Vancouver Island – Gode oplevelser og skuffelser

Vi står på en af dagens sidste færger til Vancouver Island. Vi er spændt på at opleve en del af Canada som ofte bliver overset af Banff og Jasper National Park i The Rockies Mountains. Vi har hørt, at der skulle være gode muligheder for at se bjørne på øen og hvaler i farvandet udenfor Vancouver Island. Derudover ved vi ikke meget, så vi er spændte på at se, hvilke oplevelser Vancouver Island har i vente for os.

Nanaimo – En af Vancouver Islands mest charmerende byer

Solen er allerede ved at gå ned, da vi kører fra færgen, og vi beslutter os for at finde et sted at overnatte. Vi finder den nærmeste campingplads på vores offline kort.

De har heldigvis plads, men det bliver også turens dyreste campingplads. Til gengæld ligger campingpladsen lige ned til vandet, hvor man efter sigende kan være heldig at se hvaler, men så heldige er vi ikke denne dag.

Næste morgen står det ned i stænger. Vi kører ind til centrum af Nanaimo. Planen er ikke sat, men vi kommer tilfældigvis forbi Old City Quarter. Her står farvestrålende bygninger af træ side om side.

Området består af små specialbutikker, caféer og lignende. I få sekunder kan vi næsten mærke livet og varmen fra en solrig sommerdag i området, indtil at regnen stikker os en lussing, og vinden køler os ned.

Vi besøger flere butikker, inden vi får handlet ind i et tilfældigt supermarked og får en kop kaffe/te på Starbucks. Vi forsøger at lave en plan, men vejret indbyder ikke ligefrem til en masse outdooraktiviteter. Vi falder i snak med en canadier som kommer med en masse anbefalinger til øen, men vi kan stadig ikke helt beslutte os for, hvad der er bedst at gøre.

Derfor kører vi til nærmeste turistinformation i håb om, at de kan gøre os lidt klogere. Der finder vi ud af, at september måned er en af de mest våde måneder på Vancouver Island. Vi har en drøm om at se bjørne og hvaler. Vi får at vide, at man kan se spækhuggere på østkysten og pukkelhvaler på vestkysten samt får nogle tips til at se bjørne forskellige steder på øen.

Derfor sætter vi kursen mod Campbell River. Vi finder en parkeringsplads lidt udenfor Campbell River, hvor vi må opholde os i 8 timer. Det bliver vores hjem for natten.

Hvalsafari ved Campbell River

Vi finder hurtigt et firma som kan tage os med på en hvalsafari, men vi bliver begge overrasket over priserne som ligger et stykke højere end de priser, som vi har set for byen Tofino. Men nu er vi her, så må vi også æde disse priser.

Da vi skal ud på båden ser det ud til, at vi har ramt et hul i regnvejret som kun har været støvregn i dag. Vores kaptajn og guide bestemmer pladserne for alle passagerne, og til vores glæde bliver vi placeret på forreste. Men vi finder senere ud af, at det langt fra er den bedste placering i båden.

Vores båd og lækre udstyr

Safarien starter godt, og vi ser hurtigt de første dyr. Fire dovne søløver ligger på land, og de virker ærlig talt ikke til at opdage os ellers er de bare ligeglade med at være fotomodeller for vores lille gruppe. Vores guide fortæller entusiastisk fakta om dyrene og deres adfærd, og hendes glæde smitter af på resten af gruppen. Turen starter godt.

Vi sejler hastigt videre, og regnen begynder igen. Vi sejler så hurtigt, så regnen føles som hagl der slår os gentagende gange i ansigtet. Så vi bliver nødt til at begrave vores ansigter i ærmet.

Vi når to hvaler. De kaster sig legende ud af vandet og laver et show for os. Vi holder en afstand på 100 meter fra hvalerne. Jeg er naturligvis glad for, at safarien forgår på hvalernes principper, men 100 meter er også mere end hvad jeg lige havde forestillet mig i mit hoved, og hvalerne er meget små i landskabet.

Selvfølgelig skal vi holde afstand, men jeg ville bare ønske, at reklamebillederne måske havde været mere virkelighedstro. Regnen har efterhånden arbejdet sig i gennem min overlevelsesdragt. Langsomt bliver mit tøj vådt, og jeg bliver kold.

Mens vi sidder og kigger på pukkelhvalerne, modtager vores guide et tip om nogle spækhuggere i nærheden. Det hjælper på humøret. ENDELIG skal min drøm gå i opfyldelse.

På billedet er et plask fra en hval. Vi kom ikke tættere på hvalerne…

Vi sætter kursen mod spækhuggerne. Regnen slår os endnu engang i hovedet. Vi kommer til et lille vandfald. Spækhuggerne er svære at se, da de ikke springer op som pukkelhvalerne og deres mørke udseende kamuflerer dem i det mørke fald.

Mit kameraobjektiv begynder at drille. Det vil ikke fokusere og alt begynder at stå utydelig, men jeg når lige at få en enkelt halvdårligt billede af to spækhuggere, før det giver op.

Jeg pakker kameraet væk i den vandtætte taske, som vi har fået udleveret. Ifølge personalet skulle den være helt vandtæt, men mange af mine ting deri er allerede blevet ret våde, selvom de ikke har været oppe af tasken.

Alle er våde og fryser, så vi beslutter os for at tage tilbage til Campbell River. Vi vælger en anden vej tilbage som skulle være hurtigere og roligere. Det viser sig dog, at den på ingen måde er rolig! Og båden hopper over de høje bølger og hamre mod vandet igen. Hver gang vi rammer vandet, kan det mærkes i rygsøjlen. Flere passagerer skriger af smerte og ømmer sig. Samtidig forsøger vi at holde regnen fra vores ansigt.

Det er naturligvis ikke vores guides skyld, da hun har fået at vide, at vandet skulle være roligt, men det er med til at gøre turen endnu dårligere. Set i bagklogskabets lys skulle vi have valgt en hvalsafari fra Victoria (reklamelink), hvor det regner mindre i september. Men vi vidste ikke, at vi også kunne have taget på safari der, og at vi også kunne se spækhuggere og pukkelhvaler derfra. Det havde faktisk også været billigere.

Fantastiske Elk Falls og på jagt efter bjørne

Vi kører videre til Elk Falls Provincial Park, hvor vi overnatter. Et par dage forinden er der blevet set en bjørn i skoven, så vi håber, at heldet er med os. Næste morgen kører vi ud til Elk Falls Suspension Bridge.

Vi møder tre, da vi går ind i skoven, men de er på vej ud, så i et stykke tid har vi området helt for os selv. Vi går over den store hængebro, hvorfra vi kan se det smukke Elk Falls. Selvom vi begge lider af højdeskræk er turen utrolig nok ikke skræmmende for os.

Engang i mellem er det som om at en sky beslutter sig for at besøge vandfaldet, hvilket skaber lidt mystik over området, og det føles næsten som en magisk troldeskov. Det er klart en af de bedste oplevelser på Vancouver Island, og på trods af regnen er vores humør i top.

Vi kører mod Quinsam River Hatchery, da det skulle være et af de bedste steder at se vilde bjørne på Vancouver Island. Arbejdet på fiskedammen er i fuld gang. Vi går lige i gennem farmen og om til floden på den anden side. Vi møder nogle turister som dagen forinden har set flere bjørne i området.

Vi ser også tydelige spor fra bjørne. Her er flere fiskeskeletter og afrevne finner langs flodbreden. Vi venter længe og stille, men der dukker ikke nogle bjørne op. Vi stopper i MacMillan Provincial Park for et sidste forsøg på at se bjørne. Men endnu engang bliver vi skuffet. Vi skal åbenbart ikke se bjørne på vores rejse i Canada…

Til sidst kører vi til Victoria, hvorfra vi skal sejle til USA. Victoria stjæler fra starten vores hjerter. For en gangs skyld skinner solen under vores ophold på Vancouver Island.

De gamle bygninger sender straks vores tanker tilbage til Europa. Vi får smagt Beavertails, poutine og is fra Perverted Ice Cream. Derudover nyder vi at gå på opdagelse i byen og bare mærke stemningen.

Det er den bedste beslutning på vores ophold på Vancouver Island. Og vi sejler derfra med både gode og dårlige oplevelser fra øen, men sådan er det jo at rejse.

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra storslået Canada