+6 måneder i Australien – Status og ting som jeg har lært

Jeg har nu rundet seks måneder (og nogle dage) i Australien. Jeg kan slet ikke fatte, at tiden er gået så hurtigt! På den ene side synes jeg næsten ikke, at jeg har nået noget, men på den anden side synes jeg, at der er sket så meget.

Muligvis skyldes det, at jeg ramte landet kort inden den hårde lockdown, og jeg derfor “mistede” 2,5 måned, men jeg synes nu også, at jeg har taget revanche på oplevelserne efterfølgende.

Hvis du endnu ikke har opdaget det, så er jeg så lykkelig for min beslutning om at flytte hertil. Jeg har fået oplevelser for livet, og jeg har været heldig at få muligheder, som jeg aldrig nogensinde havde forestillet mig, at jeg ville kunne få.

Det har dog ikke været den lige vej. Under lockdown var jeg i tvivl, om min beslutning om at blive var rigtig. Mit eneste lille håb var mit job som marine mammal observer, men det blev udsat tre gange, og i længere tid var jeg i tvivl, om det nogensinde blev til noget. Men det gjorde det heldigvis, og den erfaring førte mig til Hervey Bay og et job som frivillig forskningsassistent hos Pacific Whale Foundation.

Det job er desværre overstået, og jeg arbejder nu på et gartneri, mens jeg hjælper til under hvalsafarierne samt hjælper med noget forskning på Aarhus Universitet i weekenden. Status er pt, at jeg er enormt lykkelig. Jeg får lov til at udleve mange drømme og er godt på vej til at udleve det liv, som jeg drømmer om!

De sidste seks måneder har lært mig meget heriblandt:

Jeg bliver ikke mindre klodset af at flytte om på den anden side af jorden…

Jeg har altid været den lidt klodset og lidt uheldige type. Jeg har efterhånden lært at leve med, og det giver nogle sjove historier engang i mellem. Her i Hervey Bay havde en kollega inviteret hele holdet hjem til middag hjemme hos ham.

Han havde naturligvis dækket pænt op med hans nye hvide dug, og han havde kokkereret et fantastisk måltid.

Efterfølgende sidder vi og drikker rødvin ved bordet. Jeg sætter mit glas på bordet, men jeg har ikke lagt mærke til en lille rille i bordet, og mit glas begynder at vælte.

Jeg skynder mig at gribe det og rejse det op i samme bevægelse, så jeg ikke spilder på den fine duge. Så i stedet ender jeg med at spilde vin udover dugen, stort set hele min krop inkl. ryggen samt min anden kollega.

Man kan vist roligt sige, at jeg ikke gør tingene halvt….Heldigvis var mine kollegaer hurtige og fik reddet både dug og tøj. Til gengæld har de nu fået retten til at mobbe mig med det resten af sæsonen….

Mit cv er imponerende i Australien…

I Danmark søgte jeg biologarbejde i over et år uden at få en samtale. Det var hårdt at blive afvist gang på gang, især til stillinger som jeg virkelig gerne ville have og følte mig enormt kvalificeret til. Det var dybt frustrerende og deprimerende. Det var også den primære grund til at jeg rejste til Australien.

Jeg vidste, at der var flere stillinger for biologer, og selv hvis jeg ikke fik nogle gode stillinger, så ville jeg i det mindste få en nogle gode oplevelser i landet.

Men jeg har haft stillinger, som jeg aldrig i min vildeste fantasi kunne forestille mig ville være mulige. Og oveni det har flere af mine teamledere uafhængigt af hinanden sagt, at jeg har et imponerende cv.

Jeg ved ikke, hvad de har set efter, som danskerne ikke har set, men det har givet et fagligt selvtillidsboost, og jeg har faktisk også måtte afvise arbejde her. Det havde jeg virkelig ikke forestillet mig…

Man kan godt få brug for vanter i det nordlige Australien

På mit delfinjob ramte vi nogle af de koldeste morgener i Australien i +20 år. Og husene i Nordaustralien er ikke bygget til at holde på varmen, men til at afgive varme, så når temperaturerne rammer danske efterårs-/vintermåneder, så er det pludselig meget koldt i Australien!

Jeg blev derfor nødt til at købe nogle vanter, så jeg kunne holde varmen på båden. Det gik mig egentlig lidt på, fordi jeg ved, at jeg har mange vanter i Danmark som helt klart er meget bedre. Jeg endte faktisk med at savne en del af mit vintertøj. Det havde jeg alligevel ikke forestillet mig, at jeg ville…

Min accent….

Min accent er åbenbart et kapitel for sig selv. Nogle personer mener, at jeg lyder som en englænder. Andre mener, at jeg lyder som en amerikaner, men de fleste tror heldigvis efterhånden, at jeg er australier. Den tager jeg gerne! Efter jeg fyrer et par australske jokes af, så er jeg vist også godkendt for at være australsk af de fleste australiere. Jeg klager bestemt ikke 😉

Glem krokodiller, hajer og drop bears…

Det farligste og mest uhyggelige dyr i Australien er skaden. Vintermånederne hernede er swooping season, hvor skaderne går til angreb på mennesker, som de har set sig sure på, fordi de kommer i nærheden af skadens rede.

Forskning viser, at de som oftest ser sig sur på en person (oftest en cykelist) og angriber ham/hende, hvis personen kommer i nærheden. Det er ligemeget, om man har cykelhjelm på, skaderne kan godt se, hvor den stopper og angriber som oftest der, hvor hjelmen stopper. Den angriber som oftest bagfra, så man også bliver overrasket, og den kan godt finde på at bruge kløerne.

Jeg kan fortælle, at det gør pokkers ondt at blive angrebet, og at jeg nu har en vej i Townsville, som jeg højst sandsynligt ikke kan cykle forbi uden at blive angrebet igen.

Man kan åbenbart godt få brug for vanter i det nordlige Australien

Da jeg arbejdede som marine mammal observer ramte vi nogle af de koldeste dage målt i Australien de sidste 20 år (eller noget i den dur). Vi nåede vist helt ned på 4 grader, og når man sejler i en åben båd med høj fart, så har man brug for at pakke sig ind.

Så i flere dage havde jeg alt mit varmeste tøj på, og jeg blev nødt til at købe nogle vanter. Jeg savnede mit vintertøj og slæbte endda en sovepose med på arbejde for at holde mig varm.

Australierne ville aldrig få lavet noget i Nordeuropa

Et utal af gange er jeg blevet mødt med undring fra australiere, fordi jeg har arbejdet og/eller cyklet i regnvejr og/eller modvind. Her kan man heldigvis ofte vente en time eller to så er regnen væk, så det gør de fleste. De ville aldrig kunne klare sig i gennem et dansk efterår, hvis de skulle vente med arbejde til regnen eller vinden var væk….

Men det har givet mig nogle billige pluspoint og respekt fra kollegaer og venner. Dem tager jeg naturligvis godt imod 😉

Det var den helt rigtige beslutning at rejse til Australien

På trods af frustrationer, bekymringer og hårde tider under lockdown, så er jeg så lykkelig for, at jeg valgte at flytte til Australien. Det har uden tvivl været det hele værd! <3

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Mere fra fantastiske Australien