Solens stråler har næsten kun lige ramt bjergtoppene, da vi sniger os op ad bjerget mod dagens første mål, Takkakaw Falls. Der er endnu ikke mange bilister på vejene i Yoho National Park, så vi nyder at have den smukke natur næsten helt for os selv.

kicking horse campground, Yoho National Park kicking horse campground, Yoho National Park

Et lille udsnit af vores udsigt på Kicking Horse Campsite i Yoho National Park

Takkakaw Falls

Overalt omkring os brager bjergene mod himlen, en stor flod bruser højlydt, og de høje grantræer ser gyldne ud i morgensolen. Der går ikke lang tid, før vi får de første glimt af Takkakaw Falls.

roadtrip i Rockie Mountains i Canada

takkakaw falls, yoho national park, canada

Det 384 meter høje vandfald brager dramatisk løs. Vi finder to røde stole og nyder udsigten kortvarigt, indtil et kærestepar vil have et par billeder af dem i stolene.

Kun en lille flok har begivet sig ud til vandfaldet denne morgen. Vi nærmer os vandfaldet. Få personer har begivet sig helt tæt på vandfaldet. Deres lyse tøj er i stor kontrast til de mørke sten, men de er alligevel så små ift. vandfaldet, at vi næsten ikke kan se dem, før vi er kommet helt tæt på.

takkakaw falls, yoho national park, canada

Takkakaw Falls er uden tvivl imponerende og en fantastisk start på dagen i Yoho National Park. Før vi ved af det, er tiden fløjet afsted, og det er blevet tid til at tage videre. Vejen ned fra Takkakaw Falls zig zagger sig ned af bjerget, og et enkelt sted bliver vi nødt til at bakke for at få vendt bilen, men vi kommer helskinnet ned.

takkakaw falls, yoho national park, canada

Emerald Lake, Yoho National Parks stolthed

Vi har ikke planlagt, hvad vi skal se i Yoho National Park. Vi kigger derfor på vores kort og ser, at der ligger en sø ikke så langt fra vores position. Da vi kører ind på parkeringspladsen er det tydeligt, at søen er mere turistet end Takkakaw Falls ellers også er flere personer stået op på nuværende tidspunkt.

emerald lake lodge, british columbia, canada

Vi finder hurtigt en parkeringsplads og når ikke mange skridt før vi forstår, hvorfor Emerald Lake er så populær! Emerald Lake er helt turkis og er omringet af bjerge. Det er den perfekte kombination, og vi mangler begge ord for, hvor overvældende og smuk søen er. Vi går over til den lille ø, hvor Emerald Lake Lodge (reklamelink) ligger.

Vi bliver hurtigt enig om, at det må være en once-in-a-lifetime-oplevelse at bo på Emerald Lake Lodge (reklamelink), men den oplevelse må vente til en anden god gang.

Emerald Lake, yoho national park

Overalt hvor vi går, har vi udsigt til den smukke sø, og de små mennesker som har begivet sig ud i en kano. Naturen viser sig tydeligvis fra sin smukkeste side, og jeg får næsten tårer i øjnene af at gå rundt ved Emerald Lake. Vi stopper alt for mange gange for at tage billeder fra det ene udsigtspunkt efter det andet. Der er mange mennesker, men det bliver på ingen måde klaustrofobisk og her er rigeligt med plads til os alle.

emerald lake, british columbia, canada

En mand sidder på et rækværk og maler omgivelserne i akvarel. Jeg sætter mig ved siden af ham og får taget et billede. Jeg har mest af alt lyst til at sidde der resten af dagen, men der er også andre som vil have et billede, og vi vil gerne se søen fra flere vinkler. Vi går derfor lidt rundt om søen og finder et spot ved vandkanten, hvor vi kan have udsigten for os selv.

Emerald Lake, yoho national park

Vi vælger også, at dette sted skal være vores sidste oplevelse og minde fra Emerald Lake, så lader vi de andre om at dele stien rundt om søen og kanoerne på vandet. I stedet stopper vi kort i den lille hyggelige landsby, Village of Field, og fortsætter mod Banff National Park for at finde et sted at overnatte, når det er ordnet.

Vi tager dog tilbage til Yoho National Park for at udforske nogle flere steder, som vi kan finde på kortet, men de kræver desværre længere tid og specialtilladelser, så vi må tilbage en anden gang.

emerald lake, british columbia, canada

Information

Tips til Yoho National Park og Emerald Lake

Vi boede på Kicking Horse Campground som er rigtig skøn. Har man budgettet, så er jeg overbevist om, at Emerald Lake Lodge og Canadian Rockies Inn er pengene værd.

Skal du rejse i juli, så skal du have booket overnatninger på forhånd, og i rigtig god tid! Mange steder åbner for booking i januar og bliver booket relativ kort tid efter.

Vi besøgte også Spiral Tunnels, men syntes ikke, at de var interessante…

Vores campervan var 22ft (6,7 meter) lang, og ens bil/camper skal ikke være meget længere, før man ikke kan komme op til Takkakaw Falls. 23ft kunne sikkert også godt gå og muligvis også 24 ft, men jeg tvivler på, at en 25ft camper ville kunne være der…

Natural Bridge nær Emerald Lake skulle også være et besøg værd.

Er du glad for at vandre, så skulle Wapta Falls og Lake O’hara være et besøg værd! Man kan tage en bus ind til Lake O’hara og vandre til udsigtspunktet på en dag eller man kan bruge nogle dage på at vandre hele turen. Bussen kræver, at du reserverer en billet på forhånd. Se mere her.

Er du interesseret i fossiler, så er Yoho National Park et af de bedste steder i verden at finde dem. De findes på Burgess Shale Fossil Beds og er over 500 millioner år gamle, dog kan man kun komme dertil ved at booke en tur. Se mere her.

Mere fra storslået Canada

4 Comments

  • Woooooow! Så vakkert! Helt utrolig. Svært spesielt at så få turister drar hit i forhold til Banff, men det er vel sikkert fordi sistnevnte har fått mer publisitet i media (instagram osv). Drar veldig gjerne hit dersom jeg drar til Canada (forhåpentligvis snart)!

    • Det var så flot!! Det kan klart anbefales! Banff får helt klart mest opmærksomhed, men der er også bedre muligheder for at komme rundt med shuttlebusser og sådan, så måske det også er en grund? 🙂 Jeg synes helt klart, at du skal tage Yoho med på din tur.

  • Emerald lake var helt klart min favorit på turen. Tænk at vand kan være så smukt.
    Og så er der virkelig fedt, at der ikke er så mange turister som f.eks ved Lake Louise.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *