Alle links til de forskellige hostels/hoteller er reklamelinks

For noget tid siden udgav ontrip.dk et blogindlæg om værelser med gode udsigter, hvor de havde boet. Indlægget var selvfølgelig smækket med billeder af den ene skønne udsigt efter den anden. Jeg fik med det samme lyst til at booke det ene hotel efter det andet! Men de lå ikke ligefrem indenfor et backpackerbudget…

Selvfølgelig er det lettere at finde et værelse med en god udsigt, hvis man kan hoste op med pengene, men man behøver ikke altid betale store beløber for at få en god udsigt – heldigvis 🙂 Så her er nogle af de bedste udsigter jeg har haft på mine rejser, så behøver du ikke bruge lang tid på at finde et hostel med en god udsigt! 🙂

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!


Asien


koh rong, cambodja

Highland Bungalow, Koh Rong 

For at det ikke skal være løgn, så boede jeg tre forskellige steder de tre nætter, som jeg tilbragte på Koh Rong. Dette sted havde klart den bedste udsigt! Billedet øverst er også taget på hotellet. Vi var tre piger, som delte et værelse for $10 (man kunne faktisk godt være fire i sengene). Så bliver det næsten ikke billigere per person!

Vi skulle godt nok gå laaangt op af bakken og “dele” værelse med dyr fra junglen, men denne udsigt er der ikke meget som slår! 😀 Jeg er ikke helt sikker på navnet, men I kan se hotellet fra de fleste steder ved hovedstranden 😉

Læs også: Trekket over “bjerget” til Long Beach, Koh Rong

hotel inle lake

Udsigten fra tagterrassen, hvor morgenmaden blev serveret og fra min seng på værelset!

Sin Yaw Guesthouse, Nyaung Shwe/Inle, Myanmar

Jeg rejste rundt med min mor i Myanmar og vi endte på dette guesthouse. Ejerne var simpelthen så søde! Deres engelske var ikke helt godt, men de ville så gerne hjælpe så godt de kunne og vi kunne endda få en billigere bådtur gennem dem end hvad vi selv kunne booke det til og vi fik den bedste tur vi kunne forstille os!

Rengøringen var bestemt ikke af danske standarder, men personalet var simpelthen så søde og med udsigten fra værelset og fra tagterrassen var simpelthen fantastiske! Det var nok også en af mange grunde til at vi forelskede os i Nyaung Shwe. Fås udsigten meget bedre?

Læs også: Bådtur på den magiske Inlesø

hotel muang ngoi

Muang Ngoi

Dette er et af mine yndlingssteder i Laos og hvordan kan man ikke elske dette sted? Jeg var taget hertil sammen med min veninde Judith, og vi blev hurtigt enige om at finde noget sammen. Vi ville gerne have noget ved vandet, ikke mindst på grund af denne udsigt!

Lidt til venstre for “havnen” fandt vi en lille hytte til 50.000 kip (cirka 50 kroner) pr nat og dette var vores udsigt fra terrassen, hvor vi også havde hængekøje. Kan du forstå hvorfor det var svært at forlade byen??

Læs også om mine dage i Muang Ngoi

hotel bangkok

River View Guesthouse, Bangkok

Okay, jeg har faktisk ikke boet her, men var i forbindelse med en tur rundt i Chinatown forbi deres tagterrasse og der kan man bestemt ikke klage over udsigten! På den anden side var der udsigt til floden, så bliver det ikke meget bedre i Bangkok!

Læs også: Min rejseguide til Bangkok

hostel dalat

Tiny Tigers, Dalat, Vietnam

Tiny Tigers i Dalat, Vietnam, er virkelig et af mine yndlingshostels i Vietnam. Bevares, det har sine mangler, fx var der ikke mange toiletter og så ved jeg ikke lige hvor rent gulvet i stueetagen var, men udsigten fra hostels nederste terrasse var fantastisk og så var det et meget socialt hostel med fælles middag. Jeg havde ikke rigtig lyst til at forlade Dalat igen!

Læs også om min canyoning tur i Dalat

hostel Ho Chi minh city

hostel ho chi minh city

Vitamin Smiles Hostel, Ho Chi Minh City

Vitamin Smiles Hostel i HCMC er virkelig en oase, det ligger tæt på gode restauranter og seværdigheder. Men selvom det ligger tæt på en travl gade, så var der overraskende ro på de to terrasser. Det blev for mig et dejlig sted at tage en afslapper og komme lidt væk fra en ellers stressende by! Det var perfekt at starte morgenen med morgenmad i solen 🙂

Læs også: Min guide til HCMC


Oceanien


party hostel sydney

Sydney Central Backpackers, Sydney, Australien

Da jeg selv var i Sydney, så fandt jeg et godt tilbud på et hostel, så jeg slog til. Jeg havde hørt godt om området hvor hostellet lå. Men jeg var desværre endt på lidt af et party hotel og var syg, så det var nok ikke helt optimalt. Men udsigten fra tagterrassen kunne man da ikke klage over. Man kunne endda se over til Operahuset! 🙂

Læs også: Mit rejsebudget til Sydney eller min rejseguide til Sydney

hostel sydney _hostel sydney

BIG Hostel, Sydney, Australien

BIG Hostel er det bedste hostel jeg har boet på i Sydney. Det øverste billede er fra mit værelse (jeg boede på et all female dorm til fire personer, kan ikke huske hvilket nummer) og der var faktisk ikke nogen larm fra toget. De to sidste billeder er fra hostellets rooftop. Jeg forstiller mig, at det må være et skønt sted at være når det er lidt varmere end om vinteren 😉

Læs også: Min rejseguide til Sydney

camping mission beach

Camping i Mission Beach

Da jeg boede i Australien fik jeg besøg af min mor et stykke inde i mit ophold. Vi tog på et 10 dages road trip i Queensland. Her besøgte vi Mission Beach de sidste tre dage. Vi boede på en lille campingplads med faciliteter som havde set bedre dage, men de andre campingpladser var for dyre og manglede den fantastiske udsigt 😉

overnatning, magnetic island

Bungalow Bay Koala Village, Magnetic Island

Jeg har flere gange været på Magnetic Island og en af gangene valgte jeg, at campere på en af øens få campingpladser – Bungalow Bay Koala village. Her sov jeg i en campinghængekøje (reklamelink) under palmerne. Jeg faldt i søvn til stjernerne og vågnede op til en blå himmel og palmer, det er altså balsam for sjælen! Om aftenen kan man se en masse dyr, så som en pungrotte, fugle og er du heldig en koala. Har du ikke lige eget telt eller campinghængekøje kan du leje en fin lille hytte 🙂

Læs også: The Forts Walk – det bedste sted at se vilde koalaer i Australien eller min rejseguide til Magnetic Island

orpheus island

JCU Research Center, Orpheus Island

Det gør altså ikke nær så meget, at man skal på et feltkursus (en slags studietur) i sin ferie, når omgivelserne er som dem på Orpheus Island! Vi fik selvfølgelig billige pladser gennem universitet, mens det desværre er lidt dyrt at komme ud på øen som privatperson. Der skal vel være lidt fordel ved at være studerende.

Læs mine indlæg fra Australien her


Sydamerika


hostel la paz, bolivia

Loki backpackers, La Paz, Bolivia

Bolivia er mit favoritland i Sydamerika og i hovedstaden La Paz, så boede jeg på Loki Backpackers, som egentlig er lidt af et party hostel. Men hostellet har også taget højde for dem som måske ikke lige er til de vilde fester og der er en god tv-stue og lydisolerende døre indtil sovesalene.

Det bedste af det hele var helt sikkert udsigten fra tagterassen! Så bliver den ikke meget bedre end dette. Jeg ved ikke hvad det er med bjerge, men ser jeg et så er jeg helt solgt!

Læs mine indlæg fra Bolivia her

inkastien, peru

Camp 3, Inca trail, Peru

I 2011 trekkede jeg på Inkastien til Machu Picchu, da der faktisk var 100 års jubilæum for opdagelsen af Machu Picchu. Vi sov i telt på et tyndt liggeunderlag på den fire dages vandretur. Hver aften var vi omgivet af bjerge og flotte udsigter! Men udsigten fra det sidste campsite overgik dem alle! Dette billede er dog taget lidt før vi nåede campen, så udsigten er ikke helt den samme fra campen, men næsten..

Læs mine indlæg fra Peru her


Europa


hotel, kos, grækenland

Hotel Yiorgos, Kos

I 2015 bookede min mor og jeg en meget spontan rejse til Kos. Vi havde fundet en afbudsrejse som var lidt for billig til at vi kunne ignorere den. Vi endte på det lille, familieejet Hotel Yiorgos. Det var lidt slidt i kanterne, men passede perfekt til os! Det var placeret i udkanten af byen og personalet var så søde til at hjælpe og vi blev hurtigt venner med dem 😊 Vi boede på 3. og havde udsigt til bjergene til venstre og vandet til højre, så bliver det ikke bedre!

Læs mine indlæg fra Kos her

Støt gerne bloggen ved at booke dine overnatninger gennem mine reklamelinks til hotels.com* og booking.com* samt oplevelser gennem getyourguide*, udstyr gennem Friluftsland* og produkter gennem Matas* (reklamelinks er markeret med *). Det koster naturligvis ikke dig ekstra. Du kan også følge med på Facebook og instagram eller tilmelde dig nyhedsbrevet. På forhånd tak!

Flere praktiske guides

4 Comments

  • Dejligt at vi har kunne inspirer dig til dette indlæg.

    Ja, de gode udsigter findes på store, små, billige og dyre hoteller, det kræver bare lidt opsøgende arbejde.
    Fint at se dine udsigter.

    • Det gør det, men jeg har faktisk ikke rigtig lavet noget opsøgende arbejde inden. De fleste er jeg bare faldet over helt tilfældigt. Det var kun det i Nyuang Shwe, hvor jeg vidste at de havde en tagterrasse og det fandt og bookede vi dagen før. Den i Sydney bookede jeg også dagen før, men vidste heller ikke noget om udsigten. Resten fandt jeg bare på dagen, så der har der i hvert fald ikke været noget forarbejde 😉 Hvilken en kunne I bedst lide?

  • Kul idé! Tror nesten jeg kanskje må lage et lignende innlegg ;D Skulle gjerne hatt den utsikten på Koh Rong!

    De beste utsiktene jeg selv har hatt (som jeg kommer på i farta), må være den i Kiev, utsikten fra alle tre overnattinsstedene i Svaneti og i Prizren, Kosovo.

    • Mange tak! Jeg er glad for at du kunne lide det! 🙂 Det synes jeg da at du skal gøre! Jeg vil meget gerne se nogle af dine bedste udsigter 🙂 Den var også helt fantastisk! Man kunne ikke høre musikken fra festerne, men kun lydene fra junglen og med denne udsigt – det var det rene paradis!

      Wow, de ser også helt fantastiske ud! Jeg er specielt begejstret for Svaneti! Der må jeg hen! 🙂 Du ved alle danskere er vilde med bjerge 😉 Jeg må sige, at nogle af de udsigter, som du finder i Norge godt nok er helt utrolige. Jeg har længe gerne besøge Norge, men efter dine billeder, så må jeg bare snart afsted! 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *