtigt omringet af kinesere som vil tage et billede af den.

Jeg når lige at tænke, at det vil ende galt, da en pige sætter sig helt op af aben, så hendes forældre kan få et billede. Få sekunder senere langer aben ud efter pigen med sine klør. Hun slipper for skrammer, men flokken af kinesere spredes hurtigt.

Jeg fortsætter langs floden og endnu engang tynger det ud i menneskemængden, som jeg kommer længere og længere væk fra busstoppestedet. Kineserne skulle bare vide, hvad de går glip af her i Zhangjiajie. Enkelte begiver sig ned til vandet og køler sig lidt ned i varmen.

Når der går Kina i den…

Jeg føler mig enormt taknemmelig for at kunne have sådan et mageløst landskab næsten helt for mig selv. Og jeg forelsker mig mere og mere i området, indtil jeg pludselig støder på en kæmpe skærm midt i nationalparken, hvor de viser reklamer for den ene seværdighed i Kina efter den anden.

Jeg sukker dybt og korser mig over kinesernes tilgang til naturen. Jeg finder en vandrerute som går mod toppen af bjerget og til de smukke udsigter. På vejen op hilser jeg på et dansk kærestepar som er på vej ned.

Endnu engang har jeg det meste af vandreruten for mig selv, og jeg glæder mig endnu engang over, at de fleste kinesere holder sig langt fra alt vandring. Til sidst på min rute møder jeg dog en lille gruppe kinesere som åbenbart mener, at man SKAL råbe, når man er på vandretur. Hele vejen op råber ud i naturen, og det virker ikke til at være et forsøg på at kommunikere.

Jeg må flere gange tælle til 100 for ikke at eksplodere. Jeg prøver at finde en indre ro, men deres opråb gør det svært. I stedet skynder jeg mig alt, hvad jeg kan for at nå toppen, så jeg endnu engang kan finde de udsigtspunkter, hvor der ikke er andre!

Og Zhangjiajie National Forest Park er virkelig et besøg værd på trods af McDonalds, larmende kinesere og reklameskilte.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra mystiske Kina her